Det er super fedt med noget fokus på hjemmearbejde, da det er blevet hverdag for mange af os. Jeg har selv arbejdet på kontor de sidste par år, men har nu i de sidste cirka 6 måneder primært arbejdet hjemmefra og jeg kan sagtens nikke genkendende til flere af de ting i nævner (især det med at spise foran computeren, glemme pauserne og ikke få bevæget sig nok).

Jeg har med tiden prøvet at implementere nogen gode rutiner som jeg synes fungere godt for mig, de minder en del om jeres, men jeg vil lige dele mine 3 favoritter:

1. Gå en tur på 20-30 min midt på arbejdsdagen (man kan sagtens gå en mindre tur). Det at få brugt benene og få noget frisk luft giver en masse energi, derudover er det ofte også der, hvor jeg får en masse gode idéer.

2. Kommunikere med samarbejdspartnere over Skype, så man ikke bliver alt for ensom. Det er altid rart at få inputs til arbejdet, men også bare snakke om generelle ting.

3. Huske at bevæge sig lidt væk fra computeren, det prøver jeg altid at gøre når jeg laver en kop kaffe. Det samme gør jeg hvis telefonen ringer og det er en lidt længere samtale, hvor jeg ikke skal kigge på computeren imens.

Som tilføjelse har jeg for nyligt købt en lysterapilampe som jeg bruger cirka 30 min om morgenen, det fungere rigtig godt for mig i den her mørke tid. Derudover vil jeg også lige anbefale et hæve-sænkebord som er en vigtig tilføjelse til hjemmearbejdet, når man først lige vænner sig til at få brugt det.

Svar