calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Et eller to ord? Verdens nemmeste guide til sammensatte ord

  • 464

Orddeling på dansk er en udfordring for mange. Korrekt opdeling af ord afgøres både af tryk i udtalen, betydning i den konkrete sætning og af hvilken type ord, der er tale om. Læs med, bliv klogere og undgå fejl i dit skriftlige arbejde. 

Tryk på ét led i sammensatte substantiver 

En grundregel, som mange lærer i folkeskolen, er reglen om at sammensætte ord, hvis der er tryk på første ord i udtalen. Den regel duer stadig.

Prøv at sige de her sammensatte ord højt: 

  • Sambalærer 
  • Bomuldshund
  • Morgensang
  • Saftevandsconnaisseur   
  • Regnearksidioti 
  • Luftfrikadellekommision
  • Ugeopsamlingsark

Fælles for ordene er, at det bliver tydeligt, når man siger dem højt, at de kun har en trykstærk stavelse. 

Som du måske også har bemærket, er der nogle af ordene, der består af flere end to led. Det må de gerne. De skal stadig samskrives, for de har stadig kun en trykstærk stavelse, når man udtaler dem.  

Denne regel gælder for alle sammensatte substantiver (navneord). 

Tryk på ét led i sammensætninger med verber som sidste led 

Her er tale om samme regel som ovenstående. Sammensætninger med et verbum som sidste led udtales også kun med tryk på et led, og man kan derfor afgøre stavemåden ved at læse ordet højt. Eksempler på sammensætninger med verber som sidste led kunne være: 

  • Fluekneppe
  • Powershoppe
  • Tidsoptimere 
  • Idéudvikle 

Sammensætninger med adjektiv som første led 

Her handler det igen om udtale: Hhvis der er tryk på flere led, når du udtaler ordforbindelsen, så er der tale om flere ord. Hvis der kun er tryk et sted, skal ordforbindelsen sammenskrives. Man sammenskriver eksempelvis: 

  • Rødvin 
  • Stormøde 
  • Grønsag 

Men både rødvin og grønsag kan skrives med mellemrum også, så skifter de bare betydning. En “grøn sag” kunne fx være en grøn bil omtalt som “sag”, mens en grønsag refererer til fødevarer som gulerødder og broccoli. Udtalen og skrivemåden skifter med betydningen, så du vil altid kunne høre på trykfordelingen, om der er tale om et eller flere ord.  

Vær opmærksom på betydningsskifte

Når du nu sidder og læser dine ord højt for at finde ud af, om de er sammensatte eller ej, så husk lige at få resten af sætningen med. Hvis du skal skrive om, hvordan din onkel ved navn Samba lærer at tale spansk, så skal samba og lærer nemlig ikke sammensættes til et ord. 

Det kan man høre, hvis man siger: 

“Onkel Samba lærer spansk”

Her er der ikke længere tale om en person, der underviser i samba, og som derfor er sambalærer. I stedet er Samba blevet til et navn, og lærer er blevet et verbum. Din udtale vil reflektere dette, og du vil udtale trykket i både samba og lærer, hvis du læser hele sætningen højt. 

Af samme årsag kan du ikke bare slå op i ordbogen for at finde ud af, om du skal skrive et eller to ord. Det kommer an på konteksten. 

Sammensætninger med navne som sidste led 

Når et navn optræder som sidsteled i en sammensætning fx regnskabstrine eller murerkasper, må man i princippet gerne skrive det i et ord. Mange foretrækker dog at bruge bindestreg, som man også gerne må. Med bindestreg kan du desuden beholde det store begyndelsesbogstav i navnet, hvilket måske kan gøre det lidt lettere for din læser at registrere, at der er tale om et navn. 

Er førsteled en forstærker? 

Hvis det første led i dit sammensatte ord er en forstærker, så skal du samskrive, også selvom du udtaler ordene med lige meget tryk. Det kan fx være ord, der starter med smadder, mega og herre. Herresød, smaddersulten og megairriteret er altså den korrekte skrivemåde, også selvom du udtaler dem med flere trykstærke led. 

Fremmedord 

Når du skriver sammensatte ord, der består af både engelske og danske ord, gælder de samme regler som på dansk hvis teksten vel at mærke er på dansk. Det vil sige, at udtalen af ordene dikterer skrivemåden, og sammensatte substantiver, der indeholder ord på fx engelsk, skal sammenskrives, hvis der kun udtales stærkt tryg ét sted. 

Der er eksempelvis mest tryk på første led i disse sammenskrivninger: 

  • Computerbord
  • Lookalike 
  • Showman 

Hvis ordene derimod udtales med tryk i flere led, skal de ikke sammenskrives. På engelsk har man typisk en anden fordeling af tryk i ordene og sammenskriver desuden langt færre ord. De engelske ord, vi bruger på dansk, får ofte ikke en dansk trykfordeling lige med det samme men nogle gør med tiden. 

Der er eksempelvis ofte tryk flere steder i udtalen af disse ordkombinationer: 

  • Open source 
  • Content manager 
  • Call to action 

Det kan dog være svært at afgøre hvad, der er den mest rigtige udtale, og det er bestemt ikke utænkeligt, at der er flere udtalevarianter i brug på en gang ligesom med nogle danske ord. 

Hvis du er i tvivl, om der er tryk et eller flere steder i udtalen, så kan du også altid prøve at google det. Ikke for at finde det korrekte svar, men for at se hvordan folk, der skriver på dansk, bruger udtrykket i praksis lige nu. 

Adverbier og præpositioner   

Noget af det, der volder allerflest problemer, når det kommer til sammensatte ord, er adverbier og forholdsord. Her kan du desværre ikke bruge udtalen som guide. I stedet skal du finde ud af, om ordforbindelsen er med eller uden styrelse. Hvis adverbier og præpositioner “styrer” noget, enten fysisk eller billedligt, skal de (som udgangspunkt) stå i to ord. 

Men hvordan ved du så, om ordforbindelsen er med eller uden styrelse? 

Hvis præpositionen eller adverbiet bruges til at sætte et forhold op til noget andet, så er dette “andet” styrelsen for ordforbindelsen. Det kunne fx være: 

  • Du skal op ad cykelstien (cykelstien er styrelse)
  • Der bor et næsehorn bag ved cykelskuret (cykelskuret er styrelse) 
  • Der er meget arbejde at finde inden for det naturvidenskabelige område (det naturvidenskabelige område er styrelse) 
  • Inden for husets fire vægge, er der varmt (husets fire vægge er styrelse) 

Præpositioner og adverbier som ikke har en styrelse skrives i ét ord, fx:

  • Indenfor er der varmere end udenfor (indenfor og udenfor har ikke nogen styrelse, de står ikke i forhold til noget andet) 
  • Det går stejlt opad (ingen styrelse, det går ikke op ad noget bestemt som fx en bakke, det går bare opad) 
  • Carsten sover udenfor året rundt (her er heller ikke nogen styrelse, udenfor bruges selvstændigt og året rundt er ikke styret af ordforbindelsen) 

Der findes derudover en lang række valgfriheder, som er knyttet til bestemte ordforbindelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke går galt i byen ved at bruge ovenstående regel, men at det til gengæld ikke er den eneste rigtige måde at bruge præpositioner og adverbier på. Rigtig mange ordforbindelser må gerne skrives både som et og to ord, når de har en styrelse, det gælder eksempelvis fremfor/frem for, som ellers altid har en styrelse, og både indenfor/inden for og udenfor/uden for. Se en udtømmende liste her :https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-flere-ord/et-eller-flere-ord-uddybning.html#biord_forholdsord) eller i retskrivningsordbogen. 

Talord under hundrede skrives i et ord 

Overskriften giver lidt sig selv her: Tal under hundrede, som vel at mærke skrives med bogstaver, skal sammensættes. Dvs. at det fx hedder: 

  • Femogtyve 
  • Syvogtredive 
  • Nioghalvfems 

Talord over hundrede skrives i flere ord

Hvis der er tale om højere tal end hundrede, og de skrives med bogstaver, skal de til gengæld skrives i flere ord, fx: 

  • Hundrede og femogtyve 
  • To hundrede og fireogfyrre 
  • Fire tusinde og fem hundrede 

Undtagelser

Hvis din ordsammensætning giver nogle underlige bogstavs-sammenstød eller indeholder forkortelser, kan du i stedet sætte bindestreg for at lette læsningen. Det kunne fx være: 

  • Feedback-sandwich
  • Kajak-kalas  
  • Ærø-øvelse 
  • Stillads-samler 
  • DSB-medarbejder

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.