Juletræ, flæskesteg … og 5 andre (næsten) uforklarlige julemysterier

Hvis jeg i eftermiddag får besøg af en alien, og jeg fortæller, hvad jeg skal på lørdag (danse rundt om et træ, se min svoger klædt ud som en gammel mand, åbne gaver og spise kartofler stegt i karamel), vil vedkommende sikkert smile overbærende og sige, “hov, jeg har da glemt at låse døren derhjemme” og så stikke af igen. 

For ærlig talt. Hvad vi laver den 24. december, er en lille smule underligt, ikke? Her hos Aros Business Academy er vi dykket ned i de mange julemysterier og har forsøgt at finde logikken bag dem. Herunder kan du læse, hvad vi er kommet frem til … så du kan være den klogeste omkring julebordet, hvad angår julemysterier. God fornøjelse!

Mysterium #1: Hvordan kom vi fra Jesus til julemanden?

OK, hæng lige på her: Der var engang en græsk biskop, der kunne udføre mirakler. Han levede for godt og vel 1700 år siden og var kendt for at give gaver til de fattige. Sagnet fortæller, at hans nabo en dag mistede alle sine penge og derfor var nødt til at sælge sine tre døtre (hm?). Han spurgte Nikolaus til råds, og Nikolaus rådede sin nabo til at bede til Gud og ære Jesus. Samme aften dumpede en pose guld ned fra loftet, og manden (og døtrene) var reddet. Smart.

Nikolaus blev senere gjort til helgen, og da amerikanerne mange århundreder senere hørte om ham og blev begejstrede over sagnet, oversatte de hans navn til ‘Santa Claus’. Og langsomt smuttede Santa Claus ind i populærkulturen – rigtig godt hjulpet på vej af Coca-Cola, der i 1931 placerede ham i en reklame og besluttede, at han skulle have et stort hvidt skæg, rød nissehue, en rød og hvid dragt og et stort sort bælte med guldspænde (et outfit der har holdt ved lige siden).

Mysterium #2: Vi danser rundt om et … grantræ?

Det var tyskerne, der begyndte! For 500 år siden begyndte man i det sydlige Tyskland at slæbe grantræer ind i byen, pynte dem og danse rundt om dem. Faktisk blev det hurtigt så populært, at man i 1521 måtte sætte vagter ved Kinzheimer-byskoven for at holde borgerne fra at rydde hele skoven. Og langsomt bevægede traditionen sig nordpå.

Hvorfor man begyndte på det, er dog straks mere uklart. Nogle mener, at grantræets stedsegrønne farve symboliser det evige liv (og måske frugtbarhed). Andre hævder, at man før kristendommen bugserede en stor sten, som solen havde skinnet på, ind i festsalen og dansede omkring den for at fejre solen – og at juletræet blot har møvet sig ind på dansegulvet og skubbet stenen tilbage ud i kulden.

Mysterium #3: Hvordan kan julen være ældre end kristendommen?

I Danmark fejrede vi jul, før kristendommen gjorde sit indtog. Dengang var det en midvinterfest, der på en måde var det modsatte af sankthansaften (som kristendommen også fik proppet en kristen helgen ind i). Man fejrede dengang, at dagene begyndte at blive længere. Så det var en slags nytårsfest, hvor man mødtes, ofrede nogle dyr, spiste dyrene – og blev enige, at det kommende år ville blive frugtbart og fabelagtigt. Vikingerne har skrevet lidt om ‘julen’ i nogle sagaer (og selve ordet ‘jul’ kommer således fra vikingerne). Og dér er ‘julen’ faktisk noget man drikker til midvinterfesten. Typisk vikingerne at blande pilsnere ind over det …

Mysterium #4: Hvordan blev skræmmende gobliner til nuttede nisser?

Nisser er små fjollede, nuttede skabninger, der kommer frem til jul, giver små gaver og driller børnene. Hyggeligt. Men sådan var det ikke for blot nogle få hundrede år siden! Her var nissen kendt som en kobold eller goblin. En lille sadistisk mand i gråt tøj, der forlangte grød alle helligdage. Og hvis ikke han fik sin grød (eller bare var i et usædvanligt råddent humør), dræbte han køerne, smed mælken på møddingen og andre frygtelige ting. Se i øvrigt her, hvordan gobliner fremstilles i Ringenes Herre (ikke så nuttede mere, vel?).

Nogle bønder forsøgte at flytte for at komme af med ham, men nissen flyttede bare med (som man siger). Med urbaniseringen i 1800-tallet flyttede nisserne med ind til byerne, hvor de blev en mere hyggelig del af julen. Og da man omkring 1900 begyndte at lave kravlenisser, var dagene talte for den lille lede sadist-nisse.

Mysterium #5: Hvorfor giver vi hinanden gaver?

Faktisk var det romerne, der fandt på det med gaver om vinteren. Endda længe før kristendommen smed Apollo, Neptun, Mars, Ceres og Venus på porten. Men tanken om at give gaver var ikke fjern for kristendommen. Det kendte man nemlig fra de tre vise mænd, der kom med gaver til Jesus, da han blev født. Så kristendommen indlemmede romernes tradition med vintergaver og indførte, at man gav gaver på Jesus’ fødselsdag d. 25. december – hvilket i øvrigt leder til det næste mysterium …

Mysterium #6: Hvorfor fester vi dagen før Jesus’ fødselsdag?

Heroppe i det kolde nord kan vi godt lide at gøre tingene lidt anderledes. Og sådan er det også med julen. Som de eneste lande i verden fejrer vi julen og giver hinanden gaver den 24. december, og ikke den 25. december.

Men hvem har så fat i den lange ende? Det har alle de andre desværre!

I 300-tallet besluttede kirkefædrene, at Jesus måtte være født den 25. december. Så den 25. december blev altså dagen, hvor man fejrede Jesus og gav børnene gaver. Men i norden mente vi, at en ny dag begyndte, når solen gik ned. Og sagen er, at det gør solen virkelig tidligt på vores breddegrader, når det er midvinter.

Mysterium #7: And, flæskesteg og brunede kartofler?

Julemiddagen er overdådig. Det er dén dag på året, hvor der virkelig ikke skal spares på noget! Derfor vil det nok komme bag på fleste, at vores traditionelle julemiddag med flæskesteg, and, brunede kartofter, rødkål og risalamande er en skrabet udgave af borgerskabets oprindelige julemiddag. Her spiste man julegås, risengrød og brunede kastanjer. Det havde de færreste dog råd til. Så den dyre gås blev skiftet ud med den langt billigere and. Den eksklusive risengrød (ris blev importeret fra østen) blev spæddet op med pisket dansk fløde. Og de brunede kastanjer blev skiftet ud med det, danskerne havde nok af, nemlig kartofler.

Rødkålen var heller ikke en luksusvare, for man syltede grøntsagerne, så de kunne holde sig over vinteren. Så faktisk er det kun flæskestegen, hvor den fik fuld skrue! Her blev grisen fedet op, så den var klar til julemiddagen i december.

Men præcis hvorfor julemiddagen er den samme hvert eneste år er stadig lidt af et julemysterium. Måske bare fordi den smager fa’ens godt …

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

• Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
• Mødeledelse og facilitering (2 dage)
• Assertiv kommunikation (2 dage)
• Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
• At lede andre uden at være chef (3 dage)
• MasterClass i Psykologi (6 måneder)
• Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
• Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
• Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
• Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
• Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
• Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)