calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

“Tøsefornærmet”, “12-tals pige”, “lady boss” og 13 andre snotdumme udtryk, der nedværdiger kvinder

Som far til to begavede og kritisk tænkende piger kommer jeg ofte i store problemer under aftensmaden.

Jeg kan nemlig snildt finde på at sige: “Bare fortæl mig det; jeg bliver ikke tøsefornærmet”. Med det forsøger jeg egentlig bare at sige, at jeg godt kan klare kritik. Men når jeg bruger ordet “tøsefornærmet”, kommer jeg (hvad enten jeg vil det eller ej) til at slå fast, at dét med at blive fornærmet er noget, der har med hunkønsvæsener at gøre.

Og det var ærligt talt ikke det, jeg mente (men det er de så rigtig søde at fortælle mig, at det betyder).

Nu tænker du måske: “Det er da et meget uskyldigt udtryk, og måske er det lidt af en overfortolkning.” Måske er du endda selv en kvinde, der kan finde på at bruge udtrykket? Men jo mere jeg graver ned i dette felt, jo flere eksempler finder jeg på ord og udtryk, der har en ærgerlig nedsættende merbetydning.

Og den uheldige konklusion for alle den slags udtryk er … det går stort set altid ud over kvinderne/pigerne.

Dit sprog skaber din virkelighed!

Det er slet, slet ikke ligegyldigt, hvilke ord vi bruger. For ordene skaber faktisk vores virkelighed! Et eksempel: Da Fogh-regeringen opfandt ordet “skattelettelse” for at få befolkningen med på at sænke skatterne, fik de alle med på vognen. For hvem kan have noget imod en lettelse? Faktisk fungerede dette sproglige spin så godt, at journalisterne hurtigt begyndte at bruge ordet i stedet for det mere neutrale “skattesænkelse”, og vi andre fulgte hurtigt trop. Smart.

Er du selv (uden at ville det) en del af ligestillingsproblematikken?

Det helt store problem ved at bruge ord som “tøsefornærmet” (og alle de ord vi skal se på herunder) er, at den nedsættende merbetydning over for kvinder og piger er meget indirekte. For det meste tænker vi nok slet ikke over det. Men når vi bruger disse udtryk, reproducerer vi et forældet (og faktisk ret idiotisk) syn på kvinder og piger. Tjek listen herunder og se, om der også er ord og udtryk, du selv skal have luget ud i.

De kommer her …

1. Der er vist gået hønsegård i den

Hvad du mener: Folk snakker løs om ligegyldige ting i stedet for at arbejde.
Hvad du også får sagt: Kvinder snakker generelt meget og om lidt ligegyldige ting.

2. Hun er en lady boss

Hvad du mener: Hun er en kompetent og skarp leder.
Hvad du også får sagt: Dét at være boss er faktisk en mandeting.

3. Hun er en bestyrelseskvinde

Hvad du mener: Hun sidder i forskellige bestyrelser.
Hvad du også får sagt: Bestyrelsesarbejde er faktisk en mandeting.

4. Tøsedreng!

Hvad du mener: Du tør ikke noget, og du er super svag!
Hvad du også får sagt: Piger tør ikke noget og er svage.

5. Man skulle fandeme tro, at han var blondine

Hvad du mener: Han er pænt dum.
Hvad du også får sagt: Lyshårede kvinder er dumme.

6. Der er noget pigefnidder i klassen

Hvad du mener: Det er magtkampe, konflikter og drillerier i klassen.
Hvad du også får sagt: Magtkampe, konflikter og drillerier er noget piger udøver.

7. Hvem har bukserne på i jeres forhold?

Hvad du mener: Hvem bestemmer hjemme hos jer?
Hvad du også får sagt: I et forhold er det manden (bukser), som bestemmer over kvinden (nederdel/kjole).

8. Du har vist bundet en kællingeknude

Hvad du mener: Du har bundet dit råbåndsknob forkert.
Hvad du også får sagt: Overlad aldrig en kvinde til at binde noget fast.

9. Han er lidt af en tudemarie/tudeprinsesse

Hvad du mener: Han giver meget nemt op og synes, at alt er synd for ham.
Hvad du også får sagt: Kvinder og piger giver meget nemt op og synes, at alt er synd for dem.

10. Hun er den klassiske 12-tals-pige

Hvad du mener: Hun er stræbsom, arbejdsom, ordentlig og pligtopfyldende.
Hvad du også får sagt: Dygtige piger er stræbsomme, arbejdsomme, ordentlige, pligtopfyldende og kedelige. Dygtige drenge er bare dygtige.

11. Du må nu kysse bruden

Hvad du mener (hvis du altså er præst eller borgmester): Manden må nu kysse kvinden.
Hvad du også får sagt:Det er manden, der bliver gift (får sin kvinde). Det er ikke manden og kvinden, der bliver gift.

12. De spillede frøkenfodbold i dag

Hvad sportskomentatoren mener: Herrefodboldholdet spillede forsigtigt og meget teknisk betonet fodbold i dag.
Hvad sportskommentatoren også får sagt: Livet er for kort til at se på kvindefodbold.

13. Tag det som en mand / mand dig op!

Hvad du mener:Tag dig sammen, og lad være med at gå i offerrollen!
Hvad du også får sagt: At tage sig sammen (og undlade at gå i offerrollen) er en mandeting.

14. Det er bare drengestreger

Hvad du mener: Det er bare lidt uskyldig ballade, som egentlig er meget cute.
Hvad du også får sagt: Når drenge laver ballade, er det helt fint.

15. Jeg er nok lidt af en drengepige

Hvad du mener: Jeg orker ikke at lave perleplader og snakke om følelser, men vil hellere klatre i træer og spille fodbold.
Hvad du også får sagt: Rigtige drenge klatrer i træer og spiller fodbold. Rigtige piger laver perleplader og snakker om følelser.

16. Han har sgu hår på brystet / han har sgu balls!

Hvad du mener:Han er sgu modig og giver ikke let op!
Hvad du også får sagt: Dét at være modig og ikke at give op er et karaktertræk ved hankønsvæsener

 

OBS: Hvis du kunne lide budskabet i denne artikel, så del hjertens gerne på Facebook, LinkedIn eller Twitter

Og du vil sikkert også elske denne artikel: 25 ting, der får kloge mennesker (som dig) til at lyde dumme, der er læst af mere end 375.000 andre danskere.

 

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

Tag del i diskussionen

Kommentarer (4)Tilføj kommentar

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.