calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Få endnu flere sprogtips på vores kursus: Skriv bedre tekster eller lær at skrive korrekt på vores kursus: Skriv korrekt dansk

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 30.357 andre videbegærlige!

25 ting, der får kloge mennesker (som dig) til at lyde dumme

  • 105225

Skrevet af Emil Ulrik Friis, vores in-house retoriker.
Få endnu flere sprogtips på kurserne Kursus: Skriv korrekt dansk og Kursus: Lynkursus i korrekturlæsning.

Dummefejlene her skal tages med et gram salt. Det er nemlig ikke dem alle sammen, der er decideret forkerte. Men uanset om de er resultatet af en meningsløs valgfrihed, en grammatisk fejl eller en forkert udtale, så har de én ting til fælles: De får dem omkring dig til at synes, at du lyder en lille smule dummere, end du er.

Så hvis du siger, at advokado er din ynglingsgrøntsag, er du selv uden om det.

Det kan godt være, at den her artikel er næsten en kilomet lang, og den har et mærkeligt bedle, men du ville nu alligevel gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at læse den (altså den gode slags, du ved, hvor en bjørnetjeneste er en stor tjeneste – for det kan det også betyde).

 

Formuleringer, der bliver brugt forkert

 

  • Bjørnetjeneste

Ok, vi lægger hårdt ud. Nu ved jeg godt, at der er nogle, der påstår, at der er valgfrihed, hvad angår betydningen af bjørnetjeneste. Men hør nu her, venner. Nu trækker jeg altså lige en streg i sandet. En bjørnetjeneste er en velment handling, der gør mere skade end gavn. Det er et glimrende udtryk, der ikke umiddelbart kan erstattes af andet, og det udgør en væsentlig del af den danske sprogskat. Udtrykket kommer fra en fabel af La Fontaine (men det er en længere historie, som du kan læse her). Hvorom alting er: En bjørnetjeneste er ikke en stor tjeneste. Jeg ved godt, bjørne er store, og at Dansk Sprognævn siger, det er valgfrit. Men hold nu op. En fejl bliver ikke mere rigtig af, at der er mange, der laver den. Hvis du lærer dine børn, at en bjørnetjeneste også kan betyde en stor tjeneste, så gør du dem en … ja, du gættede det.

  • Faktisk talt

Skal du til at forklare tyngdekraften eller lysets hastighed? Så er det måske nok faktisk talt. Men hvis du ”faktisk talt” er ret træt af nogen – ja, så er det jo din egen holding. Og så er det “faktisk talt” ganske forkert (fik du den?).

  • Uden om

… Som i ”du er selv uden om det”. ”Uden om” er noget man bruger, når man vil beskrive, hvordan man undgår at træde i en vandpyt: Så er man gået uden om den. Hvis noget er nogens egen skyld, så er de ikke uden om det, men ”ude om det”.

Kan du sætte kommaerne rigtigt?
Tag kommatesten her!

Grammatiske fejl (og unødvendig brug af valgfrihed)

 

  • Flov/pinlig

Du bliver flov, når du har gjort noget pinligt. Du kan ikke blive pinlig på andres vegne. Men du kan blive flov, fordi de gør noget pinligt. At bytte rundt på flovt og pinligt er næsten lige så flovt som at bytte rundt på hans og sin. Eller, nej, vent. Pinligt … Jeg mente næsten lige så pinligt. Av, nu bliver jeg helt flov.

  • Om/omkring

”Det drejer sig omkring …”. Det eneste, der drejer sig ”omkring” vores jord, er månen eller en satellit, der svæver rundt om jorden. Hvis du derimod vil snakke om klimaet og verdenssituationen, så drejer det sig blot ”om” vores jord.

  • Færre/mindre

Hvis der er færre mennesker til en fest, så er det fordi antallet af deltagere er under det, du forventede. Hvis der kommer mindre mennesker, så er det fordi de har tabt et par kilo siden sidst. Færre har nemlig noget at gøre med antal, hvor mindre har at gøre med volumen.

 

Unødvendig dobbeltkonfekt

 

  • Bakke tilbage

Det er unægtelig svært at bakke fremad, så det ligger ligesom i sagens natur, at du bakker tilbage. Du kan bakke, eller du kan køre tilbage. Du kan også bakke tilbage. Men det lyder dumt. Ligesom de mange andre (dog ikke helt lige så slemme) varianter som at handle ind, åbne op, scanne ind, printe ud …

  • ”Har du haft ringet?”

Jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det dobbeltkonfekt, fordi det der ”haft” ingen plads har. Men det er i hvert fald en unødvendig tilføjelse. Det hedder altså bare: ”Har du ringet?” Og det samme gælder alle andre lignende former af: ”Har du haft?” Man kan ikke ”have haft” gjort noget. Man kan derimod ”have haft” noget i besiddelse. Fx kan man ”have haft” influenza.

  • ”Fordi at” og ”som der”

Denne dobbeltkonfekt er særlig problematisk, fordi det ganske enkelt er forkert. Det ”at” har ikke noget at gøre efter ”fordi”. Det skal væk. Hver gang! Og det samme gælder ”der” efter ”som”. Man kan diskutere, om lidt sproglig fyld i form af fx ”mangt og meget” eller ”nattens mulm og mørke” er en finurlig detalje eller bare er irriterende. Her er der dog ikke noget at rafle om: ”Fordi at” og ”som der” er meget udbredte dummefejl, og de er nogle af de værste.

Udtalefejl og mærkelige ord, der ikke giver mening

 

  • “Kilomet”

Kilo er græsk for 1.000. Så en kilomet må være 1.000 … met? Er du så 1,70 “met” høj? Hmm … Nej, den går ikke, Granberg.

  • “Hångklæde”

Det er et håndklæde. Du bruger det til at tørre din hænder. Hvis du har en ”hång” for enden af din arm, så ok. For alle os andre hedder det altså et håndklæde.

  • “Føttelsdag”, “følesdag” og “føs’dag”

Det er din fødselsdag, fordi det er dagen for din fødsel. Ikke dagen for din ”føs” eller din “føle”. Og slet ikke dagen for din ”føttel”.

  • “Advokado”

En advokat er en, man ringer til, hvis man har brug for juridisk rådgivning. En avokado er den der grønne ting, som ikke kan bestemme sig for, om det er en frugt eller en grøntsag, og om den skal være stenhård eller blød som smør. Jeg ved ikke, hvad en ”advokado” er. Måske er det en ulækker, overmoden og blævrende avokado? Ad …

  • “Gram salt”

Du tager dine morgenæg med et gram salt (eller lidt mindre, hvis det ikke skal smage af indkogt havvandsblæver). Du tager derimod forhåbentlig telefonsælgeres gode råd med et gran salt. Nu vi er i gang, så får du lige nørdeforklaringen: Vi bruger det mærkelige ord ”gran” fordi udtrykket er hentet direkte fra det latinske udtryk af samme betydning: ”cum grano salis”. Så lærte du også det.

  • “Lagt på sofaen”

Du lægger dig på sofaen, så du kan ligge på sofaen og senere sige, at du har ligget på sofaen. Men man kan ikke have lagt. Det er noget, man siger om en avis, man har smidt på sofabordet. Den har man lagt. Men du har ikke lagt på sofaen – du har ligget.

  • “Bedle”

Det hedder et billede. Med ”l” før ”d”. Så det hedder ikke ”bedle” (med blødt “d”). Jeg kan til nøds (nej, til nød!) acceptere, at du siger ”billed’. Der skal heller ikke gå Karen Blixen i den. Men ”bedle” lyder altså for dumt.

  • “Vandelsbæk”

Med risiko for at blive anklaget for Københavneri, så bliver vi nødt til lige at få denne her med. Der er virkelig mange, der kalder den københavnske forstad for ”Vandelsbæk” med en nd-lyd. Men det hedder altså Vallensbæk. Med to l’er. Der er sikkert lignende eksempler i resten af landet. Den her driller i hvert fald mange (forstads)københavnere.

  • “No/nu mere”

Hvad? Hvad skal det overhovedet betyde? ”No mere”. Hvad er ”no” for et ord? Og ”nu mere” giver heller ikke mening. Mener du ”jo mere”? Jeg forstår det ærligt talt ikke.

  • “Ynglings”

En yngling er en, der er meget ung. En yndling er en favorit. En ynglingsis må derfor være en meget frisk is. Men det er ikke din favorit. For den hedder nu altså ”yndlings…”.

 

Deltag i undersøgelsen: Hvad synes du (helt ærligt) om kommaerne? (åbner i nyt vindue).

Mystiske endelser

 

  • En drinks

Én drink. To drinks. Denne her fejl må skyldes en misforståelse i endelser på fremmedord. Men det hedder altså stadig bare en drink. Og én cocktail. Og én chip (både dem i Dankortet, og dem med barbecue).

  • I sommers

Den her er meget udbredt. Det er måske, fordi det ikke teknisk set er forkert. Men det er en af den slags valgfriheder, som kun er valgfri, fordi der er så mange, der kludrer rundt i det. Og så har Dansk Sprognævn for vane at give op og lade folket fortsætte deres vej til sprogligt anarki (jf. bjørnetjeneste). At sige ”i sommers” er ligesom at sige ”i gårs”. Og det ville du jo ikke gøre, for det lyder dumt.

  • Af helvedes til

Der er mange sprognørdeartikler, der skaber et helvedes kissejav om, hvorvidt det hedder ”af” eller ”ad” helvedes til. Men det er egentlig slet ikke det væsentlige (det rigtige i dette valgfrihedspalaver er ”ad”). For hvad foregår der med det ejefalds-s til sidst i ”helvedes”? Det er jo ikke helvede, der ejer ”til”. Så det hedder altså bare ”ad helvede til”. Det andet lyder helvedes dumt.

 

Irriterende formuleringer, der teknisk set er korrekte, men virkelig ofte bliver brugt på en virkelig dum måde

 

  • … ”havde jeg nær sagt”

”Han er ikke for smart. Faktisk en kæmpe idiot, havde jeg nær sagt”. Ja, nu har du jo sådan set lige sagt det. Så du kan ikke redde dit omdømme ved at trække i land og sige, at du kun nær havde sagt det. Sig det, eller lad være. Men lad være med at lade som om, du ikke har sagt det. Det ser både dumt og svagt ud.

  • På sigt

Det er teknisk set ikke forkert, men det betyder bare ikke rigtig noget. Altså, er det på kort sigt eller på lang sigt? At sige, at noget er ”på sigt”, er ligesom at trykke ”måske” på en Facebook-invitation. Det er enten det ene eller det andet. Enten kommer du, eller også kommer du ikke. Hvis alle siger måske, hvordan skal jeg så vide, hvor mange stole jeg skal have op af kælderen? Og hvor mange cupcakes jeg skal ud at købe, så jeg kan påstå, at jeg selv har været vildt overskudsagtig og bagt bedårende små kager?

  • ”Nu er jeg jo ikke racist, men …”

Det er ikke så meget racismedelen (som i sig selv er en effektiv måde at komme til at se dum ud). Det er mere, at det, der kommer efter den sætning, med statsgaranti er et udtryk for racisme. Og det gælder også i andre former: ”Nu er det ikke for at lyde arrogant, men …”. Det siger du jo kun, fordi du skal til at sige noget hamrende arrogant. Hvis det er nødvendigt at pakke dit budskab ind i vat, så sig noget andet i stedet, eller lad helt være. Ellers kommer du bare til at lyde dum.

 

PS: Nu er vi jo en kursusvirksomhed. Så vi lever af at gøre folk klogere. Og hvad er en kursusvirksomhed i øvrigt uden mindst 18 fede kurser i (klog) mundtlig kommunikation og 5 suveræne kurser i grammatik og korrekturlæsning?

PPS: Hvis jeg mangler noget, så smid gerne en kommentar helt nederst på siden.

PPPS: Synes du også, at befolkningen har brug for et sprogligt nakkedrag? Så brug knapperne herunder, til at dele teksten med dit netværk.

 

Klik her, og hent GRATIS vores e-bog:
“99+1 hemmeligheder om kommunikation”

99_1_tips (1)


Deltag i undersøgelsen:
Hvad synes du (helt ærligt) om kommaerne?

Kommakursus

Kommentarer (527)Tilføj kommentar

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.