Hvordan vælger jeg den rette Mini MBA?
Du er med stor sikkerhed løbet ind i fænomenet “Mini MBA”. Det er svært at undgå i Danmark for tiden. Og du kender med stor sikkerhed også en, der har været glad for at tage en Mini MBA. Ligesom du sikkert kender én, der anklager Mini MBA’en for ikke at være en rigtig MBA. Her får du forklaringen på, hvad en Mini MBA er for en størrelse!
Lad os først slå fast, at en Mini MBA ikke er en MBA. Naturligvis, fristes man til at sige. Ordet “Mini” siger ganske åbenlyst, at vi har at gøre med en kort, komprimeret og forenklet udgave af en MBA. En MBA tager typisk to år ved siden af éns arbejde, mens en Mini MBA typisk løber over et halvt år – i hvert fald i den danske version, som vores Mini MBA tilhører.
Så hvis du løber ind i en person, der fortørnet anklager Mini MBA-uddannelsen for blot at være en light version af en MBA. Ja, så har vedkommende jo fuldstændig ret. Og det er netop hele pointen med en Mini MBA.
Hvem henvender en Mini MBA sig til?
Mini MBA’en henvender sig til medarbejdere, der har brug for at styrke deres viden og værktøjer inden for ledelse, men som ikke har tænkt sig at tage en MBA eller en diplomuddannelse i ledelse (pga. tid, økonomi eller lyst) – i hvert fald ikke lige nu. Det kan være ledere med lang ledelseserfaring, og det kan være folk, der gerne vil tage skridtet videre og besætte en lederstilling ude i fremtiden.
Denne målgruppe tilbydes med Mini MBA’en at få et grundigt indblik i MBA-disciplinerne, så de udvider deres horisont inden for ledelse og får mulighed for selv at dykke ned i dét, som lige præcis de kan bruge til noget.
Hvordan vælge den rette Mini MBA?
Der er lige nu to fremtrædende Mini MBA’er i Danmark, og du har sikkert hørt om dem begge. Du kan læse en faktuel fremstilling af forskelle og ligheder mellem de to her: Mini MBA Guiden – Få hjælp til at vælge den helt rette Mini MBA.
Hvem har opfundet konceptet Mini MBA?
Den første Mini MBA blev introduceret helt tilbage i 1949 ved McGill University i Canada. Senere dukkede der tilsvarende Mini MBA’er op på en række engelske og amerikanske universiteter. Og i dag finder man Mini MBA’er i de fleste lande i verden.
Læs om Aros Mini MBA her på siden.
Klik her, og se alle vores (cirka 2 mia.) kurser og korte uddannelser!
Her er et lille udsnit af de allermest populære af dem:
- Mini MBA i Sustainability Management (6 måneder)
- Mødeledelse og facilitering (2 dage)
- Assertiv kommunikation (2 dage)
- Aros Mini MBA – Lederuddannelse (6 måneder)
- At lede andre uden at være chef (3 dage)
- MasterClass i Psykologi (6 måneder)
- Nudging og adfærdsdesign (2 dage)
- Aros Proceslederuddannelse (6 dage)
- Kursus i konflikthåndtering (2 dage)
- Præsentationsteknik med gennemslagskraft (2 dage)
- Aros Projektlederuddanelse (IPMA) (12 dage)
- Den Intensive Projektlederuddannelse (6 dage)