De 5 kommunikationsstile, du bør kende (og hvordan du tackler dem)

“Det er fint. Jeg gør det bare selv.”

Der findes fem kommunikationsstile, som det er exceptionelt nyttigt for dig at kende!

Det vil hjælpe dig til at tackle kommunikation, der sætter dig på plads, nedgør dig eller manipulerer dig. Det vil samtidig gøre dig mere bevidst om dine egne kommunikative styrker og svagheder. Og endelig vil det hjælpe dig til at gøre noget ved de uhensigtsmæssige (eller ligefrem ucharmerende) kommunikationsgreb, du eventuelt selv bruger.

Tjek dem ud her. Måske kan du genkende kolleger? Og måske kan du genkende dig selv?

Aggressiv kommunikation (ofte praktiseret af assholes)

Aggressiv kommunikation er en kommunikationsstil, hvor en person udtrykker sine meninger, behov og følelser på en meget direkte og dominerende måde, der ofte krænker eller ignorerer andres rettigheder og følelser. Denne stil kan indebære verbale angreb, trusler, kritik og en generel mangel på hensyntagen til andre. Her er nogle eksempler på aggressiv kommunikation:

• “Hvad er der galt med dig? Kan du ikke gøre noget rigtigt?” – Denne udtalelse er nedladende og angriber personens kompetencer og værd som individ.
• “Du er så egoistisk! Du tænker aldrig på andre!” – En direkte angribende sætning, der anklager den anden person for ikke at være betænksom eller hensynsfuld.
• “Hvis du ikke gør, som jeg siger, vil der være konsekvenser.” – En trussel, der søger at kontrollere eller manipulere den anden persons handlinger gennem frygt.
• “Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt.” – En hård kritik, der nedgør den anden persons ideer eller tanker uden at give konstruktiv feedback.
• “Hold kæft og lyt til, hvad jeg siger!” – En aggressiv måde at afbryde på og kræve opmærksomhed og underkastelse.
• “Jeg er ligeglad med, hvad du føler. Det her handler om, hvad jeg vil have.” – Ignorerer fuldstændigt andres følelser eller behov til fordel for egne ønsker.
• “Du er så ubrugelig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg spilder min tid på dig.” – Denne sætning er dybt nedværdigende og kan ødelægge den andens selvværd.
• “Gør som jeg siger, ellers…” – Anvendelse af ultimatummer for at tvinge noget igennem, hvilket skaber et miljø af frygt og tvang.

Disse eksempler viser, hvordan aggressiv kommunikation tit fører til, at andre føler sig undervurderede, ikke-respekterede eller endda truede. Det kan skabe et fjendtligt og utrygt miljø, der hæmmer åben og ærlig dialog. Aggressiv kommunikation løser sjældent konflikter effektivt og kan i stedet forværre dem ved at øge modstand og fjendtlighed.

Tips til at tackle aggressiv kommunikation:

1. Bevar roen: Det er vigtigt ikke at lade dig rive med af den anden parts aggression. Bevar din ro og reager med et køligt hoved. Dette kan hjælpe med at deeskalere situationen.
2. Sæt grænser: Hvis den aggressive kommunikation overskrider dine grænser for, hvad der er respektfuldt og acceptabelt, er det vigtigt at sætte klare grænser. Fortæl personen, at du er villig til at tale, når samtalen kan foregå på en mere konstruktiv måde.
3. Anvend aktiv lytning: Vis, at du lytter opmærksomt til, hvad den anden person siger, uden at afbryde. Det kan ofte berolige den aggressive kommunikator og vise, at du tager deres bekymringer alvorligt.
4. Brug “jeg”-udtalelser: I stedet for at anklage eller kritisere, så brug “jeg”-udtalelser for at udtrykke dine egne følelser og behov. For eksempel, “Jeg føler mig overset, når mine idéer ikke bliver hørt,” i stedet for “Du lytter aldrig til, hvad jeg siger!”
5. Foreslå en pause: Hvis samtalen bliver for ophedet, foreslå en pause, så begge parter kan køle ned. Det kan give mulighed for senere at genoptage samtalen mere produktivt.
6. Søg fælles grund: Prøv at identificere fælles interesser eller mål, der kan hjælpe med at omdirigere samtalen fra konflikt til samarbejde.
7. Anvend deeskaleringsteknikker: Brug teknikker som at tale med en lavere og roligere stemme, undgå konfronterende kropssprog, og vise åbenhed og vilje til at finde en løsning.
8. Søg ekstern hjælp: Hvis situationen ikke forbedres, eller hvis den aggressive adfærd er vedvarende, kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en tredjepart, såsom en mediator, leder, eller professionel rådgiver.

Passiv kommunikation (selvudslettelse)

Passiv kommunikation er en kommunikationsstil, hvor individet undlader at udtrykke sine egne tanker, følelser, behov og ønsker åbent. Personen kan have en tendens til at undgå konfrontationer og konflikter for enhver pris, hvilket ofte fører til, at vedkommendes egne behov og præferencer overses eller ignoreres. Her er nogle eksempler på passiv kommunikation:

• “Måske har du ret.” – En måde at undgå konfrontation på, selv når personen måske ikke er enig.
• “Det er nok bedst, hvis du bare vælger.” – Udtrykker en mangel på vilje til at udtrykke egne præferencer eller tage beslutninger.
• “Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil. Hvad synes du?” – Undlader at give udtryk for personlige ønsker eller holdninger, overlader beslutningerne til andre.
• “Det er ikke så vigtigt for mig.” – Kan være et forsøg på at undgå konflikt ved at nedtone egne behov eller ønsker, selv når det faktisk er vigtigt.
• “Jeg vil ikke være til besvær.” – Udtrykker en overdreven bekymring for ikke at belaste andre, selv på bekostning af egne behov.
• “Det er okay, det gør ikke noget.” – Bruges ofte til at undgå at udtrykke skuffelse eller utilfredshed.
• “Undskyld, at jeg forstyrrer …” – Starter ofte sætninger med undskyldninger, selv når der ikke er noget at undskylde for, som et udtryk for lav selvtillid eller ønsket om ikke at påtrænge sig.

Passiv kommunikation kan føre til langsigtede negative konsekvenser for både private relationer og arbejdsrelationer. Det kan begrænse personlig vækst, opbygge stress og frustration, og hindre udviklingen af sunde, gensidigt støttende relationer. At arbejde hen imod en mere assertiv kommunikationsstil kan hjælpe individer med at udtrykke sig mere effektivt og opbygge stærkere, mere tilfredsstillende relationer.

Passiv-aggressiv kommunikation (ren arsenik)

Passiv-aggressiv kommunikation er en måde at udtrykke negative følelser eller utilfredshed på, uden at sige dem direkte. Den, der kommunikerer på denne måde, kan forsøge at undgå direkte konfrontation eller udtrykke deres sande følelser åbent, men deres underliggende irritation, vrede eller modstand skinner igennem i deres adfærd eller tale. Denne kommunikationsstil kan være forvirrende og frustrerende for modtageren, fordi det kan være svært at adressere de egentlige problemer, når de ikke udtrykkes åbent. Her er nogle eksempler på passiv-aggressiv kommunikation:

• “Det er fint. Jeg gør det bare selv.” – Når sagt i en situation, hvor hjælp faktisk var ønsket eller forventet, udtrykker denne sætning en fornærmelse over ikke at modtage den forventede støtte, samtidig med at den påtager sig offerrollen.
• “Jeg er ikke sur.” – Udtalt i en tydeligt irriteret tone eller sammenhæng, antyder denne udtalelse det modsatte af, hvad der faktisk siges, og udtrykker utilfredshed uden at adressere den direkte.
• “Hvis jeg faktisk betød noget for dig, ville du have husket det.” – Denne sætning lægger skylden over på den anden person og udtrykker skuffelse eller harme indirekte.
• “Nå ja, du er jo eksperten.” – Sagt sarkastisk kan denne udtalelse være en måde at udtrykke tvivl på eller nedgøre den andens viden eller kompetence.
• “Held og lykke med det!” – Afhængigt af konteksten og tonen, kan dette udtrykke tvivl om den andens evne til at udføre en opgave og er en indirekte måde at sige, at man forventer, at de vil fejle.
• “Intet. Glem det.” – Når svaret på spørgsmålet “Hvad er der galt?” er dette, kan det signalere en uvillighed til at kommunikere direkte om et problem, samtidig med at det antyder, at noget bestemt er galt.
• “Jeg troede du kendte mig bedre.” – Denne udtalelse kan bruges til at gøre den anden person skyldig for ikke at leve op til uudtalte forventninger eller antagelser.

Der kan være mange grunde til, at folk kommunikerer passiv-aggressivt, herunder frygt for konflikt, følelser af magtesløshed eller en manglende evne til at udtrykke følelser på en sund måde. Dette kan stamme fra tidligere erfaringer, eller hvordan konflikter blev håndteret i ens opvækst.

Tips til at tackle passiv-aggressiv kommunikation:

1. Undgå at komme op i det røde felt: Lad ikke den passiv-aggressive adfærd få dig ud af balance. Bevar din ro og adressér situationen med en rolig og kontrolleret tilgang.
2. Sæt grænser: Det er vigtigt at etablere klare grænser for, hvad der er acceptabelt. Hvis passiv-aggressiv adfærd fortsætter, vær tydelig med konsekvenserne af sådan adfærd.
3. Vær direkte og specifik: Vær klar og præcis i din kommunikation. Angiv specifikke eksempler på kommunikationen, og hvorfor den er problematisk, uden at være anklagende.
4. Søg klarhed: Hvis du mistænker, at der er skjulte budskaber eller følelser, opfordr til åben dialog. Spørg ind til, hvad personen virkelig tænker eller føler.
5. Søg støtte: Hvis passiv-aggressiv adfærd er vedvarende og skadelig, kan det være nyttigt at søge råd eller støtte fra en leder, HR, eller en professionel rådgiver.

Manipulerende kommunikation (psyko?)

Manipulerende kommunikation er en kommunikationsstil, hvor personen forsøger at påvirke eller kontrollere andre gennem indirekte, vildledende eller uærlige midler. Psykopater er mestre til manipulerende kommunikation! Man behøver dog ikke at være psykopat for at kommunikere manipulerende. Her er nogle konkrete eksempler på udtalelser, der illustrerer manipulerende kommunikation:

• “Måske er jeg den eneste, der virkelig bekymrer sig om, hvad der sker med dette projekt.” – Fremstiller sig selv som den eneste ansvarlige eller engagerede person for at skabe en følelse af skyld hos andre.
• “Du er den eneste, der virkelig forstår dette. Kunne du ikke tage dig af det for mig?” – Ved at rose modtagerens kompetence eller indsigt, forsøger personen at få dem til at påtage sig en opgave.
• “Det er fint, jeg klarer det selv, selvom jeg ikke har sovet ordentligt i dagevis.” – Udtrykker en offerrolle for at skabe skyld og overtale nogen til at tilbyde hjælp.
• “Efter alt, hvad jeg har gjort for dig, er det så meget at bede om?” – Indkalder en følelse af gæld eller skyldfølelse for at få nogen til at gøre noget.
• “Jeg troede, du var den type person, der værdsatte kvalitet og standard.” – Appellerer til personens ego eller selvopfattelse for at overtale dem til at træffe en bestemt beslutning.
• “Som vores mest effektive teammedlem, vil vi gerne have, at du leder dette nye projekt.” – Selvom dette kan lyde som en ære, kan det være en måde at manipulere nogen til at tage på sig mere arbejde uden nødvendigvis at tilbyde noget til gengæld.
• “Hvis du virkelig værdsatte mig, ville du gøre det.” – Bruger følelsesmæssige bånd som et middel til at opnå noget.
• “Du ville ikke forstå det. Det er nok bedre, jeg tager mig af det.” – Antyder, at den anden person ikke er kvalificeret eller intelligent nok, så de overlader kontrollen.
• “Jeg har bemærket, at de fleste kompetente medarbejdere plejer at komme tidligt. Ikke at det betyder noget…” – Antyder en ønsket adfærd indirekte ved at koble den med positive kvaliteter.

Disse eksempler viser, hvordan manipulerende kommunikation kan bruge forskellige taktikker til at påvirke eller kontrollere andre. Det skaber tit uærlige og usunde relationer, hvor tillid og åbenhed undermineres.

Tips til at tackle manipulerende kommunikation:

1. Bliv bevidst om, at det er manipulerende adfærd: Det første skridt er at være opmærksom på tegn på manipulation, såsom overdreven flatteri, skyldinducering, og emotionel afpresning. Genkendelse af disse taktikker er afgørende for at kunne reagere passende.
2. Sæt klare grænser: Vær klar og beslutsom, når du sætter grænser for, hvad du vil acceptere i kommunikationen. Hvis du føler, at dine grænser bliver overskredet, udtryk det tydeligt og roligt.
3. Hold dig til fakta: Når du svarer på manipulerende kommunikation, så fokusér på konkrete fakta og logik. Undgå at blive følelsesmæssigt involveret, hvilket kan være præcis, hvad den manipulerende person håber på.
4. Stil uddybende spørgsmål: Hvis noget føles uklart eller vildledende, spørg uddybende spørgsmål. Det kan afsløre skjulte motiver eller usandheder i den manipulerende parts kommunikation.
5. Undgå at spille med: Når du genkender manipulation, undlad at spille med i spillet. Det kan betyde at afvise at reagere på visse taktikker eller at ændre emnet, når det er hensigtsmæssigt.
6. Brug “jeg”-udsagn: Når du adresserer problemer, brug “jeg”-udsagn for at undgå anklagende sprog. For eksempel, “Jeg føler mig presset, når du siger ting som det,” i stedet for “Du prøver altid at manipulere mig.”
7. Søg støtte: Hvis du har svært ved at håndtere manipulerende adfærd alene, så søg støtte fra venner, familie eller professionelle. De kan tilbyde rådgivning og hjælpe dig med at stå fast.

Assertiv kommunikation (den gyldne middelvej)

Assertiv kommunikation er en effektiv og konstruktiv kommunikationsstil, hvor man udtrykker sine egne behov, ønsker, meninger og følelser på en åben, ærlig og direkte måde, samtidig med at man respekterer andres rettigheder og følelser. Det er en balance mellem aggressiv og passiv kommunikation. Her er nogle nøglepunkter, der kendetegner assertiv kommunikation:

• “Jeg føler mig frustreret, når møderne går over tid, fordi det påvirker min arbejdsplan. Kan vi arbejde på at holde os inden for den tildelte tid?” – Udtrykker personlige følelser og foreslår en løsning.
• “Jeg forstår dit synspunkt, men jeg er ikke enig. Her er mine tanker…” – Viser åbenhed over for andres meninger, men fastholder også egne synspunkter.
• “Jeg sætter pris på, når du spørger om min hjælp. For at jeg kan gøre mit bedste, har jeg brug for lidt længere varsel næste gang.” – Udtrykker værdsættelse og sætter grænser.
• “Jeg kan ikke påtage mig dette ekstra projekt lige nu uden at påvirke kvaliteten af mit nuværende arbejde. Kan vi diskutere prioriteter?” – Klart udtryk for begrænsninger og ønske om dialog.
• “Jeg værdsætter dit tilbud om hjælp, men jeg vil gerne prøve at løse dette problem på egen hånd først.” – Udtrykker selvstændighed og afviser venligt tilbud om hjælp.
• “For at jeg kan koncentrere mig om mit arbejde, har jeg brug for at minimere afbrydelser. Kan vi aftale faste tider til at tjekke ind?” – Sætter klare grænser for at forbedre produktiviteten.

Ved at praktisere assertiv kommunikation kan man effektivt håndtere konflikter, opbygge sunde relationer og forbedre éns generelle trivsel. Det kræver ofte øvelse og bevidsthed om egne kommunikationsmønstre, men gevinsten er betydelig i form af forbedret selvværd og interpersonelle færdigheder og relationer.

Vil du gerne kommunikere bedre?
Tilmeld dig et af disse 13 kurser!

Hvis du har læst hele dette blogindlæg, er du garanteret nysgerrig efter mere. Vi har din ryg! Og vi har faktisk hele 13 kurser, der vil styrke din viden om kommunikation – og samtidig styrke din egen kommunikation betragteligt. Se dem her:

1. Assertiv kommunikation (2 dage)
2. Konflikthåndtering (2 dage)
3. Konstruktiv feedback (firmatilpasset kursus)
4. MasterClass i Psykologi (5 måneder)
5. Stemmetræning og kropssprog (1 dag)
6. Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
7. Præsentationsteknik for nervøse (2 dage)
8. Personlig udvikling (2 dage)
9. Aros Koordinatoruddannelse (9 dage)
10. Mødeledelse og facilitering (2 dage)
11. Aros Facilitatoruddannelse (7 dage)
12. Undervisningsteknik (3 dage)
13. Coaching og coachingredskaber (3 dage)