Sådan gør du et stærkere indtryk på andre! (de 4 bedste strategier)
Efterlader du et stærkt (og godt) indtryk, når du tager hjem fra et kundemøde, en konference eller et sølvbryllup? Det gør du garanteret! Men måske du kan blive endnu bedre til det?
Der findes et hav af strategier til at gøre et stærkere indtryk på dem, man taler med. Vi har udvalgt 4 af dem til dig. Og hvis du kombinerer dem med et af kurserne, som jeg linker til herunder, så er du virkelig godt kørende!
Strategi #1: Peacocking / din signatur-stil
Direkte oversat betyder ‘peacocking’, at man ‘påfugler’. Begrebet er opstået ud af forførelseskunsten og handler om, at man gennem sin påklædning skiller sig markant ud fra mængden. Et blodrødt jakkesæt, ekstravagante øreringe, en finurlig hat. Eller som en af vores tidligere undervisere, som var en letgenkendelig skikkelse i medierne: altid ulasteligt klædt i sorte seler, sort slips og en hvid skjorte – you know who you are, Mr. B.
Du kan med andre ord sprede dine påfuglevinger ud og give den mere gas på din fremtoning. Jeg siger ikke, at du skal designe din egen frugthat og have den på til næste kundemøde, men tænk i at give den en tand mere på farvepaletten eller på sammensætningen af dit tøj. Eller tænk i at udvikle en signaturstil. Det vil gøre dig langt mere ‘huskværdig’.
Jeg går personligt kun i sort tøj. Det er godt nok langt fra peacocking, men man kan vel kalde det for en signatur-stil (og så passer det altid sammen).
Strategi #2: Find fælles grund
Hvis du kan pinpointe fællestræk eller fælles grund under dig og den, du taler med, vil du efterlade et stærkere indtryk. Det kan være, at I begge er vokset op i Middelfart, at I begge har en golden retriver, at I begge kan lide Bruce Springsteen, eller at I begge engang havde et crush på Flemming Povlsen. Forud for et møde kan du researche lidt og finde disse fællestræk og bringe dem elegant i spil på mødet. Eller du kan fortælle lidt om dig selv på mødet og håbe på, at noget fænger.
Strategi #3: Spørg ind til de andre
I modsætning til at rette fokus mod dig selv som i ‘peacocking’ kan du få andre til at huske dig bedre ved at blive (endnu) bedre til at spørge ind til andre mennesker. Det lyder måske lidt omvendt, men ved at vise (allerhelst oprigtig) interesse for andre, får det de andre til også at interessere sig for dig. I kommer desuden til at have samtaler, der stikker lidt dybere, og det gør samtalen med dig – og dermed dig – mere huskværdig.
NB: Du vil engang imellem løbe ind i folk, der ikke vil huske dig – uanset hvor meget du spørger ind til dem. Det er den slags mennesker, du kan have en meget lang samtale med, hvor du ikke får mange ord indført, fordi de dybest set ikke har brug for andre end dem selv i samtalen. Men spørgsmålet er, om man egentlig har brug for at blive husket af den slags mennesker?
Strategi #4: Stop med at glemme dig selv
Den sidste strategi for bedre at blive husket bedre er undgå at glemme dig selv. Hvis du har en tendens til at trække dig lidt på møder og ikke gøre noget stort væsen ud af dig (de andre har jo fint styr på det hele), øger du risikoen for at blive overset og glemt – måske endda også, når der uddeles lønstigninger, bonusser eller andre goder. Så undlad at fortælle dig selv, at du ikke har noget klogt input til samtalen. Og undlad at tale alt for stille og forsigtigt – som om ingen nok alligevel har lyst til at høre på dig.
Vi har hele 15 kurser, der vil sikre dig større power og gennemslagskraft, så du gør et stærkere indtryk:
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Præsentationsteknik for nervøse (2 dage)
- Personlig udvikling (2 dage)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Aros Facilitatoruddannelse (7 dage)
- Kursus i undervisningsteknik (3 dage)
- Soloforløb i præsentation/kommunikation (sessioner a 2 timer)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- Fra kollega til chef (3 dage)
- Ny leder – få succes i din lederrolle (3 dage)
- Forhandlingsteknik (2 dage).
Kommentarer (1)Tilføj kommentar
Shari Guft
Nøglen til at blive mindeværdig og gøre et varigt indtryk er at vise ægte interesse og autenticitet. Denne tilgang gælder ikke kun for personlige interaktioner, men også for vigtige livsbegivenheder. For eksempel, når du frier, kan valget af den perfekte Forlovelsesringe efterlade et varigt indtryk på din partner. Det er værd at besøge denne vidunderlige onlinebutik for at se en fantastisk samling, der taler til dit unikke forhold. Husk, at små detaljer og tankevækkende bevægelser ofte har størst indflydelse. Uanset om det er et forretningsmøde eller et personligt øjeblik, er det altid vigtigt at være hensynsfuld og oprigtig.