calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

10 grunde til, at din strategi slår fejl

  • 4276

Hvordan kan det være, at 60-70 % af alle strategiudrulninger slår fejl på trods af store visioner, gode intentioner og hårdt arbejde? Her har du ekspertens 10 bud på, hvor kæden hopper af. 

Byder det nye årti på en ny eller omlagt strategi i din organisation? Så skal du måske lige læse med en gang. For forskning viser, at 2 ud af 3 strategier fejler. Eller sagt på en anden måde: Jeres strategi har alt andet lige spinkle 33 % chance for at lykkes. Vi har snakket med ekspertunderviser fra lederkurset succes med strategi, Anders Madsen Pedersen, om hvad det er, der går galt.

1. Det bliver for abstrakt

I har sikkert en masse store visioner og ambitiøse planer for organisationen. Det er jo dem, der ligger til grund for jeres strategi. Men ofte forbliver strategiformuleringen ved de store, flotte ord, som lyder rigtig godt på papiret, men som kan være komplicerede at omsætte til handling. Så konkretisér strategien. Forklar, hvilke konkrete handlinger Jørgen i call-centeret fx skal tage for at efterleve strategien om at “putte kunden i centrum”.

Bliv helt fortrolig med strategiimplementering på kurset Succes med strategi eller styrk din lederrolle på Aros Mini MBA.

2. Medarbejderne holdes uden for

Strategien må ikke være forbeholdt de enkelte få, der sidder med ved bordet. Den skal heller ikke bare sive ud i afdelingerne via mellemledere. I bliver nødt til at have de hænder og hoveder, der rent faktisk skal eksekvere strategien, med ombord. Investér tid til stormøder og briefs, hvor strategien fremlægges for alle. Og lyt til spørgmål fra medarbejderne. Ofte kan de komme med vigtige perspektiver, ingen i ledelsen har skænket en tanke.

3. Strategien er kedelig og uambitiøs

Nu er det ikke fordi, jeres strategi skal være et sansebombardement af farver og festligheder. Men hvis den skal have følgeskab, bliver den nødt til at appellere og inspirere. Hvad vinder vi på denne strategi? Hvad bidrager vi til på verdensplan? Hvordan forbedrer den vores position i branchen – og hvordan forbedrer den medarbejdernes position? Hvis medarbejderne kan se en vinding (enten visionært eller personligt), gør de sig automatisk meget mere umage med deres arbejde.

4. Det er en urealistisk strategi

Der er forskel på at appellere og overdrive. For lige så lidt som I er tjent med en uambitiøs og uinspirerende strategi, lige så galt kan det gå med en overambitiøs og direkte urealistisk strategi. Hvis I forsøger at tage en alt for stor mundfuld i første bid, vil I højst sandsynligt bare få den galt i halsen – eller miste appetitten helt.

5. Strategien er lagt i Vest, men eksekveres i Øst

Jeres strategi forpligter! Hvis I fx har en vision om at være branchens mest bæredygtige spiller, nytter det ikke noget, at jeres første strategiske tiltag kræver en kæmpe ladning sort energi for at blive eksekveret. Der skal være konsistens mellem visionen og eksekveringen af den – ellers er der ingen strategi.

6. Interessenterne bliver ignoreret

Lige præcis med strategier vil vi som regel gerne holde kortene helt tæt ind til kroppen. Men hvis I er afhængige af interessenter for at nå jeres strategiske mål, er I også nødt til at inkludere dem i målene. Ellers kommer de højst sandsynligt til at sætte unødvendige spørgsmålstegn og i værste fald blokere for vigtige strategiske tiltag.

7. Ledelsen snakker ikke (nok) om strategien

En strategi, der ikke bliver italesat ofte, er en strategi, der langsomt bliver underprioriteret og glemt. Sørg for, at strategien hele tiden er top of mind, når der bliver taget beslutninger eller kommunikeret både internt og eksternt. Det kræver, at I snakker strategi meget og ofte – ikke bare som et punkt på det månedlige statusmøde eller i et opslag på intranettet.

8. Strategien er hugget i sten

Bare fordi en strategi står sort på hvidt, behøver den ikke at være endegyldig. Faktisk er det meget sjældent en god idé med en helt statisk strategi. De fleste brancher er under konstant forandring i større eller mindre grad. Derfor skal jeres strategi kunne tilpasses løbende, så den kan tage højde for potentielle overraskelser eller ændringer i fx markedet og lovgivningen eller interne omlægninger som opsigelser og besparelser.

9. I bliver forblændede af fikse idéer

Vi kan alle sammen blive forført af vores egne gode idéer. Men en god strateg kan kende forskel på en fiks idé og en solid strategi. Fikse idéer og impulser har desværre ofte alt for meget at skulle sige i strategilægning. Resultatet er strategier, der ikke fokuserer på de ting, der er vigtige for organisationen, og som rent faktisk skaber værdi. Og hvis den alligevel ikke skaber værdi, er det jo faktisk lige meget om strategien lykkes eller ej.

10. Der er ubalance mellem det korte og lange sigt

En strategi, der kun kigger et par måneder frem, er ikke rigtig en strategi. Men en strategi der kun fokuserer på, hvordan tingene skal se ud om 30 år, er bare en uforpligtende vision. Alt for mange strategier slår fejl, fordi de enten er for langsigtede, eller fordi der simpelthen er for kort tid til at implementere dem ordentligt. En skudsikker strategi formår at balancere de kortsigtede delmål over for den strategiske helhed.

Få jeres strategi ud over rampen

Måske kan du nikke genkendende til en eller flere af ovenstående faldgruber. Eller måske står du stadig med hænderne dybt begravet i strategiformuleringen og frygter, at hele teamets hårde arbejde bliver spildt, når I kommer til udrulningen. På kurset Succes med strategi bliver I opdateret med den nyeste forskning om strategisk ledelse, og I få værktøjerne til at planlægge det strategisk arbejde ud fra jeres kerne og skabe profitabel vækst.

Styrk din lederrolle med Aros Mini MBA

At planlægge og implementere en ambitiøs strategi kæver en leder, der både har øje for det strategiske og økonomiske, men måske endnu vigtigere for det menneskelige og kommunikative. Og ja, det er et omfattende sæt færdigheder, som sjældent kommer helt af sig selv. Heldigvis er Aros Mini MBA en af de mest ambitiøse lederuddannelser i branchen, og den ruster dig netop til at påtage dig en leders ansvar.

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

Tag del i diskussionen

Kommentarer (7)Tilføj kommentar

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.