Kursus: Coaching i praksis: Styrk udvikling, motivation og trivsel
Tag på 3 dages intensiv træning i det coachende mind-set! Vi går i dybden med coaching som disciplin og dine egne coachende kompetencer gennem masser af øvelser, træning, feedback – og selvfølgelig coaching.
Kurset er for alle, der har lyst til at udvikle deres kompetencer med den coachende tilgang. Du kan for eksempel være leder eller projektleder, der skal bruge coaching som ledelsværktøj, rådgiver eller vejleder, underviser eller HR-konsulent. Generelt er coachingens værktøjer essentielle for alle, der arbejder med mennesker.
Coaching handler om at skabe afklaring, refleksion og udvikling. Med de coachende kompetencer arbejder du løsningsorienteret med at afdække menneskers potentiale, fjerne forhindringer og grundlægge det mindset, der får dem i mål. Coaching kræver forståelse for det hele menneske, og derfor er det vigtigt at have blik for den person, du sidder overfor. Og det får du her!
Du lærer blandt andet, hvordan du modtager og giver feedback samt sparring på øvelser og træning. Derudover er det også vigtigt, at du selv er bevidst om dine egne uhensigtsmæssige vaner og mønstre – og ja, det lyder måske ikke så rart, men vi lover, at det ikke er så farligt.
Forstå din coaching-stil med DiSC
For at kunne anvende de coachende kompetencer skal man være bevidst om sig selv og være i balance, fordi det er en forudsætning for nærværende og fokuserede coachingsamtaler, som skaber resultater. Derfor fokuserer vi i løbet af dette kursus også på din udvikling. Inden kurset udfylder du en DiSC-profil, som du i løbet af kurset bruger til at udforske og reflektere over din coaching- og kommunikationsstil.
Coachingens værktøjskasse skaber værdi på arbejdspladsen
På kurset får du en værktøjskasse fyldt med coachens bedste redskaber, som du kan aktivere hjemme på din arbejdsplads. Vi arbejder blandt andet med:
Aktiv lytning
At stille kraftfulde spørgsmål via den åbne og cirkulære spørgeteknik
At skabe motivation og retning
At skabe empowerment i den coachende samtale
Samtaleteknikker
Din rolle i relationen
At aflæse kropssprog.
Hør en af underviserne fortælle om kurset
Et praktisk kursus med øvelser, træning og masser af feedback
Kurset forløber over 3 kursusdage, som hver ligger med 3-4 ugers interval. Mellem hver kursusgang får du nogle opgaver, som du skal arbejde på som forberedelse til næste gang. Du kan forvente 3 spændende kursusdage med et væld af øvelser, feedback og træning i den coachende samtale, men hvor der også er rum til fordybelse. Fra første dag prøver du at coache andre og blive coachet selv, så du får en bedre fornemmelse for, hvem du er som coach, og hvor kraftfuldt et redskab coaching er.
Underviseren er en virkelig dygtig formidler. Hun er nærværende og indlevende, og formår i høj grad at drage paralleller til de forskellige deltagere på holdet. Generelt er det meget smittende, at man kan mærke underviserens passion for emnet. Helt sikkert en betydelig indflydelse — jeg arbejder meget med samtaletræning i mit arbejde, så der er utrolig mange elementer fra kurset, som jeg 1-1 kan tage med tilbage til hverdagen. Både på arbejdet, men egentlig også i mit private liv. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Camilla Bay Sørensen - Salling Group
Vores underviser havde en fantastisk energi og formåede at formidle teori på en sjov og udfordrende måde. Man følte sig godt tilpas, og der var en god kombination af aktiviteter, øvelser, tavleundervisning og pauser. Vi var kun 4 på holdet, hvilket gjorde, at vi kunne fordybe os i læringen. Virkelig et fantastisk kursus. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Anna-Sophie Kaltoft - Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Underviseren er eminent til at fange udfordringer og fører én hen mod en løsning uden selv at komme med løsningerne. Vigtigst af alt: hun formår at skabe et trygt rum, hvor ens udfordringer kan tages op, hvilket skaber mulighed for selvudvikling. Praktisk orienteret, professionel underviser og god stemning på holdet. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Christian Petersen - MAN Energy Solutions
Jeg har lært at stille spørgsmål, at være nysgerrig. Lært rigtig meget om mig selv, og hvordan jeg ser andre. Det har kæmpe indvirkning på mit daglige arbejde. Underviseren er mega god til det her og er en kæmpe inspiration. Jeg vil rigtig gerne på andre af hendes kurser. Hun er med til at give nogle fede aha-oplevelser og kommer med mange konkrete eksempler, som man kan relatere til. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Nanna Linnemann - KMD
Lært meget omkring kommunikation, værdiafklaring, samspil mellem forskellige personligheder og selvfølgelig dét at stille gode spørgsmål og lytte. Det giver rigtig god værdi i min vejledning og guidning af kollegaer til bl.a. at få dem til at finde svarene selv og dermed styrke deres motivation og selvtillid i jobbet. Super brugbart og lærerigt kursus. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Lene Mosegaard Arnbjerg - Arla Foods
At bruge coachingteknikker i mit daglige arbejde. At stille de rigtige spørgsmål og at styre en samtale med aktiv lytning og åbne spørgsmål. Jeg tror, at jeg vil kunne bruge teknikkerne til at kvalificere mit arbejde med at styre samtaler. Vores underviser var levende og super engageret — hun var eminent til at forberede og afholde planlagt undervisning såvel som til at justere løbende, når der var behov for det. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Anne Finnerup - St. Andst Efterskole
Dit udbytte
Gode coachingredskaber: Kurset er smækfyldt med alle de vigtigste og mest effektive redskaber til din værktøjskasse.
Udvikling af din personlige coachingstil: Du får indblik i dig selv og hjælp til at definere og udvikle din personlige coachingstil, der bedst matcher dine værdier og kompetencer.
Styrket evne til at skabe handling og retning med din coaching! Efter 3 intensive kursusdage i coaching, vil du opleve, hvordan din coaching kan skabe refleksion, udvikling og resultater for dine medarbejdere eller kolleger – og det føles godt!
Virksomhedens udbytte
Retning og handling: Virksomheden eller organisationen har stor gavn af at have en leder, der mestrer coaching. Det skaber retning, større motivation og bedre resultater hos medarbejderne.
Styrkede relationer på arbejdspladsen: Med en medarbejder, der har fintunet sine kommunikationsevner, bliver relationerne på arbejdspladsen styrket, og det giver bedre arbejdsmiljø.
Nyttige indsigter fra coaching og DiSC: Arbejdspladsen får en medarbejder, der har en masse spændende viden om coaching og DiSC, som kan gavne og inspirere de andre medarbejdere.
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Tina er learning manager hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. tina@arosbusinessacademy.dk Direkte: 31 75 20 54
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgenen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
Nadia er en yderst kompetent og passioneret underviser. Hun har mere end 15 års erfaring med undervisning i positiv psykologi, kommunikation og personlig udvikling i offentlige og private virksomheder og organisationer.
Nadia er oprindeligt uddannet skuespiller og har efterfølgende videreuddannet sig inden for coaching, procesledelse, mindfulness og kommunikativ psykoterapi. Hun er desuden også DiSC-certificeret og har en certificering i Mindfulness-Based Strengths Practice fra VIA institute of Character.
Hun brænder for at coache, undervise og motivere mennesker til at udvikle deres potentiale – og til at optimere deres kommunikation med andre mennesker. Og hun er tilmed en engageret underviser, der varierer sin undervisning, så den nye viden og værktøjerne kommer godt ind under huden.
Jette er en dedikeret og erfaren underviser og konsulent inden for kommunikation, coaching, kundeservice, salg og personlig udvikling.
Gennem de sidste mange år har hun arbejdet som konsulent og underviser med fokus på udvikling af virksomheder, teams og enkeltpersoner. Hun er oprindeligt udlært inden for detailbranchen og har videreuddannet sig inden for coaching, ledelse, pædagogik og didaktik. Hun er desuden certificeret life og business coach og certificeret i profilværktøjerne DiSC og Garuda.
Jette er en meget nærværende og passioneret underviser, som brænder for at skabe udvikling og formidle viden, værktøjer og indsigter til andre – på en måde, der skaber mening og værdi for den enkelte.
Charlotte er konsulent, facilitator og underviser inden for ledelse, coaching og organisationsudvikling med mere end 20 års erfaring som leder fra internationale virksomheder i FMCG, Fintech og Fashion. Hun arbejder bl.a. med at udvikle ledere og lederteams og styrke deres evne til at skabe klare retninger, stærkt samarbejde og bæredygtige resultater i komplekse organisationer.
Drevet af en stærk interesse for mennesker og deres potentiale kombinerer Charlotte solid forretningsforståelse med psykologisk indsigt og praktisk erfaring. Hun er uddannet Cand. Negot. samt certificeret coach og psykoterapeut med licenser i diverse personlighedstest- og assessmentsystemer, herunder Hogan Assessment, Deeper Signals, LVI 360, Insights Discovery og DISC. I sin undervisning lægger hun vægt på at kombinere teori, praksis og med konkrete værktøjer og handlingsplaner, der kan omsættes direkte i ledernes hverdag.
Prisen er ekskl. moms. Med i prisen får du bl.a. en DiSC-profil, et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale, kursusbevis og fuld forplejning under kurset. Betaling 21 dage før kursusstart.
Få vores e-bog 99+1 tips, tricks og hemmeligheder der vil ændre dit arbejdsliv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre dit arbejdsliv” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.
Tak for din tilmelding!Vi har sendt en mail med link til download af e-bogen. Du kan også hente den her:DOWNLOAD E-BOGEN
Indtast din e-mail for at gemme sikkert. Så tilføjer vi kurset til din liste (se hjertet øverst på siden) og sender dig en mail om det. Du kommer ikke på nyhedsbrev eller lignende :-)