calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tag DisruptionUddannelsen, og bliv endnu klogere på innovation, digitalisering og disruption!

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Hvad kan H.M. Dronningen lære dig om disruption?

  • 5188

DisruptionUddannelsen

Det er måske ikke lige H.M. Dronningen, du tænker på, når snakken falder på ledelse og disruption. Men hvorfor egentlig ikke? Hun er trods alt lederen af kongeriget Danmark. Og selvom monarkiet er over 1000 år gammelt, er Dronningens tankegang faktisk yderst moderne. 

I sin tale nytårsaften opfordrede Dronningen os alle sammen til at gøre noget unyttigt. Vi skal blive bedre til at gøre ting, fordi vi bare godt kan lide dem. Det kunne fx være at gå lange ture, høre fed musik, se Netflix eller måske male et billede. Argumentet lyder, at hvis vi får tid og lov til at gøre noget helt uden et praktisk formål, nærer vi vores tanker og fantasi.

Vi har tilladt os at videreudvikle lidt på Hendes Majestæts gode råd:

Disruption handler (også) om det unyttige

I en verden fuld af returns of investment, key performance indicators og røde eller blå oceaner bliver det unyttige og rekreative ofte en luksus, vi ikke kan tillade os. Tænk, at gøre noget uden at resultatet skal måles, vejes, evalueres eller effektiviseres. Det lyder jo decideret kontraproduktivt. Men det er faktisk slet ikke så langt fra moderne ledelse, som du tror. Fantasi er nemlig en af hovedingredienserne i disruption, og hvis det tages seriøst, kan det gøre underværker for din forretning!

Google giver “idé-fri”

Måske har du allerede hørt om nogle af de medarbedjerfordele, Googles ansatte nyder godt af som fx gourmetmad, massage og fitness. En af de mest interessante er 80-20 reglen, hvor medarbejdere får én dag om ugen til at arbejde med egne, kreative projekter. Én hel dag, hvor der ikke skal tænkes på forretning og effektivitet. Idéen er at give medarbejderne fred til at arbejde frit, og således opmuntre til gode idéer, der kan skabe innovation i virksomheden. Og det har indtil videre ført til successer som Gmail, GoogleTalk og AdSense.

Gakket eller genialt?

Google er ikke den eneste virksomhed med skæve tiltag. Medarbejdere på det sociale medie Twitter bliver tilbudt akupunktur og undervisning i improteater. Ansatte hos AirBnB får rejsestipendier og Deloitte giver lønnet orlov til medarbejdere, der vil udvikle sig personligt og professionelt. Fra en arbejdsgivers perspektiv kan det være svært at forestille sig, hvordan nåle og improteater kan skabe værdi på bundlinjen, men her handler det om at se det hele i et større pespektiv: udvikling, innovation og disruption.

Tid(sfordriv) er penge

Du får sikkert også selv nogle rabatter og goder gennem din arbejdsplads. Det bemærkelsesværdige ved Google, Twitter osv. er dog, hvordan tilsyneladende unyttigt og uproduktivt “tidsfordriv” bliver brugt strategisk til at lave innovation. Grænsen mellem business og pleasure behøver ikke at være så optrukket, som vi indimellem gør den. Det uproduktive kan faktisk blive utrolig produktivt, hvis du ved, hvordan du bruger det og forstår at omsætte det til nye forretningsmuligheder. Så gør som Dronningen:

Dyrk det unyttige!

 

PS: Vi må for en god ordens skyld lige gøre opmærksom på, at Hendes Majestæt næppe havde innovation, produktion og forretningsudvikling i tankerne, da hun skrev sin nytårstale (men vi har da lov at drømme, har vi ikke?).

 

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.