DK
Eng.
Sverige
GrønlandRegeringen må gribe ind over for Dansk Sprognævns kommaproblemer!
Skrevet af direktør Anders Rosenlund
Dansk Sprognævn har demonstreret, at de ikke er i stand til at løse kommakrisen, og holder stædigt fast i to ‘kommasystemer’. Og de anbefaler det af dem, som kun 5 % har taget til sig. Regeringen er derfor nødt til at gribe ind – til gavn for alle de børn og voksne, der helt forståeligt er snotforvirrede!
Den 23. februar er det præcis et år siden, at bestyrelsen i Dansk Sprognævn satte sig ned bag lukkede døre for at løse landets 20-årige kommakonflikt. Formanden Jørn Lund indkaldte til mødet med ordlyden: “Det hele sejler. Vi er nødt til at reagere.” Og siden da er der sket ingenting. Ja, altså ud over at formanden for egen regning har foreslået, at man laver en tredje kommasystem, nemlig “et nordisk komma”. Det er hans ide, at det skal eksistere parallelt med det grammatiske komma. Og det ville da være spændende at se, om endnu mere valgfrihed ville stoppe forvirringen om valgfrihed.
Dansk Sprognævn tog røven på danskerne i 2004
Da Dansk Sprognævn i 2004 bliver presset til at aflive ‘det nye komma’, tager de røven på politikerne og befolkningen ved formelt at fjerne det, men samtidig indføre en valgfrihed, som i grove træk er identisk med ‘det nye komma’ – og som de tilmed er frække nok til at anbefale. Kommakrigen blev således afvæbnet, men kun proforma, for problemerne er stadig de samme ved at have to så forskellige måder at sætte komma på.
Derfor kan jeg simpelthen ikke sidde på hænderne længere. Det er udtryk for en elitær arrogance, når Dansk Sprognævn trækker et system ned over hovedet på en befolkning, der hverken kan finde ud af det eller har brug for en så kompleks løsning. Der er nødt til at ske en forenkling af kommareglerne nu. Og da Dansk Sprognævn det sidste år så fornemt har bevist, at de ikke selv kan løse de problemer, de har rodet sig ud i, må regeringen tage ansvar og presse en forenkling igennem!
Danske børn bliver holdt som gidsler
Jacob Buris Andersen, formand for Dansklærerforeningen, udtalte til Kristeligt Dagblad allerede 5. januar 2015, at der er behov for en forenkling af kommareglerne.
Jeg tror ikke, at det er gået helt op for hverken politikerne eller Dansk Sprognævn, hvor ufatteligt mange børn der er tabere i denne konflikt mellem to de ‘kommasystemer’. Kommareglerne stritter i to meget forskellige retninger, og børnene lærer måske én ting derhjemme og en anden i skolen.
Det er udtryk for en elitær arrogance, når Dansk Sprognævn trækker et system ned over hovedet på en befolkning, der hverken kan finde ud af det eller har brug for en så kompleks løsning.
Og man kan nemt forestille sig, at mange dansklærere selv er usikre. Jeg forstår ikke, hvorfor politikerne holder hånden over Dansk Sprognævn, når det tydeligvis går ud over så mange børns læring.
De fleste voksne har for længst givet op
Vi tager hvert år imod hundredvis af kloge og dygtige kommunikationsfolk, der helt forståeligt er snotforvirrede over, hvordan man sætter komma. Og størstedelen af dem har helt givet op over for kommaerne. De sætter dem, som de vil, eller de sætter dem slet ikke.
Men det, der gør mest ondt på mig, er, at mange har det dårligt med ikke at kunne sætte kommaerne. Der er lidt pinligt, fordi det er noget, man tænker, at man burde have lært allerede i folkeskolen. Og derfor ser man sig nødsaget til at ironisere lidt over det ved for eksempel at sige, ‘jeg sætter bare alle kommaerne til sidst i teksten’.
Dansk Sprognævn holder fast i et ‘kommasystem’, som kun 5 % af befolkningen bruger
Formanden for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, udtaler i Kristeligt Dagblad, at højst 5 % af danskerne sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefaling. Alligevel kan man i dag på Dansk Sprognævns hjemmeside læse: “Sprognævnet anbefaler at man som hovedregel ikke sætter startkomma, dvs. ikke sætter komma før ledsætninger.”
Dansk Sprognævn holder stædigt fast i deres forsøg på at udfase det helt traditionelle, grammatiske komma – selv om det er danskernes foretrukne. Og det har de nu forsøgt i 20 år. Så kære politikere: Det må være op til jer at få gjort en ende på kommakrigen én gang for alle! For min skyld betyder det ikke så meget, hvilken variant der vælges, men lad det, for børnenes og vores andres skyld, være én variant!
Få overblik over kommaets krigshistorie
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)
Kommentarer (12)Tilføj kommentar
René Herring
Jeg foretrækker og benytter selv det grammatiske komma. Jeg lærte det i skolen efter ‘kryds og bolle’ princippet. Det kunne de fleste elever finde ud af. Fordelen ved dette komma er den, at det umiddelbart afspejler strukturen i teksten. Man er fx aldrig i tvivl, om et ‘som’ indleder en bisætning eller er et sammenligningsled: “Han stod, som var han ramt af lynet” eller “Han stod som en idiot”.
Anders
Vi er generelt meget enige med dig René. Og tak for din kommentar!
Morten Nielsen
Jeg foretrækker absolut nyt komma, men sætter ikke desto mindre grammatisk komma som en del af en arbejdsplads, hvor detfd er mig, der sætter det sidste komma, om man så må sige. Problemet med komma er, at det ikke bliver sagt tydeligt nok, at der er valgfrihed, og at alle kan sætte grammatisk komma, hvis de vil. Og ikke behøver lære nyt komma, når læreren alligevel ikke behersker det.
Lars Peter Hansen
Jeg er (næsten) enig i indlæggets sidste sætning – det er selvfølgelig traditionelt komma der skal ud.
Og så lidt binær logik: Forudsætningen for at man kan opgive noget, er at man forsøgt noget – i dette tilfælde at lære nyt komma, og det kan man ikke have gjort. Nyt komma er netop den forenkling dansklærerforeningen angiveligt søger. Man fjerner startkommaet, men bibeholder det slutkomma der allerede indgår i traditionelt komma.
Den eneste “vanskelighed” ved nyt komma er helt rimelig:
Det er nødvendigt at forstå de tekster man læser (og evt. retter) så man kan spotte de parentetiske ledsætninger. De skal jo stadig forsynes med startkomma. 🙂
Større er problemerne altså ikke.
Steffan
Jeg kan ikke være mere enig. Derudover mangler der ganske enkelt saglige argumenter i denne artikel. Den forholder sig ikke til grammatiske problemstillinger, og derfor bliver argumenterne mere emotionelle.
Pernille Malling Frederiksen
Både det grammatiske komma og det nye komma kræver, at man er dygtig til grammatik og forstår en sætnings opbygning. Jeg tror altid, at dette vil være en udfordring for flertallet af danskere. Sprognævnet observerer sproget og tilpasser ords stavning og betydning til den virkelige brug, men hvorfor gælder dette ikke for kommateringen? Dette lægger op til at diskutere Sprognævnets rettigheder og beføjelser, men dette er en helt anden diskussion.
I bund og grund elsker jeg grammatisk komma, men tror på, at en forenkling af reglerne er vejen frem. Så måske skal pausekommaet tilbage?
Anders Aros
Hej Pernille. Jeg kunne ikke være mere enig med dig ift., hvad du skriver om Dansk Sprognævn. Jeg synes virkelig, at regeringen bør gribe ind.
Jens Gyldenkærne Clausen
Jeg er helt uenig i artiklens fremstilling af at danskernes problemer med kommaer skyldes valgfriheden mellem nyt komma og traditionelt komma (eller fravalgt vs. tilvalgt startkomma, som det har heddet siden 2004).
Det er helt korrekt at mange har svært ved at sætte korrekte kommaer. Og det er også korrekt at der (desværre) ikke er mange der har fulgt Sprognævnets anbefaling om at bruge fravalgt startkomma. Men jeg tror ikke en døjt på at danskerne vil blive bedre til at sætte kommaer hvis man gør det traditionelle komma til den eneste valgmulighed.
Jeg gik i skole i 80’erne – altså i den periode hvor der i teorien var valgfrihed mellem pausekomma og grammatisk komma. Pausekommaet var ikke noget der blev undervist i, så i praksis lærte alle ét system. Det betød bare ikke at folk havde styr på kommaerne – der var også dengang mange der havde problemer med at sætte kommaer.
Erstatningen af pausekommaet med nyt komma ændrede ikke meget – i praksis var der stadig et kendt system som næsten alle brugte, og et andet som man måske kendte af navn, men ikke af gavn. Undervisningen i kommaer i folkeskolen er stadig – i hvert fald efter hvad jeg har hørt via diverse sprogfora – langt overvejende baseret på det traditionelle komma (altså med tilvalgt startkomma).
Når folk har problemer med at sætte kommaer, så skyldes det i mine øjne at de danske kommaregler bare er svære – uanset om man sætter startkommaer eller ej, skal man kunne en del grammatik hvis man skal undgå fejl. Mange andre lande – eksempelvis Sverige og England – klarer sig med kommaregler der i højere grad er bygget på vejledninger end på rigide regler. Men modviljen mod at ændre det komma som folk tror de kender – “kryds og bolle-metoden” – er endog særdeles stor.
Det er dejligt let at forklare princippet i “kryds og bolle”. Men som folk herinde formentlig udmærket ved, så er det langt fra nok at sætte kryds og bolle hvis man vil have korrekte kommaer. Kryds og bolle giver ingen hjælp til kommaer ved opremsning, apposition, forklarende tilføjelse o.l. – og selv om det godt kan hjælpe med at afsløre OM der skal være et komma ved ledsætninger, giver det ikke meget hjælp til HVOR kommaet skal være (jf. de mange faldgruber i § 50).
Mange af de kommafejl jeg ser i sproggrupperne, er relateret til ledsætninger. Det gælder for eksempel for idiotkommaer (hvor folk enten tager fejl af “at” som konjuktion og “at” som infinitivpartikel eller også fejlagtigt tror at “der” indleder en ledsætning).
Hvis man vil forenkle kommasystemet, hjælper det ikke noget at fjerne det ny komma. Man kan godt gøre reglerne en smule kortere (fordi man ikke længere behøver at have eksempler både med og uden startkomma), men det vil stadig være et svært system at få fod på. Hvis målet i stedet er at få danskerne til at blive bedre til at sætte komma, skulle man måske bare sætte ind med noget grammatikundervisning i folkeskolen.
Et par konkrete nedslag i din tekst:
AR: ”Det er hans ide, at det skal eksistere parallelt med det grammatiske komma. Og det ville da være spændende at se, om endnu mere valgfrihed ville stoppe forvirringen om valgfrihed.”
Det er utopi at forestille sig at man laver grundlæggende ændringer i tegnsætningsreglerne uden at der er en længere overgangsperiode. Og da langt de fleste benytter det traditionelle komma, er det oplagt at det ikke bare bliver slagtet. Man kan vælge at tro at det traditionelle komma vil fungere fint hvis det bare får lov til at være det eneste system. Den tror jeg bare ikke på. Det er ikke valgfriheden der er det komplekse i det danske system – der er rigelig kompleksitet indbygget i det grammatiske system i sig selv.
AR: ”problemerne er stadig de samme ved at have to så forskellige måder at sætte komma på.”
En i mine øjne god ting ved ændringen i 2004 var at det blev tydeliggjort at forskellen på de to systemer netop ikke er ret stor. Det er kun ved ledsætninger at der er en forskel – alle andre typer kommaer er helt ens i begge systemer.
AR: ”Jeg tror ikke, at det er gået helt op for hverken politikerne eller Dansk Sprognævn, hvor ufatteligt mange børn der er tabere i denne konflikt mellem to de ‘kommasystemer’. Kommareglerne stritter i to meget forskellige retninger, og børnene lærer måske én ting derhjemme og en anden i skolen.”
Det afhænger igen af øjnene der ser. I mine øjne er der intet der stritter, og jeg ser ingen konflikt mellem to systemer. Argumentet om at børn lærer én ting hjemme og en anden i skolen er validt nok – men det har intet med nyt komma eller valgfrihed at gøre. Der er folk der hårdnakket vil påstå at der skal være h i te og to i’er i linje – selvom ingen af delene er korrekt.
AR: ”Og man kan nemt forestille sig, at mange dansklærere selv er usikre.”
Det er i givet fald en falliterklæring. Hvis der er dansklærere der ikke har styr på forskellen mellem til- og fravalgt startkomma, så er de ikke kvalificerede til at undervise i kommaer. Det er ikke rocket science at sætte sig ind i.
AR: ”Dansk Sprognævn holder stædigt fast i deres forsøg på at udfase det helt traditionelle, grammatiske komma – selv om det er danskernes foretrukne.”
Det der er foregået de sidste 20 år, er ikke en udfasning af det traditionelle komma. Pausekommaet var et helt andet system end det grammatiske komma. Det ny komma er blot en variation af det traditionelle – 4 ud af 6 kommaparagraffer er helt ens; forskellene optræder i § 49-50 (hvor sidstnævnte kun er relevant for det traditionelle komma – så hvis man taler om en forenkling, er der altså 1/6 færre regler i det ny komma).
AR: ”For min skyld betyder det ikke så meget, hvilken variant der vælges, men lad det, for børnenes og vores andres skyld, være én variant!”
Det svarer ikke rigtig til hvad du har skrevet i resten af artiklen. Men det er jo også nemt at sige at DSN eller regeringen bare skal vælge en, når man ved at det store flertal foretrækker den model man helst vil have.
Jeg hilser enhver kommadebat velkommen, og jeg forstår udmærket at du mener at der bør gøres noget. Men jeg mener ikke at du har ret i din analyse. Rigtig mange af dem der ikke kan sætte kommaer, leder bare efter en god undskyldning – og der er de skiftende regler en nem syndebuk. Jeg har adskillige gange stødt på fordommen om at kommareglerne hele tiden laves om. Her er din grafik en kærkommen undtagelse.
Anders Aros
Hej Jens. Mange tak for din kommentar! Jeg vil ikke kommentere den (forsvare mig), men lade den få lov til at stå som et konstruktivt modsvar til mit indlæg 🙂
Steffan
Anders, det er ikke godt nok. Du bør både være i stand til at forsvare dit eget indlæg og lade konstruktiv kritik stå.
Jesper
Sæt de forbandede kommaer som man sætter punktum, nemlig hvor der er brug for dem til at lette forståelsen. I praksis sættes det grammatiske komma foran: som, der, at og hv-ord. Det er en parodi, fordi ideen med det grammatiske komma er syg – ingen forstår det men alle prøver efter bedste/værste evne – og i modsætning til formålet med tegn i en tekst.
Lars Kamp
Jeg lærte også det grammatiske komma i sogneskolen for 60 år siden. Man jeg foretrækker gennem de sidste 10 år et let modificeret enhedskomma frem for tyskerkommaet. Det er naturligvis smag og behag, men jeg er glad for at der er valgfrihed. Privatpersoner bestemmer heldigvis selv hvordan de vil stave og sætte kommaer – det er kun Øvrigheden der er tvunget til at følge Dansk Sprognævn.
Forøvrigt er kommaet det mindst vigtige tegn, og jeg har læst et sted at der kun er 20 – 30 danskere, der kan sætte komma 100% korrekt.