Hvad er design thinking?
“Design thinking is a human-centered approach to innovation that draws from the designer’s toolkit to integrate the needs of people, the possibilities of technology, and the requirements for business success.”
— Tim Brown, CEO i IDEO
Det bedste udgangspunkt er virkeligheden
Han siger det faktisk meget godt, ham Tim Brown. Han er trods alt også direktør i en af verdens førende designvirksomheder, IDEO. Det vigtigste at forstå om Design Thinking er nemlig, at det handler om mennesker. Design Thinking er en metode til produktudvikling, hvor du tager højde for virkelige menneskers virkelige behov i stedet for at designe ud fra forældede formodninger om, hvad markedet mangler. På den måde sikrer du, at de produkter eller services, du udvikler, rent faktisk udfylder et reelt hul i markedet. Men det kræver, at du får en aldeles grundig indsigt i dine kunders behov, længe inden du går i gang med at udvikle til dem!
Design Thinking kombinerer de tre mest væsentlige aspekter af enhver produkt- eller strategiudvikling: ønskværdighed, gennemførlighed og levedygtighed. Det handler om at udvikle noget, der er ønskværdigt for brugeren, teknisk muligt at gennemføre og økonomisk forsvarligt i forretningsmodellen.
Ved aktivt at inddrage disse aspekter i udviklingsprocessen, sikrer det resultater, som er langt mere brugbare og nemmere at implementere i forretningen.
Fokuseret kaos i fem faser
Design Thinking er en struktureret og eksperimenterende udviklingsproces, der tager afsæt i menneskers behov og omsætter disse til løsninger, der gavner forretningen. Design Thinking er en empatisk tilgang baseret på kreativitet, teamwork, eksperimenter, nysgerrighed. Det er først og fremmest et mindset – altså en tilgang til at arbejde praktisk og kreativt med problemløsning – dernæst en proces.
Processen indeholder generelt fem faser, som ethvert team kommer igennem i løbet af en udviklingsproces. Faserne sikrer, at det rigtige problem bliver identificeret, at der er fremdrift i udviklingsprocessen og at nye løsninger er testet inden de implementeres i forretningen. Man kalder det også fokuseret kaos. Her er de fem faser, som udviklingsprocessen udgør.
1. Forstå dine brugere
Først og fremmest skal du have en grundig forståelse for det felt, du udvikler til og de mennesker, der skal sidde med slutproduktet. Hvad er deres udfordringer? Deres succeser? Det handler ikke kun om at identificere et problem, der skal løses. Det handle også om at forstå de mennesker, problemet skal løses for. Det er essentielt for udviklingsprocessen, både i idégenereringen og hele vejen til implementeringen.
2. Definér deres problemer
Når du har fået en grundig indsigt i kunden/brugeren, handler det om at definere deres problemer, og hvilke muligheder I kan gribe og viderudvikle på. Når I har formuleret og nedskrevet designmulighederne, har hele teamet et fælles afsæt for resten af design- eller udviklingsprocessen.
3. Få en masse idéer
Med afsæt i jeres definition er det tid til at idégenerere. Der findes et væld af metoder til brainstorming og workshops, der sætter idéudviklingen i højsædet. Faktisk har vi et helt kursus i afholdelse af netop sådanne workshops, nemlig vores kursus i Facilitering og Co-Creation.
4. Byg en prototype
Den bedste idé skal testes af – og gerne så hurtigt som muligt! Her skal I i gang med at lave prototyper. Prototyper er små, hurtige test-versioner af et produkt og besidder som regel ikke mere end basisfunktionerne i slutproduktet. Deres funktion er at undersøge, om der overhovedet er brug for det givne produkt, før I bruger mere tid (og endnu vigtigere penge) på at udvikle det færdige produkt.
5. Afprøv idéen!
Når prototypen er bygget, skal den testes af slutbrugeren. Det her er et enormt vigtigt skridt – det er nemlig ikke altid, at de idéer, der virker gode på tegnebrættet, er dem, der giver mening ude i virkeligheden. Derfor skal du teste tidligt og ofte i en designproces. Når du har testet et produkt, får du atter nye indsigter, som du kan generere videre på. Og husk: hellere finde ud af at et produkt ikke er det rette tidligt end efter at have smidt en masse tid og penge efter noget, som kunden ender med slet ikke at kunne bruge.
6. Gentag, gentag, gentag!
Det er yderst sjældent, at en designproces bevæger sig fuldkommen kronologisk gennem de fem faser og endnu mere sjældent, at én tur gennem hjulet er nok. En del af Design Thinking processen er at kunne navigere mellem faserne, men også at vide, at hver fase er lige vigtig – også femte og sjette gang man befinder sig i den.
Lær mere om design thinking
På vores kursus i Design Thinking lærer du, hvordan du kommer effektivt gennem en udviklingsproces og skaber det bedst mulige slutresultat. Du kommer hele vejen fra tilrettelæggelse af den indledende research til idégenerering og produktudvikling og endelig til selve implementering af produktet. Det er en omstændig proces, men kan du først navigere i den, bringer den enorm værdi til jeres produktudvikling.
Du kan også klikke her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)