Løber du stærkt nok? Vi har løsningen
Der er ingen vej uden om – i dag skal de daglige opgaver på enhver arbejdsplads løses så hurtigt som muligt. Og halve hovsa-løsninger slipper næppe gennem nåleøjet. Der bliver råbt på kvalitet – men det må ikke koste mere.
Det kræver sin kvinde eller mand at løbe hurtigt nok til at kunne indfri så høje kvalitetskrav. Faktisk er det en fysisk umulighed. Men der er en anden vej til øget kvalitet med lavere omkostninger og arbejdstid, der sparer dig for både stress, sved og udtrådte løbesko. Nøglen ligger i arbejdspladsens processer, og vi har designet en uddannelse, der gør dig til proceskonsulent med overblik, overskud og omtanke!
Vi er ret stolte af vores ProceslederUddannelsen, hvis vi selv skal sige det – for som noget helt særligt i forhold til mange andre proceslederkurser, så ser vores uddannelses processer i flere niveauer – arbejdsprocesser, læringsprocesser og menneskelige forandringsprocesser, og i midten af det hele står du som procesleder og skal have det hele til at gå op i en højere enhed i forhold til virksomhedens eller organisationens strategiske mål.
Effektive processer kan aflæses direkte på bundlinjen
En virksomhed eller organisation er lige så (lidt) effektiv som sine processer. Lean, procesoptimering, produktivitet, kundeorientering, kvalitetsledelse, interessenter, matrixorganisering, målstyring og KPI’er … Der er mange metoder og tilgange til at arbejde med processer. Denne uddannelse giver dig et detaljeret indblik i procesledelse og introducerer en holistisk tilgang til en virksomheds eller organisations arbejde med procesledelse eller Business Process Management (BPM). Uddannelsen giver dig desuden en konkret model for, hvordan du kan arbejde struktureret og praktisk med procesledelse, og du får viden om, hvordan processer kan implementeres.
Modul 1 – Kender du processen?
Modul 1 giver dig en grundlæggende procesforståelse. Det er nemlig essentielt at du forstår processen, for at du kan træde ind og ændre den, og at du kan formidle den som en kompetent proceskonsulent. En proces er et komplekst og dynamisk forløb, som er sammensat af forskellige komponenter. Ændrer du en proceskomponent, ændrer du derfor hele processen – nye processer træder i kraft, og de gamle komponenter forskydes. Det er altså ikke bare lige til at mestre procesledelsens kunst! Vi giver dig redskaberne til at få det store forkromede overblik over sammenhængen i netop de processer, du skal håndtere i din hverdag. Du får helt konkrete principper, du skal arbejde efter for at forbedre arbejdspladsens forskellige processer – heriblandt LEAN-principper.
Efter modul 1 vil du derudover modtage bogen “Ledelse af Processer” (2016) skrevet af Claus Toft Friis og Maj Thorup Friis. Bogen beskriver de mange muligheder, du har for at arbejde med procesledelse, og giver konkrete forslag til implementering og strukturering i fremtiden.
Modul 2 – Lær at ændre processen i praksis
Modul 2 bygger oven på dine essentielle komponenter fra modul 1. Det er her, du for alvor lærer at ændre i processerne. Fokus ligger på procesoptimering og de efterfølgende konkrete ændringer i arbejdsgangene, der giver dig mulighed for at ændre og styre processerne helt praktisk. Du lærer procesanalysens kunst, som er et must, når du skal vurdere, hvordan en proces skal ændres eller justeres for at blive mest effektiv. Du får samtidig de værktøjer du skal bruge for at kunne udpege og reducere stederne i dine processer, hvor der er spild!
Som noget helt unikt for ProceslederUddannelsen udfordrer vi dig også på dine visioner for forandring – et ofte overset aspekt af procesledelsen, der rummer betydeligt potentiale for mere effektive arbejdsprocesser!
Modul 3 – Bliv procesleder!
På modul 3 går vi helt tæt på din rolle som leder af processen. Vi arbejder med, hvad det kræver af dig som leder at optimere en proces – med succes! En af de vigtigste elementer af procesledelsen er, at du får involveret medarbejdere og kolleger i forandringsprocessen. Lykkes det for dig, betyder det nemlig, at dit udbytte af forandringerne bliver endnu større! Men formår du på den anden side ikke at koble forandringsprocesser og mennesker, kommer din forandring næppe til at slå igennem. Heldigvis giver vores proceslederuddannelse dig ledelsesværktøjerne til at skabe motivation og engagement omkring processen, og du lærer samtidig at tackle de tidspunkter, hvor processen ikke kører optimalt. Det er vigtigt, at du lærer at agere som en proceskonsulent, der kan formidle processens forskellige faser og tage vigtige beslutninger, når du møder forandringer og forhindringer.
Du får papir på dine kompetencer
Når du har gennemført ProceslederUddannelsens 3 moduler, er du helstøbt procesleder med knivskarpe kompetencer, der skaber ægte resultater på din arbejdsplads, der både kan ses på bundlinjen og til hverdag. Og når du har gennemført vores 3 moduler, får du overrakt et ABA certifikat, som bevis på din uddannelse som procesleder!
Er du ambitiøs? Tag en overbygning!
Hvis du virkelig er ambitiøs omkring din rolle som procesleder, har vi en god nyhed til dig; når du har gennemført ProceslederUddannelsen, har du nemlig mulighed for at tilføje to moduler til uddannelsen! Begge moduler er af to kursusdages varighed og kan tilkøbes for kun 6.500 kr. ekskl. moms pr. modul.
Grafisk facilitering i praksis: Hvad skal man med et 7 meter langt (tegnet!) referat? Og hvordan kan post-its og plancher motivere og skabe retning? Svaret er simpelt: grafisk facilitering skaber overblik, synliggør, motiverer og begejstrer! Bliv toptunet facilitator af møder, processer og projekter med markedets bedste kursus i grafisk facilitering!
Konflikthåndtering og kommunikation: Hverdagens konflikter er noget, der virkelig kan skabe et dårligt arbejdsmiljø på jobbet. På dette kursus lærer du at tackle konflikter konstruktivt, inden de når at skabe ineffektivitet, stress eller tab af arbejdsglæde. Du får også styr på konstruktiv og proaktiv forebyggelse.