calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

De 6 karrierevalg, du med sikkerhed vil fortryde om 20 år

Det bliver hurtigt sådan lidt new-age-selvhjælpsagtigt at snakke om at realisere éns livsdrømme – og om at vægte venner og familie højere end arbejde og penge. Men det er ikke desto mindre vigtigt at tænke over disse ting nu, så du ikke fortryder noget senere. Her har du de seks bedste bud på karrierevalg, du med sikkerhed vil fortryde om 20 år.

 

Du arbejdede konsekvent mere end 50 timer om ugen

Det er en kliché bundet i sandhed, at der aldrig er nogen på deres dødsleje, der har sagt: ”Jeg ville ønske, at jeg havde brugt mere tid på at arbejde”. Men du kan bande på, at der er mange, der har sagt det omvendte.

Nogle kan bedre lide at arbejde end andre. Fair nok. Men du lyver for dig selv (og din chef), hvis du siger, at du bliver nødt til at arbejde så meget.

Hverken fordi det er forventet af dig, fordi du gerne vil op ad karrierestigen, fordi du har brug for pengene, eller fordi du føler ansvar for din arbejdsplads, dine medarbejdere eller dine kunder. I næsten alle brancher oplever man, at der i perioder er behov for at arbejde ekstra hårdt. Og det kan ligefrem være belønnende i sig selv – i korte perioder.

Men det er hverken sundt, effektivt eller rimeligt for dig selv og din familie konsekvent over et helt arbejdsliv at lægge over 50 timer om ugen.

 

Du blev ved med at skubbe dine drømme foran dig

Der er skræmmende mange, som skubber ‘lykken’ foran sig. De yder i dag for at kunne nyde i morgen – eller om et år. Eller når de går på pension. Lyder det bekendt?

Problemet er, at “i morgen” måske aldrig kommer. Og selv hvis den gør, er det så værd at ofre 40 år for at kunne hygge sig i 10? Den der jordomrejse, du altid har ønsket dig at tage på … tror du nogensinde, du får tid og penge til det? Det sker jo ikke af sig selv.

Du må undskylde, at jeg sådan hiver den store violin frem. Men jeg tror på, at de her to spørgsmål er de vigtigste, du kan stille dig selv: Hvad kan du gøre for at blive mere lykkelig allerede i dag? Og hvad kan du gøre for at komme tættere på din store drøm?

Måske skal du omstrukturere din hverdag? Tage tidligere fri? Tage senere fri? Bede om andre opgaver? Sige fra over for den besværligste kunde? Eller måske skal der endnu større omvæltninger til?

En god (men desværre også lidt deprimerende) test er: Hvis du gik bort i dag, ville du så være tilfreds med det liv, du har levet?

Hvad er det, der mangler, for at du er helt tilfreds? Og måske vigtigst af alt: Hvad holder dig tilbage, siden du ikke gør noget ved det?

 

Du troede, at du kunne ændre noget ved jobbet

Det er en utopi at tro, at du kan få dit perfekte drømmejob. Men omvendt skal der heller ikke være noget fundamentalt galt med dit job, som du håber på at gøre noget ved undervejs. For medmindre du har en ledende direktørstilling, er det sandsynligvis begrænset, hvad du i grunden kan ændre på.

Hvis bare én af faktorerne løn, stressniveau, etik, arbejdsforhold, -opgaver eller udviklingspotentiale er helt skævt, så overvej kraftigt, om du ikke skal finde dig et andet arbejde – eller som minimum tage en alvorssnak med dem, der har indflydelse til at gøre noget ved problemet.

 

Du turde ikke bede om lønforhøjelse

Hvis du får sikret en 5 % højere løn i år, vil du om 20 år have et helt års ekstra indkomst at gøre godt med. Tænk lige over, hvad du ville kunne gøre med den slags penge.

En ny bil betalt kontant. En jordomrejse for hele familien. Eller måske et års orlov til at forfølge din drøm?

Den relativt lille lønstigning – og den afgørende beslutning om at lave en langsigtet opsparing – kan blive den perfekte midtvejskriseforsikring eller pensionskickstarter!

 

Du lod dig drive udelukkende af penge

Der er intet galt i at være motiveret af penge. Men hvis det er din eneste motivation, går det galt på et tidspunkt. Pengene skal gerne vejes op mod elementer som at arbejde med noget betydningsfuldt, at være glad i det daglige, at være relativt stressfri og din generelle mavefornemmelse.

Selvfølgelig skal løn og andre økonomiske faktorer tælles med, men hvis du skal leve 20 år med en mavefornemmelse, der konstant rumler og råber på noget andet, så kommer det til at æde dig indefra.

 

Du vægtede familien og vennerne for lavt

De fleste er enige om, at du skal omgås mennesker, der tror på dig, hvis du vil have succes med din karriere. Men det er bare ikke altid, at de mennesker er dem, du møder i dit arbejde. Den største støtte – også i forhold til arbejdet – finder du måske i dine venner og din familie.

Så ikke alene for din livskvalitet og for dit aftryk på verden, men også for din karrieres skyld: Lad være med at brænde dine relationer af for en kortsigtet gevinst på arbejdet.

 

Hvis du er nået helt herned i bunden, vil du sikkert synes, at dette kursus er interessant for dig!

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.