calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

8 råd til dig, der skal arbejde i sommerferien

  • 2417

Din yndlingskollega er hoppet på et fly til Gran Canaria og skal bruge de næste uger på at fortære krimier og spise paella. Resten af kontorholdet er skiftevis på smutture til Tisvilde, Skagen og diverse festivaller. Dit instagram feed er fyldt med (mistænkeligt velmanicurerede) bare fødder i sand og turkisblåt hav i baggrunden.

Telefonerne er stilnet af. Kunderne har travlt med deres familier. Men nogen skal passe butikken, selvom det hele går lidt sløvere. Her får du vores 10 råd til en rigtig god sommer på kontoret!  

1. Klem en lille sommerferie ud af dine eftermiddage og aftener

Hvad skal du lave, når du har fri? Gør noget andet end at binge Netflix og doomscrolle sociale medier, som du måske plejer. Lav aftaler med dine venner, arranger en picnic med din familie, tag ud og ro i kajak eller find en koncert i nærheden. Solen er oppe længe, det er bare om at udnytte det.

2. Stik af til den nærmeste park, når du skal tale med nogen

Skal du have en snak med en kollega? Så gør det til en gåtur, så får I begge lidt frisk luft imens. 

3. Stjæl alle dine kollegers planter, og stil dem på dit bord 

Hvis dine kollegaer alligevel er væk, kan du lige så godt give deres planter noget kærlighed. Saml alle de glemte planter rundt om dig, og nyd de grønne omgivelser. 

4. Lad solen skinne på dig i dine pauser 

Hold din frokostpause udendørs, hvis du kan. Gå også gerne ud for at få frisk luft flere gange i løbet af arbejdsdagen. Man behøver ikke at være ryger for at holde pauser udendørs. 

5. Reflektér, planlæg og læg strategier

Det er nu, du har muligheden for at stoppe op og reflektere over, hvad du egentlig vil med dit arbejdsliv. Brug tiden på at tænke over, hvilke mål du skal nå det næste halve eller hele år. Evaluér året, der er gået, og tænk i optimering.

Uanset hvad du arbejder med, er der formentlig forbedringer, du kan implementere, og praksisser du kan ændre. Det er nu, du har muligheden for at lægge en god plan for onboarding af nye medarbejdere, kigge anmeldelser igennem og planlægge forbedringer – eller lave et årshjul for jeres markedsføringsindsats. 

6. Slubr iste eller iskaffe i dig dagen lang 

Skift varme drikke ud med kolde. Og nej, du behøver ikke at lave den avancerede instagram-islatte med skum og det hele. Gør det nemt for dig selv, og hav kold kaffe, mælk og isterninger klar. På den måde får du både lidt varians i hverdagen – og måske lidt ekstra nydelse. 

7. Fyld kalenderen for efteråret med lækkerier

Brug din mentale energi på at planlægge din næste ferie eller noget andet, du kan glæde dig til. Køb teaterbilletter til efteråret, få lagt aftaler i kalenderen med alle dem du savner at se.  Eller endnu bedre: Book et spændende efteruddannelseskursus. Tjek vores kurser ud her! 

8. Brug sommeren som prøverum for nye vaner  

Udnyt den ekstra ro til at prøve nye vaner af. Måske er det nu, du skal prøve at arbejde efter pomodoro-teknikken, indføre et nyt kalendersystem eller begynde at arbejde stående? Det er som regel nemmest at indføre nye vaner, når du ikke er under alt for meget pres – så hvis sommeren er en langsom sæson i din branche, er det en rigtig god tid til at prøve nye ting af. 

 

Rigtig god sommer!

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.