calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Læs de 6 måder, andre (sandsynligvis) manipulerer dig på – og lær selv at mestre dem!

  • 6348

Hjerneforskerne og reklamefolk har vidst det i årtier, og kun på Aros Blog får du et helt unikt indblik i deres viden!

Allerede her har jeg benyttet mig af de to psykologiske principper autoritet og eksklusivitet til at overbevise dig om, at dette blogindlæg er din tid værd. Virkede det? Principperne er formuleret af professor Robert Cialdini. De beskriver de seks forskellige triggere, der får dig til ubevidst at tænke og handle på en bestemt måde.

1. Gengældelse: Mafiabossens favorit

Den her kender du nok. Det er en ægte mafiaklassiker kendt fra filmen Godfather om den skruppeløse mafiaboss Don Corleone. Hvis jeg gør dig en tjeneste, vil du også gerne gøre mig en. Det skyldes ikke kun almindelig høflighed (eller frygt for Don Corleone), men en social forpligtelse, der er kodet dybt i os mennesker. Når nogen har gjort noget for os, vil vi altid forsøge at gengælde deres gestus. Tricket er at være den, der giver først – så er det nemlig de andre, der føler, at de skylder dig noget.

2. Eksklusivitet: Derfor går du udsalgsamok

Der er én grund til, at Black Friday er så omfattende en succes – og det er ikke de billige priser. Når du får at vide, at et tilbud kun gælder i en begrænset periode, eller at der kun er få varer tilbage på lager, tænker du næppe særlig rationelt. Bare rolig, det gælder os alle sammen. Og vi behøver ikke engang at se beviser på, at varen er ved at være udsolgt. Bare det, at det står ved siden af en vare, er nok til, at vi er overbeviste.

3. Social proof: Kvantitet over kvalitet

Antallet af likes, et facebook-opslag får, har direkte indflydelse på, om du gider at læse og like det. Du går også altid ind i de fyldte restauranter i stedet for de tomme, ikke? Hvorfor? Fordi din hjerne fortæller dig, at mange mennesker ikke kan tage fejl. Andres blåstempling betyder rigtig meget for, om vi gider at bruge vores tid på noget eller ej.

4. Autoritet: Titler gør en forskel

Hvis du er til møde hos en advokat, og hans uddannelsesbevis hænger på væggen bag ham, er du meget mere tilbøjelig til at hyre ham, end hvis væggen var tom. En etableret autoritet i form af lang uddannelse, uniform eller høj stilling fortæller din hjerne, at vedkommende højst sandsynligt har ret i, hvad de siger. Også selvom du egentlig synes det lyder åndssvagt.

Du kan jo teste det selv: Hvis jeg ikke havde skrevet, at Cialdini var professor, havde du så overhovedet læst så langt?

5. Konsistens: Det er besværligt at skifte mening

Jeg starter med at bede dig om en lille ubetydelig tjeneste. Du gør det. Senere beder jeg dig om en betydeligt større og omfangsrig tjeneste. Du gør det alligevel. Din hjerne kan nemlig rigtig godt lide at handle i takt med tidligere opførsel. Det benytter indsamlingsorganisationer sig blandt andet af. Når du allerede har givet lidt, er det nemmere at overbevise dig om at give mere til et givent formål. Du er jo allerede kunde.

6. Karisma: Du tror på folk, du kan lide

Du bliver nemmere overbevist af folk, du godt kan lide. Især hvis vedkommende har noget til fælles med dig. Det er derfor folk med samme uddannelsesbaggrund, fra samme branche eller fodboldklub har en tendens til at give hinanden ret. Så dem, du skal være allermest på vagt over for, er faktisk dem, du har mest til fælles med!

 

PS: Hvis du lige som os synes, at overbevisning og adfærdspsykologi er voldsomt spændende, så giv lige Aros Psykologiuddannelse et kig! 

Eller:

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.