calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Få endnu flere sprogtips på vores kursus: Skriv bedre tekster eller lær at skrive korrekt på vores kursus: Skriv korrekt dansk

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 30.357 andre videbegærlige!

39 ting, der får kloge mennesker (som dig) til at lyde dumme

Skrevet af Emil Ulrik Friis.
Få endnu flere sprogtips på kurserne Kursus: Skriv korrekt dansk og Kursus: Lynkursus i korrekturlæsning.

Denne artikel er en videreudvikling af vores populære artikel “25 ting, der får kloge mennesker som dig til at lyde dumme”, der er blevet læst af mere end 100.000 danskere! 

Dummefejlene her skal tages med et gram salt. Det er nemlig ikke dem alle sammen, der er decideret forkerte. Men uanset om de er resultatet af en meningsløs valgfrihed, en grammatisk fejl eller en forkert udtale, så har de én ting til fælles: De får dem omkring dig til at synes, at du lyder en lille smule dummere, end du er.

Så hvis du siger, at advokado er din ynglingsgrøntsag, er du selv uden om det.

Det kan godt være, at den her artikel er næsten en kilomet lang, og den har et mærkeligt bedle, men du ville nu alligevel gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at læse den (altså den gode slags, du ved, hvor en bjørnetjeneste er en stor tjeneste – for det kan det også betyde).

 

UDTRYK, DER BLIVER BRUGT FORKERT

 

1# Bjørnetjeneste

Ja, der er teknisk set valgfrihed, hvad angår betydningen af bjørnetjeneste. Men hør nu her, venner. Nu trækker jeg altså lige en streg i sandet. En bjørnetjeneste er en velment handling, der gør mere skade end gavn. Det er et glimrende udtryk, der ikke umiddelbart kan erstattes af andet, og det udgør en væsentlig del af den danske sprogskat.

Udtrykket kommer fra en fabel af La Fontaine. I fablen forsøger en bjørn at fjerne en flue fra sin sovende herres pande. I sig selv en ganske velment handling. Bjørnen bruger imidlertid en stor sten til at fjerne fluen og ender derfor med at slå herren ihjel. Det kunne man måske have sagt sig selv ville ske, men det gjorde denne bjørn altså ikke. Og af den grund har vi i dag udtrykket “en bjørnetjeneste”, der betyder en velment handling, der ender med at gøre mere skade end gavn.

For lidt over 20 år siden brugte Weekendavisen udtrykket om en meget stor tjeneste. Og så havde vi balladen.

Bjørnetjeneste blev nemlig derved et såkaldt pendulord. Det er et ord, der først betyder det ene og derefter betyder det stik modsatte. Det er lige som forfordelt (at få mindre end andre/at få mere end andre) eller søndagstøj (fint tøj/afslappet tøj).

Folkens: En bjørnetjeneste er ikke en stor tjeneste. Jeg ved godt, bjørne er store, og at Dansk Sprognævn siger, det er valgfrit (det skal til deres forsvar siges, at det ikke er sprognævnets opgave at diktere, hvad der er mere eller mindre rigtigt, hvilket mange ellers tror).

Men hold nu op. En fejl bliver ikke mere rigtig af, at der er mange, der begår den. Hvis du lærer dine børn, at en bjørnetjeneste også kan betyde en stor tjeneste, så gør du dem en … ja, du gættede det.

#2 Faktisk talt

Skal du til at forklare tyngdekraften eller lysets hastighed? Så er det måske nok faktisk talt. Men hvis du ”faktisk talt” er ret træt af nogen – ja, så er det jo din egen holding. Og så er det “faktisk talt” ikke fakta.

 

Kan du sætte kommaerne rigtigt?
Tag kommatesten her!

FORVIRRING OM PARALLELLE BEGREBER
ELLER ORD, DER LYDER ENS

 

#3 Flov/pinlig

Du bliver flov, når du har gjort noget pinligt. Du kan ikke blive pinlig på andres vegne. Men du kan blive flov, fordi de gør noget pinligt. At bytte rundt på flovt og pinligt er næsten lige så flovt som at bytte rundt på hans og sin. Eller, nej, vent. Pinligt … Jeg mente næsten lige så pinligt. Av, nu bliver jeg helt flov.

#4 Om/omkring

Pas på med at starte dine sætninger med ”Det drejer sig omkring …”. Det eneste, der drejer sig ”omkring” vores jord, er månen eller en satellit, der svæver rundt om jorden. Hvis du derimod vil snakke om klimaet og verdenssituationen, så drejer det sig blot ”om” vores jord.

#5 Færre/mindre

Hvis der er færre mennesker til en fest, så er det fordi antallet af deltagere er under det, du forventede. Hvis der kommer mindre mennesker, så er det fordi, de har tabt et par kilo siden sidst. Færre har nemlig noget at gøre med antal, hvor mindre har at gøre med volumen.

#6 Ude om/Uden om

… Som i ”Du er selv uden om det”. ”Uden om” er noget man bruger, når man vil beskrive, hvordan man undgår at træde i en vandpyt: Så er man gået uden om den. Hvis noget er nogens egen skyld, så er de ikke uden om det, men ”ude om det”.

#7 Renovation/renovering

Hvis du beder om renovation af din bolig, kan den hurtigt blive væsentlig mindre værd! Renovation har nemlig med affald at gøre – nærmere bestemt affaldsbortkørsel. Hvis du har frisket køkkenet op eller sandblæst ydermuren, har du derimod gennemført en renovering.

#8 Bedte/bad

Det hedder kun ”bedte”, hvis det, du bad om, var henvendt de højere magter. Hvis du derimod bare gerne ville have din mor til at række dig saltet, så bad du hende om det.

#9 Ved/hos

En fejl, der især synes udbredt i jysk dialekt, er at sige noget som ”Jeg var hjemme ved mine forældre i weekenden”. Medmindre de ikke lukkede dig ind, så var du hjemme hos dine forældre.

DOBBELTKONFEKT OG UNØDVENDIGE FYLDEORD

 

#10 ”Har du haft ringet?”

Det hedder altså bare: ”Har du ringet?” Og det samme gælder de fleste lignende former af: ”Har du haft?” Man kan eksempelvis ikke ”have haft” gjort noget. Det ville kun være korrekt at sige, at du ”har haft ligget på sofaen”, hvis der var en bog, der hed ”Ligget på sofaen”, som du engang ejede, men ikke ejer længere.

#11 ”Fordi at” og ”som der”

Det er jo en ældgammel og meget gennemtæsket diskussion. Og det kan diskuteres, om det formelt er rigtigt eller forkert. Som det står nu, er det ikke formelt forkert. Men det betyder ikke, at det så er fritaget fra at lyde dumt. Heller ikke selvom man i ungefähr 50 år med Dansk Sprognævns velsignelse har kunnet sige ”fordi at”. Det er jo også tilladt at kalde det for futtog og pruh-hest. Men fyldeord bidrager ikke rigtig med noget. Og det alene er grund nok til, at de skal væk. Et helt andet aspekt er, at rigtig mange er så opmærksomme på denne ”fejl”, at du hurtigt bliver stemplet som lidt dummere, end du er, hvis du siger ”fordi at”. Også selvom det ikke teknisk set er en fejl.

#12 Lukke op

Det nemmeste og mest effektive ville bare være at sige, at du åbner eller lukker noget. Det der støtteord er egentlig ikke nødvendigt. Men hvis du absolut skal have det med, så kan man altså ikke ”lukke op”. Du kan åbne op eller lukke i. Fejlen (som teknisk set ikke er en fejl, men bare er unødvendigt fyld) er en del af en række andre unødvendige præpositioner som bakke baglæns, scanne ind, printe ud, købe ind etc. De har dog en forsvarlig, støttende funktion i nogle tilfælde. Men helt åndssvagt bliver det, når fyldeordet per definition er inkluderet i udtrykket, eksempelvis en ”gravid kvinde”. Med mindre det er i kontekst af legalt kønsskifte, er det jo unægtelig svært at blive gravid som andet end kvinde. Jeg har også hørt nogle tale om en ”rund cirkel”. Ja, det ville da også være mærkeligt med en firkantet cirkel.

#13 MUS-Samtale – og andre forkortelser med dele af forkortelsen gentaget

Medmindre du er en højtestimeret HR-medarbejder eller forsker, som har diskuteret MUS på meta-niveau, så har du ikke været til MUS-samtale. Det betyder nemlig medarbejderudviklingssamtale-samtale. Andre udbredte eksempler er LCD-display, PMS-syndrom, BBR-registeret og CMS-system.
Og lige en lille sidenote til sprognørderne: Vi har for forståelsens skyld lavet en bevidst fejl i overskriften her, fordi det er de færreste, der bruger udtrykkene korrekt, men ord som ”MUS”, ”DSB” mv. er ikke forkortelser – det er akronymer (eller initialforkortelser, hvis du er lidt latin-forskrækket). En forkortelse er sådan noget som ”bl.a.”, ”f.eks.” eller ”Benelux”.

#14 Mest optimal

Det optimale er det bedste/højeste/meste. Der kan ikke være noget mere og mindre optimalt. Enten er det optimalt, eller også er det ikke optimalt. At sige ”det mest optimale” svarer til at sige ”det mest bedste”. Den samme fejl ses i øvrigt ofte i brugen af ordet ”perfekt”: Det er absolutte ord. De kan IKKE gradbøjes.

UDTALEFEJL OG MÆRKELIGE ORD, DER IKKE GIVER MENING

 

#15 “Gram salt”

Du tager dine morgenæg med et gram salt (eller lidt mindre, hvis det ikke skal smage af indkogt havvandsblæver). Du tager derimod forhåbentlig telefonsælgeres gode råd med et gran salt. Nu vi er i gang, så får du lige nørdeforklaringen: Vi bruger det mærkelige ord ”gran” fordi udtrykket er hentet direkte fra det latinske udtryk af samme betydning: ”cum grano salis”. Så lærte du også det.

#16 “Kilomet”

Kilo er græsk for 1.000. Så en kilomet må være 1.000 … met? Er du så 1,70 “met” høj? Hmm … Nej, den går ikke, Granberg.

#17 “Bedle”

Det hedder et billede. Med ”l” før ”d”. Så det hedder ikke ”bedle” (med blødt “d”). Jeg kan til nøds (nej, til nød!) acceptere, at du siger ”billed’. Der skal heller ikke gå Karen Blixen i den. Men din dialekt er ikke en undskyldning for at sige noget, der ikke giver mening, betyder noget helt andet end det, du mener, eller er decideret grammatisk forkert.

#18 “Hångklæde”

Det er et håndklæde. Du bruger det til at tørre din hænder. Hvis du har en ”hång” for enden af din arm, så ok. For alle os andre hedder det altså et håndklæde.

#19 “Føttelsdag”, “følesdag” og “føs’dag”

Det er din fødselsdag, fordi det er dagen for din fødsel. Ikke dagen for din ”føs” eller din “føle”. Og slet ikke dagen for din ”føttel”. Og nej, din dialekt er ikke en undskyldning for at sige noget vås.

#20 “Advokado”

En advokat er en, man ringer til, hvis man har brug for juridisk rådgivning. En avokado er den der grønne ting, som ikke kan bestemme sig for, om det er en frugt eller en grøntsag, og om den skal være stenhård eller blød som smør. Jeg ved ikke, hvad en ”advokado” er. Måske er det en ulækker, overmoden og blævrende avokado? Ad …

#21 “Lagt på sofaen”

Du lægger dig på sofaen, så du kan ligge på sofaen og senere sige, at du har ligget på sofaen. Men man kan ikke have lagt. Det er noget, man siger om en avis, man har smidt på sofabordet. Den har man lagt. Men du har hverken haft ligget eller lagt på sofaen – du har ganske enkelt bare ligget.

#22 “Ynglings”

En yngling er en, der er meget ung. En yndling er en favorit. En ynglingsis må derfor være en meget frisk is. Men det er ikke din favorit. For den hedder nu altså ”yndlings…”.

#23 ”Himbær”

Vi bliver nødt til at grave ned i nogle lidt nørdede detaljer for at forstå, hvorfor denne her udtalefejl opstår. Ser du: ‘b’ er en bilabial lyd, altså med læberne samlet. Når man så sætter en anden lyd foran, der for nogen har tendens til at lyde på samme måde, kommer de til at bruge en anden bilabial lyd: ‘m’. Den korrekte form ’nd’ er derimod en alveolær nasal-lyd (tungen bag fortænderne), som kræver en lidt mere besværlig tunge/mundbevægelse. Så ”himbær” er, lidt firkantet sagt, resultatet af en underbevist, sproglig dovenskab.
Det er den samme dovenskab, der har givet os de sproglige negle på tavlen som ”hångklæde” og ”bedle”. Det er også den samme effekt, der gør, at mange siger ”sjosjaldemokratiet” i stedet for ”socialdemokratiet”.

#24 ”Fodgængeroverfelt”

Denne fejl er så udbredt, at Word tror, det er den korrekte stavemåde. Men det er et frankensteinmonster af de helt slemme. Enten er det et fodgængerfelt, eller også er det en fodgængerovergang. Hvis vi nu virkelig skal hænge os i detaljerne, så beskriver fodgængerfelt selve markeringen (dét der i din køreprøve hed ”vejens udstyr”), hvor fodgængerovergang beskriver noget konceptuelt. En fodgængerovergang kan således, i hvert fald ud fra et rent sprognørdet, semantisk udgangspunkt, lige så godt være markeret med to pinde over en grussti, eller ved en fra hjemmeværnet, der vifter folk over vejen. Men vi danser os væk fra den varme grød: Fodgængeroverfelt giver ingen mening. Læg den rædderlige bastardisering i graven omgående, tak. Også hvis det er andre end dig selv, der siger det. Mange af fejlene i denne her e-bog skal man være lidt pernitten for at påpege. Men fodgængeroverfelt har du hermed min uforbeholdne tilladelse til at slå nådesløst ned på.

 

MYSTISKE ENDELSER

 

#25 En drinks

Én drink. To drinks. Denne her fejl må skyldes en misforståelse i endelser på fremmedord. Men det hedder altså stadig bare en drink. Og én cocktail. Og én chip (både dem i Dankortet og dem med ”sour cream & onion”-smag).

#26 Af helvedes til

Der er mange sprognørdeartikler, der skaber et helvedes spektakel om, hvorvidt det hedder ”af” eller ”ad” helvedes til. Men det er egentlig slet ikke det væsentlige (det rigtige i dette valgfrihedspalaver er ”ad”). For hvad foregår der med det ejefalds-s til sidst i ”helvedes”? Det er jo ikke helvede, der ejer ”til”. Så det hedder altså bare ”ad helvede til”. Det andet lyder helvedes dumt.

IRRITERENDE FORMULERINGER, DER TEKNISK SET ER KORREKTE, MEN OFTE BLIVER BRUGT PÅ EN VIRKELIG DUM MÅDE

 

#27 … ”havde jeg nær sagt”

”Han er ikke for smart. Faktisk en kæmpe idiot, havde jeg nær sagt”. Ja, nu har du jo sådan set lige sagt det. Så du kan ikke redde dit omdømme ved at trække i land og sige, at du kun nær havde sagt det. Sig det, eller lad være. Men lad være med at lade som om, du ikke har sagt det. Det ser både dumt og svagt ud.

#28 ”Nu er jeg jo ikke racist, men …”

Det er ikke så meget racismedelen (som i sig selv er en effektiv måde at komme til at se dum ud). Det er mere, at det, der kommer efter den sætning, med statsgaranti er et udtryk for racisme. Og det gælder også i andre former: ”Nu er det ikke for at lyde arrogant, men …”. Det siger du jo kun, fordi du skal til at sige noget hamrende arrogant. Hvis det er nødvendigt at pakke dit budskab ind i vat, så sig noget andet i stedet, eller lad helt være. Ellers kommer du bare til at lyde dum.

#29 Billig pris

Udtrykket er så udbredt, at det efterhånden har opnået formel anerkendelse. Men det strider jo mod al logik. Enten er varen billig, eller også er prisen lav. Men en billig pris antyder, at det er selve prisen, der er til salg. Og når nu vi er ved det: Stop dog for alt du har kært det gudsjammerlige udtryk ”en billig penge”. Ikke nok med, at det koster ”én penge”, så er den ene penge tilmed billig. Jamen altså, det er jo helt sort.

 

FORKERT STAVEMÅDE ELLER UDTALE, SOM GIVER EN UTILSIGTET BETYDNING

 

#30 ”syntes” i stedet for ”synes”

Denne lille fejl kan virke ligegyldig, men den er ganske væsentlig at få udryddet, da den gør, at ordet skifter tid. Synes er nemlig nutid, og syntes er datid. I nogle sætninger giver begge tider mening, så fejlen kan føre til markante misforståelser.

#31 ”Udemærket”

Udemærket må være det man får, hvis man overnatter under åben himmel på en spejdertur. Det er så udbredt en fejl, at Word automatisk retter det til den korrekte form: Udmærket.

#32 ”Det korte og det lange”

Jeg tror, de mener det korte af det lange. Hvis det er det korte og det lange, bliver det pludselig en MEGET lang forklaring.

#33 ”Finestang”

Jamen den er da også vældig fin, sådan en figenstang. Men prøv lige at tage et skridt tilbage og overvej, hvad den består af. Det er en stang. Den er lavet af hvad? Af figen. ”Fi-øn”. Eller ”fi-yen”, hvis du spørger en frugtstangsafficionado. Men den er ikke lavet af ”fine”.

#34 Anne Linnet

Der er forstyrrende mange, der kalder den danske sangerinde for ”Anne Linned” (med blødt d). Hun er IKKE et dynebetræk. Det er ”Linnet” med stemt t.

 

MISFORSTÅEDE UDTRYK, SOM IKKE ER FEJL
(SELVOM MANGE TROR DET)

 

#35 På sigt

I en tidligere udgave af denne e-bog kritiserede jeg brugen af ”på sigt”. Men folket har talt en god sag. Man kan godt argumentere for, at det ikke rigtig betyder noget. Altså, at det hverken er på kort sigt eller på lang sigt. At det svarer lidt til at trykke ”måske” på en Facebook-invitation. Men ”på sigt” kan sagtens bruges til at betyde noget ganske meningsfuldt. Nemlig, at noget kommer til at ske på et tidspunkt, som vi endnu ikke ved, hvornår er. Det kan være på kort eller lang sigt. Det ved vi ikke endnu. Men vi kan sige to ting med sikkerhed, når nogen fortæller os, at noget sker på sigt: At noget kommer til at ske, og at vi endnu ikke ved, hvornår det sker.

#36 I sommers

Denne her er lidt tricky. For det er en fejl at sige ”i sommers”. Men der er mening med galskaben. Så det kan diskuteres, om det er en af den slags fejl, vi skal se igennem fingre med – hvis bare vi bliver enige om, at det er korrekt og betyder ”sidste sommer”. Udtrykket med –s formen er brugbar, fordi den klargør den væsentlige meningsforskel, at der er tale om sidste sommer og ikke den kommende sommer. Der er det ellers korrekte udtryk ”i sommer” ganske problematisk, da det både kan pege frem mod den kommende sommer og tilbage mod den overståede sommer.

#37 Espresso/ekspresso/expresso

Den korte forklaring er, at alle tre former er lige rigtige. Hvis man både er sprognørd, kaffeelsker og meget kulturelt bevidst, så kan man argumentere for, at bryggemetoden og serveringen bliver det afgørende element for, hvad man skal kalde den lille sorte djævel.
For alle tre er nemlig låneord fra fremmedsprog, hhv. expresso (og den danske stavemåde ”ekspresso”) fra fransk og espresso fra italiensk. Bryggemetoden har sin oprindelse i Italien, hvilket er det primære argument for, hvorfor mange mener, at ”espresso” må være det mest korrekte. Men det blev først for alvor populært i England, Spanien og resten af verden, efter Frankrig tog den til sig. Og af fonetiske årsager i det franske sprog kaldte de den for ”expresso”. Det har således ikke noget at gøre med en misforstået fortolkning af drikkens hurtighed (altså en express-kaffe), som ellers er en udbredt teori.
Den franske stave- og udtalemåde har siden spredt sig og er således stadig i dag udbredt især i Frankrig, Spanien og Portugal, men altså også i nogen grad i Skandinavien m.fl.
Så det er som så meget andet i sproget: Alle udbredte varianter er (teknisk set) korrekte. Jeg tror, de fleste er enige om, at den danske variant (hvis det da overhovedet giver mening at kalde den det) må være espresso. Men uanset, hvad du selv synes, lyder bedst, så husk: Du kan rette på mange af de ting, som folk går og siger, men ”expresso” er ikke en af dem. Så er det dig selv, der kommer til at se dum ud.
Og så lige en lille sidenote til sprognørden: Hvis du vil lyde frankofil og sige ”expresso” skal du bare huske, at det udtales med en ”æ”-lyd på det midterste e, ikke en ”ar”-lyd.

#38 Chance

Historisk har ”chance” kunne bruges værdineutralt, ligesom ”sandsynlighed” ofte bliver brugt i dag. Der hersker en udbredt misforståelse af, at chance definitivt betegner noget positivt. Det fremgår også af Den Danske Ordbogs definition af chance som ”mulighed for et positivt resultat”. Men læser man i stedet i Ordbog over det danske Sprog ser man, at en chance er en ”mulighed (for held ell. uheld)”. Der kan derfor sagtens være chance for noget negativt, selvom det kan virke en smule forvirrende og unødvendigt at bruge det på den måde. Risiko, derimod, er entydigt negativt ladet og vil derfor typisk være et bedre ordvalg.
Begreberne kan sammenlignes med “på sigt” i den forstand, at de kan bruges for sig, men i de fleste tilfælde giver mere mening, hvis de tilføjes en vægtning i form af “stor”, “lille” eller lignende. Der er jo strengt taget altid risiko for snestorm. Også i juli. Det er bare en infinitesimalt lille risiko.

#39 Duft/lugt/stank

Der hersker flere forskellige misforståelser om brugen af duft, lugt og stank, både i forhold til værdiladning og brug.
Lad os tage det væsentligste først: Duft er noget man udsender. Man kan således ikke dufte til noget. Men man kan dufte af noget.

Lugte, derimod, kan bruges i begge varianter. Man kan således både lugte til og af noget. Men uanset, om man bruger ”duft” eller ”lugt”, har man ikke lagt sig fast på hverken en positiv eller negativ betydning. Man må selvfølgelig som omstændighedsbevidst sprogbruger være opmærksom på, at duft i moderne sprogbrug har en udbredt positiv konnotation. Men duft er oprindeligt værdineutralt. Så, at noget dufter, betyder ikke, at det nødvendigvis dufter godt. Man kan sagtens dufte af svovl!

Men stank, derimod: Der har vi fat i noget med en definitivt negativ værdiladning. Og det er muligvis denne negative ladning, der har ført til billedet af duft som noget positivt. For mennesket tænker ofte i modsætninger. Og det danske sprog har da også mange tilfælde, hvor vi har det negative, det neutrale og det positive ord.

Men det er altså en udbredt misforståelse, at duft skulle være definitivt positivt. Det er ligeledes en udbredt misforståelse, at noget ikke skulle kunne ”lugte godt”. Det kan det sagtens, og det er der intet forkert i at sige.

PS: Nu er vi jo en kursusvirksomhed. Så vi lever af at gøre folk klogere. Og hvad er en kursusvirksomhed i øvrigt uden mindst 18 fede kurser i (klog) mundtlig kommunikation og 5 suveræne kurser i grammatik og korrekturlæsning?

PPS: Hvis jeg mangler noget, så smid gerne en kommentar helt nederst på siden.

PPPS: Synes du også, at befolkningen har brug for et sprogligt nakkedrag? Så brug knapperne herunder, til at dele teksten med dit netværk.

 

Klik her, og hent GRATIS vores e-bog:
“99+1 hemmeligheder om kommunikation”

99_1_tips (1)


Deltag i undersøgelsen:
Hvad synes du (helt ærligt) om kommaerne?

Kommakursus

Kommentarer (2)Tilføj kommentar

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.