Aros Koordinatoruddannelse giver dig seks knivskarpe moduler over sammenlagt syv undervisningsdage + e-kurser, der samler alle de områder, du som koordinator skal mestre til hverdag! Vi har sammensat modulerne ved at håndplukke de fag, der gør dig til en koordinator i verdensklasse. På det afsluttende modul giver vi dig råd til, hvordan du bedst muligt kan arbejde videre med dine nye kompetencer efter koordinatoruddannelsen.
Se mere om alt det, koordinatoruddannelsen giver dig herunder! OBS! Hvis datoerne for de enkelte moduler ikke passer dig, så kontakt os gerne. Der er mulighed for fleksibilitet i forhold til rækkefølgen af modulerne.

Modul 1 – Din rolle som koordinator
- Hvordan ser din koordinatorrolle ud – og hvordan skal den udvikles?
- Vi sætter fokus på dit personlige potentiale og dine styrker via en DiSC-profil
- Du lærer at sætte dig selv i et positivt flow for at højne trivslen i teamet”
- Vi fokuserer på at sætte mål
- Repræsentationssystemer.
Modul 2 – Assertiv kommunikation
- Du lærer effektiv og positiv kommunikation med kolleger, chefer, kunder og leverandører
- Du får værktøjer til bedre at forstå dig selv og din kommunikationsstil
- Du lærer om konflikthåndtering, og hvordan du kan løse en konflikt til gavn for begge parter
- Du får redskaber til at kommunikere tydeligt, anerkendende og på egen banehalvdel.
Modul 3 – Vælg et af disse 15 kurser! (specialisering)
- Avanceret Excel: Bliv den mest værdifulde medarbejder på kontoret! Tag dine kompetencer til et nyt niveau og prøv kræfter med de mest avancerede og kraftfulde værktøjer Excel har at byde på.
- Business English: Bliv helt spids på dine engelske sprogkundskaber i erhvervssammenhæng!
- Grafisk facilitering: Lær et solidt håndværk, der gør dig i stand til at kreere illustrationer, der skaber klarhed, ejerskab og fælles visioner om et projekt.
- Grundlæggende Excel: Dette kursus er for dig, der er uvant i Excel og gerne vil lære de grundlæggende teknikker til en langt lettere hverdag.
- Videregående Excel: Er du derimod mere fortrolig med Excel, men ønsker at blive endnu bedre til databehandling og analyse, er dette et oplagt kursus for dig.
- Kursus i god kundeservice: Få redskaberne til at tackle alle kundetyper og samtaler – også de svære!
- Lynkursus i korrekturlæsning: Bliv endnu hurtigere og bedre til at ordne arbejdspladsens korrekturbehov.
- Mødeledelse og facilitering: Dette kursus lærer dig at lede møder og løse opgaver med effektivitet, samarbejde og mærkbare resultater for øje.
- Positiv psykologi: Lær at sætte dine styrker i spil samt at skabe større integritet og respekt om din egen person, og få mere glæde og succes i dit arbejdsliv.
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft: Dette kursus er for dig, der vil være en oplægsholder i verdensklasse og samtidig styrke din personlige gennemslagskraft.
- Præsentationsteknik for nervøse: Lær at lægge de fugtige håndflader og summen i maven til side og hold fænomenale oplæg uden dårlige nerver.
- Skriv bedre tekster: Dette kursus hjælper dig med at skrive knivskarpe tekster, der på en levende, men enkel måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Slut med sætninger, der spænder ben for hinanden og lange formuleringer, der ikke rigtig rammer plet!
- Skriv korrekt dansk: Dette er et kursus for dig, der en gang for alle vil have styr på grammatikken og de sproglige faldgruber. Vi kommer hele vejen rundt om tegnsætning, stavning og typiske sproglige fejl.
- Skriv til nettet: Lær at skrive interessante og vedkommende tekster, som fastholder og engagerer jeres nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende.
- Salgstræning for ikke-sælgere: Dette er et kursus for dig, der arbejder uden for salgsafdelingen, men stadig er i direkte kontakt med kunderne. Du stræber efter at optimere dine kunders køb og tilfredshed. Og for dig der ikke længere har lyst til at halte bagefter, når det kommer til vigtige salgsteknikker.
Modul 4 – Personlig planlægning og effektivitet
- Simple, men effektive værktøjer til personlig planlægning af dine opgaver
- Tips og tricks til effektivisering af din arbejdstid
- Du får indblik i alt det, Outlook faktisk kan hjælpe dig med i din hverdag
- Du lærer at prioritere dine opgaver
- Du får hjælp til, hvordan du kan håndtere situationer, hvor andre kommer væltende med opgaver til dig
Modul 5 – Effektiv e-learning hjemmefra!
Koordinatoruddannelsen giver dig to e-learningmoduler, der begge hjælper dig med forskellige aspekter af din rolle som koordinator:
- Effektiv e-mail kommunikation, der giver dig værdifulde værktøjer til at forbedre dine e-mails
- Online Kommakursus, der indeholder 20 lektioner og 100 kommaøvelser, der gør din skriftlige kommunikation fejlfri. Du får både adgang til den danske og engelske version af kommakurset.
Du kan tage dine to e-learningsmoduler, lige når det passer dig!
Modul 6 – Afslutning
Den afsluttende kursusdag på koordinatoruddannelsen har to formål: At fylde den sidste viden på dig og at samle op på hele forløbet med henblik på at kigge fremad.
I arbejder blandt andet med:
- Tips og tricks til god mødeledelse
- Edward de Bono” De 6 tænkehatte” – en kreativ og konstruktiv måde at holde møde på
- Præsentationsteknik – retorik og kropssprog
- Hjernen og nervøsitet – gode tips og tricks
- Hvordan man kommer i en god egentilstand – coachingværktøjet Succespyramiden
- Opsamling på alt, og hvad man tager med sig
Få papir på alle dine kompetencer!
Efter koordinatoruddannelsens modul 6 får du overrakt vores uddannelsesbevis som et synligt bevis på alle dine nye kompetencer i rollen som koordinator.
Koordinatoruddannelsen giver dig masser af involvering og helt konkrete værktøjer
Vores koordinatoruddannelse er designet til at udfordre dig og udvikle dig mest muligt i lige præcis din rolle som koordinator. Og vi ved, at det ikke er muligt, hvis du sidder passivt og lytter til en monoton forelæsning. Derfor har vi bygget undervisningen op omkring opgaveløsning, casearbejde, øvelser og sparring. Og vi har hentet nogle af landets skarpeste og mest inspirerende undervisere til at føre dig sikkert mod målet! Der er maksimalt 12 deltagere på holdet, så der er god plads og tid til at få feedback på dine udfordringer.
Hvad er inkluderet i prisen?
Med i prisen for kurset får du en DiSC-profil, kursusmateriale, fuld forplejning, e-kurser, kursusbevis samt alle moduler, også det valgfrie.