Forklaringen bag 17 sproghistorier I Ordsprog og talemåder

Hvorfor siger vi “en gang til for Prins Knud”? (og 16 andre finurlige sproghistorier)

Skrevet af Emil Ulrik Friis, vores in-house retoriker.
(Få endnu flere sprogtips på vores Internt kursus: Skriv korrekt dansk og Kursus: Lynkursus i korrekturlæsning).

Mød ballonskipperen Granberg (den gik ikke, Granberg), Karl Høvding (kålhøgen),
Harald Blåtand (bluetooth) og bjørnen der slog sin herre ihjel ved et uheld (bjørnetjeneste).

Find også ud af, hvorfor balletten på Frederiksberg i 1959 viste en scene en gang til for Prins Knud. Hvorfor det er en hemmelighed, hvad SPAM er en forkortelse for. Og hvorfor det er svært at komme i kridthuset, hvis du er kommet ind med firetoget!

Kom med på en eventyrlig rejse ind bag sprogets lukkede døre og få de sjoveste historier bag de interessante danske udtryk.

En gang til for Prins Knud

Prins Knud var søn af Christian d. 10. og far til Grev Ingolf. Udtrykket, som hans navn er en central del af, får det måske til at lyde, som om Knud ikke var for skarp. Men det er ikke helt fair.

Udtrykket stammer fra en vise af Birgitte Reimer i Cirkusrevyen fra 1959. Visen refererer til en begivenhed fra året inden i det dengang nyopførte Falkonercenter på Frederiksberg. Her var Knud til premiere på balletten ”Det forsinkede stævnemøde”. Den indeholdt især én kontroversiel scene, som direktøren Blicher-Hansen interesseret spurgte ind til Knud og hans kones holdning til efter stykket.

Men skuffet måtte han høre Knuds kone, Caroline Mathilde, konstatere, at de slet ikke havde set scenen, da den primært foregik i den side af scenen, som man ikke kunne se fra kongelogen. Så Blicher-Hansen kommanderede ensemblet til at spille scenen igen, kun for prinseparret og BT-journalisten Arne Myggen Hansen.

Dagen efter skrev Hansen en artikel om episoden. Og den artikel må Birgitte Reimer have læst, for året efter blev den altså grundlag for den berømte vise, som gik på episoden og på den udbredte opfattelse, at Knud var en lille smule langsom i opfattelsen. Den opfattelse hænger ved, for i dag tager vi den stadig ”en gang til for Prins Knud”, når nogen ikke helt har forstået noget.

Stikke op for bollemælk

Det var et hårdt liv med krævende fysisk arbejde at leve i det gamle bondesamfund. Den hårdeste af alle tjanser havde ”opstikkeren”. Han skulle stå med høtyven og ”stikke” neg op på vognen. Og senere også fra vognen op på høloftet. Det må have syret noget så modbydeligt i skuldrene. Så det var forståeligt nok ikke noget, man gjorde for en ringe hyre.

Og hvis der var noget, der ellers kendetegnede en ringe hyre, så var det den billige og noget kedelige ret ”bollemælk”. Det var ganske simpelt boller overhældt med varm mælk. Og det var altså slet ikke nok betaling for en opstikker. I hvert fald ikke for de opstikker-svende, der syntes, at de var mere værd. De stak bogstaveligt talt ikke op for bollemælk. Det har ledt til talemåden, som vi stadig i dag bruger til at beskrive dem, der ikke finder sig i hvad som helst.

Kålhøgen

Når man er kålhøgen, er man kåd, selvsikker og/eller indbildsk.

Der er to udbredte teorier om oprindelsen. Den første (og lidt kedelige) er, at ordet kommer af ”karl” og ”høj”. Altså en karl, der er lidt for højt på strå, i tråd med udtrykket kæphøj. Udtrykket skulle så være udviklet gennem fortrinsvis jysk dialekt fra ”karlhøj” til ”kålhøg”.

Den anden (og lidt mere kuriøse) teori er, at udtrykket skulle være en forvanskning af ”Karl Høvding”; en karakter fra folkevisen af samme navn.

I visen sidder Karl Høvding på “Rabis ø” og plaprer om sin fæstemø – i øvrigt et herligt udtryk, der betegner en ugift kvinde, som har givet en mand løfte om ægteskab. Altså en slags forløber til forlovelsen.

I næste vers skal Karls fæstemø, trods hendes løfter til Karl, giftes med hans gode ven: svenden ”Hr. Magnus” (ja, det gik stærkt i de gamle folkeviser). Det ville Karl Høvding ikke finde sig. Så han sejler hjem for at tage med til brylluppet. Og under festen hopper han en tur i brudesengen med sin fæstemø, som jo ellers lige var godt i gang med at blive gift med Magnus. Det er Magnus (ikke overraskende) ret så utilfreds med, så han udfordrer Karl til en slags gammeldags duel.

Her kunne man godt tro, at der var lagt op til en god actionscene. Men i de gamle folkeviser var der ikke så meget omsvøb. Så i en enkelt sætning får vi at vide, at Karl kløver Magnus i to. Med et guldombundet sværd, endda. Han stak ikke op for bollemælk, ham Karl.

At være en morderisk charlatan er nok lige skridtet videre, end hvad vi ville kalde kålhøgen opførsel i dag. Men efter 600 års nedtoning og dialektal forvanskning har vi i dag et fantastisk udtryk for indbildske personer. Og for sømænd, der slår gomme ihjel med guldsværd og stjæler deres brude. Ja, der er i sandhed et udtryk for alt.

At ”være i kridthuset”

Et hus af kridt. Det lyder som noget, Den Store Stygge Ulv ville have nemt ved at besejre. Men et kridthus er slet ikke et hus. Det er i stedet en lille cylinderformet metalbeholder, som var populær at bære i 1600-1700-tallet. Det svarede lidt til at have en kuglepen på sig, for det ene rum var (som navnet antyder) til skrivekridt.

Men det er det andet rum, der er interessant i forhold til at ”være i kridthuset”. Det blev nemlig brugt lidt ligesom en pung eller håndtaske i dag. Der kunne man have småmønter, men også små genstande, der mindede en om de personer, som man holdt mest af. Så hvis du var repræsenteret i nogens kridthus, måtte personen have varme følelser for dig. Med andre ord var det et tegn på højeste affektion at være ”i kridthuset” hos nogen.

Kan du sætte kommaerne rigtigt?
Tag kommatesten her!

Bjørnetjeneste

Lad os lige starte med at få på plads, hvad bjørnetjeneste overhovedet betyder. Er en bjørnetjeneste en stor tjeneste eller en tjeneste, der gør mere skade end gavn? Det kan faktisk betyde begge dele. Men når du har hørt historien bag ordet, vil du vide, hvorfor den ene betydning giver langt mere mening.

Udtrykket kommer fra en fabel af La Fontaine. I fablen forsøger en bjørn at fjerne en flue fra sin sovende herres pande. I sig selv en ganske velment handling. Bjørnen bruger imidlertid en stor sten til at fjerne fluen og ender derfor med at slå herren ihjel. Det kunne man måske have sagt sig selv ville ske, men det gjorde denne bjørn altså ikke. Og af den grund har vi i dag udtrykket “en bjørnetjeneste”, der betyder en velment handling, der ender med at gøre mere skade end gavn.

For 20 år siden brugte Weekendavisen udtrykket om en meget stor tjeneste. Og så havde vi balladen.
Bjørnetjeneste blev nemlig derved et såkaldt pendulord. Det er et ord, der først betyder det ene og derefter betyder det stik modsatte. Det er ligesom forfordelt (at få mindre end andre/at få mere end andre) eller søndagstøj (fint tøj/afslappet tøj). Og den slags dobbeltbetydning giver jo en djævlens masse palaver.

Bluetooth

Det er ikke kun de spøjse talemåder og gamle ord, der gemmer på sjove og interessante historier. Et af de nyere ord med en interessant oprindelse er “Bluetooth”. Det er nemlig opkaldt efter vores helt egen Harald Blåtand (som på engelsk hedder Harold Bluetooth). Han er kendt for at have været særligt diplomatisk, og han lagde grundstenene til bedre kommunikation mellem tidens stridende parter.

Det passer ganske godt sammen med det, som var ideen bag bluetooth-teknologien. Den er nemlig et resultat af ønsket om en fælles teknisk standard for kortrækkende, trådløs dataoverførsel.

I øvrigt er der en sjov detalje, som du fremover kan blære dig med at vide: Bluetooth-logoet er dannet af runetegnene for Harald Blåtands initialer.

Den gik ikke, Granberg

Udtrykket ”Den gik ikke, Granberg” kan bruges til at gnide salt i såret på en person, som forsøger at gøre noget, der mislykkes. Hvis du kender historien om udtrykket, så ved du også, at det var lige præcis sådan, det blev brugt første gang.

Vi skal tilbage til en sommeraften i 1857. På taget af hofteatret i København står Victor Granberg, en uheldig ballonskipper fra Stockholm.

Han rusker i tovene til sin luftballon, fordi de har sat sig fast i tagstenene på teatret, så hans ballon sidder fast. Granberg har allerede en uge før aflyst sin ballonrejse fra København til Sverige, fordi der var gået hul på hans ballon. Nu forsøger han at redde æren og få sin ballon fri af hofteatret, så han ikke skal skuffe københavnerne med en fiasko for anden gang i træk. I sin iver er han kravlet ud af sin ballon for at forsøge at vriste den fri. Og da han endelig får tovene revet løs af tagstenene, stiger hans ballon til vejrs så hurtigt, at han ikke kan nå op i den igen.

Granberg må stå tilbage på taget af det kongelige hofteater i rollen som ufrivillig kongelig hofnar og se ballonen – der skulle have ført ham til succes og beundring – forsvinde ud af syne. Tilbage er kun de hånende københavnere, som står på tilskuerpladserne og råber de velkendte ord til ham.

Sandwich

Du vidste måske ikke, at ”sandwich” har en sjov baghistorie. Du kender sikkert godt det der med, at der er et ord, man ikke kender baggrunden for, og så gætter man på, at det nok stammer fra en eller anden person, der hed det engang. Og det er næsten altid forkert.

Men ikke i det her tilfælde. Udtrykket ”sandwich” stammer nemlig fra John Montagu, som var Jarlen af … Ja, du gættede det: Sandwich.

John Montagu (eller Jarl Sandwich, om man vil) havde en slem tendens til ludomani (navnlig kortspil). Så slem, at han dårligt nok havde tid til at rejse sig og spise, da hans spil ofte var meget langtrukne. Så i stedet for at tage sig tid til et propert måltid blev han berømt for at spise håndmadder, som bestod af tynde skiver koldt kød mellem stykker af brød. Så skulle han hverken lægge kortene for at bruge en gaffel, eller spise kød med de bare hænder, som ville resultere i fedtede spillekort.

Jarlens medspillere kunne godt se fidusen, så de begyndte at bestille “det samme som Sandwich”. Og som det nogle gange går, kom et fænomen, der var tæt associeret med en bestemt person, til at gå under personens navn. Derfor har vi siden ca. 1770 kaldt den lille håndmad for en sandwich.

Bonusviden: Navnet Sandwich er meget ældre end Jarlen selv. Han tog sin sandwich-titel fra familiens slot i Sandwich, Kent. Slottets navn kommer fra det oldengelske udtryk sandwicæ, som betyder ”sandet havn”. Så næste gang du skal bestille en sprognørdet gamblersnack, kan du bare bede om en sandet havn med roastbeef.

Ingen ko på isen

Udtrykket plejede at være en smule længere, og lidt mere selvforklarende: ”Ingen ko på isen, så længe rumpen er i land”. Altså, at så længe noget af koen stadig er på land, kommer den ikke til at gå gennem isen. Og det ville være et problem. Men når der er ”ingen ko på isen” er benene altså stadig på land. Med andre ord: Der er ikke noget problem.

Røven af fjerde divison

Udtrykket bliver ofte brugt i sportens verden, og det er måske derfor, at mange tror, det kommer fra 4. division i fodbold. Men udtrykket har en mere militant oprindelse. Det kommer nemlig fra krigen i 1864. Her gjorde 4. rytterdivision sig uheldigt bemærket, da de, i stedet for at forsvare deres position, ad flere omgange tog retræte. Mange syntes, at retræten var lidt for velvillig. General Cai Hegermann Lindencrone, som ledte divisionen, fik derfor øgenavnet General Baglæns. Og om hans tropper sagde man den lidet flatterende, men i dag meget kendte sætning: ”Man så kun røven af fjerde division”.

I dag har udtrykket dog en helt anden betydning. Det bruges ikke så meget om soldater på retræte, men snarere om nogen eller noget, der er exceptionelt ringe. Eksempelvis et fodboldhold, der spiller som nogle fra ”røven af fjerde division”.

Og det er egentlig ret mærkeligt. For vi har slet ikke nogen ”fjerde division” i dansk fodbold. Og hvis der menes serie 4, så skulle jeg hilse og sige, at gutterne i den liga saver igennem i en sådan grad, at det snart havde været mere betryggende at stå på slagmarken end i startelleveren. Det kan godt være, de ikke spiller særligt poleret fodbold, men der er ingen General Baglæns på midtbanen der!

Som sproginteresseret kan du jo være med til at slå et slag for at bruge udtrykket i sin gamle, militante betydning. Eller i hvert fald for at udrede misforståelsen om den sportslige oprindelse.

Læs også denne artikel (som 450.000 andre!):
25 ting, der får kloge mennesker (som dig) til at lyde dumme

Komme ind med firetoget

I gamle dage gik der regelmæssigt et tog fra Fredericia, som ankom i København hver dag klokken fire – ja, dengang kørte togene til tiden! Deraf altså navnet ”firetoget”. Passagererne var primært unge tjenestepiger og håndværkersvende in spe. De havde ry for at være uerfarne, naive og smågenerte.

At være ”kommet ind med firetoget” betyder derfor, at man er uerfaren og måske lidt naiv (eller ligefrem dum). Det kan passende bruges om sjællandssnuden, der har forvildet sig vest for bælterne og ikke forstår den jyske levemåde. Eller om den forvirrede jyde i storbyen, der ikke helt er i sync med Københavns iltre tempo. Eller bare om arbejdspladsens nye elev, der ikke forstår, hvor han skal lede, når han bliver bedt om at hente en skruetrækker i “svangerskabet”.

Fyret på gråt papir

Det er skidt at blive fyret. Og det er ekstra skidt at blive fyret på gråt papir. Udtrykket betyder nemlig, at man er blevet fyret, fordi ens arbejdsgiver har været meget utilfreds. Udtrykket kommer fra hæren og har en ganske bogstavelig forklaring.

I hæren skrev man nemlig før i tiden fyresedler på gråt papir. Og måske stadig? Hvis du er fra hæren må du meget gerne gøre os klogere i kommentarsporet nederst på siden. Eller send gerne artiklen til en ven derfra.

Om det bevidst har været for at understrege det triste i situationen er usikkert, men det har næppe gjort brevet mere rart at modtage.

Download e-bogen: “99+1 hemmeligheder om kommunikation”
(åbner i nyt vindue)

O.K.

Udtrykkets ophav er en evig diskussion, og trods mange udbredte teorier er der ikke noget klart svar på en egenhændig oprindelse.

Den mest kuriøse og sejlivede teori (som dog er blevet modbevist utallige gange) er, at udtrykket skulle stamme fra den amerikanske borgerkrig. Teorien er, at telegraflinjerne til enhver tid kunne blive brudt, hvorfor man måtte fatte sig i korthed og få sagt det vigtigste først. Hvis alt var, som det skulle være, startede man derfor angiveligt ved at telegrafere ”OK” – Zero kills (nul dræbte).

Men udtrykket er set i forskellige former i vidt forskellige grene af sproget, som går langt forud for den amerikanske borgerkrig.

Således har vi udtryk som ”waw-kay” [”helt i orden”] fra det vestafrikanske sprog Wolof. Der er ”Ola Kala” fra græsk, som betyder noget i nærheden af ”alt er fint”. Eller det gamle franske udtryk ”aux quai”, som betyder ”til havnen”, sagt om handelsvarer, der ikke var problemer med. Eller det latinske kvalitetsstempel ”Omnis Korrecta” [”alt korrekt”].

Ingen sprognørdeklumme er komplet uden at have givet det gamle udtryk et skud. Det er måske fordi ”O.K.” er verdens mest udbredte udtryk. Det er sågar mere kendt end ”Coca-Cola” på andenpladsen! Og det siger da noget om, at det er et verdensomspændende udtryk. Det er derfor også ganske plausibelt, at udtrykket stammer fra mange forskellige steder, og blot i moderne tid er blevet forenet i det velkendte udtryk, vi bruger i dag. Og tak for det, så Coca-Cola ikke får lov at tage den ærefulde førsteplads.

Pernittengryn

Du kender sikkert en, der er pernittengryn. Det er en, der lægger unødig vægt på ubetydeligheder. Hvis du er en ivrig sprogkrakiler, så er du sikkert også selv blevet kaldt pernittengryn af nogle, der ikke forstår, at sproget ingenlunde er en ubetydelighed!

Historien bag udtrykket kommer fra et gammelt folkeeventyr om en mand, ved navn Per. Han lånte, som den flinke mand han var, sin nabo et pund gryn. Da naboen skulle levere pundet tilbage, gik Per i gang med at tjekke, om han nu også havet fået alt det, han var skyldt. Og det havde han ikke! Der manglede nemlig 19 gryn. Så Per bad naboen om at tilbagebetale de manglende 19 gryn. Og trods Pers gavmildhed blev naboen, forståeligt nok, lidt irriteret over Pers nøjeregnende vægt. Så han begyndte at kalde Per for “Per-nitten-gryn”.

Fanden og hans pumpestok

Udtrykket defineres som ”alt muligt andet af lignende, besværligende slags”. Som når man skal i lufthavnen og både skal checke ind, scanne boardingkort, vise pas, åbne tasker, smide sko og fanden og hans pumpestok!

Ingen ved med sikkerhed, hvorfor man siger det besynderlige udtryk. Men ordet ”pumpestok” er jo ikke lige et, vi går og bruger til hverdag, så de fleste teorier starter med et forsøg på at spore sig tilbage til det ord. De fleste mener, at det kommer af det latinske dåbsritual, hvor man blandt andet siger ”Abrenuntias Satanae… et omnibus pompis ejus”. Eller på mere velkendt dansk: Forsager du djævlen og alle hans gerninger.

Pompis er således angiveligt blevet til pumpestok. Pompis er desuden en bøjningsform af pompa, som betyder optog, følge eller pragt og herlighed (jævnfør et udtryk som pomp og pragt eller ordet pompøs). Og det passer jo meget godt med, at vi har oversat det til ”alle hans gerninger”. Men måske skulle vi i stedet forsage ”djævlen og hans pumpestok”. Det ville da i hvert fald give anledning til lidt klukken på bagerste række.

Fanden er løs i Laksegade

Fanden har smidt pumpestokken og er gået på rov i indre København! Historien går, at ukendte hærværksmænd hærgede Laksegade i september, 1826. Nok var det et værre spektakel, men det var ikke ligefrem noget ungdomshusoprør. For i stedet for brosten faldt valget af kasteskyts på – hold nu fast – “kartofler, tørv og pindebrænde”.

På trods af de udbredte problemer og det besynderlige kasteskyts kunne politiet ikke finde gerningsmændene, og de kunne heller ikke finde ud af, hvor de blev kastet fra. Konklusionen blev derfor, at det var Fanden selv, der stod bag. Det spøjse udtryk har hængt ved lige siden, måske på grund af sin fantastiske rytmik.

SPAM

Udtrykket ”spam” har over tiden udviklet sig til at betyde uopfordret markedsføring, særligt digitalt. Men det har det ikke altid betydet. Ordets udvikling er relativt moderne og ualmindeligt velunderbygget. Det er derfor meget interessant, da det har en veldokumenteret og tydelig udvikling, som er meget symptomatisk for, hvordan slang udvikler sig ud fra popkulturelle referencer. Men det kommer vi til om lidt.

Ordet i sig selv kommer egentlig fra et ganske specifikt produkt, nemlig svinekød på dåse fra firmaet ”Hormel Foods Corporation”. Produktet eksisterer stadig i dag, men havde sin storhedstid under de to verdenskrige. Hvorfor Hormel valgte at kalde deres dåsesvin for SPAM er der mange teorier om, men en talsperson for Hormel har angiveligt udtalt, at ”kun ganske få kender den sande historie”. Måske fordi den sande forklaring ikke er særligt flatterende. Teorierne går således på, at SPAM er en sammentrækning af mindre appetitlige ord som ”Spiced ham”, ”shoulders of pork and ham” eller redaktionens favorit: ”Spare meat”. Ellers tak.

Så langt, så godt. Men altså, der er sgu da langt fra dåsekød til uønsket markedsføring … udover at begge dele lyder som noget, man måske helst vil undgå. Så hvad har det lige med hinanden at gøre?

Bindeleddet er en Monty Python-sketch fra 1970, som du kan se lidt længere nede på siden. I sketchen overtager SPAM pladsen for næsten alle andre ingredienser. Man kan således få retter som ”SPAM, æg, SPAM, SPAM, bacon og SPAM”. Og gradvist overtager ordet SPAM også pladsen for alle mulige andre ord, indtil absurditeten (i klassisk Monty Python-stil) crescendoer i en bizar krostue-vise, hvor vikinger synger deres hyldest til ”glorious SPAM, wonderful SPAM”.

Der skulle gå nogle år, hvor sketchen lå i folks bevidsthed som et kultfænomen, før ordet fik sin nutidige betydning. I internettets tidlige år begyndte man at se påtrængende reklamer dominere billedet på diskussionsfora, meget på samme måde som vi kender det i dag. Måden, hvorpå reklamerne erstattede det reelle indhold, mindede brugerne om den populære sketch. De begyndte derfor sarkastisk at omtale reklamerne som ”SPAM”.

Da e-mail blev allemandseje i 90’erne var udtrykket allerede udbredt. Og før SPAM-filtrene blev lige så effektive som i dag, var der ofte andet end vigtige nyheder, mødeindkaldelser og kattevideoer i indbakken. De nigerianske prinser var åbenbart allerede dengang i problemer, og der var andre end mig, som også fik skudt i skoene at have behov for et vognlæs viagra. Derfor begyndte man at bruge det bekendte begreb, som stadig i dag primært benyttes til at betegne uønskede e-mails.

En sidste kuriøs detalje om udtrykket spam er, at det i folkeetymologien har dannet et såkaldt ”backronym” (en nyfortolkning af et akronym eller en forkortelse). SPAM er som bekendt ikke reelt et akronym, selvom det ligner det. Men mange tror fejlagtigt, at det står for ”Shit Posing As Mail”. Så hvis du hører nogen udlægge den teori, kan du nu give dem den rigtige forklaring.

Du kan se den vanvittige sketch fra Monty Pythons Flying Circus her:

Kender du en sjov historie om et ord eller udtryk? Eller har du et ord eller udtryk, du gerne vil have os til at undersøge? Så del det med os i kommentarfeltet nederst på siden. Mange har allerede delt nogle fantastiske historier, som du kan læse dernede.

PPS

Kender du nogle sprognørder, der også ville elske en artikel som denne? Så del den med dit netværk ved at bruge knapperne herunder.

Klik her, og hent GRATIS vores e-bog:
“99+1 hemmeligheder om kommunikation”