Hvad er Danmarks smukkeste og mest kiksede vejnavn? Skriv dit forslag!
Bor du på Vestre Knoldevej, Hørmestedvej, Lossepladsvej, eller Skidenengen? Ja, så er der gode odds for, at du bor på vejen med det mest kiksede navn i Danmark. Hjælp os med at finde kandidaterne til Danmarks smukkeste og mest kiksede vejnavn!
Det er ikke helt ligegyldigt, på hvilken vej éns hus eller lejlighed ligger. Det gør faktisk en forskel, om du bor på Kronprinsensgade i Odense, eller du bor på Sprøjtehusvej i byen Sæd. Måske mest over for andre mennesker. Men mon ikke, at det også har indflydelse på prisen på din bolig?
Hos Aros Business Academy er vi lidt sprognørdede. Og vejnavne er en fantastisk finurlig størrelse rent sprogligt. Derfor ligger det os på sinde at finde og kåre det smukkeste og det mest kiksede vejnavn i kongeriget.
Skriv dit forslag herunder!
Skriv dine forslag i kommentarsporet, og del eventuelt artiklen på Facebook eller LinkedIn (via knapperne herunder). Så laver vi en liste over de allerbedste bud og kårer to vindere (eller en vinder og en taber, om du vil).
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)
Kommentarer (30)Tilføj kommentar
Anders
“Kællingebyvejen” er ikke for kønt. Det samme gælder “Mælkårnvej”. Jeg kan til gengæld godt lide “Solvangsvej”.
Trine
“Katastrofevej” er virkelig en katastofe!
Louise
“Bøssevænget” klinger også lidt skidt.
Jeppe
Hvad med “Dronning Margrethesvej” i Roskilde. Det lyder da meget godt, ik?
Hanne
Jeg bor tæt på “Smutvej”. Den falder på en måde i begge kategorier 🙂
Jens
Jeg bor på Mølleparkvej. Det er vel ok, så længe man ikke bakker snavvendt :-/
Berit
Jeg stemmer for navneløs i viborg.
Don
Naboløs, Kbh k.
Ole
Om det egentligt er kikset, ved jeg ikke – men Godtgemt i Bagsværd kan måske være svær at finde?
Marianne
Krogryggevej i Grønfeld (på Djursland) eller Sofaen i Ebeltoft
Karan Khosla
Jeg kan godt lide Branddamsvej. Min yndlings er nok Genvej, som viser sig at rent faktisk at være en genvej. 😂
Inge Lise Green
Offerlunden, Herlev
Sten Jæger
Kattesundet, sidegade til Strøget. Når man kom for sent på arbejde, var det fordi at færgen sejlede ikke på Kattesundet.
Der er flere :
Gaden ned til universitetet hedder Studiestræde.
Gaden fra universitetet hedder Fiolstræde.
Kathrine
Det smukkeste: Arne Jacobsens Allé – det klinger bare så fint – og alle ved jo, hvem Arne er 🙂
Det meste kiksede: H. Schneeklothsvej – fordi det er håbløst at skulle stave for folk og ingen alligevel ved, hvem manden er 🙂
Jonna
Mest kiksede må være Pikhede på Fur
Torben Hansen
Skulkenborg, Odense C. (dog er jeg ikke sikker på, at vejen eksisterer mere, efter at store dele af havnekvarteret blev revet ned i forbindelse med byfornyelse …)
Lotte
Det hyggeligste vejnavn må næsten være Hygge Allé i Esbjerg 😉
Per
Bækager i Assens eller Gudhjem
Ole Wolf
Wild Westvej i Vodskov burde kunne skyde et par points hjem.
Oscar
Bækagervej, 5610 Assens
Jette Hartmann
Syrefabriksvej på Amager. Og husk lige, når der kåres en “vinder” at få historien om vejens navn med.
Gitte Irene Seloy
Skattergade i Svendborg. <3
Dan
Godt Gemt (yes, det er et vejnavn i Hobro ☺)
Erika
Kildegade i Sønderborg 🙂
Karen zahn
Jeg griner hver gang jeg kører forbi “De Lodne Højder” i Næstved.
Anna Laursen
Det absolut cooleste vejnavn er selvfølgelig jysk!
Långawten ved Kjellerup går øst-vest, så hvis man kører ad vejen i solnedgang kan det blive en “lang aften”.
Folk på egnen er ret stolte af, at vejen fik lov at beholde det navn, den længe havde haft i folkemunde, da alle veje fik officielle navne (i 70’erne?).
Lise
“Bagvejen” i Majbølle på Lolland.
Eller underlige “Bjælkevangen” i Lyngby.
Hanne Berg
Æv at bo på Glanshatten i Odense 😁
Thorkild Aasted Sørensen
Herschendsgavevej i Gjesing mellem Aarhus og Horsens
Taxadamen
‘Familiesengen’ mellem Tirstrup og Trustrup på Djursland.
I området er store gamle gårde og det siges at karlene og pigerne ‘mødtes’ i grøftekanterne, ihvertfald er det forklaringen jeg fik, da jeg efterlyste navnets oprindelse i Grenå.