Bliv stærk i de engelske præsentationer
Hvis I nogensinde før har holdt oplæg foran et publikum, så ved I, at det kan være svært at holde folks opmærksomhed. På dette kursus arbejder vi med jeres evner som oplægsholdere, så I kan blive karismatiske talere, der kan holde sine tilhøreres opmærksomhed fanget uden problemer. Vi arbejder både med jeres oplægs struktur og med jeres stemme, jeres sprogbrug og jeres kropssprog. Med disse værktøjer bliver I i stand til at afholde jeres engelske præsentationer med stor gennemslagskraft!
Bekæmp nerverne med effektive, men simple præsentationsteknikker!
Nervøsitet og anspændthed er to store forhindringer for en succesfuld præsentation. Og når man skal præsentere på engelsk, er det ofte svært at undgå. Når nerverne tager over, ødelægges præsentationens flow. For tilhørerne betyder det, at deres opmærksomhed flyttes fra det, I prøver at fortælle dem, til jeres nervøsitet, og I taber jeres forbindelse med dem. Heldigvis er det let at kontrollere nerverne gennem nogle simple præsentationsteknikker. Hvis I føler jer tryg i jeres præsentation og sikker på dens tekniske kvalitet, opfatter jeres tilhørere jer også som en suveræn oplægsholder – og I har dem i jeres hule hånd.
”Det var ikke det du sagde, men måden du sagde det på”
Den floskel har vi alle hørt før. Men faktisk er det sandt! Når I holder et mundtligt oplæg opfanger jeres publikum en masse nonverbale signaler samtidig med jeres ord. Disse ”ubevidste” signaler kan I faktisk kontrollere og bruge til jeres fordel. På kurset får I indsigt i, hvordan I selv virker, når I står og præsenterer – og hvad lige præcis I kan gøre, for at give jeres præsentationer på engelsk det sidste skub mod det eminente.
Forslag til program
- Skab overblik over jeres præsentation. I har brug for struktur for at jeres oplæg bliver effektivt og modtagervenligt. Vi stiller skarpt på struktur og forberedelse ved brug af klassiske elementer som en disposition.
- Brug sproget, og skær ind til benet. I lærer at bruge så få ord som muligt, så I kommer ind til kernen af budskabet.
- Skab sproglige billeder! Vi arbejder med, hvordan I skaber kontakt med publikum – og holder den, med afsæt i retoriske apelformer.
- Større gennemslagskraft gennem jeres kropssprog. Her træner vi det non-verbale aspekt af kommunikationen.
- Styrk jeres stemme. Vi går i dybden med vejrtrækning, fylde, pause, tempo og artikulation.

Kursets underviser tager hånd om jeres læring!
For os handler alting om, at I får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til jeres forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at I efter kurset let kan bruge jeres nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor I er – så I nemt kan skabe endnu større værdi for jer selv og for jeres arbejdsplads.
Tilmeld jer kurset, og få en gratis miniguide!
Når I tilmelder jer dette kursus, sender vi jer vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Tina er learning manager hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. tina@arosbusinessacademy.dk Direkte: 31 75 20 54
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
