Stop med at lede. Her er uddannelsen, der hjælper jer videre!
Der er store bæredygtighedsambitioner i det danske erhvervsliv. Snebolden ruller, og det er helt fantastisk! Men når ambitionerne er formuleret, opstår et væld af praktiske udfordringer, der kræver helt nye kompetencer:
Hvordan oversætter man ambitionerne til konkrete tiltag? Hvordan sammensætter man en bæredygtighedsstrategi? Hvordan måler man effekten af sine tiltag? Hvordan laver man et klimaregnskab? Hvordan foretager man en livscyklusanalyse? Hvilke produktcertificeringer og ledelsescertificeringer skal arbejdspladsen have? Hvordan skaber man kommerciel værdi (eller besparelser) med sine tiltag? Hvordan måler man sit samlede klimaaftryk på verden? Hvordan laver man en bæredygtighedsrapport? Hvordan får man medarbejderne med ombord på forandringerne? Og hvordan kommunikerer man det hele til omverdenen?
Bæredygtige transformationer kræver viden, overblik og værktøjer. Og alt det har vi samlet til dig i denne uddannelse.
Verdensmålene er også et katalog over forretningsmuligheder
FN’s Verdensmål er udtryk for de alvorlige udfordringer, kloden og dens indbyggere står over for. Men verdensmålene er samtidig et katalog over forretningsmuligheder. For den bæredygtige transformation kalder på nye produkter, services og forretningsmodeller, der kan begå sig på og erobre helt nye markeder. På uddannelsen arbejder vi med denne konstruktive dobbelthed i at gøre noget godt og samtidig stille os selv bedre – hvad enten vi er en profitdrevet virksomhed, en NGO eller en kommune.
Mød ikoniske professor Steen Hildebrandt
På uddannelsens første modul vil du møde professor Steen Hildebrandt, der er et dansk fyrtårn inden for bæredygtig transformation og bæredygtig ledelse. Steen har skrevet mere end 50 bøger, vundet en lang række priser og holder i dag mere end 100 foredrag om bæredygtighed og FN’s Verdensmål om året. Steen er på en mission om at sprede det bæredygtige budskab til de danske arbejdspladser!

Erhvervslivet efterspørger bæredygtighedskompetencer
Bæredygtighed i erhvervslivet er ikke en døgnflue eller et buzzword, der erstattes af noget nyt og smartere om nogle få år. Det er kommet for at blive! Og det er godt på vej til at blive en fuldt integreret del af alle danske private virksomheder, organisationer og offentlige arbejdspladser. En søgning på Danmarks jobsøgningsportaler viser, at mere end 1.000 aktuelle jobopslag indeholder ordet ‘bæredygtighed’. Det vidner om et massivt uopfyldt behov for stærke kompetencer inden for bæredygtighed.
Undgå at blive kørt over (i en nær fremtid)!
Kunderne, borgerne og omverdenen stiller store krav til jeres bæredygtighedsindsatser. Og i fremtiden vil de krav kun blive større. For eksempel siger 73 % af de globale forbrugere, at de vil ændre deres forbrugsmønstre for at reducere en negativ klimapåvirkning.
Når en kunde kortlægger sit eget klimaaftryk, bliver I en del af de beregninger. Og hvis jeres klimaaftryk (og arbejde med SDG’erne) ser skidt ud, eller hvis I ikke formår at klarlægge jeres aftryk, risikerer I, at kunderne finder nogle andre at lege med. Og omvendt: Hvis I er længere fremme end konkurrenterne, giver det jer en fordel.
Der er med andre ord rigtig gode grunde til ikke at vente med at styrke jeres viden og kompetencer inden for bæredygtighed!

Førsteklasses forplejning på hele uddannelsen
Du kan enten tilmelde dig uddannelsen i Aarhus eller i København. Uddannelsen består af 6 undervisningsdage (kl. 9-17) med en måneds mellemrum.
På modul 5 bryder vi dog rammerne: Her samler vi Aarhus-holdet og København-holdet til et fælles kursusdøgn på Hotel Sinatur Storebælt i Nyborg. Du møder ind på hotellet kl. 16.00, hvor der er velkomst og en introduktion til emnet for modul 5. Herefter byder vi på en middag og et par glas vin med havudsigt, og senere på aftenen løser I en bæredygtighedsøvelse i grupper. Der er overnatning på hotellet, og dagen efter vil være en fuld undervisningsdag. Du får dermed rig mulighed for at finde endnu flere ligesindede sparringspartnere, der kan få stor værdi for dig og din arbejdsplads under og efter uddannelsen.


Undervisning, studiegrupper, pensum og eksamen – sådan er uddannelsen opbygget!
“Mini MBA i Sustainability Management” er bygget op over 6 moduler fordelt over 6 måneder. Udover undervisningen mødes du med en studiegruppe fem gange under forløbet og arbejder i studiegruppen videre med, hvordan du kan integrere dét, du har lært på det foregående modul, med din egen praksis. Der er desuden cirka 1.500 siders pensum, du skal læse gennem uddannelsen. En middag og overnatning i forbindelse med modul 5. Uddannelsen afsluttes med en 6-siders skriftlig eksamen, der tager udgangpunkt i din egen praksis (eller en case efter eget valg, hvis du er ledig eller rådgiver for andre arbejdspladser). Hvis du ønsker det, kan du fravælge eksamen og få et diplom på, at du har deltaget på Mini MBA i Sustainability Management. Det kræver dog, at du har deltaget i minimum 5 ud af 6 moduler. Tager du eksamen og består, får du i stedet et underskrevet eksamensbevis.