Hvad er egentlig forskellen på upcycling, recycling og downcycling?

På Mini MBA i Sustainability Management & ESG får du redskaberne til at gøre jeres business (endnu) mere bæredygtig.

Der findes efterhånden mange begreber, der beskriver de processer, hvor affald eller spildprodukter genanvendes. Og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der adskiller dem fra hinanden. Derfor har vi sat os for at forklare forskellen på upcycling, recycling og downcycling.

Definition af upcycling, recycling og downcycling

Det ligger næsten i ordlyden på de tre begreber. Forskellen mellem upcycling, recycling og downcycling handler om, hvorvidt der skabes et produkt med større, mindre eller den samme værdi i forhold til det produkt, man i forvejen havde.

Upcycling beskriver den proces, hvor man ved at behandle eller forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester fra tøjproduktion til at lave nye produkter – eksempelvis ved at producere andet tøj eller lave tasker af restproduktet.

Formålet med upcycling er at genbruge spildprodukter og at undgå at skulle bruge nye ressourcer. Det handler altså om at bruge mest muligt at de restprodukter, man har, og give affald og spild nyt liv.

Recycling er, når man tilfører et materiale eller et produkt den samme værdi, som det i forvejen havde. Med andre ord handler det om, at fastholde et produkt eller et materiale i den cyklus, det i forvejen befinder sig i. Det lyder måske kringlet. Men det er mere lige til, end man skulle tro.

Vores pantsystem er et godt eksempel. Her genanvendes glas, plastik og metal. Og på den måde forbliver det i den samme cyklus over længere sigt i stedet for at blive til affald. Realistisk set kan disse materialer dog ikke genanvendes til evig tid. Derfor vil nogle måske mene, at genbrug af pantprodukter i stedet udgør downcycling, som er den sidste form for genanvendelse.

Downcycling sker, når et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Det kan måske lyde som en dårlig løsning. Men det er det faktisk ikke (i hvert fald ikke altid). Det er nemlig ikke altid muligt at upcycle og recycle produkter, og når det er tilfældet, er det bedre at downcycle end at lade materialet gå til spilde.

Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.

Vil I være med til at sætte klimaet på dagsordene? På Mini MBA i Sustainablity Management får I konkrete handleplaner og strategier til jeres arbejde med bæredygtighed og FN’s verdensmål.

Grænserne er flydende

Det kan være vanskeligt at skelne mellem de tre begreber. Og som forbruger behøver man ikke kunne dem på rygraden, da det ofte er vanskeligt kun at kategorisere produkter i én kategori.

Tag det tidligere nævnte eksempel med pantsystemet. Er der i virkeligheden tale om downcycling frem for recycling, når produktet ikke kan genanvendes for evigt? Og findes der i virkeligheden produkter, der kan genanvendes til evig tid?

Et andet problem med de tre begreber er, hvordan man skal vurdere værdi. Hvad er værdi, og hvem skal værdien gavne? For nogle virker det måske ligegyldigt at genanvende tøjrester til klude, mens det for andre er en vigtig sag.

Genanvendelse kræver innovative løsninger

Pointen må i det store hele være, at vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi har, og finde på nye innovative løsninger til spildprodukter. Det handler altså om at se muligheder i stedet for begrænsninger og turde udfordre den måde, vi plejer at gøre tingenen på.

Vil I gøre en forskel for den bæredygtige udvikling i jeres organisation? På Mini MBA i Sustainability Management kommer i hele vejen rundt om FN’s verdensmål og bæredygtighed. Læs mere om uddannelsen her.