Tips fra “Korrekt komma”: Tegnene – læsernes bedste ven
Få 100 % styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle på vores Kursus: Korrekt komma - og de andre tegn
Du må ikke undervurdere tegnsætningens betydning for, hvordan læserne opfatter både tekst og budskab. Det er ikke bare nogle prikker og streger.
- Læs din tekst højt for dig selv → På den måde opdager du hurtigt svage punkter i din tegnsætning.
- Sæt flere punktummer → Grundlæggende kan du slippe for mange fejl ved blot at udskifte nogle af dine kommaer med punktummer. Kan sætningen deles op i to? Så gør det. Din tekst bliver mere enkel og overskuelig af det.
- Tænk tilbage på folkeskolen → Kryds-og-bolle-teknikken lever stadig i bedste velgående. Så sidder du med en tekst, der bare skal være lige i øjet, så husk på din barnelærdom fra folkeskolen og find blyanten frem.
- Brug semikolon, når punktum er for stort → Semikolon er en mellemting mellem et punktum og et komma. Du kan bruge semikolon til at vise, at to sætninger hører sammen.