Bliv professionel proceskonsulent og mærk suset, når du får processer og mål til at gå op i en højere enhed! En komplet uddannelse i Business Process Management med 3 skarpe moduler og certifikat.
Procesledelse er vejen til en bedre arbejdsdag, uanset om du arbejder med produktion eller med administrative processer.
Uddannelsen i Business Process Management er designet til dig, der ved, at du som uddannet procesleder kan lede og løse opgaver bedre, hurtigere og langt mere effektivt – og ønsker at gøre noget ved det!
Der er ingen vej uden om – i dag skal de daglige opgaver på enhver arbejdsplads løses så hurtigt som muligt. Og halve hovsa-løsninger slipper næppe gennem nåleøjet. Der bliver råbt på kvalitet – men det må ikke koste mere.
Det kræver sin kvinde eller mand at løbe hurtigt nok til at kunne indfri så høje kvalitetskrav. Faktisk er det en fysisk umulighed. Men der er en anden vej til øget kvalitet med lavere omkostninger og arbejdstid, der sparer dig for både stress, sved og udtrådte løbesko. Nøglen ligger i arbejdspladsens processer, og vi har designet en uddannelse, der gør dig til proceskonsulent med overblik, overskud og omtanke!
Vi er ret stolte af vores uddannelse i Business Process Management, hvis vi selv skal sige det – for som noget helt særligt i forhold til mange andre proceslederkurser, så ser vores uddannelses processer i flere niveauer – arbejdsprocesser, læringsprocesser og menneskelige forandringsprocesser, og i midten af det hele står du som procesleder og skal have det hele til at gå op i en højere enhed i forhold til virksomhedens eller organisationens strategiske mål.
Effektive processer kan aflæses direkte på bundlinjen
En virksomhed eller organisation er lige så (lidt) effektiv som sine processer. Lean, procesoptimering, produktivitet, kundeorientering, kvalitetsledelse, interessenter, matrixorganisering, målstyring og KPI’er … Der er mange metoder og tilgange til at arbejde med processer. Denne uddannelse giver dig et detaljeret indblik i procesledelse og introducerer en holistisk tilgang til en virksomheds eller organisations arbejde med procesledelse eller Business Process Management (BPM). Uddannelsen giver dig desuden en konkret model for, hvordan du kan arbejde struktureret og praktisk med procesledelse, og du får viden om, hvordan processer kan implementeres.
Modul 1 – Kender du processen?
Modul 1 giver dig en grundlæggende procesforståelse. Det er nemlig essentielt at du forstår processen, for at du kan træde ind og ændre den, og at du kan formidle den som en kompetent proceskonsulent. En proces er et komplekst og dynamisk forløb, som er sammensat af forskellige komponenter. Ændrer du en proceskomponent, ændrer du derfor hele processen – nye processer træder i kraft, og de gamle komponenter forskydes. Det er altså ikke bare lige til at mestre procesledelsens kunst! Vi giver dig redskaberne til at få det store forkromede overblik over sammenhængen i netop de processer, du skal håndtere i din hverdag. Du får helt konkrete principper, du skal arbejde efter for at forbedre arbejdspladsens forskellige processer – heriblandt LEAN-principper.
Efter modul 1 vil du derudover modtage bogen “Ledelse af Processer” (2016) skrevet af Claus Toft Friis og Maj Thorup Friis. Bogen beskriver de mange muligheder, du har for at arbejde med procesledelse, og giver konkrete forslag til implementering og strukturering i fremtiden.
Modul 2 – Lær at ændre processen i praksis
Modul 2 bygger oven på dine essentielle komponenter fra modul 1. Det er her, du for alvor lærer at ændre i processerne. Fokus ligger på procesoptimering og de efterfølgende konkrete ændringer i arbejdsgangene, der giver dig mulighed for at ændre og styre processerne helt praktisk. Du lærer procesanalysens kunst, som er et must, når du skal vurdere, hvordan en proces skal ændres eller justeres for at blive mest effektiv. Du får samtidig de værktøjer du skal bruge for at kunne udpege og reducere stederne i dine processer, hvor der er spild!
Som noget helt unikt for ProceslederUddannelsen udfordrer vi dig også på dine visioner for forandring – et ofte overset aspekt af procesledelsen, der rummer betydeligt potentiale for mere effektive arbejdsprocesser!
Modul 3 – Bliv procesleder!
På modul 3 går vi helt tæt på din rolle som leder af processen. Vi arbejder med, hvad det kræver af dig som leder at optimere en proces – med succes! En af de vigtigste elementer af procesledelsen er, at du får involveret medarbejdere og kolleger i forandringsprocessen. Lykkes det for dig, betyder det nemlig, at dit udbytte af forandringerne bliver endnu større! Men formår du på den anden side ikke at koble forandringsprocesser og mennesker, kommer din forandring næppe til at slå igennem. Heldigvis giver vores proceslederuddannelse dig ledelsesværktøjerne til at skabe motivation og engagement omkring processen, og du lærer samtidig at tackle de tidspunkter, hvor processen ikke kører optimalt. Det er vigtigt, at du lærer at agere som en proceskonsulent, der kan formidle processens forskellige faser og tage vigtige beslutninger, når du møder forandringer og forhindringer.
Du får papir på dine kompetencer
Når du har gennemført ProceslederUddannelsens 3 moduler, er du helstøbt procesleder med knivskarpe kompetencer, der skaber ægte resultater på din arbejdsplads, der både kan ses på bundlinjen og til hverdag. Og når du har gennemført vores 3 moduler, får du overrakt et ABA certifikat, som bevis på din uddannelse som procesleder!
Er du ambitiøs? Tag en overbygning!
Hvis du virkelig er ambitiøs omkring din rolle som procesleder, har vi en god nyhed til dig; når du har gennemført ProceslederUddannelsen, har du nemlig mulighed for at tilføje to moduler til uddannelsen! Begge moduler er af to kursusdages varighed og kan tilkøbes for kun 6.500 kr. ekskl. moms pr. modul.
Grafisk facilitering i praksis: Hvad skal man med et 7 meter langt (tegnet!) referat? Og hvordan kan post-its og plancher motivere og skabe retning? Svaret er simpelt: grafisk facilitering skaber overblik, synliggør, motiverer og begejstrer! Bliv toptunet facilitator af møder, processer og projekter med markedets bedste kursus i grafisk facilitering!
Kursus i konflikthåndtering: Hverdagens konflikter er noget, der virkelig kan skabe et dårligt arbejdsmiljø på jobbet. På dette kursus lærer du at tackle konflikter konstruktivt, inden de når at skabe ineffektivitet, stress eller tab af arbejdsglæde. Du får også styr på konstruktiv og proaktiv forebyggelse.
Man kan virkelig mærke, at underviseren har bekendt med sit stof, og han var hurtig til at sætte ind, hvor han følte der var behov. Jeg har lært at se det hele oppefra og finde start og stop i processer.
Ivan Simonsen - Martin Professional
Jeg var rigtig tilfreds med uddannelsen! Det vil have stor indflydelse på mit fremtidige arbejde, hvor jeg har lært vigtigheden af at få tegnet processen detaljeret og at sætte fokus på spildområder samtidig med, at man ikke glemmer mennesket i processen.
Tinna Grubbe - Falck Teknik
Underviseren er meget diplomatisk og pædagogisk! Han er lydhør over for alle kursisternes meninger, og får en til at have lyst til at deltage.
Katrine Wiehl Hejlesen - GASA Group Denmark A/S
Super underviser! Skarp, veloplagt, humoristisk og fagligt dygtigt. Han forstår at gøre teorien praksisnær og anvendelig med sjove og lærerige øvelser.
Jon Christer Clausen - Skattestyrelsen
Uddannelsen vil have rigtig stor indflydelse på mit arbejde. Procesledelse er blevet gjort strategisk for mig gennem arbejdet med kerne- og støtteprocesser og jeg har fået en rigtig god værktøjskasse at arbejde med. Meget dygtig underviser der både gav rammeværket og forstod at gøre materialet levende med gode praktiske eksempler og en masse øvelser. Super professionel underviser!
Trine Søegaard Hansen - MagVenture
Super dygtig underviser, der virkelig formåede at tilpasse sin undervisning til holdet.
Susanne Christensen - Region Hovedstaden, Center for Sundhed
Jeg fik virkelig meget med mig hjem. Det bedste var, at jeg kunne anvende det omgående. Endda allerede mellem de enkelte kursusgange.
Lene Maul Greve - Banedanmark
Jeg har fået fyldt værktøjskassen, og så er jeg blevet mere bevidst om min egen rolle som procesleder,
og den opmærksomhed kan jeg bruge til udnytte min tid rigtigt og prioritere mine opgaver, så jeg leverer mere værdi til min arbejdsgiver samtidigt med, at jeg får mere arbejdsglæde.
Jacob Stenhøj - PFA Pension
Dit udbytte
Du får en unik forståelse for, at god procesledelse kun kan ske med blik for, at processerne skal spille sammen på flere niveauer for at de for alvor kan optimeres. På den måde bliver du så at sige en ”naturlig” proceskonsulent, med en forståelse for procesledelse du selv kan videreudvikle længe efter uddannelsen
Du får et stærkt lederaspekt til din rolle som procesleder. Du får en bred vifte af effektive ledelsesværktøjer, som du kan bruge i andre sammenhænge end lige netop til procesledelse.
Du bliver dygtig til at koble procesoptimering sammen med organisationens samlede mål og retning. Og det betyder, at du med langt mindre besvær kan skabe forandringer, der faktisk batter i det lange løb.
Din arbejdsgivers udbytte
Som komplet procesleder kan du simpelthen optimere alle arbejdsgange, reducere spildfaktorer og øge udbyttet af de forskellige processer – hvad end der er tale om produktion eller administration
Din arbejdsplads bliver beriget med en procesleder, der formår at koble procesoptimeringen med virksomhedens samlede mål. Det skaber varige forandringer for din arbejdsplads, der både giver udslag på bundlinjen og i den samlede medarbejdertilfredshed
Din arbejdsgiver får en medarbejder, der sidder med en lang række kompetencer, der kan bruges i et meget bredt perspektiv. I kraft af dine nye kompetencer, kan også virksomheden udvikle sig mod nye områder.
Underviseren tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter endt kursus let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig uddannelsen, og få en gratis miniguide!
Når du tilmelder dig denne uddannelse, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine uddannelser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af denne uddannelse – og af alle dine fremtidige uddannelser.
Skal vi skræddersy et kursus eller en uddannelse til jer?
Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.
Helene har siden 2005 arbejdet med procesdesign og -optimering i byg/anlæg/konstruktion og offshore-branchen. Desuden er Helene konsulent inden for projektledelse, teamudvikling og organisationsudvikling. Hun har en baggrund som akademiingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi, en 4 årig coachuddannelse, hun er uddannet i facilitering og konflikthåndtering og holder certificeringer i bl.a. Belbin® og LEGO® SERIOUS PLAY®.
Som underviser er Helene nærværende, involverende og formår at holde et højt energiniveau dagen igennem. Hun skaber et trygt rum for læring og hjælper med stor indlevelse kursister med at omsætte teoretisk viden til praktisk handling, som umiddelbart kan anvendes i egen hverdag. Helenes fokus er at levere læring, værktøjer og indsigt, der kan bruges til at levere konkrete løsninger, der virker ude i virkeligheden.
Thomas har siden 2005 arbejdet med procesoptimering, både som afdelingsleder med ansvaret for intern optimering og som konsulent med en bred vifte af kunder inden for pharma-industrien, produktion og administration. Ud over at være proceskonsulent er Thomas konsulent inden for GDPR og digitalisering og har arbejdet som it-chef. Han har en MBA fra Henley Management College, PRINCE2-certificering, en coaching-uddannelse samt en række andre kurser og certificeringer.
En kursusdag med Thomas er både spændende og udfordrende og skaber udbytte for alle kursister. Med sin brede erfaring og specialviden inden for flere områder er han dygtig til at få omsat teori til praktiske eksempler og spændende indlæring. Thomas’ fokus er, at deltagerne skal kunne bruge værktøjerne straks efter kurset.
Priserne er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. en miniguide om god læring, undervisningsmateriale, bog om procesledelse og fuld forplejning under uddannelsen. Betaling en uge før uddannelsestart.
Varighed: 6 dage
Tilmeld dig uddannelsen
Startdato: 24. august kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 24.-25. august Modul 2: 8.-9. september Modul 3: 26.-27. september
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 29. august kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 29.-30. august Modul 2: 12.-13. september Modul 3: 29.-30. september
Aros Konference, København
Startdato: 26. oktober kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 26.-27. oktober Modul 2: 14.-15. november Modul 3: 1.-2. december
Aros Konference, København
Startdato: 31. oktober kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 31. oktober-1. november Modul 2: 17.-18. november Modul 3: 7.-8. december
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 9. januar kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 9.-10. januar 2023 Modul 2: 30.-31. januar 2023 Modul 3: 28. februar-1. marts 2023
Aros Konference, København
Startdato: 11. januar kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 11.-12. januar 2023 (Grundlæggende Procesforståelse) Modul 2: 1.-2. februar 2023 Modul 3: 2.-3. marts 2023
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 17. april kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 17.-18- april 2023 (Grundlæggende Procesforståelse) Modul 2: 8.-9. maj 2023 Modul 3: 6.-7. Juni 2023
Aros Konference, København
Startdato: 19. april kl. 9.00-16.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 19.-20. april 2023 (Grundlæggende Procesforståelse) Modul 2: 10.-11. maj 2023 Modul 3: 8.-9. juni 2023
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder om kommunikation GRATIS!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.