
Uddannelsen består af flere moduler:
Modul 2: 20. august 2025
Modul 3: 11. september 2025
Modul 4: 02. oktober 2025
Modul 5: 28. oktober 2025
Modul 6: 27. november 2025
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
I 2023 oplevede danske virksomheder en stigning på 49 % i antallet af cyberangreb sammenlignet med 2022, hvilket er den største stigning blandt de 41 analyserede lande. Globalt set steg antallet af ugentlige cyberangreb mod virksomhedsnetværk med 30 % i andet kvartal af 2024 sammenlignet med samme periode året før. Disse tal understreger den voksende trussel fra cyberangreb og behovet for større viden og flere kompetencer inden for cybersikkerhed.
Ifølge en 2024-rapport fra Deloitte (kilde) forventes det, at Danmark vil mangle op mod 20.000 cybersikkerhedseksperter inden 2030, hvilket understreger den stigende efterspørgsel på kompetencer inden for området. Desuden viser en Eurobarometer-undersøgelse, at manglen på cybersikkerhedsfærdigheder er stigende i hele EU, hvilket yderligere fremhæver behovet for øget fokus på cybersikkerhed. Denne udvikling afspejler en global tendens, hvor cyberangreb bliver mere hyppige og komplekse, hvilket kræver øget opmærksomhed og investering i cybersikkerhed.
De cyberangreb, vi oplever i Danmark og resten af verden, bliver både mere komplekse og sofistikerede. Cyberangrebene involverer nu tit avancerede teknikker som multi-trins infiltrationer og ransomware-as-a-service. Cyberkriminelle anvender mere målrettede og tilpassede angrebsmetoder, der udnytter sårbarheder i forsyningskæder og udnytter menneskelige svagheder gennem social engineering. Desuden ser man en stigning i Advanced Persistent Threats (APT’er), hvor hackere etablerer langvarige og skjulte forbindelser i netværk for at stjæle data over tid. Det øger ikke kun kompleksiteten, men også risikoen, da sådanne angreb ofte er svære at opdage og håndtere.
Denne stigende kompleksitet stiller højere krav til cybersikkerhedsforanstaltninger, hvilket gør uddannelse og opkvalificering i cybersikkerhed vigtigere end nogensinde.
AI ændrer cybertrusselslandskabet markant ved at gøre angreb mere avancerede og målrettede. Cyberkriminelle bruger AI til at automatisere og tilpasse angreb, hvilket gør dem både større og sværere at opdage. Phishing og social engineering bliver mere sofistikerede, da AI kan analysere data og skabe overbevisende, skræddersyede beskeder. Samtidig muliggør AI mere kompleks malware og deepfake-teknologi, som gør social manipulation endnu farligere. På forsvarssiden giver AI dog også nye muligheder for at opdage og forudsige trusler i realtid, hvilket gør det muligt for virksomheder at reagere hurtigere og mere effektivt.
For at beskytte din organisation effektivt mod cyberangreb skal du lære at tænke som en hacker. I denne Mini MBA i Cybersecurity får du indsigt i hackerens tankegang og metoder – fra at identificere sårbare punkter til at forstå, hvordan angreb planlægges og udføres. Ved at sætte dig i hackerens sted kan du afdække svagheder i din sikkerhedsstrategi og tage de nødvendige forholdsregler, før de udnyttes. Denne viden giver dig en uvurderlig fordel, da du proaktivt kan forhindre angreb, som ellers kunne føre til omfattende skader. Med et mindset som en hacker styrker du din organisation indefra og står bedre rustet til at beskytte dens værdier og digitale aktiver.
Du kan enten tilmelde dig cybersecurity-uddannelsen i Aarhus eller i København. Uddannelsen består af 6 undervisningsdage (kl. 9-16) med cirka 21 dages mellemrum (og to specialiseringsmoduler, du tager online). I Aarhus afholdes uddannelsen på Radisson Blu Scandinavia Hotel, og i København på Hotel Marriott.
Vi har trænet en ArosGPT på alt det, du kommer igennem på uddannelsen. Det giver dig mulighed for at få svar på alverdens begavede spørgsmål. Du kan fx skrive: “Kan du minde mig om de 5 vigtigste pointer fra modul 1?” “Jeg skal i gang med at læse pensum til modul 4 – kan du give mig et sammendrag af pensum og relatere sammendraget til, at jeg er forsker i en medicinalvirksomhed?” “Vil du uddybe, hvad der ligger i OT security?” “Hvordan gør jeg nemt og effektivt min chef mere nysgerrig på cybersikkerhed?” “Kan du fortælle mig lidt mere om underviseren på modul 6?”
Mini MBA i Cybersikkerhed er bygget op over 6 moduler (6 undervisningsdage) og to specialiseringsmoduler (e-learning). Udover undervisningen mødes du med en studiegruppe tre gange, hvor I arbejder videre med, hvordan I kan integrere dét, I har lært i undervisningen, med jeres egen praksis. Der er desuden cirka 300 siders pensum, du skal læse gennem uddannelsen. Cybersecurity-uddannelsen afsluttes med en 6-siders skriftlig eksamen. Hvis du ønsker det, kan du fravælge eksamen og få et diplom på, at du har deltaget på Mini MBA i Cybersecurity. Det kræver dog, at du har deltaget i minimum 5 ud af 6 moduler og taget de to specialiseringsmoduler. Tager du eksamen og består, får du i stedet et underskrevet eksamensbevis.
Du tager kontrol over din karriere: Du investerer i dig selv og opnår en specialisering, der giver dig mulighed for at styre din professionelle udvikling - og som åbner døre til nye roller og ansvar.
Du bliv eksperten, andre spørger til råds: Med den viden og indsigt, du får gennem uddannelsen, bliver du en værdifuld rådgiver, der kan guide din organisation gennem komplekse sikkerhedsudfordringer og sikre, at de træffer de rette beslutninger.
Du opbygger et netværk af ligesindede: Med et netværk af andre sikkerhedsprofessionelle og eksperter kan du udveksle erfaringer og viden, som styrker dine kompetencer og muligheder i fremtiden.
Styrket cybersikkerhed og risikostyring: Med din nye viden kan din arbejdsgiver stole på, at du kan implementere effektive sikkerhedsstrategier og beskytte organisationen mod massive økonomiske tab og omdømmeskader som følge af cyberangreb.
Forbedret compliance og undgåelse af bøder: Du vil sikre, at organisationen overholder gældende lovgivning og regulativer som GDPR og NIS2, hvilket reducerer risikoen for bøder og retslige konsekvenser.
Strategisk konkurrencefordel: Ved at have en medarbejder med ekspertise i cybersikkerhed får din arbejdsgiver en konkurrencemæssig fordel, da de kan positionere sig som en sikker og pålidelig partner for kunder og samarbejdspartnere i en digital tidsalder.
Dette modul giver dig en omfattende indføring i cybersikkerhedens grundlæggende principper, og hvordan de anvendes i praksis. Vi udforsker de vigtigste trends, der former nutidens cybertrusselslandskab, og kigger nærmere på de teknologier, der gør det muligt at opretholde et stærkt forsvar mod cyberangreb. Du lærer om de forskellige typer cybertrusler – fra phishing og malware til mere avancerede angreb som ransomware og APT’er (Advanced Persistent Threats). Med denne viden får du et solidt fundament til at forstå og imødegå trusler, som kan ramme din organisation.
Underviser: Peter Kruse, Chief Information Security Officer hos Clever.
I dette modul dykker vi ned i risikostyringens rolle i cybersikkerhed, hvor du lærer at identificere, evaluere og prioritere sikkerhedsrisici, som kan true organisationens data og systemer. Modulet dækker metoder og værktøjer til at udføre sårbarhedsanalyser og trusselsvurderinger, hvilket gør det muligt at arbejde strategisk med at reducere sårbarheder. Vi ser på værktøjer som Security Information and Event Management (SIEM), penetrationstests og analyse af leverandørers sikkerhed for at sikre, at du kan opbygge et forsvar baseret på en dybdegående forståelse af trusselsbilledet. Målet er at give dig en systematisk tilgang til at minimere risici og styrke den samlede cybersikkerhed.
Underviser: Cybersecurity-ekspert Thomas Mølgaard.
Dette modul fokuserer på de mest udbredte og farlige cybertrusler, som moderne danske organisationer står over for. Du får en detaljeret gennemgang af trusler som ransomware, social engineering, phishing og insider threats samt deres potentielle konsekvenser. Vi går i dybden med, hvordan disse trusler typisk udføres, hvilke sårbarheder de udnytter, og hvordan man kan forebygge dem gennem bedste praksis og proaktive foranstaltninger. Modulet indeholder praktiske øvelser og cases, hvor du får mulighed for at identificere risici og anvende konkrete metoder til at sikre, at organisationens data og systemer er bedst muligt beskyttede mod både nuværende og fremtidige trusler.
Underviser: Jesper Gerved, Cyber Security Management Consultant hos Implement.
I dette modul dykker vi ned i, hvordan I kan integrere compliance som en del af jeres sikkerhedsstrategi, samt hvordan manglende overholdelse af lovgivning, standarder, kontrakter samt forsikringskrav kan have alvorlige konsekvenser for både økonomi og omdømme. Du vil få både en teoretisk og praktisk forståelse af, hvordan I navigerer i et komplekst emne, der typisk trækker tråde på tværs af organisationen, samt konkrete ”do’s” and ”dont’s”, hvad enten du arbejder med overholdelse af lovgivning såsom GDPR eller NIS 2, standarder, eller overholdelse af cybersikkerheds krav i kontrakter eller som del af organisationens forsikringspolice.
Underviser: Anne Duedahl, Lead OT Security Manager hos Siemens Gamesa.
Sikring af adgang og identitetsstyring er afgørende for at forhindre uautoriseret adgang til organisationens systemer og data. Dette modul giver dig en dyb forståelse af Identity and Access Management (IAM) og de metoder, der bruges til at sikre, at kun autoriserede brugere kan få adgang til følsomme oplysninger. Vi gennemgår principper som mindst privilegium og nul-tillid samt teknologier som multifaktorautentifikation (MFA) og single sign-on (SSO). Modulet indeholder også hands-on øvelser, hvor du arbejder med implementering og administration af IAM-løsninger og får praktisk indsigt i, hvordan IAM beskytter mod interne og eksterne trusler. Med denne viden kan du hjælpe din organisation med at opretholde kontrol over adgangen til kritiske ressourcer og skabe et sikrere it-miljø.
Underviser: Tommy Petersen, Director of IAM Transformations hos KPMG Danmark.
Det sidste modul samler de centrale elementer af cybersikkerhed i en samlet strategi, der beskytter organisationen mod fremtidige angreb. Vi fokuserer på opbygningen af en solid cybersecurity-arkitektur og gennemgår de nødvendige processer for effektiv incident response og krisehåndtering. Du lærer, hvordan du kan skabe en incident response-plan, der gør det muligt at reagere hurtigt og begrænse skader i tilfælde af et angreb. Desuden dækker vi metoder til udvikling af en helhedsorienteret sikkerhedsstrategi, som forankrer alle dele af cybersikkerheden i organisationen. Dette modul giver dig værktøjer og strategier til at skabe et stærkt forsvar, og du afslutter med en praktisk opgave, hvor du anvender alt det, du har lært, i en realistisk case.
Underviser: John Cheng, Senior OT Security Specialist hos Eurowind Energy.
Under uddannelsen tager du to elearning-moduler, der giver dig mulighed for at specialisere dig og tone dine cybersecurity-kompetencer. Der er 193 emner at vælge mellem, og hvert af dem tager typisk mellem 10 og 20 timer at gennemføre. Efter uddannelsens afslutning giver div dig 6 måneders adgang til de resterende 191 moduler, så du kan specialisere dig yderligere.
Hvis du selv skal betale for cybersecurity-uddannelsen og er ansat et sted, kan du muligvis benytte Bruttolønsordningen. Den reducerer din samlede udgift (og koster ikke din arbejdsgiver noget). Ring til os på tlf. 70 27 82 79 eller skriv til info@arosbusinessacademy.dk for at høre mere om ordningen.
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
Som Director of IAM Transformations hos KPMG i Danmark er Tommy ansvarlig for implementering og eksekvering af Identity and Access Management (IAM)-løsninger, der er i overensstemmelse med strategien, forbedrer cybersikkerheden og øger organisatorisk agilitet og effektivitet for nogle af Danmark’s største virksomheder.
Med over 30 års erfaring som teknisk kyndig rådgiver, formidler, leder, partner og entreprenør hos førende leverandører og konsulenthuse har han specialiseret sig i at bygge bro mellem forretning og teknologi. Tommy er kendt for at forenkle komplekse udfordringer til pragmatiske, målorienterede løsninger, og i at levere en IAM-transformation der skaber målbar værdi og bæredygtig succes.
Fuld profilAnne Duedahl rådgiver virksomheder og institutioner indenfor cybersikkerheds strategi-, forretningsmodeller og kommercielle hensyn, samt cyber governance, risk & compliance.
Hun har en stærk tilknytning til en række sektorer, der opererer inden for kritisk infrastruktur, og har igennem sit virke som Head of Cyber Security Governance & Product Management ved Siemens Gamesa (ny Siemens Energy), samt advisor ved PwC leveret rådgivet inden for implementeringen af både cybersikkerhedsrelateret lovgivning, herunder NIS 1/2 samt implementering af relevante standarder som ISO 27001, ISO 22301 og IEC 62443.
Anne arbejder igennem sit virke som selvstændig konsulent med uddannelse og videreformidling af komplekse problemstillinger inden for området både i relation til tekniske områder (it samt teknologi organisationer), juridiske funktioner, salg og produktorganisationer.
Fuld profilThomas Mølgaard har omfattende erfaring som cybersikkerhedsspecialist. Han har en spændende karriere inden for operationel sikkerhed, hvor han har været dedikeret til at beskytte organisationer mod digitale trusler – og han medbringer viden og modeller til at identificere, analysere og prioritere sikkerhedsrisici.
Med en baggrund fra blandt andet TDC, som er Danmarks største leverandør af sikker infrastruktur, er han ekspert i at gøre komplekse sikkerhedskoncepter tilgængelige og anvendelige for forskellige målgrupper – altid med fokus på at skabe konkrete og værdiskabende resultater. Som erfaren underviser og speaker formår han at kombinere dyb faglig indsigt med en engagerende undervisningsstil.
Fuld profilJesper Gerved har arbejdet med cybersikkerhed og informationssikkerhed siden 2006. Han er Cyber Security Management Consultant & Partner hos Implement Consulting Group. Han har hjulpet et hav af små, store, nationale og internationale virksomheder med at modnes inden for cybersikkerhed og informationssikkerhed.
Jesper har oprindeligt en teknisk baggrund, men er i dag ofte oversætteren mellem teknologi og forretningen som rådgiver på virksomhedernes digitale transformationsrejse. Det gør ham til en særdels kompetent og spændende underviser.
Fuld profilJohn Cheng er Cybersecurity Specialist hos Eurowind Energy, hvor han driver cybersecurity inden for OT (operational technology).
John har i mere end 6 år arbejdet med cybersecurity i den grønne energisektor, hvor han blandt andet har opbygget flere teams, udviklet cybersecurity i virksomhederne og været daglig leder i et SOC (security operation center). Foruden en bred erfaring inden for Cybersecurity både strategisk, taktisk og operationelt, har John dybt kendskab til OT og koblingen mellem Cybersecurity og kritisk infrastruktur i energisektoren.
John er oprindeligt uddannet B.Sc fra Aarhus Universitet, som siden er blevet suppleret med en Mini MBA og en CompTIA Security+ certificering inden for cybersecurity.
Fuld profil