Sådan er LBA’en opbygget
Lederforløbet består af tre elementer og tages i nedenstående rækkefølge:
- Den Mini MBA, du allerede har taget
- Leadership Excellence – et forløb om dit personlige lederskab (6 undervisningsdage).
- Harvard University: Exercising Leadership (online kursus; 12 timer fordelt over 4 uger)
Du kan læse mere om de tre elementer længere nede i teksten.

LBA’en kan blive det vigtigste skridt i din lederkarriere
Leadership & Business Administration (LBA) er for dig, der ikke bare vil følge med – men vil frem. Uddannelsen giver dig ny strategisk indsigt, skarp forretningsforståelse og en stærkere bevidsthed om, hvordan du leder mennesker, forandring og resultater i en krævende virkelighed.
Det kan blive dét skridt, der for alvor flytter dig som leder – der hvor du går fra at være en kompetent leder til at være en uovertruffen leder med gennemslagskraft og følgeskab. LBA’en giver dig perspektivet, værktøjerne og selvtilliden til at tage næste skridt i karrieren med ro, styrke og retning.

Sådan tilmelder du dig!
Når du tilmelder dig, må du gerne skrive navnet på den Mini MBA, du har taget, i kommentarfeltet. Så finder vi dig i systemtet. Datoerne ude til højre er for delforløbet “Leadership Excellence”, som udgør de konkrete fysiske kursusdatoer for din LBA. Det online kursus fra Harvard tager du i dit eget tempo.
AI, grøn omstilling og global uro sætter nye krav til ledelse!
Verden forandrer sig – gør din ledelse det også? Kunstig intelligens, grøn omstilling, nye medarbejderforventninger, handelskrig og global usikkerhed udfordrer i disse år selv de mest stabile organisationer. Tingene ændrer sig hurtigt – og det kræver ledere, der ikke blot reagerer, men som tør tage ansvar, skabe klarhed og sætte retning midt i kompleksiteten.
En moderne lederuddannelse er derfor ikke længere et spørgsmål om ambition, men om nødvendighed. Fremtidens ledere skal kunne kombinere strategisk udsyn med menneskelig indsigt, træffe beslutninger med integritet og omsætte forandring til fremdrift. Det er præcis den type lederskab, vores tid kalder på – og som Leadership & Business Administration (LBA) udvikler i praksis.

Stærkt lederskab skabes ikke af erfaring alene
Erfaring er uvurderlig – men i en verden, hvor alt forandrer sig hurtigere end nogensinde, er den ikke længere nok. Stærkt lederskab kræver, at du løbende udfordrer dine egne perspektiver, udvikler nye kompetencer og tør gentænke din rolle som leder. Det handler om at kombinere erfaringens tyngde med ny viden, indsigt og selvbevidsthed.
LBA-uddannelsen er skabt til netop det: at løfte ledere til næste niveau og give dig dé værktøjer og dén viden, der gør dig i stand til at lede med klarhed, mod og mening – til glæde for dig selv, dine medarbejdere, din arbejdsplads og for Danmark.

Hvad er en Leadership & Business Administration (LBA)?
Leadership & Business Administration (LBA) er en ambitiøs lederuddannelse, der blev udbudt første gang af Cardiff University i 2016 – og fra 2026 også udbydes af Aros Business Academy. Uddannelsen er målrettet dig, der vil kombinere stærk forretningsforståelse med et skarpt personligt lederskab – og som vil klædes på til at lede med gennemslagskraft i en kompleks, omskiftelig verden.
LBA’en er en mere kompakt og praksisrettet version af en MBA og består hos os af en af vores anerkendte og populære Mini MBA-uddannelse, et 2-måneders forløb i personligt lederskab – og et internationalt online-kursus fra Harvard. En lederuddannelse, der både træner dit mindset, din strategiske tænkning og din evne til at skabe reel forandring i praksis.

Udviklet i samarbejde med professor Steen Hildebrandt
Professor Steen Hildebrandt er et dansk fyrtårn inden for ledelse med mere end 50 bøger om ledelse bag sig. Det er derfor ikke helt tilfældigt, at det er ham, vi har designet Leadership & Business Administration (LBA) sammen med. Hildebrandt har lagt byggestenene til lederuddannelsen. Og vi har sammen udvalgt det vigtigste indhold, håndplukket nogle af landets mest kompetente undervisere – og designet et ambitiøst læringsforløb, der både giver dig faglig og praktisk viden om ledelse, og som sikrer din personlige udvikling som leder.


Førsteklasses forplejning under hele LBA’en
Du kan enten tilmelde dig uddannelsen i Aarhus eller i København. I Aarhus afholdes uddannelsen på Radisson Blu Scandinavia Hotel (lige ved siden af Musikhuset) eller på Comwell Aarhus, og i København byder vi velkommen i vores eget spritnye (og ret tjekkede) konferencecenter lige ved Papirøen, Nyhavn og Broens Gadekøkken.


Du får en AI-læringsmakker, der understøtter din ledelsesudvikling!
Vi har trænet en ArosGPT på alt det, du kommer igennem på Leadership & Business Administration (LBA). Det giver dig mulighed for at få svar på alverdens begavede spørgsmål. Du kan fx skrive: “Kan du minde mig om de 5 vigtigste pointer fra sidste undervisningsdag?” “Jeg skal i gang med at læse pensum til næste modul – kan du give mig et sammendrag af pensum og relatere sammendraget til, at jeg er forsker i en medicinalvirksomhed?” “Vil du uddybe, hvad der ligger i generativ ledelse?” “Hvordan sikrer jeg at få alle med i en forandringsproces?” “Kan du fortælle mig lidt mere om underviseren på næste modul?”