Coaching skaber udvikling
Coaching handler om at skabe afklaring, refleksion og udvikling. Med de coachende kompetencer arbejder du løsningsorienteret med at afdække menneskers potentiale, fjerne forhindringer og grundlægge det mindset, der får dem i mål. Coaching kræver forståelse for det hele menneske, og derfor er det vigtigt at have blik for den person, du sidder overfor. Og det får du her!
Du lærer blandt andet, hvordan du modtager og giver feedback samt sparring på øvelser og træning. Derudover er det også vigtigt, at du selv er bevidst om dine egne uhensigtsmæssige vaner og mønstre – og ja, det lyder måske ikke så rart, men vi lover, at det ikke er så farligt.
Forstå din coaching-stil med DiSC
For at kunne anvende de coachende kompetencer skal man være bevidst om sig selv og være i balance, fordi det er en forudsætning for nærværende og fokuserede coachingsamtaler, som skaber resultater. Derfor fokuserer vi i løbet af dette kursus også på din udvikling. Inden kurset udfylder du en DiSC-profil, som du i løbet af kurset bruger til at udforske og reflektere over din coaching- og kommunikationsstil.
Coachingens værktøjskasse skaber værdi på arbejdspladsen
På kurset får du en værktøjskasse fyldt med coachens bedste redskaber, som du kan aktivere hjemme på din arbejdsplads. Vi arbejder blandt andet med:
- Aktiv lytning
- At stille kraftfulde spørgsmål via den åbne og cirkulære spørgeteknik
- At skabe motivation og retning
- At skabe empowerment i den coachende samtale
- Samtaleteknikker
- Din rolle i relationen
- At aflæse kropssprog.
Et praktisk kursus med øvelser, træning og masser af feedback
Kurset forløber over 3 kursusdage, som hver ligger med 3-4 ugers interval. Mellem hver kursusgang får du nogle opgaver, som du skal arbejde på som forberedelse til næste gang. Du kan forvente 3 spændende kursusdage med et væld af øvelser, feedback og træning i den coachende samtale, men hvor der også er rum til fordybelse. Fra første dag prøver du at coache andre og blive coachet selv, så du får en bedre fornemmelse for, hvem du er som coach, og hvor kraftfuldt et redskab coaching er.
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Christel er kundechef hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. christel@arosbusinessacademy.dk Direkte: 3175 2054