Få styr på nerverne under dine præsentationer (4 skarpe tips)
Skrevet af Dya, underviser på vores Kursus: Præsentationsteknik for nervøse.
De fleste af os bliver nervøse, når vi skal holde en præsentation. Det er helt naturligt, og adrenalien kan endda styrke vores performance. Men for nogle tager nervøsiteten over og spænder ben for en ellers fremragende og gennemtænkt præsentation. Det er synd og skam – men der er heldigvis håb forude.
Her giver vi dig nemlig fire helt enkle præsentationsteknikker, som kan hjælpe dig til altid at servere en spændende og medrivende præsentation – selvom du er nervøs.
1. Kend din indgang – kend din udgang
“Du må aldrig gå op på en talerstol, uden at vide hvordan du kommer ned fra den igen.” – Det er det første råd, som nystartede retorikstuderende får på universitet. Og alle – uanset om de skal op på en talerstol eller ej – kan bruge dette råd til at få en mere sikker præsentationsteknik.
Det er ofte urealistisk at lære hele din præsentation udenad – selvom det måske ville være meget betryggende! Men du kan gøre noget andet, der ofte virker lige så godt, hvis ikke bedre. Du kan lære de allerførste og de allersidste linjer udenad.
Hvis bare de første tre sætninger sidder helt fast, er du sikker på at komme godt fra start – og så får du selvtillid til resten. Hvis du samtidig har lært dine afsluttende sætninger udenad, så ved du gennem hele din præsentation, hvor du skal ende, og du har derfor et mål at pejle efter, mens du taler dig igennem dit materiale.
Når du ved, præcis hvordan du skal ende og begynde, så løfter det altså ikke kun din start og din slutning, men hele din præsentation. Du bliver mere sikker, fordi du starter med at opbygge en selvtillid, og du taler hen imod et klart mål.
Lær din begyndelse og din afslutning udenad
Kig publikum lige i øjnene – men kun en ad gangen!
Du laver ikke fejl – du gør dig erfaringer
Træn og få feedback og coaching fra en instruktør
2. Kig dem lige i øjnene!
“Tal til én, og du taler til alle. Tal til alle, og du taler til ingen.” – Sådan lyder et gammelt ordsprog om øjenkontakt under taler.
Det lyder måske angstprovokerende at skulle kigge en person lige i øjnene, mens man taler og er nervøs, men ofte virker det lige omvendt. Find et venligt ansigt blandt publikum og hold øjenkontakt med den person, så længe det føles behageligt. Derefter kan du lade dine øjne søge efter endnu en, der ser venlig ud og tage øjenkontakt på ny.
Du vil fremstå langt mere nærværende, end hvis du forsøger at kigge på alle på en gang, og samtidig virker det beroligende på dig selv.
3. Du laver ikke fejl – du gør dig erfaringer
“Show me a person who has never made a mistake, and I’ll show you someone who has never achieved much” – Vær okay med at lave fejl! Det er måske det sværeste råd at implementere, men samtidig er det måske det mest effektive til at slippe af med din nervøsitet.
Accepter, at du er på en indlæringskurve, og at det ikke kun er “okay” at lave fejl – det er faktisk direkte nødvendigt, for at du kan bevæge dig op ad denne kurve. Hvis din præsentation ikke går helt efter planen, så se det ikke som en fejl, men som en erfaring, du kan lære noget af og derfor skal være glad for.
Vær glad for dine fejl, for de lærer dig at blive bedre. Det er lettere sagt end gjort, men det er en indstilling, som kan hjælpe dig til at blive langt mindre nervøs!
4. Træning, træning, træning
Ingen teknikker er noget værd, hvis ikke de bliver øvet. Det er en stor fordel at øve sig på et kursus, hvor man kan få konkrete råd fra en instruktør. På Aros Business Academy har vi udviklet kurset Præsentationsteknik – for særligt nervøse, og vi har stor erfaring med at hjælpe folk af med deres nervøsitet og gøre dem til overbevisende og dygtige talere. Se datoer og tilmeld dig her – og overvind din nervøsitet! Hvis du blot er ‘almindeligt’ nervøs, kan du kigge på dette kursus Præsentationsteknik med gennemslagskraft.
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)