calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Sådan omsætter du brok til nytænkning

  • 3820

I sidste uge advarede vi om, at for meget brok dræber hjerneceller, men brok kan faktisk også være et super effektivt værktøj til nytænkning. Lær, hvordan du omsætter andres brok til nye idéer med disse 4 trin. 

Der havde aldrig været en fransk revolution, hvis ikke der også havde været brok. Det samme kan man sige om kvinders stemmeret. Fremdrift sker nemlig først, når nogen siger fra og begynder at forestille sig, at tingene kunne være anderledes. Så uanset om du er leder, medarbejder eller selvstændig, er der værdi at hente i brok fra dine omgivelser.

Trin 1: Lær at anerkende brok

Vil du blive ekspert i at omsætte brok til nytænkning? Eller har du allerede rigtig mange gode idéer, men ved ikke, hvordan du kommer videre med dem? Så burde du tage et kig på vores kursus i Design Thinking.

Indimellem er der brokkehoveder, der brokker sig for brokkens skyld. Dem kan du ikke gøre så meget ved. Men hvis du er opmærksom, vil du opdage, at langt det meste brok kan danne grobund for nye muligheder, idéer og indsigter. Lytter du, er nærværende og tager brokken seriøst, får du nemlig et unikt indblik i en medarbejders, partners eller kundes behov. Måske får du det endda, før de selv rigtig er klar over det – og det kan blive guld værd!

Trin 2: Kategorisér dine indsigter

Når du har lagt øre til (eller observeret) brokkeri, så notér det. Det kan være på din smartphone, et stykke papir eller måske endda en notesbog til formålet. Inddel dine noter i relevante kategorier som fx “Tekniske udfordringer” eller “Utilfredse kunder”. Dyk ned i den enkelte kategori og se, om der er nogle mønstre i brokkeriet. Måske er der et tilbagevendende tema om manglende kommunikation i kategorien “Utilfredse kunder”. Det kan tyde på, at der er et oplagt udviklingspotentiale i kundekommunikationen.

Trin 3: Forvandl dine indsigter til nye idéer

Det er her, det bliver tricky. For det er jo ikke nemt lige at finde på noget, som ingen andre har tænkt på før. Her skal du virkelig udnytte det unikke indblik, du har fået i din målgruppe ved at lytte til deres brok. Brainstorm over indsigterne – allerhelst i fællesskab med andre. Hvad er problemet med den nuværende kundekommunikation? Hvordan kan du ændre den på en måde, der også er profitabel for dig og din arbejdsplads eller virksomhed? Her må du faktisk meget gerne tage ja-hatten på igen. Jo flere idéer, jo bedre!

Trin 4: Sæt i gang!

Før du ved af det, kommer den helt rigtige idé. Så er det tid til at begynde at udvikle på den, måske med en pitch eller en prototype. Men hvordan du gør det er altså et helt blogindlæg for sig selv. (Psst! Hvis du ikke kan vente, kan du jo tage på vores kursus i Design Thinking, hvor vi gennemgår alle trin fra problemfinding til (næsten) færdigt produkt).

God fornøjelse med alle brokkehovederne!

 

PS: Idéudvikling kan gøres på så mange måder, at det efterhånden er en hel videnskab. På vores kursus Facilitering og Co-creation arbejder vi blandt andet med, hvordan du faciliterer den perfekte brainstorm eller et møde, der får alle deltagere med i udviklingsprocessen.

 

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.