Er din feedback tomme kalorier?
Skrevet af Michael, underviser på vores Internt kursus: Mundtlig kommunikation.
Jeg gætter på, at meget af den feedback, du får, er fyldt med tomme kalorier – og endnu værre: Måske tvangsfodrer du også dine kollegaer med feedback, der slet ikke er nærende. Lær om den store misforståelse, der ødelægger vores feedback og bliv selv en sand mester i denne disciplin.
De fleste inddeler feedback i to grupper:
- Negativ feedback, hvor man fortæller folk, hvad de gjorde dårligt
- Positiv feedback, hvor man fortæller folk, hvad de gjorde godt
Nr. 1 går ofte fint, men nr. 2 er for det meste fyldt med ligegyldigheder, som du bør undgå.
Hvad er den store misforståelse?
Den store misforståelse er, at den positive feedback kun er tom smiger og egentlig ikke kan bruges til noget. At få positiv feedback føles som at blive nusset på maven, mens man en søndag eftermiddag ligger på sofaen og drikker Cocio og ser Breaking Bad. Det føles fantastisk, men det gør ikke godt for noget. Det er kun den negative feedback, hvor vi får at vide, hvad vi kan gøre bedre, der gør os bedre til det, vi laver.
Det er forkert!!!
Begge typer feedback er vigtige! Den positive feedback er kun ligegyldig, hvis folk ikke kan finde ud af at give den. Den gives ofte af pligt, fordi folk har lært, at de skal starte med at sige noget pænt, inden de kommer med kritik. Så de siger et eller andet, som lyder pænt, men som bare er tomme kalorier, inden de kommer til den negative feedback.
Bliv mester i kommunikation!
Vi har udviklet kurset Mundtlig kommunikation, der vil hjælpe dig til at optimere din kommunikation og dermed effektivisere din arbejdsplads.
Er din feedback ketchup eller kostfibre?
Den positive feedback skal ikke bare sprøjtes ud som ketchup, der får den negative feedback til at glide ned. Nej, den positive feedback skal fortælle os, hvilke ting vi skal holde fast i og måske også bruge i andre situationer.
Når du giver positiv feedback, så sig ikke bare: “Det var godt” eller “det var interessant”. Forklar i stedet præcis hvad, der var godt, præcis hvorfor det var godt og præcis hvilken virkning, det havde på dig. Det kan folk bruge til noget, fordi du hjælper dem til at forstå effekten af det, de præsterer. Sådan en feedback er ikke sød ketchup, men sprøde nærende kostfibre.
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)