For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Christel er kundechef hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. christel@arosbusinessacademy.dk Direkte: 3175 2054
Kurset ruster dig til at:
- Motivere forskellige mennesker gennem selvindsigt
- Være facilitator for forandring
- Skabe et bedre samarbejde i dit team og et endnu stærkere sammenhold
- Forny energi og inspiration hos dig selv og dem omkring dig.
Dette kursus er udviklet til dig, som leder andre uden formelt at være chef. Du får nye metoder til, hvordan du motiverer dig selv og dit team videre i jagten på vækst, succes og resultater.
Autoritet uden papir
Hvordan opnår du autoritet og skaber gode resultater gennem andre uden at have autoritet på papiret og uden at blive opfattet negativt af kollegerne?
I løbet af kurset får du gennem faglig viden, intensiv erfaringsudveksling og konkrete værktøjer et solidt greb om din personlige lederrolle. Fokus ligger på at styrke din faglige viden, så du bliver bedst muligt klædt på til at lede andre. Du får effektive metoder til at skabe engagement og positiv fremdrift hos andre.
På kurset arbejder du med:
- At udvikle din faglige profil. Hvad kendetegner en dygtig leder, hvilke styrker og svagheder har du i dit lederskab og hvordan du udvikler dig til at blive en god leder?
- Hvordan du får tingene til at ske, når du skal lede og fordele arbejdet. Her er fokus på din kommunikation og hvordan du bruger den til at blive hørt, set og husket, og hvordan du sikrer tydelig feedback til kolleger og chefer.
- Visioner og målsætninger – blandt andet hvordan du sætter fælles mål for din gruppe, individuelle mål for den enkelte og skaber engagement og ejerskab for målene.
- Den effektive kommunikation som er lig med tydeligt lederskab – bliv bevidst om din egen kommunikation, og hvordan du målretter din kommunikationsstil til forskellige personlighedstyper og bruger dialog til at nå frem til forståelse.
- Hvordan du håndterer uoverensstemmelser i dit team – herunder årsag og virkning, når du tolker indholdet i konflikter, hvad din rolle bør være i en konflikt, hvad du skal gøre for at undgå, at problemerne udvikler sig, og hvordan du tackler modvillighed i team.
Hvem bør deltage på kurset?
Kursus henvender sig til dig, der leder andre uden formelt at være chef. Du sidder måske i en funktion som projektleder, har ansvaret for en speciel arbejdsgruppe eller team, er ansvarlig for overordnet koordinering, eller er måske den i afdelingen, der træder til som stedfortrædende chef, når det er nødvendigt.
På kurset lærer du at:
- Afdække dit teams modenhed
- Lave en handleplan til at opnå bedre resultater
- Få bevidstgjort sammenhængen mellem det materielle og kulturelle i teamet
- Få et innovativt, produktivt og samarbejdende team
- Håndtere de konflikter, der naturligt vil opstå.
Din faglige udvikling er i højsædet
Motivation og konflikthåndtering er store emner i det daglige, og du vil på kurset få helt nye indgangsvinkler til, hvordan du bliver endnu bedre til, at lede og motivere uden at være chef. Med din nye redskaber i dit daglige arbejde undgår du dårlig stemning på arbejdspladsen.
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.