Er du også alt for perfekt?

Perfektionisme kan være en stærk drivkraft, der hjælper dig til at levere en uovertruffen rapport eller årets bedste tale. Men det kan samtidig være en klods om benet og gøre dig til genstand for himmelvendte øjne. Her er vores bedste tips til, hvornår du skal fokusere på detaljerne, og hvornår du skal sluge et par kameler.

Af uddannelseschef Anders Rosenlund

Du er sikkert enig med mig i dette: Det er en fantastisk tilfredsstillende sport at placere ens kolleger i perfekt afmålte kasser: “Ham der er et totalt sløsehoved!” “Hende der er en perfid perfektionist!”. Men virkeligheden er desværre sjældent så enkel, heller ikke når vi taler om perfektionisme. Sagen er nemlig, at langt de fleste af os er lidt perfektionistiske; det kommer blot til udtryk i forskellige sammenhænge.

Men hvornår kan det egentlig betale sig at lade perfektionisten i dig selv komme til orde? Og hvornår skyder du dig selv i foden?

Vælg dine kampe med omhu

Hvis du bruger en halv time på at læse korrektur på et foreløbigt arbejdspapir, du sender til tre nære kolleger, spilder du sandsynligvis din tid. Men hvis du bruger den dobbelte tid på at korrekturlæse din ansøgning om en intern forfremmelse, er tiden sandsynligvis givet godt ud.

Det handler med andre ord om at vælge sine kampe. Og er du ikke god nok til at vælge de rette kampe (det vil sige fravælge nogle af kampene), overbebyrder du dig selv unødigt. Og som en logisk følge af det ender du med at tage dine aftener i brug for at nå dine deadlines – eller løse dine samlede opgaver dårligere inden for de 37 timer.

Hold igen i den tidlige fase!

Når du arbejder med et første udkast, hvor du stadig knokler på at få styr på den overordnede idé, så lad perfektionisten sidde over et øjeblik – uanset om det handler om at skrive en tekst, udvikle et koncept eller ommøblere konteret.

I den tidlige fase risikerer din perfektionisme nemlig at dræbe kreativiteten. Det har du sikkert allerede hørt prædiket af ham-der innovationseksperten, der besøgte din arbejdsplads for et par år siden: “Skal I udvikle store linjer, være kreative og tænke ud af boksen, er det altafgørende, at I ikke begynder med at tænke i forhindringer, problemer og detaljer!” Og han har helt ret.

Hvornår skal du så være perfektionist?

Psykologen Tom Greenspon hævder, at begrebet “sund perfektionisme” er en selvmodsigelse. Han opfatter perfektionisme som en sygelig angst for at skuffe andre mennesker ved at lave fejl. Her ser vi dog lidt anderledes på perfektionisme. Vi opfatter en perfektionist som en person, der er exceptionelt god til at stille fokus på detaljerne. Og omend det i nogle sammenhænge skaber problemer, så er det samtidig en stor styrke.

Lad os sige, at du skal sælge en ny idé til en kunde. Du vil gerne overbevise kunden om, at de skal gå med på din idé, fordi de kun sidder på 7 % af markedet, og de burde sidde på meget mere. Kunden retter dig og forklarer, at de faktisk sidder på 12 % af markedet. Og allerede her, har du tabt! Du har sløset med din research, og det påvirker din troværdighed.
Perfektionisten ville have researchet bedre, dobbelttjekket sine resultater med andre kilder og i øvrigt ikke afrundet resultatet: “I sidder på 11,97 % af markedet”.

Tjek alle vores 100 kurser – og bliv en endnu mere perfekt medarbejder!

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

• Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
• Mødeledelse og facilitering (2 dage)
• Assertiv kommunikation (2 dage)
• Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
• At lede andre uden at være chef (3 dage)
• MasterClass i Psykologi (6 måneder)
• Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
• Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
• Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
• Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
• Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
• Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)