DK
Eng.
Sverige
GrønlandFå endnu flere sprogtips på vores kursus: Skriv bedre tekster eller lær at skrive korrekt på vores kursus: Skriv korrekt dansk
25 ting, der får kloge mennesker (som dig) til at lyde dumme
Skrevet af Emil Ulrik Friis, vores in-house retoriker.
Få endnu flere sprogtips på kurserne Internt kursus: Skriv korrekt dansk og Kursus: Lynkursus i korrekturlæsning.
Dummefejlene her skal tages med et gram salt. Det er nemlig ikke dem alle sammen, der er decideret forkerte. Men uanset om de er resultatet af en meningsløs valgfrihed, en grammatisk fejl eller en forkert udtale, så har de én ting til fælles: De får dem omkring dig til at synes, at du lyder en lille smule dummere, end du er.
Så hvis du siger, at advokado er din ynglingsgrøntsag, er du selv uden om det.
Det kan godt være, at den her artikel er næsten en kilomet lang, og den har et mærkeligt bedle, men du ville nu alligevel gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at læse den (altså den gode slags, du ved, hvor en bjørnetjeneste er en stor tjeneste – for det kan det også betyde).
Formuleringer, der bliver brugt forkert
- Bjørnetjeneste
Ok, vi lægger hårdt ud. Nu ved jeg godt, at der er nogle, der påstår, at der er valgfrihed, hvad angår betydningen af bjørnetjeneste. Men hør nu her, venner. Nu trækker jeg altså lige en streg i sandet. En bjørnetjeneste er en velment handling, der gør mere skade end gavn. Det er et glimrende udtryk, der ikke umiddelbart kan erstattes af andet, og det udgør en væsentlig del af den danske sprogskat. Udtrykket kommer fra en fabel af La Fontaine (men det er en længere historie, som du kan læse her). Hvorom alting er: En bjørnetjeneste er ikke en stor tjeneste. Jeg ved godt, bjørne er store, og at Dansk Sprognævn siger, det er valgfrit. Men hold nu op. En fejl bliver ikke mere rigtig af, at der er mange, der laver den. Hvis du lærer dine børn, at en bjørnetjeneste også kan betyde en stor tjeneste, så gør du dem en … ja, du gættede det.
- Faktisk talt
Skal du til at forklare tyngdekraften eller lysets hastighed? Så er det måske nok faktisk talt. Men hvis du ”faktisk talt” er ret træt af nogen – ja, så er det jo din egen holding. Og så er det “faktisk talt” ganske forkert (fik du den?).
- Uden om
… Som i ”du er selv uden om det”. ”Uden om” er noget man bruger, når man vil beskrive, hvordan man undgår at træde i en vandpyt: Så er man gået uden om den. Hvis noget er nogens egen skyld, så er de ikke uden om det, men ”ude om det”.
Kan du sætte kommaerne rigtigt?
Tag kommatesten her!
Grammatiske fejl (og unødvendig brug af valgfrihed)
- Flov/pinlig
Du bliver flov, når du har gjort noget pinligt. Du kan ikke blive pinlig på andres vegne. Men du kan blive flov, fordi de gør noget pinligt. At bytte rundt på flovt og pinligt er næsten lige så flovt som at bytte rundt på hans og sin. Eller, nej, vent. Pinligt … Jeg mente næsten lige så pinligt. Av, nu bliver jeg helt flov.
- Om/omkring
”Det drejer sig omkring …”. Det eneste, der drejer sig ”omkring” vores jord, er månen eller en satellit, der svæver rundt om jorden. Hvis du derimod vil snakke om klimaet og verdenssituationen, så drejer det sig blot ”om” vores jord.
- Færre/mindre
Hvis der er færre mennesker til en fest, så er det fordi antallet af deltagere er under det, du forventede. Hvis der kommer mindre mennesker, så er det fordi de har tabt et par kilo siden sidst. Færre har nemlig noget at gøre med antal, hvor mindre har at gøre med volumen.
Unødvendig dobbeltkonfekt
- Bakke tilbage
Det er unægtelig svært at bakke fremad, så det ligger ligesom i sagens natur, at du bakker tilbage. Du kan bakke, eller du kan køre tilbage. Du kan også bakke tilbage. Men det lyder dumt. Ligesom de mange andre (dog ikke helt lige så slemme) varianter som at handle ind, åbne op, scanne ind, printe ud …
- ”Har du haft ringet?”
Jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det dobbeltkonfekt, fordi det der ”haft” ingen plads har. Men det er i hvert fald en unødvendig tilføjelse. Det hedder altså bare: ”Har du ringet?” Og det samme gælder alle andre lignende former af: ”Har du haft?” Man kan ikke ”have haft” gjort noget. Man kan derimod ”have haft” noget i besiddelse. Fx kan man ”have haft” influenza.
- ”Fordi at” og ”som der”
Denne dobbeltkonfekt er særlig problematisk, fordi det ganske enkelt er forkert. Det ”at” har ikke noget at gøre efter ”fordi”. Det skal væk. Hver gang! Og det samme gælder ”der” efter ”som”. Man kan diskutere, om lidt sproglig fyld i form af fx ”mangt og meget” eller ”nattens mulm og mørke” er en finurlig detalje eller bare er irriterende. Her er der dog ikke noget at rafle om: ”Fordi at” og ”som der” er meget udbredte dummefejl, og de er nogle af de værste.
Download e-bogen: “99+1 hemmeligheder om kommunikation”
(åbner i nyt vindue)
Udtalefejl og mærkelige ord, der ikke giver mening
- “Kilomet”
Kilo er græsk for 1.000. Så en kilomet må være 1.000 … met? Er du så 1,70 “met” høj? Hmm … Nej, den går ikke, Granberg.
- “Hångklæde”
Det er et håndklæde. Du bruger det til at tørre din hænder. Hvis du har en ”hång” for enden af din arm, så ok. For alle os andre hedder det altså et håndklæde.
- “Føttelsdag”, “følesdag” og “føs’dag”
Det er din fødselsdag, fordi det er dagen for din fødsel. Ikke dagen for din ”føs” eller din “føle”. Og slet ikke dagen for din ”føttel”.
- “Advokado”
En advokat er en, man ringer til, hvis man har brug for juridisk rådgivning. En avokado er den der grønne ting, som ikke kan bestemme sig for, om det er en frugt eller en grøntsag, og om den skal være stenhård eller blød som smør. Jeg ved ikke, hvad en ”advokado” er. Måske er det en ulækker, overmoden og blævrende avokado? Ad …
- “Gram salt”
Du tager dine morgenæg med et gram salt (eller lidt mindre, hvis det ikke skal smage af indkogt havvandsblæver). Du tager derimod forhåbentlig telefonsælgeres gode råd med et gran salt. Nu vi er i gang, så får du lige nørdeforklaringen: Vi bruger det mærkelige ord ”gran” fordi udtrykket er hentet direkte fra det latinske udtryk af samme betydning: ”cum grano salis”. Så lærte du også det.
- “Lagt på sofaen”
Du lægger dig på sofaen, så du kan ligge på sofaen og senere sige, at du har ligget på sofaen. Men man kan ikke have lagt. Det er noget, man siger om en avis, man har smidt på sofabordet. Den har man lagt. Men du har ikke lagt på sofaen – du har ligget.
- “Bedle”
Det hedder et billede. Med ”l” før ”d”. Så det hedder ikke ”bedle” (med blødt “d”). Jeg kan til nøds (nej, til nød!) acceptere, at du siger ”billed’. Der skal heller ikke gå Karen Blixen i den. Men ”bedle” lyder altså for dumt.
- “Vandelsbæk”
Med risiko for at blive anklaget for Københavneri, så bliver vi nødt til lige at få denne her med. Der er virkelig mange, der kalder den københavnske forstad for ”Vandelsbæk” med en nd-lyd. Men det hedder altså Vallensbæk. Med to l’er. Der er sikkert lignende eksempler i resten af landet. Den her driller i hvert fald mange (forstads)københavnere.
- “No/nu mere”
Hvad? Hvad skal det overhovedet betyde? ”No mere”. Hvad er ”no” for et ord? Og ”nu mere” giver heller ikke mening. Mener du ”jo mere”? Jeg forstår det ærligt talt ikke.
- “Ynglings”
En yngling er en, der er meget ung. En yndling er en favorit. En ynglingsis må derfor være en meget frisk is. Men det er ikke din favorit. For den hedder nu altså ”yndlings…”.
Deltag i undersøgelsen: Hvad synes du (helt ærligt) om kommaerne? (åbner i nyt vindue).
Mystiske endelser
- En drinks
Én drink. To drinks. Denne her fejl må skyldes en misforståelse i endelser på fremmedord. Men det hedder altså stadig bare en drink. Og én cocktail. Og én chip (både dem i Dankortet, og dem med barbecue).
- I sommers
Den her er meget udbredt. Det er måske, fordi det ikke teknisk set er forkert. Men det er en af den slags valgfriheder, som kun er valgfri, fordi der er så mange, der kludrer rundt i det. Og så har Dansk Sprognævn for vane at give op og lade folket fortsætte deres vej til sprogligt anarki (jf. bjørnetjeneste). At sige ”i sommers” er ligesom at sige ”i gårs”. Og det ville du jo ikke gøre, for det lyder dumt.
- Af helvedes til
Der er mange sprognørdeartikler, der skaber et helvedes kissejav om, hvorvidt det hedder ”af” eller ”ad” helvedes til. Men det er egentlig slet ikke det væsentlige (det rigtige i dette valgfrihedspalaver er ”ad”). For hvad foregår der med det ejefalds-s til sidst i ”helvedes”? Det er jo ikke helvede, der ejer ”til”. Så det hedder altså bare ”ad helvede til”. Det andet lyder helvedes dumt.
Irriterende formuleringer, der teknisk set er korrekte, men virkelig ofte bliver brugt på en virkelig dum måde
- … ”havde jeg nær sagt”
”Han er ikke for smart. Faktisk en kæmpe idiot, havde jeg nær sagt”. Ja, nu har du jo sådan set lige sagt det. Så du kan ikke redde dit omdømme ved at trække i land og sige, at du kun nær havde sagt det. Sig det, eller lad være. Men lad være med at lade som om, du ikke har sagt det. Det ser både dumt og svagt ud.
- På sigt
Det er teknisk set ikke forkert, men det betyder bare ikke rigtig noget. Altså, er det på kort sigt eller på lang sigt? At sige, at noget er ”på sigt”, er ligesom at trykke ”måske” på en Facebook-invitation. Det er enten det ene eller det andet. Enten kommer du, eller også kommer du ikke. Hvis alle siger måske, hvordan skal jeg så vide, hvor mange stole jeg skal have op af kælderen? Og hvor mange cupcakes jeg skal ud at købe, så jeg kan påstå, at jeg selv har været vildt overskudsagtig og bagt bedårende små kager?
- ”Nu er jeg jo ikke racist, men …”
Det er ikke så meget racismedelen (som i sig selv er en effektiv måde at komme til at se dum ud). Det er mere, at det, der kommer efter den sætning, med statsgaranti er et udtryk for racisme. Og det gælder også i andre former: ”Nu er det ikke for at lyde arrogant, men …”. Det siger du jo kun, fordi du skal til at sige noget hamrende arrogant. Hvis det er nødvendigt at pakke dit budskab ind i vat, så sig noget andet i stedet, eller lad helt være. Ellers kommer du bare til at lyde dum.
PS: Nu er vi jo en kursusvirksomhed. Så vi lever af at gøre folk klogere. Og hvad er en kursusvirksomhed i øvrigt uden mindst 18 fede kurser i (klog) mundtlig kommunikation og 5 suveræne kurser i grammatik og korrekturlæsning?
PPS: Hvis jeg mangler noget, så smid gerne en kommentar helt nederst på siden.
PPPS: Synes du også, at befolkningen har brug for et sprogligt nakkedrag? Så brug knapperne herunder til at dele teksten med dit netværk.
Klik her, og hent GRATIS vores e-bog:
“99+1 hemmeligheder om kommunikation”
Deltag i undersøgelsen:
Hvad synes du (helt ærligt) om kommaerne?
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)
Kommentarer (892)Tilføj kommentar
Benedikte Erritsø
TAK. Du ramte alle de punkter, jeg (ofte) påpeger overfor andre – Og et par stykker mere. En der irriterer mig grusomt er, at ordet “synes” er ved at forsvinde. Jeg ser ofte at folk “syntes” eller “sys”.
Emil
Ja, den er rigtig god. Og nøj, hvor er den udbredt. Det er langt mere reglen end undtagelsen, at det bliver sagt forkert.
Solveig Bruhn
Jeg fik engang det råd af min dansklærer, at skifte synes ud med mener, for så er man ikke i tvivl om det hedder syntes eller synes. Mener / mente ☺
Jonas
Jeg har et råd der er lidt bedre end din dansklærers tror jeg. Det handler “faktisk talt” om noget så simpelt som nutid/datid. Nutid = synes, datid = syntes. – Forvirrende? – Nej vel.
Anja
Og det kan man huske på at “n” i synes kommer før “t”i syntes, som at nutid kommer før datid – til dem der ikke kan huske det 😉
Louise Størup Lauridsen
At “synes” er nutid og “syntes” er datid ville også være min (første) forklaring til eleven.
Hvis han/hun stadig ikke forstår det, kan det at skifte ordet ud med et andet være en konkret taktik, der kan gøre eleven i stand til at vælge den rigtige form af ordet.
Det gælder også mht. det berømte (eller måske berygtede) nutids-r. Skal der stå “køre” eller “kører”? Mange børn (og voksne) har svært ved at forstå den grammatiske regel eller ved at identificere henholdsvis navneform og nutidsform, når de skriver. Nogle har glæde af at prøve at skifte udsagnsordet ud med ét, hvor de tydeligt kan høre forskellen på de to former.
Hanne Larsson
Så er der den med “det ligner at…” som bliver brugt utrolig meget, der hvor det burde være: Det ser ud til/som eller : Det virker som om… Det lyder som babysprog i mine ører og det irriterer mig grænseløst. Ellers enig med alle dine iagttagelser 👍
Oda Løgager Andersen
Jeg blev i tvivl om, hvor et komma skulle stå, og søgte på Internettet, men kom så ind på denne side. Jeg er stadig om tvivl om, hvor kommaet skal stå, men fik så andet at se, som jeg er meget enig i.
Da jeg kom til bedle, blev jeg først noget forvirret, for hvad har at tigge med ordet billede at gøre., men jeg blev så klar over, at nogen udtaler billede sådan. Undrede mig så over, der slet ikke stod noget om at tigge/at bedle. Hvor får jeg mon svar på det med kommaet?
hans
nok fordi tigge = betle ikke bedle
Jørgen Ovesen
Jeg tror der er flere end NOGEN (en eller anden) altså NOGLE der udtaler billede …
Jørgen
Steen Petersen
Tihi – Så har du ikke en gammel bil der skal SYNES . 🙂 —- Her burde være en klar forklaring . Syntes = datid , synes = nutid —- http://www.bedredansk.dk/rettenoeglen/udsagnsordsfejl/synes-syntes-mener-mente-lykkes-lykkedes
trine troelsen
De skriver ‘syntes’, fordi de ikke ved, det er datid. Jeg oplever det hele tiden som skolelærer og siger:”Hvis du skriver syntes, så synes du det ikke mere”.
Esben
Syntes og synes er jo kun to forskellige tider i sproget. Det jeg synes nu er noget jeg imorgen kan synes syntes logisk. Eller, sagt på en anden måde: Det syntes logisk igår, at synes, at det jeg sagde ville være logisk imorgen.
Emil
Apropos tidsmarkører, så skrives det altså “i går” og “i morgen”.
ALLAHUAKBAR
Du lugter af gammel tis.
Jens Borello
‘….gammelT tis.’ – Substantivet ’tis’ er intetkøn.
Susanne Arnsted
Ja, og det bliver mere og mere udbredt at sige “jeg tænker”. Ja, forhåbentlig gør du da dét… Sikkert inspireret af engelsk, og hensigten er måske at være mere neutral. Fint nok, men mere præcist i de mange situationer at sige “jeg synes” eller “jeg tror” på dansk… tænker jeg! 😉
Generelt er der mange udtryk, som er blevet oversat direkte fra engelsk og adopteret i det danske sprog med begrænset succes. Særligt at de helt unge. En del af dem virker lidt akavede eller malplacerede – og giver faktisk (“talt”…) kun mening, når man oversætter tilbage til engelsk.
Puk Hansen
Kunne ikke være mere enig…..Jeg er så træt af det udtryk. Det værste er, at det ikke bare er slang mere men er blevet virkelig udbredt også i professionelle sammenhænge, ud med det og sig hvad man mener
Vikki Blohm
Jeg kender flere skolelærere og de bruger ofte, jeg tænker. Så måske er det skolelærerne der udbreder det
Heidi
Vi bruger “Jeg tænker” proffessionelt, når vi redegører for vores tanker, tanker der ville forblive tanker, men som giver mening at sige højt, i det proffessionelle samarbejde, da de er årsag til de antagelser vi efterfølgende kommer med.
Så den er god nok, det er tanker, som vi vælger at fortælle fordi vi er proffessionelle.
En anden version vil være: Jeg tænker… derfor gør jeg…
Det er en redegørelse
Linda
“professionelt” med ét “f”
“redegør” 😊
Jens Holme Bjørneboe
Jeg er helt enig med dig, Heidi. Det er nøjagtig sådan jeg anvender “tænker”.
Gerda Skov
– vi redegør
– professionelt
“Sparekniven” 😉
Immanuel
Hej med jer. Jeg har lige slået ‘tænke’ op i ordbogen, og ifølge den finder den bl.a. synonymerne synes og mene, så det er vel korrekt?😄
Rita
Altså min datter bliver ikke sur, hvis jeg siger, “tænker jeg”.
Men siger jeg “synes jeg”, kan det meget vel være, hun gør det 🙂
Ane Jakobsen
Tak, mange tak ! Du giver udtryk for en irritation over at høre to think oversat totalt tankeløst til dansk at tænke. Desværre er denne sproglige vildfarelse efterhånden ligeså udbredt og sejlivet som invasive arter i floraens og faunaens verden. Iøvrigt ved vi ,at det ikke er sandt: der er jo netop ikke tale om tankevirksomhed, når en sætning indledes med Jeg tænker,at…,men det er nok både uforskammet og uoverkommeligt at gøre opmærksom på dette. Jeg nøjes med at føle mig træt.
Niels Estrup
Jeg synes, at det er værre at “tænker” er ved fuldstændig at overtage: synes, mener, spekulerer, undrer sig, tror.
Jens Holme Bjørneboe
De hænger vel sammen som et område af sproget. Det ene må ikke overtage for de andre.
Robert Lambrecht
Synes og mener er afløst af tænker. Hvorfor mon?
Lars Dahl
Det er sikkert indvandret i sproget med samtaleterapi, som mange behandlere, raadgivere osv. er blevet präsenteret for. Man kan tjekke det maaske ved at lytte efter om nogle af de mange ‘det tänker’ og er nogle, der siger: ‘Jeg hörer, hvad du siger’.
Terapisprog er blevet saadan et slags ‘de godes sprog’.
Maaske er det saadan. Maaske tager jeg fejl.
René KP
Det beror på konteksten.
Jeg mindes en skattet gymnasielærer der i 1996 afbrød os hvis vi startede en sætning med “jeg synes”. For det her er filosofiundervisning og her taler vi ikke om hvad du synes.
Så lærte vi at dele vires tanker i stedet. Eller ræsonnementer, hvis det skal være fint og gammelfransk nok til at man ikke rynker næse af det her på siden. 😉
Malthe
I de kredse, hvor “at tænke” nu betyder “at synes”, tænker man ikke mere. Nu “reflekterer” man.
Per Holbo
Man kan såmænd godt syntes, hvis det ikke er nu, man synes.
C skibsted
Ja og så er der flere der skriver “det syns jeg os”, men hvor blev resten af bogstaverne af i den sætning☺️
Kirsten Velling
Vi er nogle meget kloge folk 😉 der har diskuteret om det hedder bekræftelse eller bekræftigelse. Vi har lagt mærke til at en del siger “bekræftigelse”. Er der overhovedet et ord, der hedder “bekræftigelse” ? F.eks. når man bekræfter, at en ordre er modtaget. Hedder det så “Jeg har modtaget en bekræft…..?
Emil
Sjovt du siger det Kirsten, vi havde præcis den samme diskussion på kontoret inden vi sendte artiklen ud. Jeg havde den faktisk med i kladden, men den røg lige inden udsendelsen, da jeg simpelthen er i tvivl, og ikke kan finde et klart svar. Så jeg er meget spændt på, om der er nogen derude, der har en kilde med et klart svar til Kirsten og mig? Vi mener, at det mest rigtige må være bekræftelse. Hele den der “-igelse” form virker unødvendig i de fleste tilfælde. Er det ikke noget, der hører til i ord som “beroligelse”. Der kan man ikke sige “berolelse”. Men hvorfor ikke bare sige “bekræftelse” i stedet for “bekræftigelse”? Jeg tror, at her er tale om en sammenblanding af forskellige regler, hvor der vanen tro er indtruffet en accept af en udbredt fejl.
Susanne
Ja – og jeg tror at fejlen måske kan stamme fra Sverige hvor man bruger -igelse endelsen?? Ved i hvert fald at jeg efter at have boet i Sverige har svært ved at skelne mellem endelserne…
Ingeborg Møller
Uden at have tjekket det i dag, mener jeg, at der er tale om en ældre form, der undertiden dukker op igen, når vi hører ord som bekræftigelse. Kan det være fra 1800-tallet?
Johan Brøndsted
Se også: https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00000042
Simon
“Sjovt du siger det, Kirsten. Vi havde præcis den samme diskussion på kontoret, inden vi sendte artiklen ud. Jeg havde den faktisk med i kladden, men den røg lige inden udsendelsen, da jeg simpelthen er i tvivl og ikke kan finde et klart svar.”
Når man skriver artikler om korrekt sprogbrug og tegnsætning og samtidig giver de mindre sprogkrakilske en hård medfart, burde man måske lige feje for egen dør først og lære at sætte sine kommaer korrekt?
Emil
Jo, det burde man måske nok. Jeg forstår godt din kritik (og tager den til mig), men den er også eksempel på, hvad jeg mener er en udbredt misforståelse. Ser du, artiklens fokus er helt bevidst på formålstjenestelig sprogbrug, snarere end det strengt korrekte. De mange angreb på teknisk set korrekte termer indikerer dette. Tegnsætning er altså helt uden for artiklens mål. Det er min holdning, at både ordblinde og tegnsætningsudfordrede kan være sprogligt stærke og interessante, hvis de blot formulerer sig finurligt, uden klicheer og (bl.a.) uden artiklens nævnte dummefejl. De sociale medier er fulde af eksempler på dygtige og interessante kommunikatører, der ikke nødvendigvis har millimeterpræcis tegnsætning, eksempelvis mange politikere. Jeg synes med andre ord, at der er afgørende forskelle på fordummelse/forringelse af sproget (som artiklens eksempler alle repræsenterer), og på teknisk korrekthed. Sidstnævnte er en dyd man bør efterstræbe, men har langt lavere prioritet fra et retorisk synspunkt, da kun udbredte eller meget graverende kommafejl (eksempelvis) er afgørende for forståelsen. I de typiske tilfælde er tegnsætningsfejl ikke en mur, men blot et lille fartbump. Dog et fartbump, man som sprogligt interesseret bør sigte mod at udjævne for modtagerens skyld.
Afsluttende vedkender jeg, at en fuldblodssprogkrakiler må kunne sætte sine kommaer med militant præcision, hvis han vil have lov til at harcelere over den fulde flade af sprogets facetter. Så vores artikler om kommafejl lader jeg andre om at skrive.
Jeg lader det citerede indlæg stå uredigeret for klarhedens skyld og tilter min hat i anerkendelse af dit skarpe korrekturlæserøje 😉
Simon
Jeg ser din pointe. Jeg er desuden enig med dig i, at korrekt sprogbrug er vigtigere end korrekt tegnsætning, hvis hovedformålet er at bedømme afsenderens sociale intelligens.
Personligt forstår jeg bare ikke, hvorfor man ikke gør sig den minimale umage også at få tegnsætningen ordentligt på plads, hvis man besidder en sproglig alsidighed og korrekthed. Er det mon fordi, at den sociale intelligens, der medfører denne korrekte/finurlige sprogbrug (sproglig såvel som skriftlig), ikke nødvendigvis medfører evnen til at stave og tegnsætte korrekt?
Tager man dig som eksempel, har du jo tydeligvis ikke udfordringer med at skrive alsidigt, finurligt og korrekt, men du negligerer tilsyneladende at gennemlæse din tekst for kommafejl. Er det dovenskab, eller er det fordi, du finder den underordnet i den sammenhæng, du kommunikerer? Jeg tror personligt ikke, det er fordi, du ikke udmærket kender til korrekt tegnsætning. I mit arbejde efterstræber jeg korrekt tegnsætning, fordi jeg personligt føler, at det reflekterer negativt på mig, hvis den ikke er korrekt. At jeg fremstår mindre professionel. Når sproget er en del af ens job, har man i min optik et skærpet ansvar for at tegnsætte korrekt.
Troels
Pst: Det hedder “vedkender jeg MIG”
Per Pilekjær
Kommatering er som bekendt et emne, selv politikere beskæftiger sig med. Og jeg noterer mig, at det var Brian Mikkelsen, den konservative, der ville bibeholde den grammatiske kommatering. For det er konservativt! Jeg har set en norsk formulering, som er god: Vi sætter ikke kommaer for at gøre det svært at skrive, men for at gøre det nemt at læse. Derfor er den moderne kommatering langt at foretrække. MIT problem er bare, at den gammeldags ligger i fingrene – det ærgrer og irriterer mig vanvittigt … Hvem gider være konservativ?
Kathrina Martinsen
Nu kan jeg godt se, at både artiklen, kommentaren og Emils svar er et par måneder gamle. Men jeg køber ikke dit argument, Emil. At sige, at din kommatering ikke er så vigtig, fordi artiklen handler om “irriterende” og meningsforstyrrende stavefejl, ville jo være det samme som at sige det modsatte: Altså, at i en artikel om kommatering og kommafejl behøver du ikke stave rigtigt, for det er jo ikke der, fokus ligger …
Er man sprogrøgter, så er man sprogrøgter. Så selvom det måske ikke er din stærkeste side, bør du gøre dig selv en tjeneste og lære det, så det ikke virker lidt søgt, når siden og artiklen reklamerer for jeres kurser i god sprogbrug OG korrekt kommatering 😉
Bente
Jeg kan af en eller anden grund ikke svare på dit indlæg længere nede.
Du efterstræber korrekt tegnsætning, skriver du. Så lad være med at sætte komma EFTER “fordi”. RO § 50.6.
Emil
Hej Bente. Hvis en svartråd bliver for lang kan man af praktiske/designmæssige hensyn ikke længere svare på underkommentaren, så din løsning med at svare på hovedkommentaren var fin.
Jeg antager, at din kommentar var henvendt til Simons kommentar ovenfor.
Du får desuden lige bonuspoint for at lave en paragrafhenvisning til retskrivningsordbogen. Så er skabet ligesom sat på plads 🙂
Susanna Kaiser
Jeg er også frustreret over, at ord som bjørnetjeneste og forfordelt, lige pludselig mister deres oprindelige, unikke mening…
….og at sige/skrive “fordi at” skurrer lige så meget i mine ører, som at sige/skrive f.eks. “udemærket” i stedet for “udmærket”, eller som at sige “ikk?” efter hver sætning (for ikke at gentage tidligere nævnte eksempler).
Simpelthen fordi det lyder “dumt” at sige “fordi at”, eller at udfylde kunstpauser med “øøøøh”.
Jeg er forholdsvis god til tegnsætning, men er udmærket klar over, at jeg ikke har 100% tjek på den. Men når jeg læser udenlandske bøger, som er oversat til dansk, hvor tegnsætningen er helt negligeret, hænder det ofte, at jeg må læse en sætning adskillige gange, fordi jeg, pga. manglende eller forkert tegnsætning, simpelthen ikke forstår, hvad forfatteren mener. Et forkert sat komma kan i værste fald ændre hele meningen i en sætning.
“At have lagt på sofaen” er åbenbart dialekt. Mange jyder siger det og meget andet, som f.eks. “Hva’ klok er det”, eller “Alt det hele”, eller “hans” i stedet for “sin”, hvilket jo ikke alene skurrer i ørerne hos os, der tilstræber at tale og skrive rigsdansk, men også kan skabe forvirring. Især hvis man ikke omgås så mange jyder🙂. Når de siger “hans” i stedet for “sin”, svarer jeg nogle gange “han tog hans hat og gik hans vej”, men de fleste kigger bare forvirret på mig…😅
Frank Hottenroth
Jeg er ikke helt enig i kommateringskritikken. Det er for mig legitimt at have sin interesse og styrke i talesproget, samt at have meninger om dette uden at være perfekt udi kommatering. Lidt analogt med at være en dygtig musiker uden at kunne noder.
Susie
Er det ikke mere korrekt med, “røg ud” end bare “røg”?
Finn Nielsen
Brug evt. det gode, og for lidt brugte, “danske” ord konfirmation, som (jo) betyder bekræftelse, når det drejer sig om at bekræfte sin barnetro.
Konfirmer venligst modtagelsen af mit svar😄
Asger Kring
Der er en diskussion af forpligte/forpligtige (begge former tilladt) og lign. i dette link: http://www.b.dk/viden/forpligte-eller-forpligtige
Modsat er bekræfte ok, men bekræftige er ikke. Det er ikke let at hitte rundt i hvad der er tilladt og hvad der ikke er for “almindelige” sprogbrugere.
Thorkild Aasted Sørensen
Jeg tror, at man skal se på verberne og ud fra dem danne substantiverne.
At berolige -> beroligelse
At bekræfte -> bekræftelse
Martin Sørensen
Jeg sidder tilfældigvis med en udgave af “Ordbog over det danske Sprog” fra 1920 (fotografisk genoptrykt 1975).
Verbalsubstantivet “bekræftigelse” kommer af verbet “bekræftige”, som i ordbogen er anført med et kors i parentes. Det vil sige, at formen er forældet (i 1920), men kan bruges i fx poesi.
Emil
Al ære og respekt til en mand, der i den grad har kilderne i orden 😉
Bekræftigelse har været svær at slå ihjel, men man kan da i hvert fald roligt sige, at det har været en lang og sej kamp.
Per Pilekjær
Der er mig bekendt ikke et verbum, der hedder ”at bekræftige’. Suffikset ‘-else’ er netop karakteriseret ved at tilføjes verber. Fornøje, oversvømme, vi …
Per Pilekjær
Slet min overflødige kommentar ovenfor. Jeg havde ikke læst alt!!! 🙂
Martin Chemnitz
Det giver mest mening hvis det er en BEKRÆFTELSE, der bliver bekræftet, og ikke en bekræftigelse, der bliver bekræftiget (?!) 😉
Min teori er, at det bla. kan være ordet BESKÆFTIGELSE der har smittet af, fordi der er en underlig psykologi med at ting man ikke helt forstår, skal lyde mere komplicerede end de er.
Søg på “bekræftelse” på ordnet.dk
Anne Marie Krogh
Det hedder bekræfte. Og du kan give en bekræftelse. Den der -igelse-endelse ved jeg ikke, hvor kommer fra. Men forkert, det er den godt nok.
Ed
Tror ‘bekræftigelse’ er den gamle form, hvorimod ‘bekræftelse’ er mere nutidens sprog. Men begge to er korrekt at bruge (Jeg har spansk som modersmål 😉)
Albert
Er det mon graden af høflighed, der er gældende her? Bare et, omend desperat, forslag på forskellen.
Jette
Bekræfte eller bekræftige.
Den korrekte form er bekræfte. Formen bekræftige er gammel på dansk, men den har aldrig været med i Retskrivningsordbogen, og den er heller ikke længere så udbredt. Så det må klart være bekræftelse der er det rigtige. Se forklaringen her https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00000042
Knærke
Mon det stammer fra en blanding af berigtigelse og bekræftelse?
Karin
Man ville aldrig sige “har bekrlftiget”, så derfor hedder det bekræftelse.
Björk Óladóttir
Det hedder bekræftelse (-n, -r n). Gad vide hvor bekræftigelse kommer fra, men det er ikke et ord der findes i andre nordiske sprog. Højt sandsynligvis er det en blanding af ordet bekræftelse og beskæftigelse 🤔🤔🤔
Diana Kirkegaard
I min logik – uden nogen kilde at henvise til – må det hedde bekræftelse og ikke bekræftigelse.
Det hedder jo at bekræfte og ikke at bekræftige
Ordet beskæftigelse kommer af at beskæftige og muligvis er det ligheden mellem disse ord, der har forledt mange til at sige bekræftigelse.
Jakob Dinesen
“Bekræftigelse” er en misforstået sammentrækning af “bekræftelse” og “beskæftigelse”. Det giver ingen mening.
Peter P.
Sjovt nok er det noget andet med “forpligtelse”. Her må man sørme godt skrive “forpligtigelse”. Jeg tror, det er fordi folk HELLER ikke kunne finde ud af dét. Så er det nok et spørgsmål om tid, før “bekræftelse” officielt skal smadres også.
Uve Madsen
Spørg sprognævnet, – de siger (som altid) “det må I selv om”. (arrgghh!)
Charlotte
Jeg får tics, når nogen siger “det ligner at…” 😱
Emilie
JA! Ja, ja, ja!!!
Lasse
Eksempel …dog et skriftligt af slagsen: Jeg står helt af når kontakter og kolleger i mails “bander” med SKU! Nej, Nej, Nej!! Det er sgu da SGU! 🙂
OPRINDELSE ligesom sågu, sammentrækning af så gud, afkortning af så gud hjælpe (e.l.) mig
Band ordentligt! Tak! 🙂
Erling Mortensen
Egentlig skal det vel skrives s’gu
Emil
Der må jeg sgu sige – jeg er helt enig Lasse. I det hele taget er bandeord en lumsk størrelse, og enormt interessant fra et socialt og sprogligt perspektiv. Det er et af de klareste tegn på social intelligens (eller mangel på samme), hvorvidt man er i stand til at bruge den rette mængde bandeord.
Peter P.
“Jeg er helt enig, Lasse”.
Emil
Godt, at du har tættekammen fremme, Peter. Du har nemlig helt ret. Der blev i farten glemt et komma ved tiltale. Jeg lader den oprindelige besked stå uredigeret for klarhedens skyld.
Nønne
“Sgu” blev fjernet fra listen over bandeord for år tilbage – og TAK for det;)
Troels
Der har aldrig eksisteret nogen liste over bandeord, så “sgu” er ikke fjernet fra nogen liste. det var blot en sprogforsker, som konstaterede, at ordet i dagens sprogbrug er mindre socialt markeret, end det tidligere har været. Men der er ikke “sket” noget officielt med ordet – sprogforskere har slet ingen definition af bandeord.
Derimod er der en i dr. Martin Luthers lille katekismus, som kan findes bag i salmebogen 🙂
M
“dr.”. Han var flere ting, men ikke det!
Ttribiam87
👊 åårjaddak!! !!! Krummer helt tæer når man modtager tekst hvor den er i… 🫣
Jørgen Kielstrup
Ja eller når folk siger: “Nu køre jeg hjem”. Der er virkelig mange, der ikke kan finde ud af at sætte det lille “r” efter…
Emil
Jeg er helt enig Jørgen. Det er en af de værste skriftlige fejl man kan lave. Altså, om der lige er et komma her eller der, der mangler, det overlever man nok. Men nutids-r er godt nok kritisk. Og det er jo faktisk ganske nemt at lære, hvis bare man bruger reglen om at “prøve med prøver”. Indsæt “prøver” i stedet for ordet. “Jeg prøver hjem”. Ja, det lyder nok som volapyk, men det viser stadig, at her skal der r på, for “jeg prøve hjem” er alt andet lige endnu mere volapyk.
Hanne
Jep, og det samme med “massere.” Den er helt gal. Hvad skal det e til sidst?
Kim
Jeg har (heldigvis) ikke selv de store problemer med nutids-r, men anbefaler folk at bruge hjælpeordet “Smølf”. De fleste synes at det er lidt morsomt, og deres skriftlige sprog bliver så ganske forbedret.
Benedicte Berner
Ja, det er altsammen meget godt, men hvem i alverden har tid til at afprøve hvert eneste nutid verbum? Læs lidt mere/ meget mere, så sidder de rigtige former fast efterhånden.
Louise
Angående nutids-r: En kollega foreslog for længe siden, at vi skulle anbefale smølfe/smølfer, da det ikke ændrer meningen. Det virker for mange af mine kursister og studerende.
Debbie Justesen
Ja, eller spise/spiser. Det var det vi lærte i Folkeskolen af min dansklærer, i sin tid. 😉
… Jeg beklager hvis kommateringen er ukorrekt. Jeg er forvirret over den daværende og nuværende kommatering, og prøver mig således bare frem, når jeg skriver en tekst. 🙂
Thomas Franch
Hvor er “strukket” henne? Efter man har dyrket motion så skal man strække ud, og det hedder altså ikke “strukket” ud bagefter.
Apropos den sidste: “Nu er jeg ikke racist, men…” Der er min holdning at folk generelt set skal droppe bisætninger med “men”, fordi alt det har sagt indtil “men”-et faktisk ikke betyder noget som helst. Eksempelvis: “jeg hører hvad du siger, men…” betyder rent faktisk at man ikke har hørt hvad den anden har sagt….
Emil
Godt spottet Thomas. Jeg har ikke selv lagt mærke til den med strukket før nu, men det har du helt ret i. Det er da en besynderlig konstruktion, og det er rigtigt: Det siger folk hele tiden.
Og til din kommentar om men: Jeg er helt enig, men… Nej, jeg er faktisk bare helt enig 🙂
Britta Geleijns
Tak for alle lærerige kommentarer. For at få det gjort helt klart vedr. strække; hvordan i datid?
Emil
Godt spørgsmål. Mine kilder siger “strakt(e)”. Strukket bruger man vist kun, når man vil referere til datidsformen af at strikke (altså det der, der minder om at hækle).
Birgitte Richard
Strikke kan da vist kun hedde ‘strikket’ i før nutid/datid?
Troels
Det bøjes “strække – strækker – strakte – strakt”. Nøjagtig som “række – rækker – rakte – rakt”.
“Strikke” bøjes regelmæssigt: “strikke – strikker – strikkede – strikket”.
Ane Hugo
Jeg har haft to kærester der sagde afhænglig:-) Den ene er jeg gift med, og jeg har aldrig rettet ham, men gnækker i smug, når han siger det😂
Lisbeth
Nej, nej, nej. Datidsformen af at strikke, er da strikket – ikke strukket!
Anne
Eller strukket som før-datid af strikke, ha ha.. Jeg har strukket den her sweater.
Anne
Før nutid, selvfølgelig. 🙂
Mie
Hvad så hvis man siger “jeg hører hvad du siger, men… Jeg er bare ikke helt enig” så har man da hørt hvad der er blevet sagt.
Janne
Jeg vil gerne tilføje: Mange siger, at det er dejligt, at nogen “lytter på” en. Man plejer at lytte til.
Derudover vil jeg gerne have ryddet op i begrebet: “Kredit”. Er vi enige om, at det er noget, man kan få i banken? Hvis man ønsker at rose nogen, så gør det – lad være med at give dem “kredit”.
Emil
Hej Janne.
Godt set med kredit. Vi er helt enige om, at det er noget man kan få i banken. Man kan også få det, hvis man har spillet en god fodboldkamp. Men selvom det er teknisk rigtigt, kan det jo godt lyde dumt, og der tror jeg du har fat i noget her. For det giver jo egentlig ikke nogen mening. Hvorfor ikke give dem ros i stedet for kredit?
Ole Dam Pedersen
Nu er der jo ikke tale om at give folk kredit men credit. Som øvrigt relaterer til (efter min mening) største sprogmæssige udfordring de seneste år. Alle vil gerne lyde smarte, være oppe i tiden (det kan man i øvrigt heller ikke være) og brugen af unødvendige engelske buzz ord, har efterhånden taget et omfang der nærmer sig det utålelige (efter min mening tilføjer jeg lige igen).
Emil
Og det er et sprogligt paradoks at forsøge at kritisere det, da man i forståelsens tegn bliver nødt til at omtale disse begreber som buzzwords, hvilket i sig selv er en form for buzzword. Neokonsulent-sproget kan godt blive trættende, men principielt ser jeg ikke noget problem med den store stigning i fremmedord og låneord i det danske sprog. Vi bliver eksponentielt mere globaliserede, og de fleste har daglig samtaler på internettet og over telefonen med folk fra udlandet. Så hvis ikke sprogkonservatismen skal være et mål i sig selv, må vi åbne op for globaliseringens indflydelse på sproget. Men gerne uden alt for mange unødvendige buzzwords.
Morten
Mon ikke vendingen ‘at give kredit’ er afledt, både på engelsk og dansk, af at akkreditere
Randi
Skrev du lige “åbne op”? 😉
Lizza
Gu gjorde han så 😀
Roca
😀 Hahaha! Det gjorde ham, for Søren da! 😀 Det er en af dem, jeg synes lyder dumt :-D.
Futte
Man skal da, når man bruger andres tekster, citater, sange, billeder osv. give kredit til ejeren! Hvad skal det ellers hedde?
Martin
(Æren, agtelse, anderkendelse for)
Denne brug af ordet kredit på dansk, er en fordansket udgave af det engelske ord credit.
jonas
Hihi – ‘bjørnetjenesten’ er god, men historien bag kunne du godt linke til, fx nederst på siden, så glemmer man aldrig betydningen 🙂 Herunder bare lige hvad der ligger øverst…
– udEmærket.
– Fremadrettet (det fremgår ALTID ud af sammenhængen at det *ikke* *kan* være bagudrettet), det bruges om forandringer og det er oftest ikke nemt at ændre noget bagudrettet… Ordet har ingen eksistensberettigelse.
– Forfordele er altså at blive snydt.
– Godt og vel = lidt mere end og knapt = lidt mindre end. De to udtryk er ikke synonyme.
– At gå ram forbi >< underleverandør. Har på HI-messe set, at der findes en underleverandørforening. Kun begrebet underleverandør bruges fordi mange tror 'under' betyder 'til'.
– p.t. er skriftsprog, man siger jo heller ikke blot bogstaverne o s v eller f x eller h h v.
– et par sjove, hvor man udtaler forkortelsen og en del af det forkortelsen står for: LCD display, MUS samtale, PMS syndrom…
– brug af engelske ord sagt med dansk udtale lyder decideret kunstigt, fx monitorering, theorem
– initiv (initiativ)
– elepsi (epilepsi)
– lang/kort bane – førhen hed det hhv. på lang sigt og på kort sigt. Nu hedder det 'på sigt' og på den korte eller den lange bane. Hvor kommer banen fra og hvilken bane henvise der til?
– rigtig mange ved ikke hvad en banemand eller et banesår er.
Emil
Hej Jonas. Det er en rigtig god liste. Især den der med at forfordele minder mig meget om hele det her kissejav der har været med bjørnetjenesten. For det lyder jo som noget godt at blive forfordelt. Så kommer man vel foran i køen? Niks. Så hvis man fejlagtigt prøver at forfordele sin favorit, så gør man dem en bjørnetjeneste 😉
Du får lige historien om bjørnetjenesten her:
I en af La Fontaines fabler forsøger en bjørn at fjerne en flue fra sin sovende herres pande. I sig selv en ganske velment handling. Bjørnen bruger imidlertid en stor sten til at fjerne fluen og ender derfor med at slå herren ihjel. Det kunne man måske have sagt sig selv, men det gjorde denne bjørn altså ikke. Og af den grund har vi i dag udtrykket “en bjørnetjeneste”, der betyder en velment handling, der ender med at gøre mere skade end gavn.
For 20 år siden brugte Weekendavisen udtrykket om en meget stor tjeneste. Og så havde vi balladen.
Paw Gadgaard
Forfordele kan betyde både at give en anden for lidt i forhold til andre og at give en anden for meget i forhold til andre.
Emil
Og der har vi problematikken. Jeg er ikke sprogkonservativ, men jeg går ind for, at sproget (bl.a.) skal tjene som middel til, at vi kan forstå hinanden. Og når vi åbner op for pendulord, der kan betyde sin egen modsætning, så er det jo dømt til at skabe unødvendig forvirring.
Helle
Åbner op …? Er det ikke også et eksempel på dobbeltkonfekt?
Emil
Jo, det er det egentlig, Helle. Og jeg har endda selv beklaget mig over det andetsteds i kommentarsporet. Jeg bøjer mig derfor anerkendende for, at du fandt støvkornet på mit dørtrin 😉
Evan Baunhøj
Vi skal helt klart have bremset og vendt alle de truende pendulord.
En god huskeregel til godt/knap-problematikken er for eksempel, at dem der bruger “godt” om “knap” og omvendt næppe har levet i knappe tider. Modsætningen “gode tider” kan i hvert fald ikke misforstås.
Court H. H. Schwerdfeger
Når det kommer til reklamer og salg, kunne man tilføje udtryk som: ‘pr. halvkilo’ i stedet for pr. halvE kilo, stue i to ‘plan’ i stedet for to planeR og ‘alt inklusiv’ i stedet for ‘alt inklusivE’. Efterhånden er alle priser “skarpe” i stedet for, at varerne er billige.
Seneste nye sprogpest i medierne er: “at svare tilbage” i stedet for blot “at svare”. Et svar vil, som jeg ser det altid være tilbage. Det giver ingen mening at begynde med et svar i tillid til, at der efterfølgende vil komme et spørgsmål.
Elin Nielsen
Hvorimod “at svare igen” har sin egen betydning; Man er fræk…
Stine
Apropos sygdomsbetegnelser, så hører jeg ofte ordet “skelrose”
Erik
Initiv stammer muuuhligvis fra “Initivgruppen” – dem som startede BZ bevægelsen i start 80′ erne. Fejlen var lavet med vilje ( Al makt te di orblene).
Peter SA
Jeg vil lige tilføje at for mange år siden var Jyllandsposten journalister meget glade for i deres bilanmeldelser at fremhæve “blokeringsfrie ABS-bremsersystemer” 😂
Anne Danielsen
Nu er jeg selv fra et sted i det mørke Jylland, hvor endelser er en by i Rusland – både de normale og de mystiske -, og det lille ord “et” har aldrig eksisteret. Det er en juletræ, en bord, etc.
Og så er det sørme svært at komme tilbage til Sjælland efter ferien, og må prikke min 11-årige på skulderen, for at få hende til at tænke sig om, både når hun snakker, og skal lave skriftlige afleveringer i skolen.
Tendensen er også at “advokado, hångklæde, og yngling” jo bare er en charmerende dialekt, når bare du lyder Jysk…. hvor du jo i forvejen lyder lidt dum 🙂
Emil
Jeg har også selv familie fra den del af landet, hvor kragerne længe forinden er vendt, og kender selv følelsen af, at man lige skal justere sig til den hårdere københavnske jargon, når man har været derovre, hvor én og ét flyder sammen, og hvor Karen Blixen ville korse sig over manglen af artikulerede endelser. Jeg er langt fra klar til at erklære hele den jyske dialekt for dum. Men charmerende, det er det 🙂
Debbie Justesen
Jf. “Lagt/lagde, ligget/lå”- problematikken, så bruger jeg det stadig ‘forkert’, nu jeg er vendt tilbage til Sjælland, efter to år i Jylland (Silkeborg). Grunden er, at det lyder charmerende – muligvis lyder det dumt, men stadig charmerende. Jeg synes personligt, at det er hyggeligt fortsat, med lidt jysk dialekt/vrøvlet grammatik. Dog skriver jeg det (lagt/lagde, ligget/lå) for det meste rigtigt, trods jeg siger det forkert. ^^
Debbie Justesen
Resten, er jeg dog helt enig i. Det irriterer også mig grænseløst! 😉
Troels
Dog går det altså ikke i alle tilfælde at “undskylde” sig med at være jysk. former som “advokado”, “ynglings-” og “hångklæde” findes faktisk i hele landet – og er snarere socialt end geografisk fordelt.
Malene
Jeg elsker filmen “Fidibus” for at gøre opmærksom på, at man ikke kan “lukke en dør op” – det er da logisk, at man ikke kan LUKKE noget op! Tror dog stadig, at jeg selv begå fejlen en gang imellem… Tak for underholdende læsning 🙂
Emil
Sjovt du siger det Malene, jeg havde den faktisk med i min kladde til artiklen. Både “åbne op” og “lukke i” er teknisk set korrekt, men totalt unødvendig dobbeltkonfekt.
Heine K
luk op for noget godt, luk op for H…..!
Per Pilekjær
Hans Riegels Bonn
Helle Dahl Jørgensen
Jeg er så træt af ordet “italesætte”. Alt skal italesættes nu. Ikke drøftes, debateres, eller slet og ret kaldes ved navn. Næ, det skal italesættes.
Tine
En anden dobbeltkonfekt er “handle ind”. Enten handler man, eller også køber man ind. Og mange siger også “både… men også”. Hedder det ikke “både – og”? Og som nordjyde er jeg nødt til at sige, at “hångklæde” og “sodevand” hører til mit vokabular 🙂
Emil
Den der handle ind er jeg selv slem til at falde i – og Anders, vores undervisningschef, står klar til at rette mig hver gang – for det lyder jo ret dumt, som du siger.
PS: Du må hellere huske at tørre dine “hænger”, hvis du spilder noget “sode” 😉
Betinna
Og det skal du gøre i det hångklæde du har hungen op….
slipper ikke min vendinger fra min nordjyske baggrund, måske du mener man kommer til at lyde dum af at bruge den dialekt man er vokset op med, men man kan rent faktisk finde dialekt-udtrykkene i ordbøgerne der er lavet for netop disse dialekter, og hvorfor skal vi afskaffe disse?
Til gengæld er der massere af talefejl som ikke er dialekt relateret så lad os slå ned på dem 😉
hvor jeg kommer fra korter vi alle endelser af med “eren” og jeg har lagt ting, sadt ting og aldrig hverken ligget eller siddet, jeg har hungen ting op, jeg bruger ord som ingen københavnere forstår, til gengæld kan jeg ikke forstå Københavnernes forbrug af ordet “IKK” og efter samtlige sætninger, også selvom de ikke forventer svar, deres evne til at udtale danske ord på engelsk (fx trailer) og deres forbrug af ordet “mand” men jeg har lært at leve med det og synes på ingen måde at det får københavnerne til at lyde dumme eller jeg selv lyder dum pga. vores dialekter….
Albert
Ikk’ tror jeg nok kommer af ikke-også, det er i hvert fald sådan jeg har lært det.
jonas
Under uploading er noget hakket af. Det kommer her.
– At gå ram forbi >< underleverandør. Har på HI-messe set, at der findes en underleverandørforening. Kun begrebet underleverandør bruges fordi mange tror 'under' betyder 'til'.
– beskæftigelse har vist inspireret til bekræftigelse. Det er et grimt ord. Det hedder bekræftelse.
jonas
– At gå ram forbi vs. at gå ramT forbi
– Hvorfor må jyder ikke bruge dialekt når kbh’ere må udtale fx Amager som amar og udtale ‘en’ og ‘to’ med hver to stavelser? Der er jo kun en enkelt vokal i både ‘en’ og ‘to’, ergo er der kun en stavelse i hvert ord. Hvor skal bindestregen placeres for at vise stavelsesopdelingen?
– Å så’n nåæd… Bruges når man vil nævne mere og ikke har hjerne til at finde på mere at nævne.
– har oplevet at nogle ikke ved hvad ‘kam til sit hår’ betyder. KamP til sit hår??!?
– leverandør vs. underleverandør. Har på HI-messe set, at der findes en underleverandørforening. Kun begrebet underleverandør bruges fordi mange tror ‘under’ betyder ’til’.
Troels
Faktisk er det i de sjællandske landdistrikter, at “en” og “to” udtales “i to stavelser”. I København gør man det netop ikke.
Jessie
Jeg kan ikke forstå, at der er så mange, der siger f.eks. hans, når der skal siges sin: han tog hans hat og gik hans vej/han tog sin hat og gik sin vej.
Ligesom jeg ikke kan lide, at det nu er mig først – mig og min mor, mere høfligt at nævne sig selv sidst. Og denne:
Mig og min mor kørte en tur – hvis vi fjerner min mor – bliver det til: Mig kørte en tur……
Det sker dagligt på tv – tænker, at man der kunne tage større ansvar for det danske sprogs anvendelse.
jonas
Sjovt at ingen misforstår: he grabbed his hat
Troels
det skyldes nok, at man er vant til, at tingene er anderledes på andre sprog. Og så bliver man overrasket, når de nogle gange også er det på ens eget, fordi man mener at kende det bedre.
Emil
I reality-programmet “Mig og min mor” er det muligvis helt bevidst, at de sætter sig selv først (det billede kan man i hvert fald godt få, hvis man ser det!).
Men hvis man ikke vil komme til at lyde meget egoistisk, så skal man, som du siger, sætte den anden først. Og huskereglen er rigtig god. Man skal fjerne den anden. Så hvis det hedder “jeg kørte en tur”, så hedder det også “min mor og JEG kørte en tur”. Ikke “min mor og mig”.
Bente
Men jeg har til gengæld købt kager til min mor og mig. Ikke jeg…. Fjerner du igen mor; bliver det noget mærkeligt noget
Emil
Helt korrekt, Bente. Tak for uddybningen 🙂
Lizza
Omvendt er der også mange der overkorrigerer, det kan jeg godt blive rigtig træt af: “Der kom mange breve til min mand og jeg” – her kan man også lave en hurtig test: hedder det “Der kom mange breve til jeg”? Nej, så det skal selvfølgelig hedder “Der kom mange breve til min mand og mig”. Det høflige ligger i at nævne den anden person først, ikke i at bruge en bestemt bøjning af det personlige stedord.
Lisbeth
Tak for underholdende og lærerig læsning 🙂
Emil
Mange tak, Lisbeth 🙂
Helle Bøgelund
Min datter og jeg har for nylig talt om, at vi ofte ser og hører ordet: ‘massere’ – ikke i betydningen at massere (ømme muskler), men ‘massere’ af succes, kager, øl osv. Det bruges, hvor det korrekte ville have været ‘masser’.
Og lignende tilfælde har jeg set vedr. ‘hovedparten’, hvor det også fejlagtigt var blevet sat i flertalsform ‘hovedparterne’.
Emil
Jeg har set den der massere af gange (undskyld, men det blev jeg bare nødt til 😉 )
Det er virkelig mærkeligt. Og det er også virkelig udbredt. Vi må starte en bevægelse for, at stoppe massernes brug af “massere”. Tak til dig og din datter for jeres bidrag Helle 🙂
Sussie
Kommafejl virker ofte forstyrrende. Det lader til, at du skal have læst lidt op på reglerne!
Emil
Reglerne har jeg skam helt fint styr på. Men når der er så mange gode kommentarer der skal svares på, er det desværre ikke altid lige nemt at få tid til ordentlig korrekturlæsning 🙂
Sussie
Det klæder ikke en retoriker at sige, at der i en diskussion om værdien af korrekt sprogbrug ikke er tid til at skrive korrekt sprog. 😉 Hvilket forhold har du til komma ved tiltale?
Emil
Der er jo ikke altid 1:1 overensstemmelse mellem det korrekte og det formålstjenestelige, og sidstnævnte er retorikerens metier. Men fra et principielt synspunkt har du selvfølgelig ret. Mit forhold til komma ved tiltale er rimeligt,,, Sussie 😉
Julie R.
Der er mange gode bud, både i oplægget og i kommentarerne 🙂 Jeg tror, jeg er stødt på dem alle!
Der er også disse:
* At ‘lytte efter’. Enten lytter man, eller også hører man efter.
* At ‘søge efter’. Enten søger man noget, eller også leder man efter noget.
* At ‘handle ind’. Enten handler man, eller også køber man ind.
Og så er der flere ord, hvor nogle ønsker at indsætte et ekstra bogstav, bl.a. ‘samværd’ og ‘selvskab’. Jeg håber, at Retskrivningsordbogen holder fast i ‘samvær’ og ‘selskab’ 🙂
Ordet ‘uanset’ er vist ved at gå i glemmebogen, og efterhånden støder man kun på ‘ligegyldigt’. ‘Uanset’ er da et fint ord 🙂
Casper
Jeg kan vel godt lytte efter dig, hvis du har lyttet først 😉
Elin Nielsen
Måske lidt polemisk – men “at handle” kan jo betyde såvel købe som sælge eller en kombination. Derfor er “handle ind” måske blot en præcisering – man er ikke ude at sælge noget – man køber.
Maria
Der er jeg lidt uenig. I enkelte tilfælde synes jeg “lytte efter” giver mere mening. Hvad hvis du skal forsøge at høre noget, som du endnu ikke har hørt?
Siger du “Jeg lytter til den sjældne fugl” betyder det at du allerede hører den.
Siger du “Jeg hører efter den sjældne fugl” lyder det igen som om du allerede hører den, og det antydes at du vil adlyde den eller tage imod dens råd.
Siger du “Jeg lytter efter den sjældne fugl” betyder det derimod at du ikke kan høre den, men lytter opmærksomt, for at opfange lyden.
Det er i hvert fald sådan jeg opfatter betydningen.
Peter
For specielt vores landsmænd i den lidt vestligere del af Danmark, bemærker jeg også ofte at den der med “hans” og “sin” tilsyneladende er en talemåde som åbenbart bare er der – men lad os slå fast at man s’gu ikke have ondt i “hans arm” – uden at man kan føle smerte for andre – men vores jyskevenner skal naturligvis have lov til at have deres “særheder” ( eller dialekt) – som vi fra øst har vores ….. og så lige en kommentar til “bedler” – kontra billeder – Dansk Sprognævn har nogle spændende vinkler på den sag, men helt enig i at det lyder umådeligt fjollet og så er det sjove jo også at det langt overvejende er i flertalsformen at et billed bliver til flere “bedler” – selv for folk der både kan stave og må formodes at have gået i skole….- og så lige til sidst, en sidste favorit – “him(d)bær” … og ikke hindbær – fatter ikke hvor den kommer fra (måske fra tysk?), men mange kan tilsyneladende bedre lide “m” end “n” – jeg hører det “tivertifald” tit – også selvom det jo alt sammen bare er lidt sjovt og ikke gør en kat fortræd!
(Med fraskrivelse af ansvar for egne fejl!)
PS – jeg handler også ind selv! – og har utvivlsomt mine egne helt personlige sprogsvipsere (som jeg slet ikke selv bemærker) – men jeg forsøger dog at undgå dem på skrift! – selv om jeg elsker brug af forkerte bindestreger og er et fjols til at sætte kommaer!
Emil
Den der med “himbær” hører jeg virkelig tit. Den skal helt klart med, hvis vi laver en version 2 af listen. Jeg har det også selv med at “handle ind”. Det ville da også være kedeligt, hvis vi alle var helt perfekte i vores sprog 😉
Christine
Det er fordi ‘b’ er en bilabial lyd, altså med to læber sammen, og når man så sætter en anden lyd foran der for nogen har tendens til at lyde på samme måde, kommer de til at bruge en anden bilabial lyd: ‘m’.
Lene Larsen
To af mine “yndlingsfejl” er ligge og lægge. Eller sin og hans. Det kan der virkelig rodes rundt i.
Peder Thorsø
Et virkelig besynderligt ord jeg har hørt flere gange er “uigenkendelig” – dette ord findes simpelthen ikke! Typisk anvendes det i betydningen “ukendelig” men må være skabt af “at genkende” og måske lyde smartere?
En anden perle er ordet “kompleksibilitet” som i “kompleksibiliteten stiger” i betydningen at noget bliver mere komplekst… Det må igen være en måde at lyde smart på…
En tredje som jeg ofte hører, er “proformance” som må være en misforstået udgave af “performance” i betydningen “ydelse” som fx. for it-systemer…
Emil
Især de to første hører jeg ofte. De er klassiske eksempler på ord, der har lånt lidt af formen fra et beslægtet ord. De der bastardord kunne vi næsten lave en hel liste med, for de er ekstremt udbredte, og de er temmelig besynderlige. Tak for bidraget Peder 🙂
Paw Gadgaard
Uigenkendelig er et ganske genkendeligt ord i en standard retskrivningsordbog….
Morell
Uigenkendelig er med i den danske ordbog. Det samme med ugenkendelig. Det du siger der svare til når en Københavner siger at træls ikke er et ord. Men det er med i ordbogen. Ergo et ord
Trine
Én jeg hører endnu oftere end “…havde jeg nær sagt” er “…kan man sige”. Hvor den før primært var udbredt blandt teenagere, har den nu også inficeret særligt mandlige professionelle i det private erhvervsliv. Enten siger du det, eller også gør du ikke. Beslut dig!
Emil
Åh, ja, den er altså også irriterende. Det er jo egentlig bare unødvendig fyld i en marginalt mere elegant form end “øh”, men der er mange, der har for vane at sige det hele tiden, og så bliver det meget hurtigt noget man lægger mærke til og som forstyrrer indholdet. Ja tak til sproglig udfoldelse, nej tak til ligegyldigt fyld, havde jeg nær sagt 😉
Helen
Ja, der er mange fælder i det danske sprog.
For nylig stødte jeg på en ansøgning, hvor en uadvendt sekretær søgte job. Hun havde sendt mere en 100 ansøgninger. Vi fik hurtigt rettet det til udadvendt.
Der er også nogle stykker med fore- eller for- foran med vidt forskellige meninger, udsagnsord og navneord i en skøn sammenblanding.
Eksempler: At foretage sig noget – at noget fortager sig – et foretagende.
At der foregår noget – at noget forgår – en forgård.
At forestå en opgave – at forstå en opgave.
Et andet spøjst ord er billard, som udtales billiard. (Fransk import).
Emil
Det er en bekendt, intens frygt man sidder med, når man skal skrive ansøgninger – bare der nu ikke er fejl i. Der er de her dummefejl jo ekstra slemme, for de kan meget vel medføre, at man ryger nederst i bunken.
Det er rigtig godt spottet med fore- og for-. Det er noget værre rod, som der desværre bliver trampet en del rundt i, særligt i skriftsprog (men man fornemmer det også i det mundtlige) – også af ellers kompetente sprogkendere.
Susan
Så prøv at være ordblind og skal sende ansøgninger.
Eller bare generelt. Der tre typer på fx Facebook.
1 dem der overhovedet ikke gider bruge grammatik og stavning på et bare nogenlunde måde
2 Sportpolitiet, der slår ned på næsten alt.
3 Alle andre, der ligger der i mellem.
Debbie Justesen
Nu er det ikke for at være ‘sprogpoliti’, for jeg dømmer ikke ordblinde. Jeg vil blot sikre mig det var det du ville skrive? 🙂
Bente
Jeg ser ofte, at specielt unge, skriver på Facebook; at det var dejligt OG løbe en tur!?
Susan
Av av.. Den ser jeg oftere og oftere.
Emil
Den er rigtig interessant. Der er delte meninger om rigtigheden af det. Jeg vil umiddelbart mene, at “at” konstruktionen tydeliggør meningen i sætningen, da “og” også rummer den anden betydning, at det kan være to separate handlinger. Men hvad synes I derude? Er det i orden fx at skrive, at “vi skal ud og spise”?
Signe
Jeg mener det kommer an på den ønskede betydning.
Hvis man skal ud og man skal spise, skal man ud og spise.
Hvis man skal ud for at spise, ja, så skal man ud at spise.
Court H. H. Schwerdfeger
Du har helt ret.
Hvis man skal ud OG spise, er der tale om to af hinanden uafhængige hændelser: Vi skal ud og vi skal spise.
Hvis man tager ud FOR at spise, hedder det AT (ellers var der ingen grund til at gå ud).
Birgitte Bøgh
Jeg forstår (og deler) din holdning til udtrykket “fordi at”, men er det strengt taget ikke forkert, at det er forkert? Det er, så vidt jeg er orienteret, faktisk i orden at sige “fordi at”, da “fordi” oprindeligt er adverbielt og ikke en konjunktion. At det så lyder forkert, er en anden sag. Eller tager jeg fejl?
Emil
Det kan diskuteres, hvorvidt det skal anses for at være grammatisk forkert. Den ligger lige på vippen. Det er jo en konstruktion, der er meget udbredt i talesprog. Og på skriftsprog har den også altid været en del af dansk (det er faktisk en konstruktion vi har med os helt tilbage fra oldislandsk).
Så jo, man kan diskutere, om det strengt taget er “forkert”. Men det er en unødvendig og lidt klodset konstruktion (både på skrift og i tale), så jeg mener klart, at vi må opfordre til at hæve os over det teknisk set acceptable og tilskynde det hensigtsmæssige. Og i den forbindelse må “fordi at” lade livet.
Bjarne Christensen
Hej Emil
Rigtig god artikel, dog må jeg fremhæve at du sagtens kan sige “forbi at” :
F.eks. “Jeg elsker at cykle fordi at cykle er miljøvenligt”
mvh Bjarne
trine troelsen
‘Fordi at’ er børnesprog, det lyder dumt og barnagtigt. Selv hvis det i sidste ende ikke er decideret forkert, så er det unødvendigt med det ‘at’, og stol på mig, det får i hvert fald ikke nogen til at lyde begavede hverken i tale eller på skrift. I mine klasser er strengt forbudt:-)
Debbie
Bjarne, jeg ville i stedet (for) skrive: “Jeg elsker at cykle, fordi det at cykle er miljøvenligt.”
Eller…
“Jeg elsker at cykle, fordi cykling er miljøvenligt.” 🙂
Charlotte Mikkelsen
Jeg ser en tendens til at mange staver “selskab” som “selvskab”! Uf den er grim og skærer mig i øjnene.
Emil
Det får pludselig også en helt anden konnotation. Eller også er det bare brugt at folk, der bedst nyder deres eget “selvskab”.
Rikke
Er det kun mig, der hører vendingen ‘sonom’? I sætninger som: ‘Det er sonom alle bare er forsvundet’ – altså i betydningen ‘som om’.
Emil
Jeg har umiddelbart ikke selv lagt mærke til det. Hvad med jer andre?
Jens Jøren
Har i glemt ‘nutids r’ fejlen? Det er selvfølgelig velment, når folk f.eks. skriver: “jeg kondolere” i stedet for: “jeg kondolerer”, men det ville jo nok ikke gøre nogen skade, hvis der blev strammet lidt op på sprogbrugen, midt i den øvrige elendighed.
Emil
Den er ingenlunde glemt. Som kommentarerne viser, er der (heldigvis) mange, der er meget opmærksomme på den. Den er af så tilstrækkelig skriftlig og teknisk karakter, at jeg ikke har taget den med i artiklen (ligesom hans/sin). Men det er helt rigtigt, at det er en udbredt og særligt slem fejl.
Finn Gehrcke
Jeg har også et anstrengt forhold til ordet “målsætning”!
Vi har den målsætning …
Nej, man sætter sig et mål. Denne proces kan vi da kalde en målsætning.
Når vi er færdige med det, så har vi et eller flere mål?
Emil
Den synes jeg virkelig er god Finn. Sådan har jeg slet ikke tænkt over det, men du har jo helt ret!
Thomas Børager
Jeg hørte engang, at det ikke kan hedde “det diametrale modsatte” (som “det præcis modsatte”). Diametral kommer af diameter og forstås dermed som punktet på den modsatte side af cirklen – netop det modsatte! Dermed bliver det diametrale modsatte (det modsatte af diametralen) netop udgangspunktet!
Eller er det ren ordkløveri…?
Emil
Meget interessant. Den falder nok over i retning af det ordkløvende, da den “korrekte” brug af det som du foreslår nok vil kræve en lille forklaring efterfølgende. Men det er en pudsig dobbeltkonstruktion. Det minder lidt om de forkortelser, hvor folk siger noget af forkortelsen efter. Det er tidligere nævnt i kommentarsporet her med eksempelvis LCD-display (som jo så må være et liquid crystal display-display)
Mikkel Frederiksen
Eller MUS-samtale 🙂
Sven Haar
– eller BBR-registeret … Bygnings- og BoligRegisteret-registeret.
Signe
Det mest optimale er også en god dobbeltkonfekt. Når noget er optimalt er det bedst muligt.
Sofie
Vist (nok) kontra vidst. Det lader til at visse stavefejl spreder sig som epidemier på Facebook og andre sociale medier. De virker i hvertfald mere udbredte nu end for blot 2-3 år siden. Selv nogle af mine kontakter, som normalt staver godt, har forsøgt at rette mig i min (korrekte!) brug af vist. Det er som om, at “vidst” er blevet normen nu! Bekræftelse/bekræftigelse er også på min “hade”liste samt “bed’ler” (billeder) og yndlings/ynglings.
Noget andet er de jydske/sjællandske variationer, hvor sjællændere kan have et ekstra ord indskudt i sætningen. Som jyde er det normalt at sige “jeg fryser tæerne” eller “jeg fryser hænderne”, hvilket for mine sjællandske bekendtskaber lyder makabert, da de tilføjer et “om” efter fryser. Som jyde vil jeg desuden nøjes med kortfattet at sige “fandens!”, mens sjællændere vil sige “fandens også”. Derfor vil det for begge parter lyde forkert, hvis der enten mangler – eller tilføjes – et ord.
Emil
Ja, stavefejl på “vist/vidst” er meget udbredt. Her er en lille huskeregel:
“Vist” kan erstattes med ”vistnok”: “Jeg har vist(nok) glemt min telefon på kontoret.”
(Og så kan det jo desuden være datidsformen af “at vise”, men det er så med en helt anden betydning.)
”Vidst” er et udsagnsord og bruges om noget man ved. “Jeg vidste, at jeg havde glemt min telefon på kontoret”.
Og så er det i øvrigt værd at huske, at der ikke skal d i “jydsk” 😉
Jørgen
Forholdsordet “på”…… i alle de sammenhænge, hvor journalisterne flagrer deres uvidenhed om det danske sprog: kommentere “på”, og der er flere varianter, jeg ikke kan få mig selv til at skrive…..
Jesper
Jeg hader det. Det startede med kommentere, men efterhånden er der ingen grænser. Analysere, evaluere, perspektivere, afrunde osv. Jeg hader det.
Lars Frederiksen
Ja, det er jo de “små marginaler” som gør forskellen…. Også sprogligt 🙂
Anders Aros
Den er god 🙂 Og i familie med “et dødt lig” og “en rund cirkel”. Kan nogen komme på flere?
Carsten
en gratis gave?
Thomas Børager
Min søn ynder at sige “Ja, det er ikke nemt, når det er så svært…”
Susan
Der mangler et par venlige ord om brugen af ligge og lægge. Er nødt til at bide mig selv i tungen for ikke at rette på dem der bruger det forkert.
Anders Aros
Ja, den skal med i en opdateret version.
Marie Staal
Tildens – der er en tildens til, at folk skriver ’tildens’ i stedet for ‘tendens’.
Det for vildt. Mange udelader verbet ‘er’ i sætninger. Fx ‘du bare så lækker’.
Emil
Jeg tror det er en “tildens” fra SMS-sprog at udelade ord som “er”. Det skal være så kort som muligt uden helt at være uforståeligt. Og det krav opfylder det jo egentlig også. Men når det så bliver trukket over i regulært sprogbrug begynder det at skabe problemer, hvor forståelsen bliver hæmmet, og hvor det ikke på samme måde er nødvendigt at fatte sig i ekstrem korthed.
Martin Breum
Noget der breder sig som en steppebrand er forkert brug af “ligner”. Det bliver brugt i stedet for “det ser ud til”. Der er desværre flere journalister der er hoppet med på vognen. Eksempelvis. “Det LIGNER at de er ved at vinde kampen”, eller “det LIGNER at han godt kan li’ det”. For mig er det børne dansk…
Emil
Godt spottet, Martin. Det har jeg ikke selv lagt mærke til, men du har helt ret.
Mikkel Frederiksen
Dejligt at der er andre, der er opmærksomme på den. “Det ligner at . . . . ” skurer fælt i mine ører. Desværre – som Martin også skriver – så anvendes det i stigende grad, også blandt journalister, nyhedsværter m.fl.
Kirsten Mollerup
* skurrer* Det andet ville nok gøre ondt 😉
trine troelsen
Åh ja, det er en af de værste. UTÅLELIGT simpelthen:-)
Pia
Denne her springer mig i øjnene hver gang – Er du her i nu? Endnu 🙂
Anders Aros
Av, ja. Den er ikke god.
Nina
Jeg har drukket eKspresso i lang tid inden en venlig sjæl gjorde mig opmærksom på, at det hedder espresso.
Emil
Ja, jeg hører efterhånden oftere den lille sorte morgendjævel omtalt som “ekspresso” end “espresso”.
Den korte forklaring er, at de begge teknisk set er rigtige, da de begge er låneord fra fremmedsprog, hhv. expresso fra fransk og espresso fra italiensk. Forvirringen bliver større endnu, da de også er i tvivl om, hvilket begreb der er mest rigtigt i de engelsktalende lande, da de først begyndte at drikke den stærke kaffe efter indflydelse fra Italien, hvorfor den kom til at hedde espresso, men de nære bånd til Frankrig har medført, at englænderne (ligesom danskerne) ofte kommer til at kalde den expresso.
Så det er som så meget andet i sproget: Begge varianter er korrekte. Jeg tror de fleste er enige om, at den danske variant (hvis det da overhovedet giver mening at kalde den det) må være espresso. Og så er det bare spørgsmål om, hvor frankofil og sprog-eksotisk man er.
Per Pilekjær
Hvis det skal være fransk, skal det være ‘un express’.
Emil
Eller simpelthen blot “un café”. I hvert fald i Paris. Jeg blev slemt overrasket de første par gange, hvor jeg var klar til at hygge mig med en halv liter stempel og i stedet blev præsenteret for en kop, der var halv størrelse af mit morgenæg 😉
Jane
Min søster skriver tit “os” i stedet for “også”, når hun sender SMS’er. Jeg har også enkelte gange hørt folk sige det. Det kan godt irritere mig meget.
Ellers tak for en god artikel, så kan vi forhåbentlig få ryddet lidt ud i de mange fejl
Emil
Ja, SMS-stavemåder, der sniger sig ind i det regulære sprogbrug er jo en hel saga for sig. Slang er en vigtig del af sprogets udvikling, men nogle gange (eksempelvis det du henviser til med “os” i stedet for “også”) bliver det bare en doven og lidt forhastet pulversuppeversion af sproget. Det må kunne lade sig gøre at tage sig tid til at sige hele ordet “også”, så det er til at forstå for modtageren. For det er trods alt det vigtigste her (og det er mit forsvar for, at her ikke er tale om sprogsnobberi). Sproget skal være til at forstå, og der er SMS-sprog i tale ofte et problem. Du må sende artiklen til din søster – så kan det være hun kommer på bedre tanker 🙂
Kristina Aaes
Min mormor ville ELSKE den her artikel. Hun ville dog have tilføjet: Kigge forbi/Komme forbi. Hun har sågar skrevet ind til dansk sprognævn for at få dem til at gøre noget ved det. Hun HADER det udtryk fordi, som hun siger: ‘Så kan jeg da stille mig ud til vejen og vinke til jer, når i kun kigger forbi!’
Emil
Fascinationen for sproget går på tværs af generationer, og det der med at forarges over et udtryk er heldigvis noget vi kan være fælles om. Og din mormor har da desuden ret i, at det er et ganske besynderligt udtryk, der dog er så fast en del af den danske sprogbrug, at det ikke ligger lige for, at Dansk Sprognævn skal ændre det.
Camilla
“I sommers” er da ikke så dumt et udtryk, som du giver udtryk for. Logisk er det ok og det er entydigt. Man siger jo også “i morges”, “i aftes”, “i onsdags” eller “i forgårs”. Når man googler det, er der talrige diskussioner for og imod.
Emil
Man kan selvfølgelig godt kalde det sprogkonservatisme at kæmpe kampen for “i sommer”. Og der er da også mange andre vigtigere kampe at kæmpe (eksempelvis omvendt brug af forfordele og bjørnetjeneste er langt mere meningsforstyrrende). Men det er en nu stadig en underholdende og interessant diskussion.
Traditionelt er “i sommer” den korrekte konstruktion, og debatten har da også raset i snart et lille århundrede. Allerede i 1941 betegnede “Ordbog over det danske Sprog” i sommers som »nu næsten kun dialektalt«, men det holder stædigt ved.
Jeg vedkender dog, at det er en af den slags sprogdiskussioner, der er interessant fra et dilettantisk perspektiv, men som har mindre betydning for sprogets kommunikative grundfunktion 🙂
Troels
Tak for den interessante oplysning. På svensk er det også med -s, så hvis man vil rådgive skandinavistisk, bør man faktisk anbefale det.
Lasse
Umiddelbart enig med Camilla om “i sommers”. Hvis nogen siger “i sommer” opfatter jeg det som fremtid, altså de snakker om noget der skal foregå i den kommende sommer, eller den aktuelle sommer man er i. Måske fordi vi ofte sætter s på, når vi taler datid?
Men tak for svar Emil, jeg kan se at der er en masse historik omkring det udtryk og jeg har ikke gransket bøgerne. Skæg side om evigt aktuelle emner 🙂
Coldyfox
Det ikke i datid Emil referere jo til “i dag” “i går” “i morgen” osv. Så det går an på hvilken form af tidsbetegnelse man bør bruge. Jeg tænkte, at det var en dialekt at “sidste sommer” som datid, så kunne man måske sige det fremtid i foråret, fordi i efteråret og foråret er den “sidste sommer” ret tæt. Kunne man ikke også sige “næste sommer” som fremtid?
Torben
I sommer = datid
Til sommer = fremtid
Denne sommer = nutid
🙂
Coldyfox
Kunne være man refererer til “sidste sommer” hvis man nu bruger det i efteråret, vinteren, foråret før den næste sommer som bliver til “i sommers”
Vil det sige under den nye sommer “i sommers” fungere vel også, men også “sidste sommer”
Gert R. Rasmussen
Optimal/ optimalt. Så kommer man ikke højere. Hører ofte sagt: Det er/var det mest optimale. Mest muligt optimale. O.s.v
Nogen siger endda optimaleste.
Emil
Vor tids svar på “den mest bedste” 🙂
Anne
Min yndlings er “fordi” og “på grund af”…
“Jeg kom for sent på grund af bussen var forsinket”
Jeg får nærmest allergi over den!
Trine
Værre hvis det bliver til ‘begrund af’ …
Cathrine
Gør også lige opmærksom på uvæsnet med at bruge “gjort”, som de på engelsk bruger “made”, fx. gjort et valg, gjort en beslutning. Det gør ondt i ørene på mig!
At sige “den er moderned” er tilsyneladende også blevet moderne – men det er ikke desto mindre ret irriterende 🙂
Anders Aros
Det er ligesom en “et lillet lillat hus”. Hørt på Vestsjælland.
Lisbeth
Det er endnu(!) ikke lykkedes mig at få udryddet “inu”. ARGH!
Og som grevinden på 3. ville have sagt, her taler vi, papegøjer snakker. 😉
Sarah
1) Mange udtaler Avedøre som Adveøre (som advokado i stedet for avokado).
2) Desuden hører jeg ofte, at udtrykket “at blive forfordelt” bliver brugt forkert. Det er IKKE en fordel at blive forfordelt – tværtimod.
3) Den værste: “freksempel” i stedet for “for eksempel”. Min 8-årige datter har lært det og undrer sig over, hvorfor der er så mange voksne, der siger det forkert (inkl. hendes lærere).
Tak for en god artikel.
Emil
Virkelig pudsigt med “Adveøre”. Det må være en mere naturlig artikulation, siden det er så udbredt, men jo egentlig hverken giver mening eller kan skyldes en fejllæsning af ordet. Samme forklaring gælder “freksempel”. Meget interessant fra et retorisk perspektiv, hvordan sådanne fejludtalelser kan blive så udbredte. Og det på trods af, at alle godt er bevidst om den korrekte stavemåde (og de fleste også om den korrekte udtale, som de ikke altid selv er bevidst om, at de ikke bruger).
Diana
I har helt glemt at “årsagen skyldes”. Det står i enhver avis hver eneste dag. Jeg tror det indgår i pensum på journalisthøjskolen.
Emil
Ja, det lyder godt nok mærkeligt. I det hele taget findes der mange interessante formuleringer, som tilsyneladende isoleret forekommer i den journalistiske verden. Jeg har altid moret mig over, hvor ofte især de tabloide aviser “erfarer” noget. Som typisk betyder, at de selv har gjort sig nogle overvejelser eller hørt nogle rygter, men ikke lige kan finde en kilde på dem.
Hvad med jer derude: Hvilke journalistiske sprogfinurligheder har I lagt mærke til?
Court H. H. Schwerdfeger
Jeg tror, at du har ret i, at “erfarer” benyttes for at sløre kilden. Det virker på mig mere lusket end ubegavet.
Direkte ubegavet er det for mig, når der ikke skelnes mellem “erkende” og “anerkende”.
Erkende, der betyder at vedgå, eller at indse, benyttes stort set ikke længere. Derimod benyttes “anerkende”, der betyder at synes om, eller at stå inde for generelt istedet, også om ting man er helt uenig med ‘afsenderen’ om.
Ubegavet virker det også på mig, når “r” i Danmark udelades og Danmark udtales “Danmak”, eller endda “Danmaq”!
Det kan også være vanskeligt at tage et indslag i TV alvorligt, når ‘terror’ udtales i retning af ‘tævor’, eller ‘vejret’ udtales ‘væed’ og ‘skyet’ som ‘skyed’.
En bombe ‘springer’ eller ‘sprang’ (som i hopper rundt) heller ikke! Den sprænges eller sprængtes.
Tina Thode
Endelig en der også har lagt mærke til det med terror/tævor/tæwor … det tæworiserer mine ører
Torben
En bombe sprænger ikke, den springer. Det er ligge/lægge problematikken.
https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/5-december-2007/springe-og-sprenge
Court H. H. Schwerdfeger
I øvrigt må det hedde: “Hvad mener I derude” og ikke “Hvad mener jer”.😜
Tom
Hej Emil
Sjov liste og jeg laver nok en del af dem, når jeg taler.
Netop “I sommers” mener jeg dog, at du tager fejl af: Læs her:
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/12-marts-2008/i-sommer-eller-i-sommers
Emil
Hej Tom. Tak for linket. Det er meget interessant læsning.
Jeg er dog ikke helt med på, hvordan det illustrerer, at jeg skulle tage fejl. Det argumenterer jo netop for, at konstruktionen “i sommers” er ukorrekt. Jeg giver dig lige det svar, jeg også har givet andre med samme argument her:
Man kan selvfølgelig godt kalde det sprogkonservatisme at kæmpe kampen for “i sommer”. Og der er da også mange andre vigtigere kampe at kæmpe (eksempelvis omvendt brug af forfordele og bjørnetjeneste er langt mere meningsforstyrrende). Men det er en nu stadig en underholdende og interessant diskussion.
Traditionelt er “i sommer” den korrekte konstruktion, og debatten har da også raset i snart et lille århundrede. Allerede i 1941 betegnede “Ordbog over det danske Sprog” i sommers som »nu næsten kun dialektalt«, men det holder stædigt ved.
Jeg vedkender dog, at det er en af den slags sprogdiskussioner, der er interessant fra et dilettantisk perspektiv, men som har mindre betydning for sprogets kommunikative grundfunktion 🙂
Frank lindgreen
På en tur i Kvickly, går jeg forbi en hylde hvorpå de lækreste flødeboller står. De står i pakker med 4 i hver. På skiltet ovenover står: hjemmelavet flødeboller kr.xx . Det hedder da hjemmelavede flødeboller. 1 hjemmelavet, flere hjemmelavede.
Mvh. Frank
Emil
Og så kan man i samme ombæring diskutere, hvorvidt det overhovedet giver mening at kalde noget “hjemmelavet”, medmindre Fru Karen Volf selv har stået i privaten og bagt alle de citronmåner. Hun må stå meget tidligt op om morgenen for at have tid til alt det bageri.
Ulla-Britt Sletskov
Og hvad med DSB’s: Fri internet? Internet er nu intetkøn.
Nanna Kalkar
Jeg ser den konstruktion overalt – “røget mandler”, “udstenet oliven” – det er, som om det er blevet for meget at sætte alle de irriterende bøjningsendelser på, så man undlader bare at bruge dem, for vi taler jo alligevel så sjusket, at ingen kan høre forskel. Ræk mig lige de røget mandler, siger jeg bare! Jeg har strukket mig langt efter dem, men kan ikke nå dem … Er lige stødt på “strukket” i en artikel på DR, det er så grimt, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Det er IKKE et ord! Og hvis en politiker eller journalist eller nogen som helst anden bruger “kigger ind i” én gang til, tror jeg, at mit tv vil bede mig om at holde op med at råbe ad det, for det begynder at blive lidt anstrengende.
Og så hedder det i øvrigt “et cigaretskod”, “flere cigaretskod”, men en journalist på DR (igen!) skrev, at “stranden flyder med skodder” – det må være besværligt at komme frem.
Marianne
God artikel!
Kan vi også snart slippe for “både….men også”. Det hedder: “både….og”.
Emil
Du har ret. Se eventuelt dette uddybende skriv fra Sprognævnet om sagen: http://bit.ly/1RzrN1K
Allan S. K. Frederiksen
Der er ikke noget som hedder “et skriv” da det er bydeform af “at skrive”, brug i stedet “skrift”, hvis dokument eller udgivelse er for langt at skrive.
Jakob
Hej Emil!
Sjov artikel! Du har dog ikke ret i, at “fordi at” er direkte forkert. Men mange oplever det dog som forkert, og derfor kan det være klogt at skippe det i skriftssproget. Og jeg er helt enig i, at det hører hjemme i listen her. Nå, men for at få orden på detaljerne, så se fx http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00000055 (og der er skrevet adskillige artikler om emnet – tro det eller ej).
Emil
Interessant læsning Jakob. Tak for dit link.
Det er meget muligt, at du har ret. Det tager jeg til efterretning. Jeg hæfter mig dog også ved denne sætning fra din vedhæftning: “hvis man lægger mere vægt på at blive forstået end på at vække opsigt ved sine formuleringer, skal man udelade at og kun skrive fordi.”
Helena
Jeg er ikke så glad for udtalen af ‘kraft’, ‘psykriatrisk’ og ‘skelrose’.
Emil
Interessant bemærkning Helena. Jeg har ikke selv bemærket nogen af dem, men jeg vil lytte intenst efter næste gang snakken bevæger sig i det medicinske 🙂
Emilie M.
“En af de eneste” Det findes bare ikke. Enten er du den eneste – og ellers er du en af de få.
Emil
Haha, den synes jeg virkelig er god. Tak for bidraget, Emilie 🙂
Charlotte S.
Min hjerne er der noget modstridende i udtrykket “at dæmme op” for noget – altså forhindre noget. Jeg ved godt en dæmning forhindrer vand, men når det slutter på “op” sammenligner min hjerne det med at åbne. Lige som at lukke døren op så noget eller nogen kan komme ind. Altså det modsatte af at forhindre. Så her er måske også forklaringen på hvorfor det ikke hedder at “lukke op”. Det bliver bare brugt så meget at det forvirrer betydningen “at dæmme op”. Eller også er jeg bare dum😕
Emil
Det tror jeg nu ikke du er, Charlotte. Men jeg er ikke helt med på, hvad alternativet er. Ville du så bare sige “at dæmme”? Jeg er selv skyldig i at sige “dæmme op”, men jeg er villig til at bøje mig for den bedre løsning.
Albert
Dæmme op for at forhindre vandgennemstrømning findes, bæverne gør det. Ja, bliver lyset slukket eller mørket tændt, måske den første der sagde “dæmre op for noget” er blevet misforstået af alle andre? En lås kan både låses op og låses i, måske kommer det med at døren lukkes op, an på hvad side af døren man står på. Jeg tør næsten ikke tænke mere på det, selv. Typisk mig!
Albert
Øjenlågene kan jo også både blive lukket i og lukket op… Så hvorfor er det samme så lige pludseligt forkert nu, bare fordi det er en dør!?!
Steffen B P
Først og fremmest skal du have tak for at sætte fokus på den irriterende tendens i den brede befolkning til at lade hånt om det danske sprog – eller blot lade uvidenheden sejre langsomt, men sikkert. Min helt klare yndlingsaversion er “synes” kontra “syntes”. Datid er med t, nutid er uden. Hvor svært kan det være?
Anders Aros
Ja, den er svær for rigtig mange. Jeg tænker altid “nUtid er Uden”.
Martin Zuezzovc
Handle ind er ikke dobbelt konfekt, men rent vrøvl. Det heder købe ind eller handle. At blande de to er rent vrøvl.
Anders Aros
Ja, du har helt ret. Ikke dobbeltkonfekt. Bare vrøvl 🙂
Emil
Hvis man skal pege det kritiske lys lidt indad, så begynder der jo her at tegne sig et billede af, at ordet “dobbeltkonfekt” også er udbredt misforstået og/eller misbrugt. Det kan være det kommer med på den opdaterede liste 😉
Anders Aros
Det er en rigtig god pøjnte at bygge den svømmingpool.
Emil
Er jeg den eneste, der har det som om nogen lige har kørt neglene ned af en skoletavle?
Artur Meinild
Jeg er enig i langt det meste, undtagen “på sigt”. Jeg ved godt Anden har gjort det populært at synes det ikke betyder noget, men det synes *jeg* til gengæld er noget sludder. På sigt betyder “betragtet frem i tiden”, og der kan vel godt være tilfælde hvor det er svært at forholde sig til om det nødvendigvis er på kort eller lang sigt. Og hvad er egentlig tidshorisonten på hhv. kort og lang sigt, som jo begge også er relative begreber. Det svarer til at postulere: Du må ikke sige “ud i fremtiden”, men du skal sige “langt ud i fremtiden” eller “kort ud i fremtiden”. Kom igen, jeg vil til enhver tid modsætte mig Anden, og forsvare min ret til at sige “på sigt”. 🙂 Jeg er 100% enig i resten!
Emil
Du argumenterer stærkt for din sag, Artur. Din sammenligning med “ud i fremtiden” synes jeg er meget passende. Jeg har læst lidt op på sagen, og formen “på sigt” er skam tilladt. Det er en konstruktion, der er direkte overført fra det svenske “på sikt”, der opstod i 1950’erne – og den grund alene fungerer jo ellers i mange roligan-hjem som årsag til, at vi skal straffe “på sigt” som sprogligt statsforræderi!
Man kan selvfølgelig argumentere for, at “på sigt” kan få dig til at lyde dum, alene af den grund, at mange tror det er forkert (hvilket også gælder alle de andre teknisk set korrekte konstruktioner i artiklen). Men jeg respekterer til enhver tid solid argumentation, og derfor kan du hermed godt begynde at vifte med sejrsflaget. Betragt mig som konverteret. Men jeg skal lige vænne mig til det. Så hvornår kan du regne med, at jeg begynder at bruge dette “nye” udtryk? På sigt, naturligvis.
Artur Meinild
Så vil jeg tillade mig at tage en sejrsøl, og sætte hak ved 1 stk konvertit. 🙂 Og jeg er naturligvis positiv over at god argumentation bliver taget seriøst!
Danny
Enig – på sigt må være lige som “med tiden”.
Helt ok at bruge det; og så har man jo ikke sagt hvor længe der vil gå.
Mathilde Gillett
Pænt godaften
Jeg synes du er lidt hurtig til at dømme ‘førførnutid’ (har haft-konstruktionen) ude.
Du kan læse lidt om fænomenet her:
http://www.målogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_12/MoM12_4.pdf
http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2001-1.pdf
Emil
Højst interessant læsning, Mathilde. Mange tak for dine links. Det fremgår, at den noget mystiske og udbredt misforståede førførnutid-konstruktion markerer “et eller andet tidspunkt før taletidspunktet”. I eksemplet fra artiklen; “har du haft ringet”, vil det altså betyde noget i retning af “har du ringet før denne samtale”. Det står i modsætning til “har du ringet” i betydningen “er det dig, der igangsatte denne telefonsamtale?”. Lidt kringlet, hvilket kan forklare, hvorfor mange (undertegnede inkluderet) muligvis fejlkategoriserer konstruktionen som forkert. Jeg vil dog fastholde en antagelse af, at denne teknisk set korrekte form ofte (for ikke at sige næsten udelukkende) bliver brugt ukorrekt eller i uvidende korrekthed, hvorfor den er problematisk.
Lise Fornitz
Tak for en underholdende artikel. Lige en rettelse det hedder på langT sigt i afsnittet om på sigt. Men det er nok mere en “korrekturting”, end en fejl.
Venlig hilsen Lise
Emil
Tak for din bemærkning, Lise.
Ifølge alle mine kilder er begge former lige korrekte. Jeg bøjer mig selvfølgelig gerne, hvis du kan bevise din påstand 🙂
Connie
Tak for en god og relevant artikel. Fantastisk med alle input, der får tråden til vokse på denne måde, lad det endelig forsætte. Måske bliver der materiale nok til en bogudgivelse a la Michael Laudrups tænder 🙂 Denne her bliver bare meget bedre!
Mit bidrag kommer SÅ her!
Hvor kommer det SÅ fra?
Er det mon startet hos meteorologerne på TV: “I morgen SÅ får vi nogen sol.” “Resten af ugen SÅ får vi højere temp….”
Desværre har SÅ også sneget sig ind på de sociale medier især Facebook: “SÅ er der dømt hygge”. (Skriv dog ordentligt dansk! Alene sammensætningen af dømt og hygge skurrer!)
Selv på LinkedIn bruges SÅ af mange, der har travlt med at påkalde sig opmærksomhed: SÅ blev jeg nævnt i en artikel i Magasin-XXX. SÅ har vi nået 10.000 følgere. SÅ blev mine kursister lidt klogere …
Det er typisk opslag, der er uden værdi for andre end afsenderen selv. Prøv selv at lægge mærke til SÅ’erne.
Det danske sprog rummer SÅ mange muligheder for, at vi kan udtrykke os ordentligt. Jeg ville ønske, at flere ville gøre sig umage.
Emil
Meget interessant, Connie. Det er et besynderligt fyldeord, og som du selv er inde på er det især misbrugt på sociale medier. Kan det måske være en fjern konsekvens af janteloven? Det er som om, at man forsøger at distancere sig fra indholdet. Det er alligevel lidt for selvhøjtideligt, hvis jeg skriver “jeg er blevet nævnt i en artikel i Magasin”. Men hvis jeg nu skriver “så blev man lige nævnt i en artikel i Magasin”, så opdager de aldrig, at jeg har travlt med at klappe mig selv på skulderen. Vi er blevet fanget i en verden, der går ud på at promovere sig selv, med en tradition for, at man bliver på sin plads og kigger pligtskyldigt ned i jorden, til man bliver tiltalt. Så måske er “så” vores fælles lille sproglige revolution. Men det lyder nu altså stadig lidt dumt.
Debbie
Apropos pointen ovenfor, (så) er jeg sindssygt træt af orden “man.”
Hvem er “man” og hvorfor ikke bare skrive “jeg”, hvis det er det “man” mener?
Lene
Jeg har tidligere undersøgt om ordet ‘bekræftigelse’ findes, da det gjorde ondt i mine ører når jeg hørte det. Men det gør det (desværre). Det er en ældre udgave af ‘bekræftelse’, og er stadig tilladt at bruge (I hvert fald da jeg undersøgte sagen for nogle år siden).
En tendens der ikke er nævnt er sammensatte navneord, der ofte på skrift IKKE er sammensatte. Og jeg tror det er fordi mange bruger stavekontrol, og får fejl (rød bølget linje) under mange sammensatte navneord. Når ordene deles, forsvinder bølgestregen og ‘forfatteren’ tror delingen er korrekt.
Anders
Så bekræftigelse er altså et ord – godt at vide!
Og jeg kæmper også selv med sammensatte ord indimellem. Særligt sammensætninger af engelske og danske ord. Hedder det et Facebooklike, Facebook like eller Facebook-like fx?
Karsten
Super artikel – elsker at vade i egne og andres sprogfejl og finurligheder 🙂 Som tidligere underviser i dansk for udenlandske erhvervsfolk, har jeg mødt en del sjov brug af det danske (dejlige og svære) sprog. Men lige for tiden er der særligt ét ord der irriterer mig (og brugen), men som desværre ser ud til, at blive mere og mere udbredt. Det er ordet “akavet”, som, i mine øjne, gang på gang bliver anvendt forkert af især “unge” (eller meget engelskorienterede). Jeg prøver at forklare mine egne børn, at “akavet” betyder noget i retning af, at virke eller føle sig klodset, forkert, eller kejtet (det ord kender de slet ikke). Og faktisk tror mange fejlagtigt, at akavet kommer fra engelsk, men kommer faktisk fra fællesnordisk, beslægtet med norsk, keiv, der betyder skæv. Det, de unge, når de bruger ordet “akavet”, ønsker at udtrykke, er egentlig “pinlig”, men det er jo noget helt andet… 🙂
Et andet ord der bliver misbrugt, eller bare brugt alt for meget, er ordet “klam”, som jo oprindeligt betyder noget fugtigt og koldt på en lidt ubehagelig måde – det kan også anvendes i forbindelsen noget utrygt, eller måske endda noget uhyggeligt…
Lise Skriver
En kort briefing… Pleonasme
Anders
Haha. Good point!
Diana Chabert
Er helt enig, det er pinligt. I dag kan man sågar risikere, at ens barns lærer heller ikke kan finde ud af det, vi har jævnligt fået skriftlige beskeder fra skolen med stavefejl i.
Der er mange gode eksempler i artiklen, dog mangler der én man ofte støder på og det er, at kende forskel på får og for
Lise Skriver
Vækste…. Er det et ord?
Anders
Åbenbart – men det var ikke et jeg kendte, før du skrev det. Umiddelbart tror jeg ikke, det er et ord, jeg kommer til at bruge. Primært fordi jeg ikke er fan af ordlyden. Hvad med dig?
Cecilia Byrnak
Skønt at starte dagen med både latter og glæde over at høre fra en allieret. Tak for det!
I afsnittet om ‘Bedler’ – der dog udtales med blødt ‘d’ og derved forhåbentlig ikke forveksles med ‘betler’ – bruger du udtrykket ’til nøds’. Det fik mig med det samme til at tænke på, hvor ofte jeg hører, og læser, hvordan folk er nød til noget, og hvordan nødder kan blandes ind i det billede, var jeg nødt til lige at spørge dig om? 🙂
Anders
At være “nød” til noget er klart en fejl. Sikkert påvirket kraftigt af talesprog. Men “til nøds” vil jeg da mene er ganske korrekt sprogbrug. Eller tager jeg helt fejl?
Emil
Det er jo i tilfælde af en nødsituation, så jeg vil mene, at det er “til nød”, der er den korrekte form. Bliver s-et i “nøds” ikke lidt sådan et mærkeligt quasi-ejefald?
Per Pilekjær
Det har næppe noget med ejefald at gøre – quasi eller genuint. Disse ’til med -s’ ting har vi som bekendt mange eksempler på: til vejrs, til søs, til havs … Det skyldes, at ’til’ engang kunne “styre genitiv”, som vi siger.
I øvrigt er det sjovt at sidde det meste af en formiddag og læse jeres blog. Man (jeg) genkender en del – både irritationen med efterfølgende sprogpoliti-lyst, behovet for at få af-/opklaret alverdens ting og erkendelsen af ens egen (u-)fejlbarlighed! Jeg har en del gange brug for en “like”-knap 🙂
Per Pilekjær
… haft brug for …
Emil
Ja, det er en meget god betragtning, Per. Den tager jeg til (ganske bogstavelig) efterretning.
Og mange tak for din venlige kommentar 🙂
Cecilia Byrnak
Har i øvrigt netop fået denne sms: “Vedr. deres bil. Kære Cecilia. Tak fordi du har valgt os som dit serviceværksted. Vi glæder os til at se dig igen. Hilsen dit værkstedsteam.” 😉
Ja, så kan vi tale om Deres, Jeres, dit og mit…
Emil
Hehe, gad vide hvis bil det så drejer sig om? 😉
Zora
Som dansktalende tysker er jeg ikke altid helt sikker på, om det nu er mig eller de mange danskere, der bruger sproget forkert eller har en forkert foredtilling om, hvordan man burde sige ting. Men når nu du har gang i drink og drinks, kan du så ikke lige bekræfte mig i, at det lyder totalt åndsvagt, hvis man bruger drinksene og chipsene i bestemt flertal?! Skal det ikke hedde chippene og drinks? Og endnu en ting, der irriterer mig gevaldigt: hvorfor føler så mange danskere (og også tyskere for den sags skyld) behov for at benytte sig af bindestregen, i stedet for at skrive ordene ud eller for min skyld også kreere nye sammensatte substantiver? Er det virkelig forbudt at forbinde substantiver, bare fordi retskrivningsprogrsmmet ikke kender dem? Eksempler kunne være projektansvarlig, innovationsprojektcenter, siddepladsordning, centerstruktur, elektronmikroskopi mv. Skyldes det måske at vi ikke længere kan finde ud af at adskille den danske grammatik fra den engelske, hvor de fleste såkaldte compound nouns skrives med mellemrum? Måske er tanken: “ok, kan ikke skrive siddeplads ordning, så jeg må hellere bruge en bindestreg”? Der er det jo meget nemt i det tyske, hvor vi næsten ingen grænser har for hvor langt et ord må være.
Zora
… og så er der selvfølgelig stavefejl i min kommentar, som jeg ikke fik rettet 🙁
Palle Hellemann
God pointe fra Zora om sammensatte ord, vi begynder at dele op fordi stavekontrollen i Word ikke vil acceptere dem. Vores sprog påvirkes og forandres af stavekontrollens mangler. Det er et emne, der bør have meget mere opmærksomhed.
Birgitte Nauta
Fantastisk! Tak – har en enkelt tilføjelse: Kunne vi ikke lære folk at ordet ‘Bekræftigelse’ simpelthen ikke findes? Jeg får knopper, når det enten skrives eller siges.
Birgitte Nauta
Flot!! Som I så allerede har diskuteret ovenfor 😉
Anders
Den går åbenbart rigtig mange mennesker på. Måske den skal have sit helt eget indlæg? 😉
Janni
Det er interessant, hvordan en overvejende del af kommentarerne, på netop denne artikel, indeholder sproglige og grammatiske fejl. 😉
Jesper
Du mener ligesom ‘kommentarerne på’…?
Christina
Smadderskægt og “spot-on”, apropos et buzz-word, som flittigt bruges på min arbejdsplads:-) jeg syntes ikke lige at jeg kunne finde “det korte OG det lang på listen”..?
Manja Wachsmuth
Det hedder “i Skagen” ikke “på Skagen”. Skagen er en by man er i, ikke en ø, man er på. Man siger jo heller ikke “på Københaven”.
Christian
Sjælland er derimod en ø, og ligesom man kan køre en tur rundt på Nordfalster eller stå på Nordfyn og skue ud over vandet, så burde folk også indrømme, at de bor på Nordsjælland og ikke i Nordsjælland.
Troels
Her er forklaringen jo nok, at Nordsjælland er en tydelig halvø ligesom Djursland, som man jo også bor “på”. Det er Nordfalster og Nordfyn jo ikke.
Anders
Interessant. Jeg ville klart sige i Nordsjælland, fordi Nordsjælland er et område/region og dermed tættere på at være en by end en ø. Men omvendt ville jeg sige på Nordfyn og ikke i Nordfyn. Hm… Nogen der kender de officielle regler her? 🙂
Emil
Som Lene ser jeg ofte sammensatte ord skrevet som to ord. Jeg tror det skyldes påvirkning fra engelsk. Det kan ofte være meningsforstyrrende, fx “spise bordet er flot”. Det kan også være svært at vide om man skal sammensætte engelske udtryk som open source / opensource.
Theresa
Jeg glæder mig til version 2. Måske kan du også bruge “nød(t) til”. Næste skridt kunne være en diskussion (uden t) af, hvordan vi kan implementere positive forandringer uden at virke som fluekneppere.
Pia M.
For eksempel, vil altid blive udtalt som for eksempel. Stop dog de reklame speakere, der siger ‘frik sempel’. Jeg bliver så trist, og køber intet i føtex den måned. At være så ukristisk med hensyn til egen markedsføring, får bare studerende som jeg til, at handle andre steder – trods skarpe føtextilbud. Frik sempel.
Pia M.
‘Knapt’ er også en svær fætter. 😉
Michael
Selvskab – er det mon de der andre nogen man er sammen med, eller et skab der kan selv? 🙂 Hvis du er sammen med de først nævnte, er du altså i selskab.
Og så skal Bamse lige have en lille hilsen for hvafforen – tak skæbne! Det hedder altså hvilken.
Altså ja – altså kan også gå hen og blive ret udvandet altså.
Cecilia Byrnak
Ja, den er også god, Michael. Og går hånd i hånd med ‘hvems’ eller endda ‘hvemses’, som jeg også ofte hører.
Anders
Gode eksempler! “Hvisses er desses?” hørte jeg meget, da jeg voksede op. Jeg krummer tæer, når jeg hører eller læser det den dag i dag.
Per Pilekjær
Er det din?
Nej
Hvems er det såsses?
Vibeke
Det jo bare noget man siger for sjov
Nette
Hvad mener I om den meget udbredte anvendelse af udsagnsordet: “Vi lykkes med at…..”? Eller: Vi håber at han lykkes med?
Udsagnsordet bøjes sådan: at lykkes, det lykkes, det lykkedes, det er lykkedes. Så det må hedde: “Det lykkes for os at…..” og “Vi håber det lykkes for ham.
Jeg mener det ændrer betydningen af udtrykket – i retning af, at alt succes/fiasko afhænger af personen selv. Og jeg synes desværre det er helt i tråd med den moderne selvudviklingstænkning (læs ledelsemetode) om, at det enkelte individ er ansvarlig for alt i sit liv. Det giver mig røde knopper! Er der andre, der studser over den udbredte, besynderlige anvendelse af: at lykkes?
Se evt: http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrev-nr-41/lykkes
Troels
Jeg har faktisk også overvejet, om det har noget med tidsånden at gøre, at man ser flere og flere bruge en person som grundled for “lykkes”. På den anden side har det meget længe været almindeligt i svensk og norsk, så…
Og faktisk ser man det modsatte, når “at fejle”, som traditionelt kun har personer som grundled, nu tilsyneladende også kan siges om ting: “Det fejler”. Her må det være engelsk.
Troels
Jeg ville sige: “DET lykkes” – men “JEG har held med det” eller “DET lykkes mig” (ikke “jeg lykkes”).
Og: “JEG fejler” – men “DET slår fejl/svigter” (ikke “det fejler”).
På engelsk konstrueres disse udtryk om held og uheld jo anderledes – og det ser ud til at påvirke nogles dansk.
Malthe
Det er en virkelig trist udvikling. Med det upersonlige subjekt kan vi ellers nøjes med at at være dårlige til et enkelt, begrænset projekt: “Det lykkedes mig ikke at nå bussen”. Med den nye sprogbrug er det hele mig, der er en fiasko: “Jeg lykkedes ikke med…”. Ikke så sært, at unge mennesker mistrives. Bliver det næste mon, at “Jeg sner” eller “Jeg er dejligt vejr i dag”?
Charlotte
Tak for en interessant artikel og mange spændende kommentarer. Jeg vil gerne vende tilbage til ordet bekræftigelse, som jeg ikke synes kom helt på plads. Der findes jo ikke en endelse, der hedder -igelse. Men man kan få det indtryk, fordi verber som besigtige, beskæftige og berige, der ender på -ig(e), får endelsen -else, når de laves til substantiver. Så lad mig her forudsige, at sammenblandinger som bekræftigelse har vi ikke hørt for sidste gang – en trist forudsigelse.
Nette
Det er en rigtig god forklaring – tak for den!
Anders
Så fik vi en afklaring. Tusind tak! 🙂
Jan
Nå man kører i bil og vil have et vindue åbnet. Hvis man siger “rul lige vinduet op” betyder det så at åbne det op (som man i virkeligheden gør, man åbner jo et vindue op) eller fysiskt set rulle det op (dvs. lukke det)?
Modsat, hvis man siger “rul vinduet ned” så er der ingen tvivl. “Rul vinduet i” ville svare til “luk vinduet i”.
Anders
I den forbindelse kommer jeg til at tænke på: når man siger, at tingene går op ad bakke/ned ad bakke, hvad er så det dårlige og hvad er det gode?
Har en kollega der mener, at når tingene går ned ad bakke, så går de godt. Personligt synes jeg, at “ned ad bakke” må betyde nedtur, som i at tingene går skidt. Men det synes jeg også “op ad bakke” konnoterer. Omvendt kender jeg folk, der mener, at “op ad bakke” betyder at tingene går godt. Hvad er det rigtige?
Debbie Justesen
Når noget er ‘op af/ad bakke’, er det træls/går det dårligt.
Når noget er ned af/ad bakke’, går det godt.
Dog bruger jeg personligt kun den første vending ‘op af/ad bakke’. For eksempel: “Det er virkelig op af/ad bakke”, hvis en person siger noget dumt, er træls, er lettere uintilligent (f.eks spørger om noget, underviseren lige har sagt eller slet ikke er med på hvad der foregår) 😉
At folket har så mange sprogfejl i det daglige, er virkelig op af bakke! 😛
Debbie Justesen
Når noget er/går*
Debbie Justesen
… Jeg prøver lige igen.
Når noget er/går op af/ad bakke, er det træls/går det dårligt (negativt udtryk!)
Når noget er/går ned af/ad bakke, er det godt/går det godt (positivt udtryk!)
Jeg håber det gav lidt bedre mening, end ovenstående. 😀
Karen Frederiksen
Åbne op ? Nej, man “åbner vinduet” eller “lukker vinduet op”. Ækvivalent med “åbne op for diskussionen”, som er noget vrøvl. 🙂
Thomas
Siden hvornår er vi begyndt at “tage hånd om” noget på dansk? Det er noget, man gør på svensk. På dansk “tager man sig af”.
Ane Dybdahl
Jeg har bidt mærke i, at rigtig mange er begyndt at sige lykkedes, når de mener lykkes.
Annemette Henriksen
Ja og de lykkedes med noget! I stedet for at tingene lykkes for dem.
Og så bliver folk “jaloux”, når de bliver misundelige på en!
Kristine Hatting
Ja! Og så “går de med” det, de vælger, i stedet for bare at vælge det. Kors, hvor lyder det åndssvagt. Hvor går de lige hen med det, om jeg må spørge?
Erik Seifert
Det staves “OK”, “o.k.” eller “okay”, Emil 🙂
Emil
Det tror jeg desværre, du har ret i. Interessant, at du er den første, der har opdaget det. Tak for rettelsen 🙂
Kristine Hatting
Af hjertet tak! 😊 I kunne med fordel causere lidt over den totalt overdrevne brug af “jeg” i stedet for “mig” også. Er folk blevet så bange for at sige det forkert, at de helt har droppet “mig”?
“Jeg køber ind til kæresten og jeg.” Nej, dame! Det gør du sgutte!
Lene Lindvig
Gode eksempler! Jeg er fuldstændig enig i alle punkterne, men tænker dog lidt videre over eksemplet “i sommers” For nej, det hedder jo ikke ” i gårs”, men man kan da ikke sige “i lørdag” .. Dér får vi da brug for s’et.
Emil
Ja, jeg kan godt se på den virak, det har skabt, at det ikke er det mest velvalgte eksempel. Er der nogle, der ved, hvad den officielle regel for det er?
Peter P.
Interessant artikel, Emil. Jeg mener dog, du selv bør få bedre styr på grammatikken, før du skriver om andres fejl. Dét er jeg nødt til at påpege.
Emil
Det er meget muligt, at der er et par fodfejl her i kommentarsporet, hvor det nogle gange går lidt stærkt. Men artiklen skulle meget gerne sidde snorlige. Er der noget særligt, du er faldet over, siden du skriver din kommentar?
Peter
Lige et par punkter, der vist endnu ikke har været nævnt:
Snakke/tale: Man taler et andet sprog. Man snakker ikke engelsk.
Usædvanlig/usandsynlig: Mange bruger usandsynlig, når de mener usædvanlig (Han har en usandsynlig dårlig tegnsætning).
Bonnie
Kan vi ikke godt slå et slag for de mange forkerte bøjninger af “at kondolere”.
Hvor er det sørgeligt, at folk ikke kan give folk den sidste respekt ved i det mindste at skrive korrekt dansk.
Du kondolerER! Du “kondoler” ikke. Du “kondolere” heller ikke.
Du kan bede om lov til at kondolere. Men ellers kondolerER du.
Desværre er det som oftest skrevet i sammenhænge, hvor man går for meget pli til at ville rette på folks stavning.
Emil
Ja, nutids-r har det med at drille.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det hedder “kondelere” eller “kondelerer”, og om man “køre bil” eller “kører bil”, så brug den lille test, der hedder “prøv med prøver”.
Indsæt i stedet prøver: Jeg prøve bil eller jeg prøver bil. Hvis der skal r på prøve, skal der også r på køre (og alle andre ord du “prøver”). Og ja, begge eksempler lyder fjollede, men den ene er trods alt væsentlig mere volapyk end den anden.
Bente
Sikke en herlig artikel, med lige så herligt et kommentarspor.
Jeg mangler lidt den forkerte bruge af vende/vænne.
Jeg ser rigtig mange skrive “det skal jeg lige vende mig til”.
Ligge/lægge er en klassiker. Jeg husker den på vokalerne. Ligge (med i) er stIlstand, lægge (med æ) er en bevÆgelse. Så i går en kommentar på Facebook, hvor en person i kommentarerne skrev “Det hedder lægge inde med … og ja jeg er dansklærer”. Ups!!! Min kollega (som i øvrigt er svensk) var hurtig til at rette ham. Det har vi grinet lidt af (ikke ad) i dag.
Vibeke Schn
Min mor sagde altid, at det eneste, man kunne “vende sig til”, var buler i bilen.
Charlotte
At få noget af vide ARGH! Det skrives nogne gange i et ord: “afvide”, men det bliver det vist ikke mere korrekt af. Når folk skriver sådan, og så ligger filer op på nettet, er jeg lige vad at bide i tastaturet.
Henrik Hoff
Jeg oplever jævnligt mennesker bruge ‘hvis’, hvor man skal bruge ‘vist’. Eks.: Det bliver hvis godt vejr i morgen.
Susanne Jeppesen
“Både… og….” er ved at forsvinde. Mange kunne finde på at skrive: Han skal både formulere sig korrekt, men også sætte kommaer korrekt. Og nu vi er ved det…. Skal der ikke være komma efter Sjovt i denne sætning: Sjovt du siger det, Peter. Mit argument er, at der er en underforstået sætning, nemlig: Det er sjovt, du siger det, Peter.
Hans Meinert
Nej man siger ikke i sommers eller i gårs, men man siger i tordags
Jakob
Jeg irriteres over brugen af ordet: “Simpel”….som i:”Det var en simpel opgave”. Simpel er et andet ord for tarvelig, og bør her erstattes af: “Enkel”….
Dennis Decker Jensen
Gran kommer faktisk ikke kun fra det latinske udtryk “cum grano salis”, men er et fuldgyldigt dansk ord (fra det latinske “granum”, korn/kerne), som betegner en lille partikel, f.eks. et fnug, støv- eller sandkorn. Granatæble og granat kommer af det latinske “granatum”, fordi de er kornet eller indeholder kornede elementer, ubehagelige i det sidste tilfælde. Ord som “grangivelig”, “granvoksen” og “grantræ” kommer dog af et par oldnordiske og oldgermanske betydninger, og ikke det latinske ord.
Emil
Meget interessant. Mange tak for din kommentar, Dennis. Især detaljen med de oldnordiske ord er guf for os etymologinørder 🙂
Adam Estrup
God redegørelse. En yderligere ofte forekommende sproglig faux pas er ‘at spørge et spørgsmål’. Det gør bl.a. DR’s journalister ofte.
Emil
Tak, Adam.
Det er mærkeligt, at man ikke kan nøjes med at stille et spørgsmål, men i stedet føler sig nødsaget til først at spørge sit spørgsmål.
Jeg er desuden vild med din formulering “sproglig faux pas”. Den vil jeg til at bruge noget mere 🙂
Kenneth Osholm
Det irriterer mig, at selv journalister på tv og i radio til stadighed anvender talemåder som “et minuts penge”. Det hedder et minuts tid, en krones penge, en meters længde osv.
Med hensyn til at sige “Vandelsbæk”, er der rigtig mange som siger “Helsinør”
Emil
Ja, det er virkelig besynderligt. Gad vide, hvor den der “et minuts penge”-konstruktion kommer fra? Er der måske nogle der har lavet lidt etymologisk gravearbejde på den?
Jeg er selv fra “Helsinør”-omegnen, og har hørt den der mange gange. Det er måske afledt af det engelske navn “Elsinore” eller blot den generelle inspiration af engelsk diktion?
Jesper Jensen
Som fynbo vil jeg påpege at “føs’dag” sådan set bare er mange fynboers måde at udtale ordet på – dialekterne bekriger du vel ikke?
Da du tydeligvis er en intelligent fyr, så burde du, efter min mening, finde noget mere givtigt at bruge dit intellekt på. God vind.
Emil
Jeg bekriger ingenlunde dialekt. Vi har jo alle en dialekt, om den så hedder fynsk, sønderjysk, københavnsk eller rigsdansk. Og så er jeg i øvrigt selv emigreret udkantsdansker – fra et område med en markant kraftigere dialekt end den fynske.
Men udtalefejl forekommer desværre på tværs af dialekter, og de hæmmer forståelsen. I kampen for at gøre sproget til så effektivt et kommunikationsværktøj som muligt skal man derfor både kunne begå sig i dialekter og undgå udtalefejl og andre sproglige fartbump, som dem artiklen og de mange gode kommentarer drejer sig om.
Vibeke Schn
Jeg vil så gerne have, at folk lader være med at “smide” en komnentar. Det lyder dumt. Medmindre de smider den i skraldespanden.
Emil
Meget interessant, Vibeke. Jeg er jo selv skyldig i at bruge “smid en kommentar”, så jeg er meget spændt på at høre, hvad dit forslag til en alternativ formulering er? Hvis du har et godt alternativ, så vil jeg gerne smide den anden formulering i skraldespanden 😉
Torben
Det korrekte er nok “skriv en kommentar, men ellers kan den lidt mere behagelige formulering “giv en kommentar”bruges.
I øvrigt er du ikke helt enig, du er enten enig, eller uenig. Det er en formulering du (og mange andre) bruger meget.
Ligesom det ikke er helt rigtigt.
Det er heller ikke næsten sandt eller næsten rigtigt, der er mange flere af lige præcis denne type, men den kan I selv fornøje jer med at finde.
Vendinger jeg er mere i tvivl om, men også skurer, er “mere og mere” eller “flere og flere”. Udtryk jeg desværre har set flere gange i kommentarsporet.
Richard Engelholm
“Hvad klok kommer du?” er også ved at indsnige sig i det danske – måske mest jyske – sprog. Og det er jo egentligt at gøre ordet til et ubestemt navneord i ental, svarende til at sige “peng” om én valutaenhed.
Hvad er der nu galt med “Hvornår kommer du?”… det er ovenikøbet korrekt.
Emil
Ja, det er jo egentlig et glimrende eksempel på, hvordan en problematisk formulering kan blive accepteret under dække af at være en naturlig del af en dialekt. Lige dette eksempel minder desuden om den legendariske scene fra filmklassikeren Casablanca, hvor et ældre ungarsk ægtepar, i et forsøge på at tale engelsk, får spurgt om klokken ved at sige:
Sweetnessheart, what watch?
10 Watch.
Such much?
https://www.youtube.com/watch?v=Th0G8rkhBqg
Richard Engelholm
Hahahaha 🙂 fantastisk dialog.
Iøvrigt er forfordele også et godt gammelt ord, der er blevet konverteret til et pendul-ord i stedet for at lære folk den oprindelige betydning. Det er iøvrigt en uskik at opfinde et ord for at retfærdiggøre udvandingen af andre (pendul-ord).
Rasmus
Du glemte noget af det mest anvendte vrøvlesnak: Sætte/stille spørgsmål/spørgsmålstegn
Enormt mange stiller spørgsmålstegn ved noget. Eller sætter spørgsmål ved noget.
Man kan stille et spøgsmål. Man kan ikke stille et spørgsmålstegn!
Man kan sætte et spørgsmålstegn ved noget. Man kan ikke sætte et spørgsmål
Asta Wehlmann
Hey, har en tilføjelse:
Når folk siger “hvad klok” eller “hvad tid” – det er grammatisk ukorrekt!
Folk hader når jeg retter dem, men der er ikke noget der hedder “hvad klok/tid”, det hedder “hvornår”.
Folk svarer ofte med, at hvornår er jo ikke et tidspunkt. Men hvis man fx har aftalt at mødes lørdag, har man jo aftalt dagen. Når man så spørger om hvornår man skal mødes, spørger man efter tidspunktet.
Denne her fejl går mig ret meget på.
Reinar Svendsen
Tak for et tiltrængt indlæg.
Jeg har både det store smil på, og også ondt i maven af flovhed.
Jeg har ofte oplevet disse udtryk:
“F.eks. også”. Er det er eksempel, eller mener du også..?
“Nærmest”. Er man nærmest træt eller er man træt?
“Agtigt”. Det er lidt pop agtigt. Så hvad mener man mon?
“Anden sidst”. Den plads findes ikke!
“Begge to”. Er det fire? Dem begge eller de to?
Dorte Kristensen
Gud og hver mand (+kvinde) siger “fra eksempel”, og vi kloge ved jo, at det hedder “for eksempel”. Den klassiker burde I måske også lige komme omkring.
Naja
Hvad med “Jeg har fået afvide…”?
Carina Wagner
Bekræftelse er også en af dem, der gør ondt.
Tao – hvilket normalt staves og udtales terror.
Rikke
Det hedder da bekræftelse.
Henriette
“Det står på amballagen” (emballagen) kan virkelig irritere mig.
Og hedder det sponseres af eller sponsoreres af?
Connie Henrich
Ja. Hvor er det befriende, at kunne trække vejret imens man læser korrekt anvendt grammatik👍🏼👍🏼. Synes du mangler tildens, som tendens pludselig, måske i nattens mulm og mørke, har forvandlet sig til. Gradbøjningen af strække er til stadighed strakt, aldrig strukket👍🏼
Heidi Rex
Jeg elsker det! Tilføj “selvskab” og “samværd”, så bliver det ren lykke.
Helle Strange Olsen
Jeg har længe hørt, at folk “bedte” om et eller andet. Lærer man ikke om vokalforandringer i verber i folkeskolen mere. Det skurer i ørerne, ligesom “syndt”. Jamen altså
Mads Elley
Det skurrer også i ørerne på mig, når du skriver “Det skurer i ørerne”. Med mindre du taler om en meget grundig ørevask 🙂
Hanna Jessen
Tak for listen! Det var som at lytte til P3 😁…. Jeg vil gerne tilføje “det ligner at”, der breder sig som en steppebrand: ” Det ligner, at han skal til at gå.” Hvad skete der med gode gamle “ser ud til”?
Søren
Både/og eksisterer åbenbart ikke mere. Alle siger både/men også…. Vi skal have både hovedret, men også dessert…
Hanne
Takker 🙂
Og så er der PC’er i ental og PC’ere i flertal. Det samme for CD’er (i flertal)
Sven Haar
Hedder det PC’er i ental? Jeg troede, at det hed PC. En PC, to PC’er …
Susanne Gardner
Super god artikel!
Ved godt at nutids “r” er nævnt, altså manglen på samme, men jeg blev netop i går mindet om, hvor slemt det står til med denne udbredte fejl…
En Facebookven har mistet sin far, og ca.200 venner skrev: “Jeg kondolere”.. Ca.50 skrev “Jeg kondolerer”…
Ja sådan står det altså til :-(((
Jan
Jeg mistede fuldstændig lysten til at kommentere artiklen, (IKKE kommentere på!!!), da forfatteren pludselig præsenterede en irreterende vending: “smid en kommentar”. Det lyder altså virkelig dumt. 😝
Emil
Din (og mange andres) kritik er hørt og taget til skamfuld efterretning. Hvad vil du/I foreslå som alternativ? Så skal jeg straks forbedre det.
Benthe Schou
Forsage/forårsage. Jeg oplever tit at mennesker siger eller skriver forsaget i stedet for forårsaget. Jeg mener at forsage, er noget man gør i kirken ” jeg forsager djævelen…”, altså tager afstand fra, medens forårsage er konsekvensen af en handling f.eks ” katten løb ud på vejen, hvilket forårsagede at to biler kørte sammen”
Kirstine
Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der er træt af folks sprogfejl! Især “ynglings” er der mange der bruger…
Oplever tit på facebook at folk skriver: “keder mig, nogen der vil have selvskab?”
Eller hvis de er forargede over noget: “Amen altså, hvad sker der?”
“Jeg har massere af erfaring” er også en klassiker
Agnete
Forstår jeg det korrekt, at udtrykket ‘handle ind’ faktisk ikke er forkert, men nærmere en unødvendig (og udskældt) sammensætning?
Emil
Ja, det er i hvert fald også sådan, jeg forstår det. Og det samme gælder de andre dobbeltkonfekter som “åbne op”, “scanne ind” etc.
Medmindre nogle har et argument for, at det skulle være decideret forkert?
Anders V
Fin artikkel, må selv sidde og kigge på “r” i nutids endelser – Emil.
Men der er lige et af punkterne, hvor jeg mener jeg kan bidrage.
Man “kommenterer på” eller “giver en kommentar”.
“Faktisk talt” – Kommer nok fra “Praktisk Talt”; Underforstået, “i praksis”.
Man bliver ikke flov når andre eller man selv gør noget pinligt. Man bliver “pinlig berørt”.
P Schøler
Den har du da ramt rigtigt godt, men du gør dig selv en bjørnetjeneste, når du påstår, at historien kommer fra et tysk folkesagn. Historien kommer fra én af La Fontaines fabler – og han var franskmand.
Emil
Det har du helt ret i. Jeg har vist blandet rundt i noget der.
Tonna Bendtsen
Forfordelt. Da jeg var ung, følte man sig snydt, når man blev forfordelt. Sådan bruger de unge ikke udtrykket i dag.
Emil
Og de unge tager fejl. For det betyder ganske rigtigt, at man bliver snydt. Eller: Det kan teknisk set betyde begge dele, men den slags pendulord, der kan være sin egen modsætning, er noget værre rod. Så må man kalde det slang, ligesom brugen af “syg” som betegnelse for noget særligt godt (der ligeledes kan betegne noget særligt skidt). I det tilfælde er sprogbrugeren (og forhåbentlig også modtageren) klar over den alternative betydning, og forståelsen er derved bevaret. Men et udtryk som forfordelt kan bruges i begge sine modsatrettede betydninger i den samme kontekst, og så lider forståelsen et alvorligt knæk.
Eddie Pier
Jeg ser rigtigt mange skrive “innu” istedet for “endnu”.
En ting kan irritere mig grænseløst er politikernes “newsspeak”, udtryk som f.eks. “minusvækst” er simpelthen for idiotisk, det modsatte af vækst er svind, altså må “minusvækst” være svind.
Eddie Pier
Der skulle selvfølgelig stå “En ting som kan irritere mig……”
Karen Frederiksen
Herlig læsning for en sprogelsker og -nørd som mig. Bonusinfo : Vi vestjyder VED godt, at det hedder et GRAN salt – i vores del af landet udtales det bare GRÅN 🙂
Ps. : Forkert brug af CHANCE / RISIKO irriterer mig helt vildt. Jo jo, der er chance for en god sommer, men at sige “chance for” ved udsigten til en snestorm ?
Emil
Som jeg forstår det er chance værdineutralt, ligesom sandsynlighed er – men jeg bøjer mig gerne, hvis nogle kan bevise, at jeg tager fejl. Risiko, derimod, er utvivlsomt negativt ladet.
Begreberne kan desuden sammenlignes med “på sigt”. De kan godt bruges for sig, men giver i de fleste tilfælde mere mening, hvis de tilføjes en vægtning i form af “stor”, “lille” eller lignende. Der er jo strengt taget altid risiko for snestorm. Også i juli. Det er bare en infinitesimalt lille risiko.
Palle Hellemann
Anvendelsen af ordet chance om risikoen for at noget negativt kan ske, tror jeg skyldes indflydelse fra USA, hvor det lader til at man ved at udelade brugen af risc kan optimere sit ordforråd:-)
Jeg har arbejdet med begrebet risiko i fht. sikkerhed og person sikkerhed (der på engelsk hedder hhv. security og safety), og jeg opfatter ikke chance som neutralt, således at man kan anvende det i stedet for risiko. Det hedder jo ikke en Chancelog.
Signe
Jeg har et problem med ordet hvad brugt i betydningen hvilken eller hvilket, som fx “Hvad for en bog skal jeg læse?”
Jeg ved at mange er “lodret uenige” med mig, men jeg krummer tæer, ved brug af lodret i betydningen af direkte.
Niels georg Hølmer
Jeg citerer dig lige:
”Nu er jeg jo ikke racist, men …”
For mig betyder et men, benyttet efter et udsagn som her: Glem alt hvad jeg lige har sagt, nu kommer det jeg mener 🙂
Palle Hellemann
Ligesom “ja ja”, ofte betyder “Nej, men ved at give dig ret, får jeg fred.”
Ruth
– og udemærket, som mange siger, når noget er udmærket.
Eller der siges passe, når der menes prøve – fx om tøj.
Det er også altid relevant at hive fejlen med hans/hendes og sin frem: Han tog hans hat og gik hans vej.
Jacob
-Renovation = renovering. Renovation har altså noget med affald(-sbortkørsel) at gøre, ikke renovering. I øvrigt pinligt når man er ejendomsmægler eller arkitekt optrædende i tv og ikke kender forskellen.
-Sponsorere = sponsere. Journalister, tag jer sammen.
-Kollegaer = kolleger. Klassikeren over dem alle; en kollega, flere kolleger!
Jeg roser ikke mig selv af at være ord-ekvilibrist, men det kunne nu være rart hvis flere rent faktisk tog sproget alvorligt og tænkte en smule mere over korrekt sprogbrug.
Hvorfor skal de yngste med det dårligste sprog bestemme hvordan sproget udvikler sig?
Min indignation begyndte med “majonæse”-affæren – det lyder bare ikke særlig lækkert 😉
Ida Lykke
Hej
Jeg har et spørgsmål.
Der, hvor du skriver “…racismedelen (som i sig selv er en effektiv måde at komme til at se dum ud).” Mangler der ikke et “på”? Altså: “..en effektiv måde at komme til at se dum ud PÅ”?
Jeg tager muligvis fejl, men i mine ører lyder det forkert uden. Som hvis man snakker om en måde at gøre noget.. på?
Ret mig endelig, hvis jeg er galt på den.
Og tak i øvrigt for en overordentlig fin artikel.
Emil
Hmm, meget interessant. Jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg er faktisk ikke helt sikker. Nogle derude, der kan hjælpe Ida og mig?
Nicola
Når nu vi taler dobbeltkonfekt, så har jeg faktisk altid moret mig lidt når folk siger “begge to”.
Lars Peter Larsen
Bortset fra den faktuelle fejl om bjørnetjenestens oprindelse, en god artikel.
Historien stammer ikke fra et tysk folkesagn, men fra den franske digter Jean de La Fontaines fabel “Bjørnen og gartneren” fra 1600-tallet.
Emil
Du har helt ret, Lars. Der var blevet blandet rundt på nogle noter. Det er hermed rettet.
Alma Hansen
Meget spændende læsning. Såvel artiklen som alle kommentarerne.
Reglen om, at der er bevÆgelse i lægge og stIlstand i ligge, er også gældende for sætte og sidde.
Vi sætter kaffen over, men hvordan får vi kaffekanden placeret på bordet, skal vi “stille den” eller “sætte den” på bordet før den står der.
Tandlægen skal bestemt ikke “lave” et hule i mine tænder, han kan få lov til at reparere/ordne/udbedre et hul der er opstået – ligeledes med de fleste andre huller – eks et hul i asfalten på min vej – de skal ikke laves men udbedres.
Hvis jeg er “sej” – er det så godt eller skidt, er jeg cool eller langsom i optrækket.
Jeanette Schou
Jeg bliver også lidt træt, når folk mener jeg har “elepsi” i stedet for “epilepsi”. Eller har du hørt om den der “barinæs sovs”? Den minder ufattelig meget om “bearnaise sauce” 😉
Helene
Ofte hørt i radioen, at noget er “modernet”. I modsætning til moderne. Hvor kom den lige fra?
Bestemt form ved faste udtryk – “den bedste i hele verdenen”, “for helvedet”, “han har noget på hjertet”.
Min absolutte yndling, ofte set i debatter rundt omkring – “hips om haps”.
Helene
Fra den unge generation (mine børn og deres venner i 2.-4. klasse):
“Det ligner, at han er blevet syg.” Nej. Nej, nej, nej, det gør ej. Det SER UD, SOM OM han er blevet syg. Eller han ligner en syg.
“Nej, jeg gør.” Ungerne dropper negationen “ej” eller “ikke”. Hvad sker der for det??
Karina Søndergaard
Nød/nødt til.
Brugen af fakta i ental i stedet for faktum. Fakta er, at det regner (og blæser?) Nej, faktum er, at det regner.
Lonnie Marthin
Hvad med “bekræftigelse”… Det hedder bekræftelse.
Helga mosdsl
Behøves glemte du, som i ” det behøves du ikke”. Det behøves ikke eller du behøver ikke. Denne fejl giver mig gåsehud…
Ida
Man fryser ikke sine hænder. Man fryser om sine hænder
Evan
Jeg fik en anden sproglig misforståelse serveret for nylig: “Husgeråd”.
En sådan samling af køkkenredskaber etc. er jo uundværlig, men duer ikke som erstatning for “husråd”.
Der findes sågar en hjemmeside med husråd, altså det de kalder “Små tips og råd til dagligdagen”, der hedder “husgeråd.dk”! :-O
Lotte
Manglen på at sætte sammensatte ord sammen – kan være meget meningsforstyrrende. Mange er begyndt at bruge ejefaldsapostrof på helt almindelige ord, især navne: Michael’s køreskole, Ole’s auto. Nok en indflydelse fra engelsk, men det er altså forkert.
Malte Loft
Min evige kæphest er den engelske “to end up with/in/etc…”
Du/I/dem/man ender ikke op med noget som helst på dansk.
Peter
At en løve er større end en mus er rigtigt. At standse for rødt lys er korrekt.
Korrekt er ikke et finere ord for rigtigt.
Anne S P
Ok. Indrømmet. Jeg magtede ikke at læse samtlige kommentarer til artiklen, så denne kommentar er muligvis en genganger, men: jeg forstår ikke eksemplet, der skulle vise, at ‘i sommers’ er helt ude i hampen. Øh… Nej, jeg siger godt nok sjældent “igårs”. Til gengæld underviser jeg da samtlige sprogkursister i, at det hedder “i forgårs”. Så mere tosset er det nu ikke. Det hedder jo også “i tirsdags, i fredags”, når vi taler om en dag i fortiden.
PS. Mon en eneste af de mennesker, der rent faktisk laver disse fejl, læser en artikel som denne? Vi, der kan stave til både remoulade og mayonnaise OG sætte nutids-r elsker vist især sproget, fordi det kan bruges til at opdele verden i kloge og mindre kloge. Hvem siger egentligt, at det er så vigtigt?Altså ud over os. På den rigtige side af hegnet.
Palle Hellemann
Man er jo ikke klogere fordi man kan sætte nutids r eller stave korrekt. Der er bare noget man er bedre til end de, der ikke kan. Debatten bør fokusere på de meningsforstyrrende fejl, sekundært påpege hvilke fejl, der får en til at fremstå dummere end andre. Deltagerne i denne debat har vel alle en snert af sprogperfektionisme i en grad, der gør det vanskeligt for os at abstrahere fra andres tale- eller skrivefejl og koncentrere os om budskabet. Jeg kan også tage mig selv i at starte læsningen af et notat eller dokument med lige at lege dansklærer først og når så de værste ting er rettet kan jeg læse, imens jeg koncentrerer mig om indholdet, hvilket jeg burde have gjort fra starten af.
Peter
Læg vel mærke til, at det, i datid hedder lod mærke til, ikke lagde mærke til. eller er jeg rundforvirret?
Christine
Jeg kommer altid til at sige: ‘Jeg tror nok, at jeg skal have… ‘ hvis jeg fx står ved bageren.
Det er da fuldkommen overflødigt! Nej! Jeg ved, at jeg skal have…
Sussan
Er der noget, jeg finder utåleligt, så er det, når folk sys, i stedet for synes! Derudover kender jeg nogen, der bakker baglæns tilbage!
Hanne
Uha – der er også mange, der handler ind, er mistænkelige (men nok nærmere er mistænksomme) og som rejste på ferie i sommers. For slet ikke at nævne dem, der drikker the og som kalder det mormor’s kolonihavehus 😉
Hanne
Og jeg glemte lige den værste: vandtætte skodder (det er nok det sidste, de er – derimod er skotter vandtætte ;-))
Johanne Madsen
Jeg er virkelig, virkelig træt af brugen af “på” i alle mulige sammenhænge, hvor det ikke hører hjemme. F.eks. Klogere på, nysgerrig på osv.
Bjørn Rasmussen
Jeg kan altså godt bakke tilbage uden at det er todobbeltkonfekt! “Jeg var kommet til at køre for langt frem, så jeg bakkede tilbage til stopstregen”!
Helle Dyong Kjeldsrn
Underholdende læsning…Mange har heller ikke styr på misundelig og jaloux.
Simone
God liste! Jeg mindes om et tidspunkt hvor det var udbredt at sige “freksempel” i stedet for “for eksempel” — den var grim at høre på!
Elly
Prøv at kigge på udtrykket ” det ligner at” = det ser ud som om.
Palle Louw
Det er noget af en lang tråd, man bør læse, før man selv kaster sig ud i kommentarer; men jeg prøver alligevel (bemærk brugen af semikolon, som tilsyneladende er glemt af alle andre end programmører). Hørte engang en afdød teaterinstruktør rette skuespillere, der sagde “I steden for…..”. Det hedder “I stedet for….”
Og ang. pleonasmer, så findes der mange på dansk. Jeg nævner i flæng: mig selv, græsplæne, dannebrogsflag. Kom bare med flere.