Modul 1: Dit ledelsesfundament
På modul 1 arbejder du med fundamentet for dit lederskab. Du styrker din forståelse af, hvad der driver dig som leder, og hvordan du står tydeligt, troværdigt og bevidst i din ledelsesrolle. Modulet giver dig et solidt afsæt for resten af uddannelsen ved at koble selvindsigt med konkrete greb til hverdagsledelse.
Du arbejder med at skabe psykologisk tryghed, forstå din egen ledelsesstil og bruge den mere bevidst i praksis. Gennem anerkendte ledelsesværktøjer – herunder Core Qualities – får du indsigt i dine styrker, drivkræfter og udviklingsområder og lærer, hvordan du omsætter denne indsigt til handling i dit lederskab.
Du lærer blandt andet at …
- Skabe psykologisk tryghed som fundament for tillid, engagement og performance
- Forstå din egen ledelses- og personlighedsprofil og bruge den bevidst til at stå stærkere i lederskabet
- Anvende Core Qualities-modellen som redskab til selvudvikling
- Identificere styrker, faldgruber og udviklingsmuligheder i dit lederskab
- Arbejde systematisk med din ledelsesudvikling som en kontinuerlig del af dit lederskab.
Underviser: Universitetslektor, ledelsesrådgiver og tidligere global HR-Chef, Mette Nørr Gantzhorn.

Modul 2: Dit personlige ledelsesparadigme
På andet modul dykker du ned i dine egne grundlæggende forestillinger om, hvad god ledelse egentlig er – og hvordan netop dit ledelsesparadigme påvirker din måde at lede på. Modulet tager afsæt i de aktuelle temaer om uperfekthed og perfektion i ledelse, som i disse år præger ledelsesdebatten, og fokuserer på troværdigt og stabiliserende lederskab med effekt i praksis.
Du bliver klogere på, hvordan ledelsesteori, erfaring og personlige værdier tilsammen former din ledelsesstil, og du får mulighed for at eksperimentere med nye ledelsesstile, perspektiver og tilgange. Målet er at skabe et mere fleksibelt, bevidst og autentisk lederskab – så du kan stå stærkt i dig selv og samtidig tilpasse dig de mennesker og situationer, du leder.
Du lærer blandt andet at …
- Identificere og forstå dit eget (og andre lederes) ledelsesparadigme
- Forstå styrker, svagheder og opmærksomhedspunkter for dit ledelsesparadigme
- Genkende, hvordan historiske ledelsesteorier præger din nuværende praksis
- Udfordre egne antagelser om, hvad god ledelse er
- Turde slippe idealet om den perfekte leder
- Eksperimentere med nye ledelsesparadigmer og tilgange i praksis
- Håndtere paradokser mellem drift, vækst og værdier
- Forstå ledelse som et både-og frem for et enten-eller
- Styrke din personlige gennemslagskraft gennem bevidsthed og tilpasningsevne.
Underviser: Ledelsesforfatter og topchef, James Høpner.

Modul 3: Autentisk og personlig ledelseskommunikation
På dette modul arbejder du med personlig og autentisk ledelseskommunikation. Du træner din evne til at kommunikere med klarhed, troværdighed og gennemslagskraft, så dine budskaber opleves ægte og meningsfulde for dem, du leder. Du arbejder med din egen kommunikationsstil og lærer at bruge den bevidst i forskellige ledelsessituationer – fra dialog og feedback til beslutninger og forventningsafstemning.
Modulet giver dig konkrete greb til at styrke relationer, skabe følgeskab og sikre, at din kommunikation understøtter tillid, engagement og handling i praksis. Du lærer at bruge fortællinger, sprog, stemme og timing som strategiske ledelsesværktøjer.
Du lærer blandt andet at …
- Skabe mening og retning gennem kommunikation
- Tilpasse dit budskab til forskellige målgrupper og situationer
- Mestre storytelling som kommunikations- og ledelsesværktøj
- Bruge de tre grundlæggende appelformer: ethos, logos og pathos
- Skabe klare og handlingsorienterede budskaber
- Bruge din stemme og dit kropssprog som kommunikationsværktøj
- Forbedre din tilstedeværelse og udstråling som leder.
Underviser: Skuespiller og kommunikationsrådgiver, Dya Josefine Hauch.

Modul 4: Mod, beslutningskraft og følgeskab
Lederskab kræver mod, beslutningskraft og evnen til at skabe følgeskab. Når du bringer dig selv i spil, skaber du tillid – og mennesker følger ledere, der er autentiske, empatiske og tydelige. På dette modul arbejder du med at træffe vanskelige beslutninger og udfordre status quo – uden at miste forbindelsen til menneskene omkring dig eller den tillid, dit lederskab skal bygges på.
Vi ser på, hvordan mod, empati og følgeskab understøtter hinanden i ledelse, og hvordan du omsætter det i praksis gennem handlinger, der skaber tillid og følgeskab omkring dig som leder.
Du lærer blandt andet at …
- Lede med mod og empati – og få det afspejlet i organisationen
- Inspirere andre til at tage ansvar og vise mod
- Bygge mentalt mod til at udfordre i alle 6 ledelsesretninger
- Skelne mellem styrke og mod i ledelse
- Tage beslutninger med integritet, ro og retning – også under pres
- Balancere sårbarhed og autoritet i ledelsesrollen
- Skabe tillid gennem transparens og troværdighed
- Skabe mening og retning for dine medarbejdere.
Underviser: Tidligere CEO, kaptajn og ledelsesrådgiver, Lars Frisk Rossen.

Modul 5: Når forudsigeligheden forsvinder – ledelse i kompleksitet
I verden anno 2026 er forudsigeligheden stort set forsvundet og det har stor betydning for moderne ledelse. Forandringer kommer hurtigere, afhængigheder er mere komplekse, og planer udfordres dagligt. Dette modul giver dig greb til at skabe klar retning og reel handlekraft i en hverdag, hvor meget er i konstant bevægelse. På modulet introduceres du til tilgange, der gør kompleksitet mere håndterbar: scenarie-tænkning, et systemisk ledelsesperspektiv og principperne bag strategisk selvledelse. Vi ser på, hvordan disse hjælper dig med at navigere skift, skabe bedre koordinering og sikre fremdrift.
På modulet vil du blandt andet …
- Anvende scenarie-tænkning som et praktisk værktøj til at forstå de skift, muligheder og risici, du og dit team skal kunne navigere i
- Implementere systemisk ledelsesperspektiv til at identificere centrale sammenhænge og reelle årsager bag organisatoriske udfordringer – så indsatsen sættes ind dér, hvor den gør størst forskel
- Arbejde med principperne bag strategisk selvledelse, hvor klar intention, faste rammer og lokal beslutningskraft gør det muligt at handle hurtigt, klogt og koordineret
- Lære at forstå og navigere i den friktion, der uundgåeligt opstår, og gøre planer og beslutninger mere robuste, når virkeligheden ikke følger den forventede rute
- Få nye greb til at etablere enkle feedback- og læringsrutiner – inspireret af tavlemøder i produktion og innovationsmiljøer – der gør det muligt løbende at justere kursen, mens I handler.
Underviser: Tidligere HR-chef hos Microsoft og Novo Nordisk, Thomas Sundbøl Larsen.

Modul 6: Dit næste kapitel som leder – fra indsigt til excellence
Dette modul samler trådene fra hele forløbet og hjælper dig til at omsætte dine vigtigste indsigter til konkrete handlinger i dit lederskab. Du reflekterer over din udviklingsrejse, får feedback på din lederprofil og sætter en klar retning for dit næste kapitel som leder – med fornyet energi, skarphed og bevidsthed. Med ekspert-guidance giver ledelsesværktøjet My Leadership Lifeline Continued dig et stærkt og klart billede – og et konkret redskab – der målrettet peger dig fremad i dit lederskab.
På dette modul vil du:
- Identificere de indsigter og erfaringer, der har gjort størst forskel for dig som leder
- Reflektere over din ledelsespraksis – hvad du vil bevare, og hvad du vil justere
- Sætte ord på dit ledelsesmæssige aftryk og den kultur, du ønsker at skabe
- Arbejde med din personlige mission, vision og værdier som leder
- Skabe klarhed over dine styrker, faldgruber og blinde vinkler som leder
- Formulere en klar retning for dit næste kapitel som leder – både professionelt og personligt
- Udarbejde en konkret plan for, hvordan du fastholder din læring og forankrer nye vaner
- Omsætte indsigt til handling, resultater og varig forandring i din lederrolle
- Styrke din evne til kontinuerlig refleksion og udvikling som leder.
Underviser: Universitetslektor, ledelsesrådgiver og tidligere global HR-Chef, Mette Nørr Gantzhorn.

Du bliver beriget med et stærkt pensum
Forud for hver undervisningsdag skal du læse et fagligt stærkt og nøje udvalgt pensum. Alt, du læser, er skrevet af anerkendte forskere, eksperter og praktikere. Så glæd dig til at komme lidt tilbage på skolebænken, og nyd at blive inspireret og klogere fra sofaen (eller hængekøjen).
Pensum er let tilgængeligt og kan læses i dit eget tempo mellem modulerne – det er designet til at inspirere refleksion og skabe koblingen mellem teori og praksis. Pensum indgår i prisen for uddannelsen, og det vil blive udleveret ved uddannelsens start. Pensum til første modul bliver tilsendt inden første dag, så du har god tid til at læse det. Tilmelder du dig tæt op ad lederuddannelsens start, og er du i tvivl om, hvorvidt du kan nå at modtage materialet til første dag? Så kontakt os på chat eller mail, og så finder vi en løsning