Tag med på en af Danmarks mest ambitiøse efteruddannelser inden for projektledelse – og bliv IPMA®-certificeret projektleder på blot 4 måneder! Projektlederuddannelsen strækker sig over 12 inspirerende undervisingsdage og kan afsluttes med eller uden IPMA®-eksamen (IPMA®-eksamen er et tilkøb hos Dansk Projektledelse).
De 8 bedste grunde til at tage Aros Projektlederuddannelse (IPMA®):
Uddannelsen gør dig klar til en IPMA-certificering, der varetages af Dansk Projektledelse
Du får ny viden og tonsvis af praktiske værktøjer til at bringe dine projekter succesfuldt i mål
Du får et hav af værktøjer og lærer at styre både plandrevne og agile projekter – samt at vide, hvad der er brug for hvornår
Du bliver undervist af nogle af landets førende eksperter inden for projektledelse (der har prøvet det hele på egen krop)
Du får bøger og en DiSC-profil til en samlet værdi af 1.800 kr.
Du får masser af sparring ift. din egen personlige udvikling som projektleder
Du får 12 fede undervisningsdage fordelt over 4 måneder
Du møder ligesindede projektledere, der kan blive værdifulde sparringspartnere fremover.
Vi afholder kurser og uddannelser for hele erhvervslivet, bl.a. ...
97,9 %
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.
Tilmeld dig kurset
Startdato: 27. januar at 9.00-16.30Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 27.-28. januar 2025 Modul 2: 24.-25. februar 2025 Modul 3: 17.-18. marts 2025 Modul 4: 19.-20. maj 2025 Modul 5: 2.-3. juni 2025 Modul 6: 16.-17. juni 2025
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 29. januar at 9.00-16.30Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 29.-30. januar 2025 Modul 2: 24.-25. februar 2025 Modul 3: 19.-20. marts 2025 Modul 4: 2.-3. juni 2025 Modul 5: 16.-17. juni 2025 Modul 6: 30. juni - 1. juli 2025
Hvem bør deltage på Aros Projektlederuddannelse (IPMA®)?
Denne projektlederuddannelse er for dig, der styrer projekter eller er en del af en projektgruppe, der kører projekter – både store som små projekter.
Du kan være den erfarne projektleder, der gerne vil udfordre dine vaner og få nye værktøjer til at drive dine projekter sikkert i mål. Men du kan også være den helt nye projektleder, der gerne vil give dig selv de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle. Og så kan du være alt derimellem.
Projektlederuddannelsen er både målrettet projektledere fra private virksomheder og fra offentlige arbejdspladser.
Endelig kan projektlederuddannelsen være for dig, der deltager i mange projekter, men ikke selv direkte er projektleder. Og den kan være for dig, der er ledig og gerne vil lande et job som projektleder.
Der er ingen formelle optagelseskrav på Aros Projektlederuddannelse (IPMA®).
Aros Projektlederuddannelse (IPMA®) er din vej op ad karrierestigen
Hvis du vil noget med din projektledelse og måske gerne vil klatre op ad karrierestigen også, kan denne projektlederuddannelse være tungen på vægtskålen. En IPMA®-certificering er nemlig et internationalt bevis på, at du er bredt funderet inden for projektledelse, og at du er en engageret og kompetent projektleder, der kan føre projekter succesfuldt i mål. Og selv, hvis du vælger ikke at tilkøbe selve IPMA®-certificeringen hos Dansk Projektledelse efter uddannelsen, får du et uddannelsesbeviset “Aros Projektlederuddannelse”, der kan hjælpe dig i din videre færd.
Få et arsenal af praktiske værktøjer til dine projekter!
På projektlederuddannelsen giver vi dig et væld af metoder, modeller og værktøjer, du kan bruge direkte i din praksis som projektleder, for eksempel: Målhierarki, interessentanalyse, Stagegate, Delphi-metoden, trepunktsestimering, sussessiv kalkulation, Reference Class Forecasting, fasemodellen, vandfaldsmodellen, den agile projektmodel, interessentanalysen, milepælsplanen, planning poker, kritisk vej-analyse, Gantt chart, netværksanalysen, PERT-diagram, Work Breakdown Structure, Earned value analysis, pulstjek, Burn down chart, S-kurver, ændringlog, Timebox, sprints, Backlog, teambuilding, kompleksitetsanalyse, beslutningsoplægsstruktur, risikohandlingsplanen og mange flere …
Lyder det kompliceret? Frygt ikke, dine undervisere tager dig i hånden hele vejen!
Tilmeld dig hele uddannelsen nu,
men fordel evt. udgiften over to regnskabsår
Hvis du har svært ved at få bevilget hele beløbet til projektlederuddannelsen i et enkelt regnskabsår, kan du tilmelde dig hele projektlederuddannelsen, men vælge at fordele uddannelsen over to regnskabsår. I praksis betyder det, at du tager de første tre moduler i det første regnskabsår og de sidste tre moduler + evt. IPMA®-certificering i det næste. Tag fat i os på tlf. 70 278 279, hvis du ønsker dette. Så kan vi sammen finde datoerne for din projektlederuddannelse.
Spar 5.500 kr. ekskl. moms ved at tilmelde dig projektlederuddannelsen samlet
Du har mulighed for at tage projektlederuddannelsen i to selvstændige bidder, men det vil ende med at koste din arbejdsgiver 50.000 kr. ekskl. moms:
Modul 1+2+3: 22.500 kr. ekskl. moms
Modul 4+5+6: 27.500 kr. ekskl. moms
Tilmelder du dig i stedet projektlederuddannelsen samlet, koster den blot 44.500 kr. ekskl. moms (plus evt. IPMA®-certificering til 8.500 kr. ekskl. moms). I sparer således 5.500 kr. ekskl. moms.
Projektlederkompetencer er blevet vigtigere end nogensinde
For blot 10-20 år siden kunne langt de fleste medarbejdere klare sig godt ved blot at være gode til deres fag. Men i dag skal man også kunne lede projekter for at nå sine mål. Vi står nemlig midt i en spændende proces, hvor der sker en projektificering af samfundet. Ifølge eksperter nærmer vi os faktisk en 50-50 fordeling mellem organisationers tidsforbrug i basisfunktioner og projekterne. Og det betyder, at langt flere medarbejdere i dag har brug for stærke kompetencer inden for projektledelse!
Alt for mange projekter i Danmark kører af sporet
Omkring to tredjedel af projekterne på de danske arbejdspladser løber over tiden, overskrider budgettet – eller begge dele. Projektlederen spiller selvsagt en afgørende rolle ift. om et projekt bliver en succes eller fiasko, og at skabe projektsuccesser er ingen nem sag. Det kræver den rigtige projektform, god kommunikation med interessenterne, struktureret planlægning, motivation af teamet, overholdelse af budgetter, overholdelse af deadlines, effektiv problemløsning og en masse andet.
Uddannelsen er IPMA®-registreret af Dansk Projektledelse
Kun få projektlederuddannelser gennemgår en ekstern kvalitetssikring. Aros Projektlederuddannelse (IPMA®) er gennem Dansk Projektledelse kvalitetssikret efter den internationale standard IPMA. Og det kommer dig til gode, da du efter endt IPMA®-eksamen hos Dansk Projektledelse står med en fornem IPMA®-certifiering. Læs mere om Dansk Projektledelse her.
Dit udbytte af Aros Projektlederuddannelse (IPMA®)
Du får en meget grundig teoretisk og praktisk viden om projektledelse.
Dine egne projekter inddrages i undervisningen, og du får således masser af konkret sparring på dine projekter.
Du bliver undervist af nogle af landets førende eksperter inden for projektledelse, hvilket sikrer, at du får et mærkbart kompetenceløft, du kan trække på gennem resten af din karriere.
Med dine nye kompetencer vil du opleve større gennemslagskraft og mere effektivitet i alt projektarbejdet, du sætter i gang.
Din arbejdsgivers udbytte af Aros Projektlederuddannelse (IPMA®)
Din arbejdsgiver kan se massive økonomiske og tidsmæssige besparelser i møde, fordi jeres projekter fremover kommer langt hurtigere og bedre i mål!
Din arbejdsgiver får en projektleder, der kan bidrage til at projektmodne organisationen.
Din arbejdsgiver får en projektleder, der har opnået større selvforståelse og gennemslagskraft.
Din arbejdsgiver får en projektleder, der kommer tilbage med nye indsigter, nye værktøjer og masser af gejst og motivation.
Sådan er Aros Projektlederuddannelse (IPMA®) opbygget!
Projektlederuddannelsen er bygget op over 6 moduler, der hver strækker sig over 2 undervisningsdage, og afsluttes med mulighed for en IPMA®-certificering hos Dansk Projektledelse. Se nedenfor.
Projektlederuddannelsens modul 1:
Projektledelse – overblik (2 dage)
På modul 1 får du overblik over de overordnede aspekter af projektledelse, herunder forståelse af kravene til god projektledelse og de forskellige projektformer som vandfald, stage/gate og den agile model. Du lærer at balancer tid, indhold og ressourcer. Du lærer, hvordan alle projektdeltagere er forskellige, men alligevel kan inddeles i forskellige typer, som du lærer at agere effektivt i forhold til. Desuden lærer du at opbygge stærke teams og et godt samarbejde i dine projekter samt at udføre situationsbestemt ledelse.
Temaer, vi blandt andet behandler:
Intro og præsentation
Situationsbestemt ledelse
Rollen som leder i projektarbejdet
Projektets grundlæggende dynamikker
Styringsramme for projektlederen – O4L
Projektmodeller – forskellige tilgange til projektet
Feedback
Kend dig selv: DiSC-profil
Teamledelse, teamudvikling og -opbygning
Motivation og arketyper – hvad motiverer og hvordan sikres at teamet er motiveret?
Projektlederuddannelsens modul 2:
Projektopstart (2 dage)
På modul 2 lærer du at udarbejde gode målsætninger, der er realistiske at nå inden for tidsrammer og budget. Du lærer vigtigheden af at identificere og forstå projektets interessenter, samt hvordan du effektivt kommunikerer med dem. Du lærer at lave en effektiv projektorganisation samt at udarbejde milepælsplaner, som giver et godt overblik over hele projektet og giver mulighed for koordinering samt opfølgning på projektets forløb. Desuden lærer du hvordan løbende kvalitetsstyring kan sikre, at projektets kommer godt i mål.
Temaer, vi blandt andet behandler:
Måltyper og scoping
Interessentstyring og behovsafklaring
Den styrede kommunikation i projektet
Projektorganisering
Planlægningsprocessen
Facilitering af planlægning
Estimeringsteknikker
Brugen af budget som værktøj i planlægning
Styringshåndtag i din tidsplan.
Projektlederuddannelsens modul 3:
Projektplanlægning (2 dage)
På modul 3 får du en lang række vigtige værktøjer til at udvikle projektplaner. Du lærer, hvad en WBS er, og hvordan denne skaber et overblik over projektet. Du lærer at estimere behov for ressourcer, og du finder ud af, hvad den kritiske vej i projektplanen er. Du lærer kort sagt at lave en plan, der er realistisk og kan gennemføres. Du lærer desuden at lave risikoanalyser, og hvordan risici kan håndteres. Endvidere lærer du at facilitere en planlægningsproces.
Temaer, vi blandt andet behandler:
Work Breakdown Structure
Risikoarbejdet og -styring
Risikoactions
Ændringshåndtering
Management og leadership – to sider af projektledelse
Kvalitetsarbejdet for produkt og proces
Logs i projekter
Afslutning af projekt og overdragelse til drift
Feedback II
Overblik over projektværktøjernes sammenhæng.
Projektlederuddannelsens modul 4:
Projektlederskab (2 dage)
På modul 4 får du styrket dit projektlederskab markant. Du lærer om ledelsesteori og emotionel intelligens i praksis. Du lærer at bruge projektlederes vigtigste redskab: Dig selv. Du træner at styre et team og god mødeledelse samt får vigtig personlig feedback på din egen adfærd som projektleder. Der bliver også lejlighed til at drøfte mange af projektlederens dilemmaer så det bliver lettere at skære igennem og opnå indflydelse.
Temaer, vi blandt andet behandler:
IPMA’s tilgang til dit eget projektlederskab
Emotionel intelligens
De 6 projektlederstile
Projektlederstilens effekt på projektet
Mødeledelse og mødefacilitering
Facilitering af planlægningsworkshops
Træning i al det ovenstående på en case med feedback på din præstation
Værktøjer til selvrefleksion.
Projektlederuddannelsens modul 5:
Projektgennemførelse og projektøkonomi (2 dage)
På modul 5 får du viden, værktøjer og metoder til at gennemføre et projekt godt. Du lærer at måle fremdriften for at sikre, at projektet forbliver på sporet og ender før deadline og inden for budgettet. Desuden lærer du at samarbejde med styregruppen, og du får indsigt i de beslutningsprocesser, der styrer projektet. Du lærer, hvad en business case består af og hvad der adskiller projektøkonomi fra driftsøkonomi.
Temaer, vi blandt andet behandler:
Håndtering af ændringer i projektet
Forhandling og konflikthåndtering
Fremdriftsmåling på projektet
Håndtering af status- og styregruppemøder
Effektiv brug af business-casen som beslutningsværktøj
Økonomi- og kvalitetsstyring
Afslutning og evaluering af projekter.
Projektlederuddannelsens modul 6:
Projekter, forandringer og gevinstrealisering (2 dage)
På modul 6 lærer du hvordan projekter indgår i en større helhed. Du får en god forståelse af programmer og porteføljer, og du lærer, hvordan organisationens strategi realiseres gennem projekter, samt hvordan projekter skal føre til gevinstrealisering, hvilket ofte kræver at forandringer gennemføres. Desuden lærer du at lede forandringer med succes. På modul 6 afsluttes uddannelse med at se fremad på en spændende videre karriere som projektleder.
Temaer, vi blandt andet behandler:
Realisering af projektets benefits
Forandringshåndtering
Projekters kobling til strategien
Helhedsforståelse af projektledelse og eget projektlederskab
Plan for IPMA’s certificeringsproces
Opsamling og overblik over hele uddannelsen.
Valgfrit: IPMA®-certificering D i samarbejde med Dansk Projektledelse
På et orienteringsmøde hos Dansk Projektledelse kan du få vejledning i hvilket certificeringsniveau, der er det rigtige for dig. Hvis du vælger ”D” gælder de følgende fire bullets:
Introduktionssession: Vejledning i brugen af selvvurderingsværktøjet “Kompetencer i Projektledelse”. Du arbejder med øvelser i at udfylde CV og selvvurdering, ligesom omfang og form af den skriftlige eksamen forklares. Varighed 4 timer.
CV og selvvurdering: Efter introduktionssessionen udarbejder du CV og gennemfører en selvvurdering af dit vidensniveau, og indsender herefter dette til vurdering af dine assessorer.
Skriftlig eksamen: Eksamen afholdes i Allerød eller Vejle og varer 3 timer. Ingen hjælpemidler er tilladt. Form: Multiple choice-spørgsmål og åbne spørgsmål.
Assessorvurdering: Assessorerne samler alle deres vurderinger af dig i et svarbrev, og hvis resultatet ligger over minimumskravet udstedes et certifikat, som er gyldigt i fem år.
Bemærk: Selve IPMA-certificeringen er et valgfrit tilkøb hos Dansk Projektledelse. En IPMA-D-certificering koster fx 8.500 kr. ekskl. moms hos Dansk Projektledelse. Tager du ikke en IPMA-certificering, sender vi dig et fint bevis på, at du har taget vores uddannelse, så du stadig har papirer på dine kompetencer.
Forud for projektlederuddannelsens start vil du få tilsendt pensum, som du skal læse henover de næste 4 måneder. Pensum er spækket med den vigtigste viden om projektledelse og spænder fra alt lige fra bøger og artikler til videoer. Pensum for Aros Projektlederuddannelse (IPMA®) giver dig dog ikke en overvældende arbejdsbyrde. Du skal blot regne med at læse cirka 600 sider fordelt over 4 måneder.
Pensum og materiale indgår i prisen for Aros Projektlederuddannelse (IPMA®). Tilmelder du dig tæt op ad projektlederuddannelsens start, og er du i tvivl om, hvorvidt du kan nå at modtage materialet til første modul? Så kontakt os på chat eller mail, og så finder vi en løsning.
Mulighed for betaling via Bruttolønsordning
Hvis du selv skal betale for projektlederuddannelsen og er ansat et sted, kan du muligvis benytte Bruttolønsordningen. Den reducerer din samlede udgift (og koster ikke din arbejdsgiver noget). Vi kan desuden tilbyde dig, at du betaler i rater. Ring til os på tlf. 70 278 279 eller skriv til info@arosbusinessacademy.dk for at høre mere om ordningen.
Du kan vælge ikke at tage IPMA®-eksamen og få et uddannelsesbevis
Er du mere fokuseret på at få værktøjerne og ligeglad med at få stjerner på skulderen i form af IPMA®-certificeringen, kan du vælge at undlade at tage IPMA®-eksamen og i stedet modtage et uddannelsesbevis med titlen “Aros Projektlederuddannelse (IPMA)”. Det er helt op til dig. Du behøver ikke at beslutte det nu, men kan blot gøre det senere i forløbet.
Skal vi i stedet afholde uddannelsen hos jer?
Vil I gerne give mere end en håndfuld medarbejdere hos jer en IPMA®-certificering eller en skræddersyet projektlederuddannelse, kan det være en fordel for jer, at vi kommer ud til jer i stedet. Giv os et kald, og hør om alle mulighederne på tlf. 70 278 279.
Christian er en engageret og involverende underviser, som sætter en ære i at kommunikere sin faglige viden, så alle kan forholde sig til det. Han er skarp til at koble fagenes indhold til kursisternes egne problemstillinger og hverdag – bl.a. gennem sine mange eksempler og store undervisningserfaring. Christian har specialiseret sig gennem mange år som konsulent og underviser indenfor projektledelse- og porteføljeledelse samt organisationsudvikling.
Han er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse og har en række uddannelser og certificeringer, som han inddrager i undervisningen, bl.a. PMP®, DiSC, PRINCE2®, Belbin®, Scrum Master. Han er uddannet proceskonsulent, er lektor, har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik og er ICC-certificeret coach.
Mark er en involverende og passioneret underviser, der har prøvet det meste og kan relatere teorien til kursisternes virkelighed.
Han er tidligere senior director for ‘Global Project Management Office’ hos Danfoss og har arbejdet som leder hos blandt andet Saab og Fujitsu/Siemens.
Mark har gennem de sidste mange år specialiseret sig som konsulent og underviser inden for projektledelse- og porteføljeledelse, ledelse samt organisationsudvikling.
Han er oprindeligt uddannet inden for electrical engineering på Aarhus Universitet og har en række uddannelser og certificeringer, som han trækker på i undervisningen.
Plus evt. 8.500 kr. ekskl. momstil IPMA®-certificering, niveau D, hos Dansk Projektledelse.
Prisen er eksklusive moms. Med i prisen får du 12 dages undervisning, bøger, studiegruppe, udsøgt forplejning på alle uddannelsens undervisningsdage og meget mere. Betaling 21 dage før projektlederuddannelsens start.
Varighed: 7 måneder med blandt andet 12 undervisningsdage
Tilmeld dig kurset
Startdato: 27. januar 2025 at 9.00-16.30Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 27.-28. januar 2025 Modul 2: 24.-25. februar 2025 Modul 3: 17.-18. marts 2025 Modul 4: 19.-20. maj 2025 Modul 5: 2.-3. juni 2025 Modul 6: 16.-17. juni 2025
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 29. januar 2025 at 9.00-16.30Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 29.-30. januar 2025 Modul 2: 24.-25. februar 2025 Modul 3: 19.-20. marts 2025 Modul 4: 2.-3. juni 2025 Modul 5: 16.-17. juni 2025 Modul 6: 30. juni - 1. juli 2025
Aros Konference, København
Startdato: 24. marts 2025 at 9.00-16.30Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 24.-25. marts 2025 Modul 2: 7.-8. april 2025 Modul 3: 5.-6. maj 2025 Modul 4: 19.-20. maj 2025 Modul 5: 2.-3. juni 2025 Modul 6: 16.-17. juni 2025
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 24. marts 2025 at 9.00-16.30Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 24.-25. marts 2025 Modul 2: 23.-24. april 2025 Modul 3: 14.-15. maj 2025 Modul 4: 2.-3. juni 2025 Modul 5: 16.-17. juni 2025 Modul 6: 30. juni - 1. juli 2025
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder om kommunikation GRATIS!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.
Tak for din tilmelding!Vi har sendt en mail med link til download af e-bogen. Du kan også hente den her:DOWNLOAD E-BOGEN