Mød dine undervisere, Flemming og Nicoline!
Vi har afholdt bæredygtighedskurser for (næsten) hele Danmarks erhvervsliv siden 2021
Siden vi sammen med professor Steen Hildebrandt i 2021 lancerede vores Mini MBA i Sustainability Management har vi haft indflydelse på bæredygtighedsarbejdet på op mod 1.000 danske arbejdspladser. Og vi vil også gerne hjælpe jer.
Byg bro mellem bæredygtighedskommunikation og branding
Bæredygtighed og samfundsansvar er i dag for langt de fleste virksomheder en central del af det at drive forretning. Det har topledelsens fokus, medarbejderne efterspørger det, kunderne vil gerne handle ansvarligt, og virksomhederne skal kunne rapportere og dokumentere, at de opfører sig ansvarligt.
Men du genkender sikkert følelsen af, at det også kan være en stor udfordring at få fortalt om bæredygtighedsindsatserne på en involverende måde og få strategien til at leve, så det skaber den ønskede impact. Internt, så medarbejderne bliver loyale og engagerede ambassadører. Eksternt, så I undgår beskyldninger om greenwashing – eller ryger helt i den anden grøft og holder jeres historier tilbage.
Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan I kan kommunikere om bæredygtighedsindsatsen, så I sikre substans, differentiering og kundeloyalitet og i sidste ende et inspirerende og konkurrencedygtigt brand.
Autenticitet og handling er nøglen til god kommunikation om bæredygtighed og samfundsansvar
At kommunikere om bæredygtighed og ansvarlighed burde være let, fordi det har vores interesse, og vi ved, at vi alle spiller en rolle i den bæredygtige omstilling. Alligevel er det for rigtig mange en svær kommunikationsdisciplin. Det er nemt at sige, at man er bæredygtig, men langt sværere at bevise det –og samtidig styre uden om den overflod af opblæste termer og tomtklingende hensigtserklæringer, som efterhånden er blevet normen.
Når I kommunikerer om bæredygtighed, handler det først og fremmest om jeres organisations forankring i verden og jeres påvirkning af jordens ressourcer. Det er ikke småting, og derfor kræver bæredygtighedskommunikation, at I har indsatserne forankret i kernen af forretningen, at I ved hvilke tiltag der er mest relevante og interessante for jeres målgrupper at høre om, og selvfølgelig at I har styr på den relevante lovgivning.
Ikke nok med flotte ord og grønne farver
Den gode bæredygtighedskommunikation handler om at gå et spadestik dybere. Men kan ikke nøjes med flotte ord og grønne farver, man må have etik, argumenter og handlinger klar. Vis hellere hvad I gør og hvilke dilemmaer, I støder på, end rosenrøde beskrivelser af jeres 2050 mål. Vis jeres kunder, hvordan de gør en positiv forskel, når de handler hos jer – gør dem til heltene. Lad medarbejderne være de centrale historiefortællere, fordi det er dem, der mest troværdigt kan fortælle om den transformation, de hver dag arbejder på, skal ske. Hjælp os med at skabe visionære fortællinger og sætte positive ord og billede på, hvordan en mere ansvarlig hverdag og verden kan se ud – i stedet for kun at tale om alt det vi skal væk fra og alt det, vi skal give afkald på. Ordet ’bæredygtig’ siger ikke meget i sig selv, og vi er efterhånden blevet skeptiske over for de mange floskler nogle virksomheder bruger om sig selv. Vi har brug for konkrete og positive fortællinger, fordi det er dem, der giver os håb og inspirerer til handling.
Kom ud af busken
Bæredygtighedskommunikation er en ny disciplin. Og en af de helst store farer ved at kommunikere om bæredygtighed er at blive beskyldt for greenwashing. Men det er også en risiko ikke at udnytte det potentiale, der er i at få bæredygtighed og samfundsansvar til at skabe værdi for forretningen og brandet.
Så hvordan skaber du en engagerende fortælling om din organisation? Hvordan får du den iscenesat og formidlet troværdigt til medarbejdere, kunder, leverandører og omverden uden at falde i greenwashing-fælden, men i stedet skabe håb og gøre det lettere at handle?
På dette kursus lærer du at fokusere på værdier, handlinger, dokumentation, do’s and don’ts og ikke mindst historiefortælling, så I kan få alle de gode historier frem i lyset og skabe lyst til handling og forandring.
Sådan foregår undervisningen
Uddannelsesforløbet er praksisnært og foregår i moduler af 1×2 dage og 1×1 dag.
Hvert modul vil være en kombination af oplæg fra underviserne, inspirationscases, refleksionsopgaver og gruppearbejde, hvor du arbejder med nogle af de problemstillinger, du kender fra din hverdag i forhold til at skabe engagement og formidle bæredygtighed, ESG og samfundsansvar.
Gennem forløbet arbejder du med konkrete udfordringer og mål for bæredygtighedskommunikationen i din egen organisation, og du får mulighed for at teste konkrete værktøjer af, der hjælper dig med at kunne udarbejde en plan for, hvilket fokus du kan lægge ned over kommunikationen af bæredygtighed og samfundsansvar.
Mellem modulerne arbejder du på din opgave med fokus på at udvikle en engagerende kernefortælling med fokus på, hvad der er netop din virksomheds ’unikke take’ på bæredygtighed og samfundsansvar. Herunder hvordan du kan bidrage til at skabe en tydelig stemme for din virksomhed.