calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Diversitet, inklusion og ubevidst bias – fra buzzwords til handling!

Lær hvordan du kan bruge inklusion og diversitet strategisk i din organisation. Kurset sætter dig i stand til at formulere målsætninger, der virker, og til at identificere hvilke barrierer og muligheder, du bør have blik for i din organisation.

På kurset lærer du:

  • Hvordan du skaber psykologisk tryghed i praksis – bakket op af konkrete øvelser og eksempler.
  • Hvilke ubevidste bias, der kan spænde ben for diversitet og inklusion.
  • Hvordan du kan minimere ubevidste bias i din personlige adfærd og i din organisations kultur.
  • At genkende og takle mikroaggresioner som udtrykker bias, eksklusion og undertrykkelse.
  • Hvordan du kan bruge allyship i praksis, når du skaber et inkluderende miljø.
  • At skabe bæredygtige forandringer ved hjælp af adfærdsdesign.
  • At styre uden om buzzwords og overfladiske tiltag, som ikke virker.
  • Hvordan du diagnosticerer din organisations konkrete problemer – med sparring og feedback undervejs.
97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Tilmeld dig kurset

18. - 19. september kl. 9-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
4. - 5. oktober kl. 9-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Se flere datoer
9.950 kr. ekskl. moms
Kurset kan også holdes hos jer – se mere her

Kurset er perfekt til dig, der:

arbejder i en organisation, hvor i ønsker at få mere fokus på diversitet og inklusion, men er i tvivl om, hvor der skal tages fat.

Måske arbejder du med HR eller ledelse til daglig og har brug for at få en bedre forståelse for, hvordan man kan arbejde med diversitet og inklusion på en virksom måde.

Uanset hvad din specifikke stillingsbetegnelse er, vil kurset sætte dig i stand til at gå i gang med at skabe konkrete ændringer i din organisation, så i kan opnå mere diversitet og inklusion.

 

Slut med buzzwords og luftige hensigtserklæringer!

De danske arbejdspladser har fået øjnene op for vigtigheden af diversitet og inklusion. Alligevel er der meget fumlen og en del tiltag, der aldrig bliver omsat til konkret handling. I årevis har vi set buzzwords og hensigtserklæringer, som blev foldet ud og glemt kort tid efter. Det er bare ikke godt nok. Jeres indsats skal nå helt ind i kernen af jeres kultur.

Skal man i din organisation være resultatorienteret, risikovillig, konkurrencemenneske, effektiv og hurtig i beslutningstagning for at lykkes? Og gælder de samme kriterier for talentudvælgelse, rekruttering og bonusser? Så vil I helt automatisk få skabt en flok klonede medarbejdere, der tænker og handler ens – og samtidig får afskåret jer fra den diversitet af talenter, der skal gøre organisationen konkurrencedygtig i et fremtidigt globalt marked. Derfor er det vigtigt, at I retter jeres indsats mod det, der rent faktisk betyder noget – nemlig adfærd, interaktion og ubevidste bias.

Vores kursus i diversitet og inklusion handler om, hvordan du kan bruge adfærdsdesign til at skabe konkrete forandringer med fokus på mere diversitet og inklusion. Du vil blive udfordret til at tænke over dine egne ubevidste bias, og du vil få praktisk træning i at identificere de forskellige bias, der spænder ben for din organisation.

Ubevidste bias: hvad betyder det egentlig?

Ubevidste bias er de antagelser vi automatisk gør os, når vi skal træffe beslutninger, foretage vurderinger eller på anden måde tage stilling. Det er vores ubevidste bias, der gør, at vi kan træffe hurtige og intuitive beslutninger.

Et klassisk eksempel på et problematisk ubevidst bias er, når man automatisk foretrækker at ansætte nogen, der minder om en selv.  Det er ikke fordi, man sidder til ansættelsessamtalen og tænker, “gud, ham der kan jeg godt lide, han minder om mig”. Mange har bare en intuitiv fornemmelse af, at den kandidat, der minder om dem selv, ville være den bedste kandidat til jobbet.

Jeres ubevidste bias kan også nemt komme til udtrykke i jeres valg af billeder. Prøv at kigge på de billeder I bruger til slides og webinarer: Er alle kvinderne iført kjole og høje hæle og mændene jakkesæt? Hvilke mennesker udfører hvilke handlinger? Reproducerer i et konservativt kønssyn, som I måske i virkeligheden ikke er interessede i at bære videre?

I en unavngiven virksomhed viste det sig fx, at der i alle deres webinarer, når der blev beskrevet forkert eller uetisk adfærd, altid blev eksemplificeret med en person, der havde en anderledes hudfarve end flertallet. Det er selvsagt ikke noget godt signal at sende.

Derfor skal I arbejde med diversitet og inklusion

Diversitet og inklusion er noget af det, der er med til at skabe kreativitet og innovation på arbejdspladser. Når en organisation består af personer med forskellige erfaringer, måder at tænke på og vidensdomæner, vil det være lettere at udvikle nye ideer. Tilsammen får I et bredere udsyn og en bedre evne til at identificere blinde vinkler, og en sund flerstemmighed, der muliggør anderledes, innovative løsninger.

Diversitet og inklusion giver gladere og tryggere medarbejdere, som arbejder mere effektivt. Medarbejdere med forskellige erfaringer og kompetenceområder vil kunne vidensudveksle og samarbejde på en måde, hvor nye ideer blomstrer og smitter positivt af på organisationens succes.

Derfor er diversitet og inklusion er også et godt argument for, hvorfor fremtidige medarbejdere skal vælge netop jeres organisation som arbejdsplads. Jeres nutidige og fremtidige medarbejdere vil drage fordel af et godt arbejdsmiljø, hvor man respekterer hinandens forskelligheder og fejrer hinandens styrker.

Brug adfærdsdesign til at skabe konkrete forandringer

Hele kurset er bygget op om at klæde dig og de andre deltagere på til at lægge en strategi for de konkrete ændringer, der er brug for i din organisation. Der er altså tale om et meget praksisnært kursus, hvor du vil få feedback på din konkrete strategi undervejs. Når du vender tilbage efter kurset, vil du derfor have en konkret plan i hænderne og værktøjerne til at føre den ud i livet.

Kurset tager blandt andet udgangspunkt i adfærdsdesign som vejen til mere diversitet og inklusion. Det flytter fokus fra ord til handling og sikrer, at jeres diversitets- og inklusionstiltag kommer ud i hele organisation, frem for blot at være nogle velformulerede politikker ingen kender til eller bruger til noget.

Forstå hvad der i virkeligheden betyder noget for din organisations diversitet og inklusion

Det ikke det lille afsnit nede i bunden af jeres jobannoncer, om at alle kan søge uanset baggrund, der skaber diversitet og inklusion. Det er måden mennesker er sammen på, måden hvorpå beslutninger træffes og magt forhandles. Det er jeres kultur og jeres værdier.

Symbolske formuleringer om diversitet og inklusion er ikke det, der i virkeligheden rykker ved det, der betyder noget. Derfor er de heller ikke i fokus på vores kursus.

Det betyder noget, hvordan vi interagerer med hinanden og hvilke ubevidste bias, vi lader os styre af. Det betyder noget, at arbejdspladser skaber psykologisk tryghed, så alle tør give relevant input – uden fx at frygte, at man kommer til at lyde dum eller tabe ansigt.

 

 

Dit udbytte

  • Du bliver trænet i at genkende ubevidste bias og takle dem på en konstruktiv måde.

  • Du bliver i stand til at arbejde med psykologisk tryghed som basis for diversitet og inklusion.

  • Du får en unik indsigt i, hvordan adfærdsdesign kan bruges til at skabe konkrete forandringer, der understøtter diversitet og inklusion.

Din arbejdsgivers udbytte

  • Du vender hjem med en konkret og gennemarbejdet strategi, der kan danne grundlag for din organisations arbejde med diversitet og inklusion.

  • Du lærer, hvad der i virkeligheden betyder noget i arbejdet med diversitet og inklusion, så du kan styre organisationen uden om velmenende ressourcespild.

  • Du bliver i stand til at bruge diversitet og inklusion aktivt i din organisations rekrutteringsstrategi og talentudvikling.

 

Kursets underviser tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til Kundechef Nicolai Salomon på nicolai@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.

Mette Nørr Gantzhorn, hr kursus, hr uddannelse

Mette Nørr Gantzhorn

Mette Nørr Gantzhorn er ekspert inden for diversitet, inklusion, ledelsesudvikling og forandringer. Hun har gennem de sidste 5 år arbejdet som Global Chef for ‘Diversitet, Inklusion og Well-Being’ hos Novo Nordisk og Ørsted. Og hun har tidligere været leder inden for en bred vifte af HR-discipliner.

Mette arbejder i dag som underviser, konsulent og keynote speaker med fokus på diversitets- og inklusionsagendaen.

Hun har en kandidatuddannelse i psykologi fra Århus Universitet. Og hun har bidraget til artikler og bøger om forandringer og adfærdsdesign, samt udgivet forskellige podcasts om diversitet & inklusion, ledelse, adfærdsdesign og forandringer.

mette@aroskurser.dk 

Fuld profil

Pris

9.950 kr.

Prisen er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset.
Betaling 30 dage før kursusstart.

Varighed: 2 dage

Tilmeld dig kurset

18. - 19. september 2023 kl. 9-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
4. - 5. oktober 2023 kl. 9-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
13. - 14. december 2023 kl. 9-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
23. - 24. januar 2024 kl. 9-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
10. - 11. april 2024 kl. 9-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
22. - 23. april 2024 kl. 9-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Kursuskategorier

Loading