Hvad er cirkulær økonomi?

Du har helt sikkert hørt om cirkulær økonomi, hvis du er bare den mindste smule interesseret i bæredygtighed. Men hvad er det egentlig lige, det handler om?

Cirkulær økonomi er en økonomisk model, som af mange betragtes som det bedste bud på, hvordan vi kan skabe bæredygtig vækst. Helt basalt handler cirkulær økonomi om at tænke ressourcer ind i et kredsløb, hvor de cirkulerer, snarere end bliver brugt og smidt ud. Det betyder, at fokus er på forvaltning af ressourcer, snarere end kontinuerlig udvinding, forbrug og bortskaffelse.

Et bæredygtigt alternativ til lineær økonomi

Cirkulær økonomi står i modsætning til den lineære økonomi. Det lyder måske ikke umiddelbart super bekendt med lineær økonomi, men det er altså den økonomiske model, vi har levet under de sidste mange år. Lineær økonomi fungerer ved at vi udvinder ressourcer, tjener penge på at sælge dem i et eller andet forarbejdet format og derefter bortskaffer dem. Nogle af ressourcerne er imidlertid finitte. Det vil sige, at der ikke bliver genereret mere af dem, end det, der allerede eksisterer. Andre, fx træ, kan vi bliver ved med at lave mere af.

I en lineær økonomi bruger man begge typer af ressourcer, men genanvender og genbruger dem typisk ikke – de bliver smidt ud, når vi ikke bruger dem mere. Vi opfører os altså lidt som om, hvis vores ressourcerne var uendelige. Det betyder også, at rigtig meget aktivitet er centreret om at få folk til at købe nye produkter, der ikke holder ret længe.

En potentiel vej til bæredygtig vækst

Cirkulær økonomi er på alles læber, fordi den præsenterer en grundlæggende ny måde at tjene penge på. De aktiviteter, som forretningsplaner er bygget op om, skal simpelthen ændre sig markant, ifølge den her model.

I stedet for primært at tjene penge på at sælge hvert produkt en gang og derefter have samfundsomkostninger til afskaffelse, vil fokus være på forvaltning, reparation, genbrug og genanvendelse. Det gode er, at alle de her aktiviteter allerede i dag, er noget virksomheder kan tjene penge på. IT-virksomheden Trendsales tjener fx penge på at formidle brugt tøj mellem privatpersoner, som med få klik kan købe og få tilsendt en sweater fra den anden ende af landet. Tøjbutikken Nudie Jeans tilbyder gratis reparationer af deres jeans i alle deres butikker, og lover desuden at sælge dine gamle Nudie Jeans for dig, hvis du indleverer dem i en af deres butikker – mod en rabat på et par nye jeans. På den måde sikrer de, at deres produkter har en lang livscyklus, og at kunder, som måske ikke ellers var parate til at give over 1000 kr for et par jeans, kan se, at der er tale om en investering.

Det samme kan man sige om gomore.dk, der gør det nemmere for privatpersoner at dele bil med hinanden, og dermed sikrer, at færre behøver at købe deres egen bil.

Tænk nye systemer og forretningsmodeller, frem for justeringer af produktindhold

Det vigtigste at forstå om cirkulær økonomi er, at der ikke er tale om småjusteringer. Det er selve de aktiviteter vi tjener penge på, der ændrer sig. Er man en babytøjsbutik, kan man ikke nøjes med at begynde at bruge økologisk bomuld, frem for konventionelt. Man bliver simpelthen nødt til at tænke over de produkter man sælgers livscyklus. Måske skal man begynde at købe det brugte tøj tilbage og sælge det igen? Måske skal man lave en abonnementsordning, så hver størrelse tøj, kan nå at blive brugt af 10-20 babyer, før det er slidt op? Hovedsagen er, at man tænker ressourcernes livscyklus ind som en central del af forretningsmodellen.

Reduce, reuse, recycle

Tre helt centrale begreber i cirkulær økonomi er: reduce, reuse, recycle.

At vi skal reducere vores forbrug lyder måske ubehageligt, men i bund og grund handler det om kvalitet og deleøkonomi over kvantitet og ejerskab. Hellere to par kvalitetsjeans end fem halvdårlige. Hellere låne et paddleboard end købe det. Hellere få lagt kjolen ind eller ud, end købe en helt ny. Det giver muligheden for flere abonnementsløsninger, medlemsskaber, mere lejeøkonomi og flere, der arbejder med reparationer. Genbrug siger næsten sig selv, men kræver også en hel masse forvaltning, der igen kræver både hænder og hjerner. Genanvendelse af ressourcer er heller ikke nødvendigvis en dårlig forretning, når bare der findes gode nok systemer til det. Aluminium er eksempelvis relativt nemt at omsmelte og meget energikrævende at udvinde. Hvis de firmaer, der laver kaffekapsler i aluminium begyndte at tage pant for deres kapsler eller give rabat, når deres kunder indleverede brugte kapsler, ville deres produkt blive langt mere bæredygtigt. Lige nu er der mulighed for at kunder hos Nespresso, kan indlevere deres brugte kapsler, men der er ikke noget incitament til at gøre det.

Hvad er cirkulær økonomi så ikke?

Cirkulær økonomi handler ikke om, at vi skal spise med papskeer frem for plastikskeer, når vi køber en youghurt på farten. Selvom det er pap, er det nemlig stadig et engangsprodukt, og det skaber en masse ressourcespild. Tværtimod kunne løsningen være et pantsystem for plastikbestik, eller at man har sin egen metalske med sig. Efter samme logik, kan man sige, at cirkulær økonomi heller ikke handler om, at købe tonsvis af bomuldsnet, når man handler ind, men derimod om at genbruge det ene net, du har, i årtier.

Cirkulær økonomi handler altså mere om, hvad vi gør med vores materialer, end hvilke materialer, der er tale om – og vigtigst af alt handler det om at reducere, genbruge og genanvende.