
Psykologiuddannelsens modul 1:
Den narrative tilgang
Den narrative tilgang handler om historiefortællingen i organisationer. Vi mennesker er meningsskabende væsener, der hele tiden er i gang med at finde hoved og hale i vores oplevelser. Hvad er der gang i her? Hvad synes vi om det? Hvad kan, skal og bør vi gøre? Og i den narrative tilgang tager man afsæt i, at vi skaber mening i vores sprog og fortællinger.
Den narrative tilgang har en særlig måde at forstå organisationer på – nemlig som landskaber af sprog, diskurser og historiefortælling. I den narrative praksis får vi således øje på de fortællinger, vi gør brug af, når vi skaber mening og handler i hverdagens situationer, og hvordan disse fortællinger påvirker vores identitet, relationer og den organisatoriske resultatskabelse.
Udvikling og forandring i organisationer – med afsæt i den narrative tilgang – handler om at skabe nuancerede og mulighedsskabende fortællinger, der medvirker til at bringe den enkelte, gruppen og organisationen i en ønskværdig retning.
Det arbejder vi med på modulet:
- Kort indføring i psykologiens historie og de vigtigste psykologiske retninger og teorier
- Introduktion til den narrative tilgang i organisationer
- Grundideen om sprogets skabende kraft: Hvordan påvirker sprog og kommunikation vores identitet, relationer og resultatskabelse?
- Metoder til at udforske og omforme problemfortællinger
- Praktiske greb til gode hverdagssamtaler.
Kursusdagens underviser: Michala Schnoor (læs mere om hende nedenfor).
Hør Michala fortælle om modulet her

Psykologiuddannelsens modul 2:
Forstå dig selv og andre gennem personligheds- og socialpsykologi
Hvor den narrative tilgang handler om de fortællinger, vi har om os selv, hinanden og vores organisationer, så ser personligheds- og socialpsykologien på, hvordan disse fortællinger er en del af hele personen og vores sociale samspil – hvordan de udvikler sig og skaber forskellighed.
Dette modul giver dig indblik i hvordan vi kan forstå personlighed gennem indsigt i personlighedstyper, handlemønstre og sociale dynamikker. Du får mulighed for at forstå og aflæse både andres og din egen adfærd – og vi går et spadestik dybere i forståelsen af, hvorfor vi gør, som vi gør.
Vi arbejder med spørgsmålet om, hvordan personlighed og socialt tilhørsforhold spiller ind på vores adfærd, og hvilken betydning det har for vores sociale samspil i hverdagen – både på jobbet og privat. Hvordan kan vi være meget forskellige og samtidig i nogle situationer handle ens? Ved at dykke ned i personligheds- og socialpsykologi får du viden og indsigt i din egen personlighed, personlighedstyper, andres handlemønstre og reaktioner. Du vil få indsigt i forskellen mellem personligheds- og socialpsykologi og kunne sætte det i spil i en større forståelse for at adfærd nogle gange forstås bedre ud fra sociale dynamikker og gruppetilhør end ud fra personlighed.
Det arbejder vi med på modulet:
- Hvordan kan vi forstå personlighed, og hvilke faktorer spiller ind?
- Overblik over klassiske teoretikere inden for feltet: Erik Erikson, B.F. Skinner, Freud, Hans Eysenck, ”Big Five”, Bowlby og nyere teorier.
- De forskellige personlighedsteorier og deres bud på personlighedstyper.
- Introduktion til personlighedstests – styrker og svagheder, og hvilke psykologiske grundantagelser de bygger på. Vi ser også på deres betydning i rekrutteringsprocesser.
- Hands-on erfaring med en af de gængse tests – og hvilke personlighedstyper der kan udfordre hinanden.
- Hvordan kan vi forstå socialpsykologi og hvordan kan det hjælpe os?
- Gennemgang af klassiske socialpsykologiske undersøgelser og eksperimenter.
- Gruppedynamikker, roller og kulturer – både i dagligdagen og på tværs af kulturer.
- Fokus på ”dem-og-os”-problematikken.
- Opgave: Holdet skal løse et ”dem-og-os”-problem på en arbejdsplads.
- Sammenhængen mellem identitet og arbejdsliv: ”Hvem er jeg uden mit arbejde?”
Kursusdagens underviser: Asger Neumann

Psykologiuddannelsens modul 3:
Adfærdspsykologi
Når vi går ned og handler, ender vi ofte med at lægge dobbelt så mange varer i kurven, end vi havde planlagt – også selvom vi har skrevet en indkøbsliste. Hvad er det lige, der får os til at afvige fra planen?
Vi mennesker træffer beslutninger hele tiden. Når vi er på arbejde, i vores fritid og nogle gange uden, at vi lægger mærke til det. Vores beslutninger påvirkes af vores miljø, vores basale behov og ikke mindst af sociale og psykologiske mekanismer. Ved at lære at forstå, hvad der påvirker os, kan du gennem kommunikation i højere grad styre, hvordan du er med til at påvirke den måde, andre mennesker træffer beslutninger på og agerer i hverdagen.
På modul 3 arbejder vi med et analyseframework bestående af 9 adfærdsdrivere. Disse gør det muligt for dig at forstå, hvad der påvirker adfærd og udgør på samme tid en værktøjskasse for dig, så du selv kan begynde at udvikle adfærdsændrende kommunikation og adfærdsforandrende indsatser.
Det arbejder vi med på modulet:
- Adfærdsdesign (og nudging)
- Learnings fra adfærdsøkonomien
- Kognitive biases og heuristikker
- Hvad påvirker menneskelige beslutninger?
- Hvordan påvirker du andres adfærd?
- Metoder til at undersøge adfærd
- Kommunikationens rolle i adfærdsdesign
- Adfærdshjulet – et pragmatisk framework.
Kursusdagens underviser: Thor Ridderhaugen (læs mere om ham nedenfor).
Hør Thor fortælle om modulet her

Psykologiuddannelsens modul 4:
Positiv psykologi, robusthed og optimal trivsel
Den positive psykologi studerer optimal menneskelig trivsel, som det udfolder sig hos individet, i grupper, på arbejdspladsen og samfundets institutioner som eksempelvis skolen.
Mens mange ikke-psykologer tror, at der er tale om en helt ny psykologi, er det vigtigt at huske, at den positive psykologi hviler tungt på såvel klassisk kognitiv psykologi som humanistisk psykologi. Resiliensforskningen, eller forskning inden for mental robusthed, er et område som særligt den positive psykologi har fokuseret på – med det udgangspunkt at undersøge teoretiske og empiriske modeller, der kan forklare, hvorfor nogle individer klarer sig godt selv under ekstreme situationer, mens andre udvikler psykiske lidelser.
Modul 4 introducerer dig til den positive psykologi, dens metoder og giver et indblik i den del af forskningen, der har særlig relevans for arbejdslivet.
Det arbejder vi med på modulet:
- Introduktion til positiv psykologi – historie, genstandsområde og metoder.
- Stress og hjernen på overarbejde: Hvad sker der med hjernen, når vi kommer under pres?
- PERMA-faktorerne og optimal menneskelig trivsel.
- Tankefælder og hvordan man undgår dem – betydningen af vores indre beliefs og overbevisninger.
- Kultivering af positive følelser i en presset hverdag.
- Samarbejdsrelationer og konkurrence i en performancekultur.
- Styrkeperspektiver og engagement.
- Din egen mentale sundhed – strategier der sikrer, at du holder dig motiveret.
Kursusdagens underviser: Nadia Auda (læs mere om hende nedenfor).
Hør Nadia fortælle om modulet her

Psykologiuddannelsens modul 5:
Forandringspsykologi
Mennesket er grundlæggende særdeles omstillingsparat, men i både hverdagslivet og arbejdslivet foregår der efterhånden gennemgribende påvirkninger og forandringer – kan psyken overhovedet følge med?
En række studier peger på, at store forandringer er den væsentligste kilde til stress. Dette kan have en række utilsigtede konsekvenser i form af blandt andet opbrud i menneskelige relationer og ændrede opgavefunktioner. Det kræver således ofte en høj grad af psykisk fleksibilitet at gå på arbejde samt at opretholde trivslen, når hverdagen er karakteriseret ved uforudsigelighed og en konstant strøm af nye tiltag og for mange en høj intensitet af både arbejdsmæssige og private opgaver.
Modul 5 handler om menneskets tilgang til forandringer i personlige forhold og på arbejdspladsen, både i leder- og medarbejderrollen. Og hvordan de spiller ind i et samfund med et stigende fokus på produktivitet, effektivitet og performance.
Det arbejder vi med på modulet:
- Psykologiske perspektiver på forandringer
- Menneskelige reaktioner på forandring
- Stress – det postmoderne traume?
- De indre psykiske strukturer i det komplekse liv og arbejdsliv
- Relationskompetencer og forandringer
- Leder-medarbejder dynamikker
- Psykologisk fleksibilitet
- Flowtriggers i arbejdslivet
- Karriere, arbejdsliv og at forblive “langtidsfrisk”.
Kursusdagens underviser: Henriette Cranil (læs mere om hende nedenfor).
Hør Henriette fortælle om modulet her

Psykologiuddannelsens modul 6:
Psykologisk tryghed, diversitet & inklusion
Hvorfor står psykologisk tryghed, diversitet og inklusion højt på mange organisationers agenda? Hvorfor er det så komplekst at arbejde med og hvad skal der til for at implementere begreberne succesfuldt i dagligdagen? Det vil vi gå i dybden med og tillige undersøge vores egen tilgang til ubevidste bias, mikroaggressioner, beslutningstagning, adfærd og adfærdsdesign.
Vi vil undersøge fænomenerne, ”toxic organisations” og ”pinkwashing” – og hvad der skaber det? Vi har som mennesker et iboende og grundlæggende behov for at kunne være i verden som dem vi er, uden frygt for negative konsekvenser af at lave fejl, være i tvivl og kunne udfordre os selv og hinanden. Det giver psykologisk tryghed, trivsel, innovation og udvikling. Vi vil arbejde med konkrete eksempler fra egen og andres praksis og bidrage med inspiration fra ”better practise” organisationer og virksomheder. Som konkret take-away fra modulet vil du få lejlighed til at identificere muligheder for at ændre din egen adfærd, og dermed øge inklusion, psykologisk tryghed og diversitet i din egen daglige praksis.
Det arbejder vi med på modulet:
- Indsigt i nøglebegreberne diversitet, inklusion, psykologisk tryghed, ubevidste bias mm.
- Hvorfor det betyder noget – hvilken værdi der er i at drive denne dagsorden for individer, organisationer og samfundet som helhed.
- Psykologisk tryghed i praksis – Øvelser og cases, der gør begrebet levende og tydeliggør, hvad psykologisk tryghed er, og hvad det ikke er.
- Unconscious/Ubevidste Bias: Se hvad du ikke ser, – Opdag skjulte bias hos dig selv, i dine omgivelser og i organisationer.
- Fra buzzwords til handling – Strategier til at minimere og mitigere bias.
- Adfærdsdesign som redskab til at skabe mere inklusion, diversitet og trivsel
Kursusdagens underviser: Mette Nørr Gantzhorn

Fagligt stærkt pensum – og primært på dansk
Forud for hver af uddannelsens 6 undervisningsdage vil du få cirka 200 sider, som du kan læse løbende i ugerne mellem undervisningsdagene.
Pensum består udelukkende af bøger og artikler af velrespekterede forfattere. Desuden er det med ganske få undtagelser på dansk (ellers på engelsk). Pensum og materiale indgår i prisen for uddannelsen, og det vil blive udleveret ved starten af din Mini MBA. Pensum til første modul bliver tilsendt inden første dag, så du har god tid til at læse det. Tilmelder du dig tæt op mod uddannelsens start, og er du i tvivl om, hvorvidt du kan nå at modtage materialet til første dag? Så kontakt os på chat eller mail, og så finder vi en løsning.
Pensum er inkluderet i prisen og har en værdi af 2.500 kr.

Eksamen på uddannelsen
Uddannelsen afsluttes med en 6-siders skriftlig eksamen. Hvis du ønsker det, kan du fravælge eksamen og få et diplom på, at du har deltaget på Mini MBA i Psykologi. Det kræver dog, at du har deltaget i minimum 5 ud af 6 moduler. Tager du eksamen og består, får du i stedet et underskrevet eksamensbevis.
Mulighed for betaling via Bruttolønsordning
Hvis du selv skal betale for psykologi-uddannelsen og er ansat et sted, kan du muligvis benytte Bruttolønsordningen. Den reducerer din samlede udgift (og koster ikke din arbejdsgiver noget). Ring til os på tlf. 70 27 82 79 eller skriv til info@arosbusinessacademy.dk for at høre mere om ordningen.

Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
