calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Tal dig til tops: 3 tips til bedre stemmeføring

  • 8233

”Det er ikke det, du siger. Det er måden, du siger det på”. Ja, det lyder som en kæmpe kliché af et skænderi i et parforhold. Men der er faktisk noget om det der med stemmen. Her får du 3 af de vigtigste tips fra vores kursus i stemmetræning og kropssprog.  

Vi mennesker har det med at tænke rigtig meget over, hvordan vi ser ud og forsvindende lidt over, hvordan vi lyder. Det er ret fjollet, når man tænker på, hvor stor indflydelse stemmen har på, hvordan vi opfatter hinanden. Det varierer, hvordan vi foretrækker, at vores partner ser ud. Men vi er faktisk ret enige om, hvordan vores partner skal lyde. Fx synes kvinder generelt, at mænd med dybe stemmer er de mest attraktive, mens mænd (på et ubevidst plan) kan høre på kvinders toneleje, hvor de er i deres cyklus.

Øv din stemmeføring

Det er ikke kun i forbindelse med flirt og kærlighed, at stemmen spiller en vigtig rolle. Dit toneleje er også en afgørende faktor for, hvordan folk opfatter dig på dit arbejde. Dit tempo, volumen og måden du modulerer på indikerer, hvor overbevisende du er. Det hjælper samtidig dine lyttere med at bestemme dit humør og din karakter. Stemmen er med andre ord et ualmindeligt vigtigt organ i karrieremæssige sammenhænge. Den gode nyhed er, at du kan lære at styrke din stemme, så du får indflydelse på, hvordan din chef, dine kolleger (og potentielle kærester) opfatter dig.

Bliv klogere på stemmeføring og træn din egen stemme på vores kursus i stemmetræning og kropssprog.

1. Tal fra mellemgulvet

I stemmetræning er dét at trække vejret nærmest en videnskab. Det er ikke for sjov, at skuespillere bruger hele det første år på skuespillerskolen på at træne deres mellemgulvsmuskulatur og vejrtrækning op. Der kræver nemlig den rette vejrtrækning og en stærk muskulatur at kunne tale fra mellemgulvet – og den skal du bruge, hvis din stemme skal have kraft nok til tale rummet op.

2. Brug hele kroppen

Hvis du har sunget i kor, ved du det nok allerede: Din kropsholdning gør en kæmpe forskel for, hvordan din stemme lyder. Du skal have kontrol over din krop og kunne stå ret, men samtidig slappe af og kun aktivere de rigtige muskler. Nå du skal tale, så prøv at have fødderne solidt plantet i jorden, samtidig med at du har fornemmelsen af, at resten af din krop søger op mod loftet. Det handler nemlig om noget så teknisk, som hvordan luften bevæger sig henover stemmebåndet.

3. Bare gab løs

Det lidt uventede (men lige så vigtige) sidste tip er at gabe. Faktisk er det bedste gab det skjulte gab. Du ved, det der kommer midt i et kedeligt møde, og som du prøver at holde tilbage ved at lukke munden imens. Når du gaber på den måde, afspænder du halsmuskulaturen og laver et bagtungestræk – og det giver mulighed for langt bedre klang i din stemmeføring.

En lille øvelse til dig

Rejs dig op og gab (det burde ikke være svært efter en lang dag på kontoret). Sænk skuldrene, træk vejret dybt ned i maven og spænd op i musklerne omkring dit mellemgulv. Sig: “Jeg øver min stemmeføring”. Kan du mærke en forandring?

 

PS: Stemmetræning er et fag fyldt med værktøjer og metoder, som både skuespillere, sangere, talere og ledere bruger mange år på at mestre. Det kræver derfor lidt mere end kun vores korte blogindlæg at lære det.

PPS: En rigtig god (og for mange tilstrækkelig) start på bedre stemmeføring er at tage på kursus i stemmetræning og kropssprog. Her står den Bodil-nominerede skuespillerinde og kommunikationsekspert Dya Hauch klar med konkret træning i, hvordan du bruger din stemme til at skabe tillid og autoritet.

 

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.