Kære Ulrik!
Jeg mener at have en rettelse til dine principper om udtale, en rettelse, som er principiel, jf. Den store danske udtaleordbog, Munksgaard.
1. Man må gerne sige hångklæde. Hvorfor? Fordi der i det tilfælde foregår det, der – som du sikkert ved? – hedder en “forudgribende assimilation”. Forklaringen er jo, at /k/ fra -klæde smitter af på /n/ i /hån-/ som derved udtales samme sted som /k/ (bagest i ganen), og dermed bliver den /n/-lyd til /ng/-lyd, som dannes dér. På nøjagtig samme måde vil du kunne høre “heNgiven” udtalt hæNG-given, hengemt hæNG-gemt – NG er én lyd som bekendt. Sammenlign udtalen af hen- i hengemt og hengiven med udtalen i henfald, og se, der er forskel på udtalen af /n/ 🙂
Det interessante og principielle er jo, at vi ikke altid kan regne med, at der kun er én rigtig måde at udtale på, som er måden, der stemmer overens med orddele som hånd-og hen-, eller stavning af ord som i køb-. Der er mange eksempler herpå: værtshus, franskbrød, købmand – vi udtaler sikkert ikke eller sjældent alle lydene i første ord (værTs bliver til værs- o.s.v.), og de er NB accepterede udtaler allesammen, jf. igen Den store danske udtaleordbog, Munksgaard.
Så er der hindbær udtalt himbær – hvor /b/ smitter af på placeringen af /n/-lyden, der udtales bilabialt /m/ i stedet for alveodentalt /n/, fordi /b/ er bilabial.
Den anden type, den bagudgribende assimilation, høres ved campingvogn udtalt camBingvogn, og her er det bilabialen (der er stemt) /m/, der smitter af på /p/, så det ikke udtales aspireret (ustemt) og derved udtales som /b/.
Håber, du synes, det er interessant 🙂
Mange venlige hilsner
Inge

Svar