calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

6 utraditionelle strategier til at undgå at brænde ud, når du arbejder hjemme

  • 5884

Drømmer du dig tilbage til en tid, hvor du ikke kendte ord som albuehilsen, smittettetryk og superspreder? Og har du snart brug for at se dine kolleger igen? Hjemmearbejde kan være fantastisk, men det kan også være en langsom død.

Vi har samlet 6 utraditionelle strategier, der hjælper dig til at undgå det sidste.

Strategi #1: Find en work-from-home-buddy

Det kan være en usædvanligt ensom affære at arbejde hjemme, og arbejdstiderne kan blive så flydende, at du helt mister fokus. Aftal derfor med en kollega eller en god ven, at I bliver hinandens work-from-home-buddies. Så beslutter I sammen, hvad jeres mødetider og fyraftenstider skal være. Og I holder små fastlagte pauser sammen og spiser frokost sammen over Teams eller Zoom – hvor I i øvrigt kun snakker om modeljernbaner eller tyrefægtning (i hvert fald ikke om arbejde).

Strategi #2: Opfind et belønningssystem til dig selv

Vi mennesker er ikke altid så komplekse, som vi bryster os af. Hvis nogen roser os eller stikker os en pose med karameller for at have udført en handling, får vi lyst til at udføre den handling igen. Og det kan du udnytte, når du arbejder hjemme! Så opfind dit eget belønningssystem, hvor en afsluttet opgave udløser noget godt. Køb fx dine yndlingslakridser, og tag en for hver 10 mails, du har ekspederet fra indbakken. Eller beløn dig selv med 5 minutter på Facebook, når du har afsluttet dagens vigtigste opgave.

Strategi #3: Gå en tur, eller tag push-ups

Du bevæger dig langt mere, når du er på kontoret. Du henter kaffe, går ind i et mødelokale, går på toilettet og går hen til en kollegas bord for at spørge om noget. Derhjemme er alting tæt på. Så sørg for at bevæge dig mere, når du arbejder hjemme, så du får mere ilt til hjernen. Hold fx dine små pauser udenfor. Eller udskyd fyraften med 30 minutter, så du kan løbe en tur midt på dagen. Eller sæt en alarm til en gang i timen, og tag 10 push-ups, hver gang alarmen går (det tager faktisk blot 10-15 sekunder per gang). Det giver i øvrigt 80 push-ups om dagen og 1.700 på et år.

Strategi #4: Besøg Maldiverne i dine pauser

Det er vigtigt, at du gør alvor af dine små pauser, og at du bruger dem til at komme helt væk fra arbejdet – også selv hvis pauserne kun er på 5 minutter. Det kan du gøre ved mentalt at besøge Maldiverne: Brug 1 minut på at Google billeder fra Maldiverne. Sæt dig derefter i en blød lænestol med lukkede øjne. Og forestil dig så, hvordan du sidder i det kridhvide sand og ser ud over det turkisblå hav. Mærk sandet under dig og solen i dit ansigt. Det virker! Men sæt et ur, så du ikke bliver solbrændt. Den er skarp nede ved Ækvator.

Strategi #5: Æd en stor fed frø hver morgen

Denne strategi er måske ikke helt så utraditionel. Til gengæld er den helt enorm vigtig – for din effektivitet og for din følelse af at have nået noget i løbet af hjemmearbejdsdagen! Det handler om at gøre det vigtigste, sværeste og tungeste først. Du skal, med andre ord, begynde hvér dag med at æde en stor fed slimet frø! Sådan fanger du frøen: Vent 30 sekunder med at åbne computeren om morgenen. Brug tiden på at gennemtænke alle de opgaver, du har foran dig i denne uge, og vælg så den opgave, som du vil være mest stolt af dig selv over at få løst, når du lukker ned for dagen. Og angrib så den opgave som det allerførste!

Strategi #6: Lav en Instragram-værdig frokost

Undgå at falde i fælden med at smække en kartoffel mellem to skiver rugbrød og så spise klapperen ved tastaturet! Gør i stedet frokosten til en fed begivenhed. Planlæg dine frokoster en uge frem, og køb ind til dem hver søndag aften. Kartoffelrugbrødsmadder med syltede rødløg, en skive bacon, afklippet purløg og en hjemmerørt mayo sætter lidt mere kulør på din hjemmearbejdsdag og tilfører en god portion stil og klasse. Og så ser det selvfølgelig også pænere ud på Instagram.

Rigtig god fornøjelse med hjemmearbejdet!

Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!

Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:

 

Tag del i diskussionen

Kommentarer (4)Tilføj kommentar

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.