Få en bedre arbejdsdag (med et tip fra middelalderens mørkeste fyrster)
Helt tilbage i 1532 udkom en lille bog, som middelalderens herskere hurtigt tog til sig. Den præsenterer en pragmastisk (og lidt kynisk) tilgang til dét at herske, og et af de vigtigste tips kan med stor fordel overføres til dit og mit arbejdsliv.
Saml alt det værste og mest modbydelige, du skal lave i din regeringsperiode, og så få det gjort med det samme! Sådan skriver italieneren Niccoló Machiavelli i sin bog “Fyrsten” fra 1532. På den måde vil befolkningen hurtigt glemme alt det slemme, man har gjort. Og de vil opleve, at alting med tiden bliver bedre.
I Machiavellis forstand handler ‘det værste’ om at hæve skatterne, fjerne goder eller (vigtigere endnu) indsamle alle tænkelige politiske modstandere og tage livet af dem. Så vil alting derfra gå mod bedre tider, og herskeren skal ikke sove dårligt om natten og bekymre sig om noget dårligt, der kan eller skal ske ude i fremtiden.
Helt så drastisk ser det ikke ud, når vi overfører det princip til vores arbejdsliv. Og dog.
Hvis du er ligesom som mig og de fleste andre moderne mennesker, har du en slem trang til at gemme alle de værste, kedeligste og tungeste arbejdsopgaver til sidst på dagen. Vi er dragede af de sjove og lette arbejdsopgaver, fordi de giver os energi og gør os gladere.
Men når vi udskyder de værste opgaver til sidst på dagen, bevæger arbejdsdagen sig ned ad bakke i stedet for op ad bakke. Arbejdsdagen begynder godt, men slutter det værst-tænkelige sted på kurven.
Og så har jeg slet ikke talt om, hvad det gør ved os at have de værste arbejdsopgaver hængende over hovedet gennem hele arbejdsdagen!
Det er ganske enkelt en lose-lose. Så hvad skal vi gøre i stedet?
Det enkle ville være at sige, “jamen, så lav bare de værste opgaver først!” Men så enkelt er det ikke. Det ved både du og jeg godt.
Svaret skal nærmere findes i dine vaner og … ja … i dopaminen i din hjerne.
Gør det værste først: Afsæt 10 minutter hver morgen!
Når vi skal ændre vores adfærd og vaner, er det altid i stiv modvind! Det virker uoverkommeligt at skulle starte dagen med alt det kedelige. Og jo mere ambitiøst, du griber det an, jo mere vil din hjerne modarbejde det.
Så tricket er slet ikke gribe det ambitiøst an!
Hvis du i stedet for at afsætte den første halve eller hele time til at fikse de værste opgaver, så afsæt i stedet 10 minutter eller helt ned til 5 minutter. Så lægger du et mindre forventingspres på dig selv, og du øger sandsynligheden for, at du faktisk vil gøre det hver eneste morgen. For hvis du skal ændre som denne, SKAL du gøre det hver eneste morgen, og ikke blot et par gange om ugen (hvor du springer over alle de andre dage af alle mulige gode grunde).
Så kan du altid øge tidsintervallet derefter, når vanen er etableret. Og indtil da: 10 minutter er langt bedre end ingenting. Og tit vil du blive så optaget af opgaven, at du lægger mere tid i det end det, hvilket blot er en bonus ift. din nye forståelse af dig selv som en person, der får lortet gjort!
Hvis du vil lære mere om at ændre vaner, så tag et kig på vores populære kursus i personlig planlægning og effektivitet.
Gør det værste først: Beløn din hjerne!
Hele dette cirkus med sjove og rædselsfulde opgaver handler i bund og grund om dopamin. Når du gør noget ud af lyst, udløser din hjerne dopamin, og det gør dig lykkelig. Dopamin er kroppens måde at belønne dig på, når du gør noget, der er godt for dig. Du får fx også et ordentligt skud dopamin, når du spiser chokolade, løber en tur eller bliver forelsket.
Men når du derimod laver kedelige og tunge opgaver, sker der ikke det mindste i din hjerne! (på trods af, at det faktisk ville være godt for dig at få dem lavet). What to do?
Jeg foreslår noget så simpelt som at belønne dig selv, når du har færdiggjort dine 10 minutter først på dagen. Helt på linje med at belønne din hund med en godbid for at sidde pænt eller belønne dine børn med lommepenge for at tømme opvaskeren og rydde op på deres værelser. Det er ren behavoirisme. Og skidtet virker.
Så find frem til en belønning, du kan give dig selv. En virkelig god én af slagsen. En chokolade-croissant virker helt fremragende i mit eget tilfælde (og ja, her er så andre bivirkninger i det lange løb). Men du skal helt sikkert finde din egen belønning.
God fornøjelse med det!
PS: Og hvis du nu er blevet fyr og flamme på at blive mere effektiv, så kast et blik på kurset her.
PPS: Det er i øvrigt ikke kun middelalderens herskere, der har taget Machiavellis tip til sig. Også i demokratiske samfund er det en klassisker, at man lægger ud med at gennemføre upopulære reformer for så at gemme alle de gode ting til tiden lige op til næste valg. Snedigt.
Konsulentydelse: Lav os stå for jeres kursusadministration.
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)
Kommentarer (1)Tilføj kommentar
Daniel Kristensen
Hader at rette her, men hvor i alverden har i det fra at Machiavelli bogen hedder Fyrsten?
I alle oversættelser er den oversat til Prinsen eller The Prince – ingen er i nærheden af “Fyrsten”.