calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Bruger du disse 14 danske ord (der ikke rigtig giver mening)?

  • 2438

Er ‘puddersukker’ overhovedet pudder? Inviterer du en ven til ‘middag’ om aftenen? Har et ‘dørslag’ noget som helst med en dør at gøre? Siger en fårekylling “BAAAH”? Er der sand i en sandkage? Vil italienerne kendes ved italiensk salat? Og hvad er egentlig det danske ved danskvand?

Der findes et ocean af spøjse ord og udtryk på dansk. Ofte giver de mening, når man kigger dem efter i sømmene. Andre gange, not so much. Vi har samlet 14 ord, der ikke for alvor giver nogen mening, ofte på grund af fejloversættelser. Og af en eller anden grund handler mange af dem om mad. Læs med her.

Puddersukker = brun farin (undskyld, hvad?)

Lad os begynde med den måske værste af dem alle, nemlig ordet ‘puddersukker’. Ordet er formelt et andet ord for brun farin. Og her falder kæden altså lidt af for os danskere. For hvis man skulle kalde en sukkerform for ‘puddersukker’, er der andre mere oplagte bud end brun farin. Fx den flormelis, vi bruger til æbleskiver til jul, og som til forveksling minder om … ja, pudder. Man kan også spørge anderledes: Hvad ville du helst pudre dig med i ansigtet; flormelis eller brun farin?

Sandkage: En kedelig kage, der ikke smager af sand

Lad os først konstatere det helt åbenlyse: Sandkage er ikke lavet af sand, så allerede dér fejler ordet. Nogle hævder dog, at sandkagen har fået sit navn, fordi den har konsistens som sand. Men de mennesker har aldrig som børn løbet på stranden ned mod vandet for at være den første, der kom under, men aldrig nået ud i vandet, fordi de trådte i en hul, fik overbalance, faldt og fyldte deres øjne, ører, næsebor og mund med sand. Hvis de havde det, ville de vide, at sandkage ikke har konsistens som sand. Sand har konsistens som sand.

Dørslag: Hælder du lige pastaen gennem døren?

Det finurlige danske ord ‘dørslag’ giver ikke meget mening. Hvordan i alverden blev et slag på en dør til en si, man hælder sin pasta igennem? Sandheden er, at det gjorde det slet ikke. Ordet stammer nemlig fra det tyske ‘durchschlag’, der betyder noget i retning af at slå igennem. Mon ikke, at oversætteren er blevet fyret.

Fårekylling: Giver mening, men så alligevel slet ikke

En fårekylling er hverken et får eller en kylling. Den er heller ikke en forvokset bamseblød kylling, der siger “BAAAH!” Den sidste halvdel af ordet ‘fårekylling’ giver mere mening end den første halvdel, men giver dog ikke meget mening. Ophavsmanden har ment, at dens sang lyd som kyllingen, der pipper. Men hvor kyllingens ‘sang’ er nuttet, er fårekyllingens sang dødsens enerverende. Hvis du forgæves har forsøgt at sove med åbent vindue et sted nær Ækvator, ved du præcis, hvordan fårekyllingens sang lyder. Fårekyllingen lyder nemlig som en cikade.

Den første halvdel af ordet ‘fårekylling’ kommer af det oldnordiske ‘fare’. Vores forfædre mente nemlig, at fårekyllingens sang varslede død og ulykke. Så hvem er den torsk, der har erstattet ‘a’ med ‘å’? Sikke en klaphåt.

Wienerbrød: Kagen ingen ønsker at tage æren for

På engelsk har ordet ‘danish’ to betydninger. Det kan enten være os danskere eller det kan være det fremragende stykke sukrede og smørfyldte bagværk med masser af sprøde lag. Men selv om man i de engelsktalende lande identificerer os danskere med dette bagværk, mener vi ikke selv, at vi kan tage æren for det. Vi kalder det nemlig for et ‘wienerbrød’ og henviser dermed til bagetraditionerne i Wien, hvor vi har inspirationen fra. Gad vide, hvad de kalder det i Wien? En english?

Pariserhjul: Har slet ikke noget med Paris at gøre

En anden uheldig oversættelse finder vi med ordet ‘pariserhjul’. Hvis du har været i Paris og slentret en tur fra Louvre ned mod Place de la Concorde, har du med garanti set det store (gamle) pariserhjul. Men sagen er, at ordet ‘pariserhjul’ kommer af det engelske udtryk ‘ferris wheel’, der har sit navn fra George Washington Gale Ferris Jr., der designede og byggede det første af slagsen i Chicago i 1893 til World’s Columbian Exposition. Ferris … Paris?

Middag: Hvem kommer til middag om aftenen?

Udtrykket ‘at spise middag’ er virkelig noget rod. Hvis du inviterer venner til middag, kommer de om aftenen. Til middag spiser vi frokost. Men inviterer du en svensker på ‘frukost’, kigger hun forbi om morgenen. Ligesom det tyske ‘frühstück’, der betyder ‘morgenmad’. Så hvis du gerne vil undgå, at dine venner kommer til brunch om eftermiddagen eller til fiskebord om morgenen, så bare sig, hvornår de skal komme og spring alt det andet rod over.

Hamburgerryg: Kommer fra Kassel (og ikke Hamburg)

Hamburgeren har noget at gøre med den tyske havneby Hamburg! Den havde du sikkert godt regnet ud. Historien er noget med, at nogle tyske sømænd bragte bøfferne med sig, da de rev teltpælene op og flyttede til USA i anden halvdel af 1800-tallet. Men hvad hamburgerryg har med hamburger eller Hamburg at gøre er straks mere uklart. Og for at gøre det værre kalder man i Tyskland den slags kød for ‘kasseler’ og forbinder den således hamburgerryg med den anden tyske by Kassel. Det er ikke nemt.

Gå agurk: Var vist bare noget Gasolin fandt på

Kim Larsen sang i 1976: “Du der, få lige fødderne ned, og ta’ hatten af! Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk?” Det var tilsyneladende første gang, at nogen brugte det udtryk, så det er ret sikkert noget, Gasolin selv fandt på. Måske de har freestylet over det engelske udtryk ‘to go bananas’. Måske de bare ikke brød sig om agurker.

Italiensk salat: En salat, der (med rette) har alt imod sig

En fesen, billig mayonnaise plettet med skamkogte ærter og gulerødder bør have alt imod sig, og det har den også. I hvert fald selve udtrykket ‘italiensk salat’. For italienerne vil ikke kendes ved den og kalder den for en russisk salat. Og ingen aner helt præcist, hvor den kommer fra. Måske er det bare en dansk madmutter, der har opfundet den, og som synes, at den lignede det italienske flag (og som havde svært ved at se forskel på farven rød og så de orange gulerødder i salaten).

Gulerødder: Meget apropos …

Gulerødder er orange. Behøver man sige mere? Og jo, selvfølgelig kan man nu om stunder købe helt særlige gule og lilla gulerødder. Men. Hvis Rødhættes hætte var blå, ville hun have heddet Blåhætte. Hvis grønærter var sorte, ville vi kalde dem for sortærter. Og hvis rød fluesvamp var den farve, den lige havde lyst til at være, når solen strejfede den mellem træerne om morgenen, ville vi ikke have mange svampesamlere tilbage i Danmark.

Kold tyrker: Opstod som en (ikke sjov) vittighed

På engelsk har man det billedskabende udtryk ‘a cold turkey’, der måske henleder dine tanker på kuldegysninger, da en plukket kalkun (turkey) netop har, hvad der minder om kuldegysninger. Og netop kuldegysninger er, hvad man får, hvis man tager en ‘cold turkey’ fra stoffer eller alkohol, hvor man stopper fra den ene da til den anden og tager abstinenserne uden noget at dulme dem med. Det er kommet frem, at den danske pendant til udtrykket, nemlig en ‘kold tyrker’, opstod som en vittighed på et møde for behandlere i 1976. Og efter mødet hang det ved og spredte sig hurtigt i behandlermiljøet og fra behandlermiljøet ind i dagligdagssproget. Man kan diskutere, hvor sjov vittigheden egentlig var.

Hundekoldt: Hvor meget fryser hunde egentlig?

Udtrykket ‘hundekoldt’ er godt et eksempel på, at tyskoversættere nogle gange har lidt for travlt. ‘Hunde’ er nemlig et ord, man på tysk kan bruge til at sætte en fed streg under noget. Det betyder slet og ret ‘meget’. Så egentlig betyder udtrykket bare ‘meget koldt’ og har intet at gøre med Fido eller King.

Danskvand: Vand? Ja, det opfandt vi!

Ordet ‘danskvand’ adskiller sig fra de ovenstående ord og udtryk ved, at det faktisk engang har givet mening. Det gør det bare ikke længere. Tilbage i 1930’erne havde sodavandene deres indtog på det danske marked, og de kom blandt andet fra Sverige, hvor man farvede sodavandene med røde, gule og grønne farver og tilsatte smag. Det gjorde man ikke selv i Danmark endnu, og derfor kaldte man den danske sodavand for ‘danskvand.’

OBS: Hvis du kunne lide denne artikel, så del hjertens gerne på Facebook, LinkedIn eller Twitter

Og du vil sikkert også elske denne artikel: 25 ting, der får kloge mennesker (som dig) til at lyde dumme, der er læst af mere end 350.000 andre danskere!

 

PS: Tag i øvrigt et kig forbi vores 10 forskellige kurser i skriftlig kommunikation eller vores mange andre blogposts om sprognørderi.

 

Tag del i diskussionen

Kommentarer (11)Tilføj kommentar

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.