calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Bliv juleekspert! 5 nye julekurser, der bringer dig sikkert gennem julen

Det er tid til at tage din festlige ånd til nye højder med vores udvalg af unikke nye julekurser! Uanset om du drømmer om at blive den næste store julemand, dygtiggøre dig i juleevent management, blive mester i sneboldkamp, mestre den perfekte flæskesteg, eller blive ekspert i ledelse af hypede børn, har vi noget for dig …

 

1. “Julemand – få succes i din nye lederrolle”

Tag din røde hat på, træk i de sorte støvler, og bliv den leder, som alle børnene rundt om i verden venter på! Lær at lede et travlt team af nisser, rensdyr og andre magiske medarbejdere. Og bliv klogere på skorstenstyper, effektiv gavefordeling og overbærende kommunikation.

Afholdes på Thule-basen i Grønland.

2. “Mini MBA i Christmas Management”

Dette særlige program er skabt for dig, der ønsker at dykke dybere ned i organiseringen og styringen af juleevents, fra små familiemiddage til store kommercielle julemarkeder. Over en intensiv periode vil du lære alt om julebranding, event management, budgettering i højtiden, samt hvordan du engagerer og inspirerer både kunder og medarbejdere i denne magiske tid. Uddannelsen vil også dække emner som bæredygtighed i julefejringen og digitale strategier for julemarkedsføring.

Holdet er desværre overtegnet.

3. “Sneboldkampens finurligheder”

Skyd først, og skyd hårdt! Det er blot ét af de mange tips og tricks, du tager med hjem fra dette 1-dags-kursus. Vi tager dig med på en actionfyldt rejse gennem teknikker og strategi, hvor du lærer alt fra, hvordan man former den ideelle snebold, til avancerede kasteteknikker og defensiv manøvrering. Undervisningen omfatter også en session om sikkerhed og fair play.

Afholdes i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste på Vordingborg Kaserne.

4. “Flæskesteg og psykologisk tryghed”

Er du bange for, hvad folk siger om dine flæskesvær? Tag på et kursus, der nærer både mave og sjæl – og kombinerer kulinariske færdigheder med grundlæggende principper for at skabe et trygt og inkluderende julemiljø. Under kurset vil du først lære at tilberede en klassisk dansk flæskesteg. Mens stegen er i ovnen, vil vi skifte fokus til et interaktivt seminar om psykologisk tryghed.

Underviser: Emma Gad, forfatter af bestselleren “Nisse-nudging og illusionen om den perfekte grød”.

5. “Effektiv ledelse af hypede børn”

Juleaften er en magisk aften, især for børnene, men med al den spænding kan stemningen hurtigt blive lidt for festlig. Dette kursus tilbyder effektive strategier og teknikker til at håndtere og dirigere børns energi på en positiv og rolig måde under julefejringen – så du undgår at råbe ind i en pude eller stikke hovedet ned i risengrøden.

Taget af programmet igen, da kurset ikke kunne leve op til målsætningen. 

 

Hvis du ikke er til julekurser, har vi 100 andre kurser og uddannelser inden for disse kategorier:

 

 

 

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.