Sådan siger du undskyld til din chef

Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Det er ikke ordet undskyld, der er det vigtigste i en undskyldning. Det er selve handlingen. At undskylde handler om at tage skylden på sig. Det kan man gøre på mange måder, også uden at sige “undskyld”. Omvendt kan man også, typisk til stor frustration for modtageren, sige undskyld, uden at tage skylden på sig. Hvis man fx siger “Undskyld, men du skulle nok have givet mig opgaven i lidt bedre tid”, giver man faktisk modtageren af undskyldningen skylden.

Hvis du læser denne her artikel, er det nok fordi, at du, i nødens stund, har googlet, hvordan du mon undskylder overfor din chef – så lad os endelig komme til sagen:

1. Undgå for enhver pris “undskyld, men” og “undskyld, hvis”

Undskyldninger, der bruger men og hvis, er ikke rigtige undskyldninger. Tværtimod understreger man med “men”, at der er noget, der modsiger undskyldningen og med “hvis”, at man ikke helt ved, om undskyldningen er aktuel. Se selv i de her eksempler:

Undskyld, men det var også en umulig deadline.
Undskyld, men du burde have mindet mig om, at jeg skulle huske det.
Undskyld, hvis jeg har såret dine følelser.
Undskyld, hvis jeg ikke lige fik set mig for.

Hvis du ikke mener, at det er din skyld eller i hvert fald ikke din skyld alene, så er det selvfølgelig fint at have en samtale om det. Så er det bare ikke en undskyldning.

2. Lad være med at give andre skylden

Hvis du har besluttet dig for at tage din del af skylden, så lad være med at kaste dine kolleger under bussen. Hvis du begynder at tale om, at de andre også gjorde det dårligt, eller at det var en fælles fejl, nedtoner du nemlig din egen undskyldning. Det kan være fristende, fordi det er ubehageligt at tænke på, at man har begået en fejl, men det gør ikke noget godt for din undskyldning. Ikke hvis det, du prøver på, er at vise, at DU tager skylden på dig.

3. Vis, at du tager ansvar for dine handlinger

Det er naturligt for mange gerne at ville nedtone deres egen ansvar i undskyldninger. Man vil gerne fortælle den anden, hvorfor de ikke skal dømme en til trods for fejlen. Hvis du bruger din undskyldning som en måde at nedtone dit ansvar, er det bare ikke en rigtig undskyldning. Så er det et forsvar. Dem er der naturligvis også en tid og et sted for, men de har ikke den samme forsonende effekt, som en undskyldning har, og det giver heller ikke et godt grundlag for at blive tilgivet.

Når du undskylder, tager du skylden for noget. Derefter kan din chef så vælge at acceptere din undskyldning, og i kan komme videre.

Hvis du forsvarer dig, forsøger du at slippe af med skylden – ofte ved at give den til nogle andre. Det betyder også, at du fralægger dig ansvaret og på den måde fratager dig selv muligheden for tilgivelse. Mange forsøger sig med at gøre begge dele på en gang, men det er sjældent, at det fungerer særligt godt.

4. Foreslå en løsning på problemet

Hvis du helt uforbeholdent tager skylden på dig, men derudover ikke har tænkt dig at råde bod på din fejl eller for den sags skyld ændre din praksis, så du undgår at lave samme fejl i fremtiden – ja, så er din undskyldning ret ligegyldig. Foreslå selv, hvad du vil gøre for råde bod på din fejl. Hvis det er en mulighed, at fejlen gentager sig, bør du naturligvis også tage højde for, hvordan du kan undgå dette.