Kom godt i gang med bæredygtig transformation!
Står din arbejdsplads eller afdeling overfor at skulle i gang med en bæredygtig tranformation? Dette kursus i bæredygtig transformation er til dig, der gerne vil lære mere om bæredygtige transformationer – og som gerne vil undersøge, hvad I kan gøre for at efterlade verden bedre, end da I overtog den.
Gode intentioner er ikke længere nok!
Kravene til dokumenteret bæredygtighed vokser – heldigvis. Bæredygtighed er simpelthen blevet en central del af det at udvikle en forretning og drive en organisation. Samtidig er der kommet taksonomier, krav og mål, som det er nødvendigt at forholde sig til.
Måske har du hørt om EU’s taksonomi for bæredygtighed, men er i tvivl om, hvad du helt konkret skal stille op med den i forhold til din organisation? Måske kender du til FN’s 17 verdensmål, men ved ikke, hvordan I skal komme i gang med arbejdet med dem? Så er det her kurset for dig.
Lær hvordan du arbejder med mål og krav
Den nye EU-taksonomi for bæredygtighed stiller konkrete krav om dokumentation af CO2 udledning. Kravene rammer både store og små arbejdspladser. De store virksomheder skal holde styr på deres eget CO2-udslip gennem hele forsyningskæden – også hos deres leverandører.
Af den grund risikerer små og mellemstore virksomheder fx at blive valgt fra som underleverandører til andre virksomheder, hvis ikke de kan dokumentere deres bæredygtighed.
Også forbrugere kræver dokumenteret bæredygtighed frem for utroværdige løse påstande. Vil du kalde din organisation bæredygtig, skal du simpelthen kunne dokumentere det.
Bliv inspireret til konkrete tiltag i din organisation
Vores kursus i bæredygtig transformation giver dig inspiration, viden og værktøjer til din organisations egen bæredygtige transformation. Underviseren hjælper dig med at forstå de konkrete mål og strategier, som har relevans i netop din branche. Du kommer hjem med gode ideer og inspiration til det videre arbejde med bæredygtig transformation i virksomheden.
Samtidig er kursets holdstørrelse holdt på max. 12 personer, så der er dedikeret tid og plads til deltagernes helt konkrete spørgsmål og udfordringer. Du får altså en kombination af viden og rådgivning, der er målrettet de problemer, du sidder med netop nu i din organisation. Underviseren gør en dyd ud af, at virksomhedernes og organisationernes unikke karakteristika tages i betragtning, så du får forståelse for bæredygtighed i netop den kontekst din organisation befinder sig i.
Lær af andres fejl og erfaringer
Din underviser er vant til at have ’fingrene i mudderet’ og har arbejdet med bæredygtige transformationer på tværs af et utal af virksomheder fra næsten alle branchetyper og sektorer igennem 25 år. Derfor har hun både en meget bred og meget dyb forståelse, af de mekanismer og faktorer, der gør, at nogle virksomheder lykkes med en bæredygtig transformation, og andre ikke gør.
Hun bruger sin erfaring, når hun underviser og rådgiver deltagerne, så de undgår de typiske faldgrupper og overvinder de barrierer og udfordringer, som de kan komme til at stå overfor i deres egen virksomheds bæredygtige transformation.