Top 5 værste kropssprogsfejl, som du ikke må begå!
Skrevet i samarbejde med Dya, vores ekspert og underviser i præsentationsteknik. Du kan lære resten af hendes tricks på vores Kursus: Præsentationsteknik med gennemslagskraft! eller få personlig sparring på hendes Kursus: Soloforløb: Præsentation og kommunikation
Dårligt kropssprog ødelægger selv den mest velforberedte præsentation. Her er top 5 af fejl, som du ikke må begå!
#5 – Du genbruger dine håndbevægelser
På femtepladsen har vi en lille fejl, som du især er i risikozonen for, hvis du umiddelbart synes du ellers har ret godt styr på din præsentationsteknik. Dem, der tror de er rigtig gode, bruger nemlig deres hænder meget, hvilket i sig selv er okay, men de fleste bruger den samme håndbevægelse til næsten alting.
Måske har du også en yndlingsbevægelse, som du bruger til at kommunikere alt med. Din yndlingsbevægelse er måske god i sig selv, men hvis den skal betyde alt, ender den med at betyde ingenting og mister dermed fuldstændigt sin effekt. Og i værste tilfælde bliver det helt komisk og meget forstyrrende for dine tilhørere.
Tjek vores populære kursus i Præsentationsteknik. I løbet af to intense kursusdage får du alle teknikkerne til at blive en overbevisende formidler.
Husk, at godt kropssprog ikke er noget værd uden god stemmeføring. Det kan du blive ekspert på med vores kursus i stemmetræning og kropssprog.
#4 – Dine øjne flakker
Nogle talere prøver at gøre det så godt, at de faktisk gør det rigtigt skidt. Du har sikkert fået at vide, at du skal huske at “kigge rundt”, så alle i lokalet føler, at de bliver talt til. Det er også et udmærket råd, men husk altid: Én person ad gangen!
Hvis dit blik flakker rundt fra side til side og forsøger at tage kontakt til alle på en gang, kommer du til at virke mere fraværende end nærværende.
Husk den gamle regel om øjenkontakt:
“Tal til én, og du taler til alle. Tal til alle, og du taler til ingen.”
#3 – Du har hænderne i lommen
Nu tænker du måske: “Alle ved da, at man ikke skal have hænderne i lommen, mens man giver en præsentation!”, men at placere den ene hånd i lommen giver mange talere en tryghedsfølelse, og derfor kan man faktisk opleve relativt gode talere, der står med den ene hånd i lommen, mens de taler.
Hænderne i lommen ser dog altid dybt uengageret og umodent ud – uanset om du er teenager eller professor. Det er især mænd, der begår fejlen, og derfor kommer hænderne i lommen “kun” ind på en tredjeplads.
Foruden hånden i lommen, så pas også på med ikke at stå med korslagte arme. Det ser lige så uengageret ud. Og det har yderligere den ulempe, at det låser dine arme, og derved dræber din naturlige gestik.
#2 – Du glemmer at smile
Dit publikum bedømmer dig, i det øjeblik du indtager scenen. Hvis du smiler her, vil de intuitivt kategorisere dig som venligtsindet, og du vil dermed etablere dig selv som en troværdig person i deres bevidsthed.
Det glemte smil får derfor en andenplads på listen, fordi et stort potentiale går tabt. Du kan opnå en kæmpe troværdighed lige fra start ved bare at smile til dit publikum i et eller to sekunder. Ser du derimod sur, ligeglad eller stresset ud, når du går på scenen, så starter du i minus.
#1 – Du kigger ned – lige på det forkerte tidspunkt!
Djævlen ligger i detaljen.
En gang imellem kan du godt kigge ned i dit talepapir – eller endda ned i gulvet – uden at det gør dig utroværdig. Men mange har en vane med at kigge ned lige præcist på det forkerte tidspunkt, som får dig til at ligne en Emil fra Lønneberg, der lige har stjålet af småkagedåsen!
Det forkerte tidspunkt er, når der er lige omkring et halvt sekund tilbage af den sætning, du er i gang med. Kigger du ned her, fremstår du ekstremt utroværdig, fordi det er som om, du ikke kan stå ved det, du lige sagt. Du kan ikke se dit publikum i øjnene, fordi den påstand du lige har fremført enten er løgn, eller du skammer dig over den.
Det føles meget trygt at kigge hurtigt ned, når man færdiggør sin sætning, og derfor ser man meget ofte folk gøre det. Prøv at lægge mærke til det, næste gang du hører en præsentation. Eller næste gang, du selv skal holde en!
Og så øv dig på at lade være. Kig lige frem i et sekund efter du har færdiggjort din sætning, og vis alle, at du selv tror på den – så tror de også på den!
#0 – Her er det bedste våben mod dine dårlige vaner
Det mest effektive middel til at få styr på din teknik er at få sparring med en professionel instruktør. Hos Aros Business Academy har vi derfor udviklet et populært kursus i præsentationsteknik. Her lærer du alle kunstens regler for præsentationer – også godt kropssprog.
Hvis du er meget usikker omkring dine præsentationer kan vi anbefale dig vores kursus i præsentationsteknik for særligt nervøse.
Se datoer og tilmeld dig her og få erstattet dårlige vaner med gode tricks!
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)
Kommentarer (2)Tilføj kommentar
Christian Link Hansen
“Glemmer at smile” – det er så meget mig! Jeg er bare for nervøs til både at præsentere, huske alt og smile.. Det er lidt frustrerende. Men noget at arbejde på!
Rene Roland Hansen
Hej
Jeg er Rene’ 🦆 gay.
Jeg grad da jeg læste denne artikel
Jeg selv har mega meget respekt for hænderne i lommen, men jeg godtager dem som siger at det er en 🍻 verden. Jeg tror at enten gør man eller ikke. Som barn måtte jeg ikke gå med hænderne i lommen. Og idag r jeg mega bange for det.
Jeg vil bare sige 1000 tak til den ( Ulrik Friis). Tak. Jeg er atter overbevis. Jeg er model, sanger og skuespiller= de 3.
Vh Rene’ Roland Hansen