calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Sådan bliver du klogere (mens du ligger på stranden)

Hvis du gerne vil arbejde mere med din udvikling skal du overveje vores Kursus: Positiv psykologi

Det vigtigste, du kan gøre for din fremtid, er at have en plan.

En karriereplan?

Nej, en udviklingsplan: En plan for, hvordan du skal blive klogere og dygtigere.

Og sådan en kan du jo passende bruge ferien (eller de rolige arbejdsdage i ferieperioden) på at lægge. De fleste forstår jo godt vigtigheden af karriereplanlægning. Men de glemmer at lave en plan for, hvordan de skal blive klogere og dygtigere.

Og det er et stort problem. For hvis du ikke udvikler dig som menneske og medarbejder, så løber din karrieres potentiale fra dig. Det sker ofte, at folk lærer hen ad vejen og derfor aldrig rigtig er gode nok til det, de laver lige nu. Det kan du gøre bedre. Og det gør du med en udviklingsplan.

Sådan en er egentlig ganske simpel at lave. Du skal overveje, hvordan (og på hvad) du vil blive klogere og sætte nogle konkrete tiltag på.

Du kan grundlæggende blive klogere på tre måder:

  1. Du kan læse
  2. Du kan øve dig
  3. Du kan blive undervist

 

1# Hvad skal du læse?

At læse sig klogere er nok den mest udbredte strategi. Og det er det fordi, det er nemt. Det er billigt. Og det er fleksibelt. Derfor er det også en oplagt ferieaktivitet. Der skal selvfølgelig være plads til en Adler-Olsen i solen. Men det giver nu altså noget lige at bruge en time eller to på noget faglitteratur også. Jeg plejer derfor altid at have mindst én kompetencegivende bog med i tasken.

Og den behøver ikke været lavet af papir. Du kan jo også tage et arsenal af e-bøger med på din tablet. Eller en lydbog til bilen/flyet.

Hvis du ikke altid lige er i humør til at bruge alle sommeraftenerne på at gnave dig igennem 671 siders Thomas Piketty, så kan jeg varmt anbefale dig også at følge nogle gode blogs. Og du kan jo passende starte med denne her.

Planlægningen af din læseaktivitet afhænger selvfølgelig af din læsehastighed og hvor meget tid, du sætter af. I almindelige hverdage budgetterer jeg med at læse 10 sider pr. dag + én blogartikel og/eller ét nyhedsbrev. I ferier får den et seriøst hak op. Typisk planlægger jeg 50 sider pr. dag. De fleste blogs står stille i ferien, så jeg får samlet op på dem, hvor jeg er lidt bagud, men ellers er jeg selv mest til at læse papirbøger i solen.

Når du har en plan for dit ”læsebudget”, så er det jo ikke mere kompliceret end at tælle siderne i dine bøger og sætte en dato for, hvornår du skal være færdig med dem. Og nu kommer det uendeligt simple, men uhyre vigtige, som alle glemmer: Skriv ind i din kalender, hvornår du skal være færdig – og hvilken bog du skal starte på derefter!

Rigtig mange rammer nemlig en bølgedal mellem bøgerne/artiklerne, hvor de går helt i stå. Det plejede jeg også selv altid at gøre. Nu har jeg fast en ny bog i kalenderen ca. hver måned, plus at jeg altid vil læse minimum én blogartikel pr. dag.

 

2# Hvilke øvelser skal du foretage dig?

Der ligger et meget ofte overset arbejde i at omsætte de ting, du læser og lærer til egentlig brugbare kompetencer. Det er uhyre svært at gøre selv. Det kræver derfor, at du deler dine erfaringer med ligesindede og eksperter/mentorer/ledere. Og det kræver, at du laver en plan for nogle konkrete øvelser, hvor du får arbejdet med din løbende nye viden.

De pædagogisk gennemtænkte bøger har typisk øvelser indskrevet. Men det er desværre langt fra altid tilfældet. Så må du søge inspiration blandt dine mentorer, du må sætte fokusområder for dig selv, som du øver dig på, og du må søge inspiration på nettet.

Jeg har eksempelvis i kalenderen, at jeg over sommeren skal øve min stemmeføring. Det fik jeg nogle gode øvelser til af vores underviser, Dya, som jeg brugte til den seneste blogartikel om stemmetræning.

 

3# Hvilke begivenheder skal du deltage i?

Begivenheder som kurser, uddannelser, workshops og konferencer giver dig konkret viden fra eksperter og ofte også øvelse med feedback. Hvis du har valgt din undervisning klogt, så har du valgt noget, hvor eksperten har tilpasset undervisningen til dine behov. Den slags tilpasning får man desværre ikke med læsning og øvelse. Undervisning er derfor ofte en dyrere løsning. Men også den med klart størst effekt.

Har du allerede nu nogle konferencer, workshops eller kurser, du skal deltage i?

Jeg forsøger selv at holde mig opdateret ved at tage på kursus eller til konference eller foredrag 3-6 gange om året. Jeg anbefaler alle, der tager deres karriere seriøst, at tage til en kompetenceudviklende begivenhed ca. en gang i kvartalet. Det vil eksempelvis sige et kursus, hvor du tilegner dig en ny, karrierefremmende kompetence. Ikke bare et kursus, hvor du bliver opdateret på regler eller viden, du allerede havde i nogen grad.

Hvis du gerne vil have sparring på, hvad du vil få mest ud af at deltage i, så kontakt os nu på info@arosbusinessacademy.dk eller tlf: 70 278 279.
Vi har åbent hele sommeren, så når du får lidt inspiration i sommerhuset, er du velkommen til at ringe. Så kan vi måske også få lov at høre havet i baggrunden, mens vi hjælper dig fra vores sauna af et kontor 😉

PS

Du kan selv søge inspiration til dit næste kursus her: Kurser og uddannelser

Prøv eksempelvis at se vores kategori for de mest populære kurser.

 

 

Tag del i diskussionen

Kommentarer (5)Tilføj kommentar

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.