De 5 simple fejl, du begår i din kommunikation (og som du nemt kan undgå)

Artiklen er baseret på de ting, du lærer på på vores Kursus: Præsentationsteknik med gennemslagskraft! og Kursus: Præsentationsteknik for nervøse.

Synes du, det er svært at holde præsentationer? Det burde du måske synes. For den gennemsnitlige præsentation er alt for dårlig. Men det er faktisk ikke så svært.

Alt for mange begår de samme 5 simple fejl. Og det er rigtig ærgerligt. For det ødelægger din kommunikation. Det ødelægger din gennemslagskraft generelt. Og det spilder alles tid. Og det mest åndssvage er, at det er så nemt at rette op på. Du skal bare undgå disse fem fejl:

1: Du ligner en, der danser på glødende kul

Skifter du din vægt mellem fødderne, når du taler? Og kan du aldrig rigtig finde den rigtige plads til dine hænder? Sådan har langt de fleste det. Og det er jo forståeligt nok.

Men du bliver nødt til at gøre noget ved det. For hvis du er urolig i starten, får du ikke fanget folk ind. Og det er både forstyrrende – og nogle gange ligefrem ubehageligt – at snakke med en, der står uroligt.

Find derfor et godt sted at stå i starten af din præsentation (og når du snakker i det daglige). Og så handler det egentlig ganske enkelt om at blive stående der. Det er jo såre simpelt, så hvis ikke du bliver exceptionelt nervøs, handler det blot om at være bevidst om det.

— Bliver du meget nervøs eller rastløs, når du holder præsentationer? Det kan du få gjort noget ved på vores kursus i præsentationsteknik for særligt nervøse —

2: Du taler som om, du sælger kvæg

Én ting er at stå roligt. Men hvis du taler hurtigere end en auktionarius til et dyrskue, er det altså umuligt at få det hele med.

Det er, ligesom det med at stå roligt, langt hen ad vejen et spørgsmål om at være bevidst om det. Prøv gerne at tale meget langsommere, end du synes, man skal. Især i starten må du gerne overdrive. I 98 % af alle tilfælde er det, du selv synes er overdrevet langsomt, faktisk et ganske passende tempo.

Når du har etableret en rolig base, kan du eventuelt accelerere. Du kan tale en anelse hurtigere, når publikum har vænnet sig til din stemme, og du kan gå lidt rundt (hvis ikke det er et siddende møde).

Tag gerne dine arme i brug til at lægge tryk på vigtige ord eller sætninger. Når du er kommet i gang, kan du sagtens lave store håndbevægelser. På den måde kan du både fastholde publikums opmærksomhed, og du kan klart vise dem, når der kommer et nøgleord eller en vigtigt pointe. Men hav hele tiden for øje ikke at tale for hurtigt og ikke rastløst at skifte arm- og benstilling.

3: Du gør det hele halvt, i stedet for at gøre det halve helt

Du skal selvfølgelig have en pointe, men du skal også helst kun have én pointe. Mange tror, at man højst må have 3-4 pointer i sin præsentation. Glem det! Publikum er dårligere til at koncentrere sig, end du tror, og 3-4 pointer er alt for ambitiøst – folk mister fokus, og så holder de op med at lytte. Hvis du forsøger at få mange forskelligartede pointer med, så bliver de unægtelig lidt halvhjertet forklaret. Eller i hvert fald kun halvt husket.

Hav derfor altid kun én overordnet pointe. Men giv gerne 3 forskellige argumenter for denne pointe. Selv hvis publikum kun husker 1 eller 2 af dine argumenter, husker de derved stadig din vigtigste pointe.

Sørg også for at gentage din pointe. Alle – undervisere, retorikere, hjerneforskere m.fl. – er enige om én ting: Folk skal have tingene at vide flere gange. Derfor hører man igen og igen kommunikationsrådgivere bruge den samme struktur for deres præsentationer:

Sig, hvad du vil sige
Sig det
Sig, hvad du har sagt

Dette princip giver fra start et godt overblik, der gør det nemt at følge med og en god opsummering til sidst, der slår hovedpointen fast.

4: Du serverer godnat-te i stedet for espresso

Den bedste måde at få folk til at falde i søvn er ved at starte med det kedelige. En præsentation kan sagtens have det, vi kalder “boring, but important”. Men hvis du lægger ud med at give dem en kop verbal godnat-te, så er det ikke noget under, at deres fokus hurtigt forsvinder. Så sørg lige for at give dem en verbal kop espresso først, hvis du ikke vil have, at de begynder at tjekke Facebook.

En oplagt metode til at gøre folk nysgerrige er ved at love dem, at der senere kommer noget, der har en værdi for dem.

Et enkelt eksempel kan være en salgstræner, der giver en præsentation til en gruppe sælgere i en tøjkæde:

“Jeg vil gerne forklare jer lidt om min egen yndlingsbutik. Hvis I gør som dem, kan det øge jeres salg med 15-20 %”. På den måde har han givet dem noget konkret at forholde sig til og noget at glæde sig til i præsentationen.

De fem fejl er nemme at undgå. Men hvis du vil blive rigtig god kræver det øvelse og professionel sparring. Tjek vores populære kursus i Præsentationsteknik med gennemslagskraft. I løbet af to intense kursusdage får du alle teknikkerne til at blive en overbevisende formidler. Og du får personlig feedback, der giver din kommunikation et kvantespring

Hvis du ikke føler dig 100 % tryg ved dine præsentationer kan du også komme på vores kursus i præsentationsteknik – for særligt nervøse.

5: Du taler som Jackson Pollock maler

Når du har styr på alle de ovenstående punkter, som handler om de fysiske rammer og strukturen i din præsentation, skal du også give selve indholdet lidt overvejelse. Og her begår alt for mange den fejl, at de gør indholdet abstrakt. De taler lidt, som Jackson Pollock maler: Det er måske meget flot, men for de fleste er det lidt svært at se, hvad meningen er. Tal i stedet som en skagensmaler: Så selv en femårig kan forstå, hvad det forestiller (altså, hvad der er din pointe).

En af grundene til, at indledningen fra sælgereksemplet fra før er god, er netop fordi, den giver et eksempel, som man kan forholde sig til.

I stedet for, at sælgeren forklarer sine salgsteknikker abstrakt, fortæller han om, hvad hans yndlingsbutik gør. Med andre ord: Han tager noget abstrakt og gør det konkret. Det er mere interessant, og det er langt nemmere at forholde sig til. Og de to ting; at gøre det spændende og forståeligt, er måske det vigtigste i en præsentation. Tænk derfor altid over, om ikke du kan illustrere din pointe med et eksempel eller en historie.